Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#19 Overstimuleret baby, med babybehandler Mie Lindholm
NY EPISODE HVER TIRSDAG: At forstå overstimulering hos babyer kan gøre en kæmpe forskel. I dette afsnit diskuterer vært Hanna Andersson med babybehandler Mie Lindholm, der er aut. fysioterapeut og osteopat med en pædiatrisk overbygning, tegn på overstimulering, hvordan man sætter grænser i sociale situationer og betydningen af hud mod hud kontakt.
Og
• Vigtige tegn på overstimulering hos babyer
• At du gerne må være en hønemor eller - far
Og alt derimellem.
Tak fordi du lytter med. Det betyder alverden for os - og det betyder også rigtig meget, hvis du vil anmelde podcasten og fortælle om den til dem i din omgangskreds, der har en baby eller én på vej.
Følg Mie og Hanna på Instagram på deres EaseYourBaby-profil
Følg Ammehjerne Podcast på Instagram
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Jeg synes det er så vigtigt at vi ligger meget mere hud mod hud med vores børn, er meget mere tæt med vores børn. Der har været sådan en generation af, at de skulle over og ligge og sove for sig selv. Vi må ikke lære dem alt muligt om at falde i søvn ved brystet og sådan nogle ting, og så er det altså sværere at læse sit barn hvis man ikke på den måde er fuldstændig tæt forbundet med dem.
Speaker 2:Pludselig går det op for dig at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og arv, der ikke var der før. Jeg hedder Hannah Andersen. Det er mig, der er din vært. Jeg er journalister i vær mor til to og i Armehjerne Podcast. der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Speaker 2:Tak, fordi du lytter med Må ikke at alle der har haft en baby har prøvet at komme hjem for et arrangement og så har babys arme flagret rundt eller hænderne har været helt knyttet og baby begynder bare at græde og græde og græde, og græde og græde. Og det er jo her man godt kan føle sig som en rigtig pyllermor nogle gange, men hvor man bare er pyllermor med rette. Vi skal tale om overstimulerede babyer i dag, og det har jeg virkelig glædet mig til, fordi det her, som vi skal tale om i dag, mie Lindholm, det betyder, at man faktisk godt må være lidt en løvemor, når man er ude til sociale arrangementer med sin lille søde baby.
Speaker 1:Ja, det er helt sikkert. Jeg tænker at grunden til at vi skal tale om det er at nu har det lige været jul og jeg ser stadig tilbage på en helt lille baby som, dengang jeg selv blev mor, også skulle holde jul for første gang som en nybagt familie Og alle de her tanker og følelser og normer osv der er på spil, når man lige pludselig er i en konstellation af ikke bare være dig og mig, men dig og mig og en baby og en familie der har nogle forventninger.
Speaker 2:Velkommen tilbage i studiet. Det har jo været en virkelig lang juleferie for ikke for os, men for podcasten.
Speaker 1:Ja, det er jo ved at være længe siden at vi har haft de her på ørerne og en mikrofon her foran munden, Og vi er jo faktisk også et helt nyt sted i dag.
Speaker 2:Ja, det er vi, og vi er faktisk lidt mellem studier, kan man godt sige. Så vi beklager på forhånd, hvis lyden, drillerøbenhavn, og ja, udstyret er noget, der ikke helt er kommet. Så vi har taget noget mobilt udstyr med i dag, og så prøver vi simpelthen at få det til at lykkes alligevel.
Speaker 2:Ja, og det er jo bare vildt dejligt at vi kan gå over og optage når vi er lidt nemmere, og det er så dejligt, at vi igen kan sidde her og have de her samtaler. Ja, fordi, nu skal vi altså bare ud og hjælpe nogle forældre. Ja, Det kan jeg mærke. Det er en af mine nytårsforsætter, også min altid. Det vi skal ind på i dag, nige, det er jo i bund og grund pyllermor, bare for det danske sprog.
Speaker 1:Det skal bare ud, fordi man må herre gerne være en pyllermor, ja altså det er i hvert fald noget jeg tit taler med de små klienter jeg har i min klinik at det er altså os, der ved hvordan, eller os, men også mødre og fædre, der ved, hvordan vores børn har det. Så det er jo ikke Altså pyllermor er for mig meget negativt lavet, og jeg synes faktisk at vi skal sige et kæmpe hæb til alle de her forældre, som læser deres børns signaler og faktisk også er i stand til at sætte grænser for familier og alt muligt andet, for det er os, der ved, hvordan vores børn har det, og det er os, der betaler prisen, når vi kommer hjem og har en totalt overstimuleret baby inde i soveværelset og vi græder alle sammen.
Speaker 2:Ja, det gør vi, ja Så det er helt rigtigt.
Speaker 1:Jeg kan simpelthen ikke fordrage ordet pyldemor.
Speaker 2:Nej, det skal vi have afskaffet. I dag skal vi tale lidt både og afstemning af det også, både omkring barselsbesøg, men også, hvordan det lige fungerer ved barnedåben eller hvor man nu ellers er, når man er en baby og mange mennesker samlet, fordi det der jo kan ske, det er, at baby får rigtig mange sanseindtryk på alle mulige områder, og derfor bliver det, som vi kalder i daglig tale, overstimuleret.
Speaker 1:Når en baby er overstimuleret, så betyder det jo egentlig, at hjernen får for mange input i forhold til hvad den egentlig kan rumme. lige i den her situation Og det kan vi faktisk ret tidligt se ved de helt små babyer, at de begynder at, hvis de ligger helt afslappet og sover i vores far. når der lige pludselig kommer en høj lyd eller et andet, så kan vi se de spjætter eller begynder at knytte hænderne igen, eller de spærrer måske lige øjnene op og laver et specielt ansigtsudt, bliver stimuleret i deres system. Men der er simpelthen sådan overaktivitet i hjernen og et stress i nervesystemet også. Så den her fornemmelse af at den her vi kalder det lidt fight-or-flight mode eller en rest-and-digest mode, så de kommer lidt over i den her at nu skal vi løbe efter bussen i deres nervesystem, mere end at de måske bliver i den her rolige, rare fornemmelse, hvor fordøjelsen kører, hvor det hele er mere roligt og rart at være for en lille baby, der lige er kommet ud af maven.
Speaker 2:Hvornår er det at vi oplever, at vores babyer bliver overstimuleret?
Speaker 1:Det gør vi gerne. når de er i andre omgivelser end deres egne og når de lytter på andre stemmer end dem de er vant til at lytte til eller dufter anderledes. Altså alt sansemæssigt vil jeg sige, som ikke er i rutinen og i hjemlige omgivelser, så har de en større tendens til at blive overstimuleret. Og nogle babyer viser det rigtig tydeligt, andre, der kommer det altså på bagkant, hvor man godt som forælder kan blive lidt overrasket over, at der kommer sådan en efterreaktion senere på dagen.
Speaker 2:Altså, jeg kan huske da min lille søn var overstimuleret på et tidspunkt Han var ellers en meget rolig baby. Men så kan jeg huske, at jeg havde været til noget bålhygge med nogle veninder, bare sådan fra 13 til 17. Hvor han havde ligget i sin barnevogn og kigget op i luften, mens vi havde lavet bål og hygget, og der havde bare stået en veninde hen over hans lille søde ansigt og sige du-du-du-du-du-du-du, og han var måske tre måneder eller han var ret lille i hvert fald, og han lå bare, smilet og så glad ud. Og jeg kan huske det ramte mig som et chok den aften. Han skreg, og skreg, og skreg. Jeg kunne ikke se andre sammenhænge end at han var overstimuleret.
Speaker 1:Ja, det giver virkelig god mening, og så er han måske bare en af de børn der ikke ligesom har. Det kunne også godt være, at han har vist signalerne, prøvet at kigge væk og prøvetde vise, at det ikke er rart mere at være i den her konstellation, men at du måske har været lidt travlt med dine veninder og på den måde ikke har observeret hvad der har været hans behov.
Speaker 2:Ja, man er endelig ude og de kan bare snakke med ham, ikke Jo?
Speaker 1:og specielt hvis han jo ikke umiddelbart har givet udtryk for at det er en ting Jeg har jo var meget tydelig. Altså, hans kæmpe styrke var dog, at han var rigtig god til at falde i søvn, så han lukkede simpelthen bare øjnene for det. Så det var egentlig en okay tid med ham, men han sov så fra rigtig mange ting, og det tror jeg virkelig har været hans coping-strategi på en eller anden måde. Så kunne han være vågen i en time og så var hans system faktisk fyldt op og så kunne han falde i søvn, og så føler jeg ikke, at det på den måde var at jeg ikke kunne tage nogen steder.
Speaker 1:Men jeg har aldrig siddet på café med ham. Det kunne han bare ikke klare. Han blev så urolig og ked af det og og reagerede slet ikke som sådan en af de der glade babyer der sad på skødet, som alle andre kunne. Så jeg tror lidt at der observerede jeg i hvert fald, at det var de hjemlige omgivelser der var klart rarest for ham, uden lyd, ja, specielt lyd, vil jeg sige, og lys og sådan nogle ting der gjorde, at det ikke var rart for ham at være af.
Speaker 2:Men det vil sige, at der er også forskellige måder de kan reagere på det. Din søn faldt så i søvn, og min søn lå bare og smilede løs, eller så så vi ikke så meget, han gjorde i hvert fald ikke super tydeligt omkring det. Og min datter? hun blev bare endnu mere motorisk, urolig end og ville have mere, nærmest køre sig selv ud over kanten. Hvordan i alverden finder vi ud af som forældre, hvad vi kan gøre, for at vores baby ikke bliver?
Speaker 1:overstimuleret. Jeg tror, som så mange andre gode ting her i livet, så er det nok at turde tale om det, så den her fornemmelse af at kunne sige til bedsteforældre eller veninder eller et eller andet, at nu kommer vi lige på besøg, men du skal bare lige vide, at vi har i forvejen rendt til det og det og det. Så jeg tror ikke, at du skal forvente at bare kunne sidde med ham i helt vildt lang tid på skødet eller overhovedet få ham over, hvis det er at han ikke er i humør til det, sådan som man på. Jeg tror for os forældre at det er rigtig vigtigt at vi tør tage den og vi tør stå op for vores børn, ikke på en pyllermormåde, men fordi det faktisk er et reelt behov.
Speaker 1:Og vi ved jo at det er så vigtigt for børn at de kommer ned og er i den her rare lav arousal niveau i deres krop så meget som muligt, så de kan have overskud til at spise og overskud til alle de her basale ting og har det rare i deres krop. Så jeg tror, hvis vi kan få i talesat, at det her er en ting omkring det her med overstimuli, og jeg tror altid vi har enig at vidste det, men jeg tror, før han. Der bydde forældrene mere i det i sig. Hvor nu ved man faktisk godt, at man kan forebygge det?
Speaker 2:Ej, det er bare nutidens baby og børn og unge. Vi er bare så sarte, alle sammen.
Speaker 1:Jamen, det er vi også, men vi er i hvert fald klart bedre til at lytte til vores børns behov, og vi sætter nok også børnene lidt højere end Ej, det var forkert sagt, det er jo ikke, fordi Han kan jo følge nogens mor på Instagram.
Speaker 2:Og der er lidt om det, at man lå lidt og sov på en stol inde på diskoteket. Ja for filen, hvor har man?
Speaker 1:sovet til nogle arrangementer med ens forældre. Det kunne jo også noget, det her med at man ikke altid tog hensyn til børnene, og vi er jo klart for måske bare en modpol af det, og så finder det et leje sig i næste generation, i don't know. Både svært for mig, men også en kæmpe læring for mig at sætte de her grænser omkring hvad jeg synes er okay for mine børn.
Speaker 2:Og igen, så handler det jo om at vide, at det er en reelt ting, Fordi når du står med dit første barn jeg har da hørt om overstimuleret, men jeg kunne ikke genkende følelsen for mig selv- Og det er jo lang.
Speaker 2:Jeg kan jo bare køre fuldt dammstrommel og det har jeg kunnet uden at mærke noget som helst. Så kører jeg bare videre, og så bliver jeg helt træt og smadret bagefter. Men jeg har jo slet ikke været nok i min egen følelse til at kunne vurdere sådan en, der ikke ved, at man nærmest kan blive overstimuleret. Så er der jo virkelig lagt i kakkeloven til, at de kan nok også bare klare det hele, og så ved jeg. Jeg har jo bare lært at være i det på den måde. Så det, at jeg netop er tale om det og turde påtage sig forældreansvarsrollen for omgivelserne, er enormt vigtigt. Er en reelt ting, at man kan blive overstimuleret? Har du nogen idéer om hvordan det føles sådan at være overstimuleret? Kan du prøve at beskrive den følelse?
Speaker 1:Jamen, jeg tror, for en baby, så er det jo det her med, at man har lyst til de her indtrykske stop, altså den her man har egentlig bare lyst til at ligge sig ned under dynen med slukket lys. Der er nogen input for alle mulige andre vinkler. Så det er nok det her med. Jeg mærker det jo selv. For eksempel, hvis vi to er sammen i mange timer og der bliver stillet krav efter måske man har været sammen i seks timer, så begynder jeg at blive træt, og så kan jeg godt mærke, at så bliver jeg mere spids.
Speaker 1:Og når du begy, og jeg mærker, det rigtig tydeligt, når min krop begynder at, altså hvor ens hjerne slår fra, og man kan ikke rigtig overskue, at man lige synes, man også skal have taget det og det og det eller lige have altså hvor du kan bare køre.
Speaker 2:Du kan bare moske det meget mere på. Det er jo meget i arbejdsrelationen jeg kan. Derhjemme bliver jeg overstimuleret. Jeg kender den jo fra derhjemme, hvor netop når der er to børn, der enten slås eller leger for vildt eller elsker en anden.
Speaker 1:Det mærker jeg jo aldrig faktisk.
Speaker 2:Nej, jeg er jo totalt overstimuleret derhjemme altid, Men på arbejde det intenst på samme måde. Men derhjemme er det sådan ude af kontrol nogle gange. Man ved jo i fanden ikke, hvordan den der bold det er, om den rammer ind i panden lige om lidt, eller om det er på foden, eller om man får en krammer.
Speaker 1:Så der er meget mere sådan wow, utryghed, og ellers så kommer de da også bare på bagkant. Så når det er, at du kommer hjem, så er det der, hvor kroppen begynder, på en eller anden måde at slappe af, og så skal der mindre til måske.
Speaker 2:Er det det, der sker lidt med vores baby også, at de reagerer jo ikke nødvendigvis i situationen.
Speaker 1:Ja, jeg har jo et af hver derhjemme, ikke En, der reagerer meget senere, løbe rundt i hele huset hvis han er overstimuleret, og den anden fortæller egentlig ret hurtigt, kan jeg ikke bare komme i seng, agtig, så det er. Jeg tror virkelig der er forskellige niveauer af hvor meget de kan sige til og hvordan man får reguleret det her ned igen. Og hvis man så sidder derhjemme med en lille baby, som bare er helt vildt træ, så det er nok ikke lige her I lytter til podcasten. Men måske dagen efter, hvor man går med den her tur med barnevognen og reflekterer over, hvad var det der skete i går, så vil jeg i hvert fald sige prøv at tænk over det her med at være grænsesættende over for dem du er sammen med, og så kan man jo også godt få.
Speaker 1:Altså er der nogle tiltag man arousalen lidt igen hos de her babyer, og det er sådan noget som at gå i et mørkt rum, minimere lyd eller i hvert fald have lyd for de her omsorgspersoner, som babyen kender, og ikke lige tante Oda. Og så det her med berøring, som vi taler om så tit, hvordan det bare skaber ro både i en voksen og en babykrop. Oxytoxin, det bare skaber ro både i en voksen og en babykrop, oxytocin-niveauet ligesom stiger og udskiller ting i hjernen der gør, at man har det rart at få mere velvære i kroppen, og så kan det godt være, at man ikke altid kan gøre det lige når bæret er flyttet over.
Speaker 1:Men i hvert fald, hvis det er på vej deropad, at man lige får set de der lidt tidligere signaler og så begynder at se, om man på en eller anden måde kan få stimuleret til noget berøring, noget stemme, noget sang, noget genkendeligt for babyen, og se, om du kan få dem tilbage igen og ligesom få ladt batterierne lidt op og være den, der, som du siger, selv ansvarsbevidste forældre ikke.
Speaker 1:Og som så tør at takle, lave en glidende takling på Tante Oda og sige jeg napper lige baby, og eventuelt også, inden at Tante Oda får fat i baby overhovedet, ja, Jeg kan huske det specielt til, som min første barn, som var jo, havde meget mere tendens til overstimulere og gråde hvis det blev for meget H, så blev han i hvert fald ked af det. Jeg husker hans barndåb og den der fornemmelse med 55 mennesker samlet i et lokale, 10 børn, der render rundt om stolene og borerne og larmer lidt altså sådan som børnene jo er. Det var bare jeg synes det var så svært at navigere i. Jeg egentlig bare havde lyst til at haveme tæt hele tiden og bare håbede at han sov fra det hele og han tog en vildt god lur heldigvis. Men jeg kan stadig huske den der dag og den der fornemmelse af at mit system bare fuldstændig var connected til hans.
Speaker 1:Jeg kunne mærke hvordan det hele var overvældende Og den der fornemmelse af at jeg tror bare, at der er noget kultur i, at babyer skal gå på runde til en barnedåb eller en juleaften, hvor det er super vigtigt at oldemore eller lige skal sidde med babyen, og det er jo også fantastisk at så mange generationer sitter sammen og alt muligt andet. Men hvis babyen ikke kan det, så synes jeg i hvert fald at det var svært at navigere i Og jeg ikke kan det, så synes jeg i hvert fald det var svært at navigere i, og jeg lærte det ikke helt med etteren. Nogle gange må man tage sin kampe, og andre gange siger man det var også rigtig vigtigt for den her person. For jeg tror, der er mange der også føler, at jeg godt kan blive skuffet, hvis de ikke må sidde med baby. Ja, præcis Så det, men samtidig også at være der for sine børn og være vigtigst.
Speaker 2:Jo, men tit er det jo også bare noget med det gode argument. Hvis folk ved, at lige nu bliver jeg nødt til lige at have ham, fordi han bliver rigtig ked af det ellers eller sådan, okay, så kan man da forstå, hvad det er. Man har med at gøre, at det ikke er, fordi man ikke vil have, at de holder ens baby, eller at der er nogen, der holder ham. Hvis det er sådan, man har det. Men det er jo bare så forskelligt, og på en eller anden måde så er det jo bare så vigtigt, at man tror på, at man som barnets forældre er den, der har det sidste ord, og at man så tager det Også, selvom man skal møde folkets håde på din mor. Hva' Ja, lige præcis? Ja, eller er man en løvemor, ragnemor, hvad er det? man er Dem, der ikke skubber, unge ud at redde. Ja, det kan jeg i hvert fald bedre lide end pyllermor.
Speaker 1:Fordi det er jo virkelig sådan Hønemor Ja beskytter, men det skal være på den gode måde.
Speaker 2:Jo, og det er jo faktisk lige præcis her vi kommer ind på det, her med forventning versus afstemning, fordi du kan jo også få det sværere i en social situation, hvis du har en forventning om, at der er ikke nogen der skal røre mit barn, men du har lige glemt at orientere om det eller du har glemt at afklare det med din partner. Fordi så er det, at du bliver overrumplet af, at du bare får lyst til at sige nej, og så er det måske, at situationen bliver mere anspændt end den ellers ville have været.
Speaker 1:Ja, helt enig, fordi der bliver det nemlig følelserne, der kommer på spil her. Og hvis nu far ikke lige har set hvordan det været med inden at give flaske eller amme eller hvad nu det er, og kan se, der er noget på vej, så kommer de bare lige og tager baby over til hinanden og man bare sådan nej, det skal du ikke. Så det er vigtigt både man tager den, tror jeg, på to-mands hånd eller hvor mange man nu er til at starte med, og så ligger en eller anden plan her og så husker at sige det til dem man skal være sammen med også.
Speaker 2:Kan man sige noget om, hvor meget babyer kan klare? Altså, er der nogle retningslinjer for sådan et eller andet med at? kan man på en eller anden måde lægge en plan, eller er det bare at lære sit barn at kende? Fordi problemet med det svar er jo, at så skal man jo først lære barnet at kende, og så er det jo.
Speaker 1:Det kan jo gå galt inden man når at lære barnet at kende. Ja, og det er jo også derfor jeg synes det er så vigtigt, at vi ligger meget mere hud mod hud med vores børn, er meget mere tæt med vores børn. Der har været sådan en generation af, at de skal over og ligge og sove, for lære dem alt muligt om at falde i søvn ved brystet og sådan nogle ting. Og så er det altså sværere at læse. Det er for egen regning.
Speaker 1:Jeg vil mene, det er sværere at læse sit barn, hvis man ikke på den måde er fuldstændig tæt forbundet med dem hele tiden. Og selvfølgelig er der jo en forbgn på, at en baby ikke har det rart mere hvis de fx rynker i ansigtet og knytter hænderne eller spræller altså den her motoriske uro. Hvis de begynder at have de her tegn, så er det ved at være der, hvor der er fyldt op. Men det er noget med at lære at kende sit barn. Og så, hvis du har en, der ikke kan tåle det så meget, så må man også ligesom affinde sig med at kaffebesøge den eller kaffebabyen. Jeg hører nogle gange det der med ej, jeg drømte bare om at få sådan en kaffebaby, men det fik du ikke. Og så skal man jo selvfølgelig få det bedste ud af noget andet når det bliver senere. Men jeg tror det er virkelig vigtigt for babyerne at man ikke overser gang i tusind deres signaler, for selvfølgelig har vi alle sammen trætte børn med ud at handle og alt muligt andet som man skal i en helt normal hverdag.
Speaker 2:Jo, lige præcis. Men der er helt klart noget værdifuldt i at få alle parters nervesystem og sørge for, at de ikke når derud. For jeg tror du skal ikke have stået med mange overstimulerede babyer og prøve at få dem i balance igen eller ro eller få det godt igen, før du tænker sådan, det der det skal aldrig ske igen. Ja, så du siger, der er nogle forskellige tegn man kan holde øje med, og det jegt, det er det der med at de kigger væk når de kigger ind i øjnene, og det kan jeg også bruge. Så er der nogle knyttede hænder og noget motorisk uro.
Speaker 1:Nogle strakte fingre, for eksempel, hvis du kan huske, da du lå med en lille, helt nyfødt baby. Så når de er afslappet, så har de faktisk allerede løsnet, fingre, spjætte, eller se dem strække fingrene meget. Man tænker, det er da også sødt og sådan noget, men det er faktisk et tegn på, at nu sker der et eller andet i forhold til hvor langt de også er nede i deres søvn. Så det er virkelig sådan nogle små fine tegn man kan gøre på hvor de lige er i deres tilstand i kroppen. Okay, ja, og så klart motorisk uro.
Speaker 1:Det er jo virkelig et tegn på, at der enten er overstimul eller noget der generer i kroppen. Det er jo også en god klassisk ting, for det kan jo også være at motorisk uro kan jo komme med luft og alt muligt andet end overstimul. Så det er jo tit det her famøse løg vi har talt om mange gange, hvad kan det være der giver uro i kroppen Og det ender primært ud i kroget, og den her fornemmelse af at de heller ikke har lyst til at spise, fordi der er bæret, bare flyt over.
Speaker 2:Ikke flere stimuli, heller ikke mad.
Speaker 1:Nej, Det kan de simpelthen ikke overskue. og så, når de først falder i søvn, så kan de godt vågne efter lidt tid, og så vil de herned.
Speaker 2:Ja det mindede mig om noget. Ja, jeg har prøvet før. Så hvis nu vi er nået derud, hvor at bæret er flyttet over og vores børn er blevet overstimuleret og vi har stået med reaktionen, og nu vil vi på en eller Der er ikke så meget man kan gøre i en nærhed, måske imens de reagerer og græder og hvordan de nu er i det, men på en eller anden måde vil vi jo gerne hjælpe dem tilbage i en form for balance, så er vi ude. Altså, nervesystemet skal på en eller anden måde beroliges igen, som du kalder det, i low arousal igen, hvordan gør vi bedst det?
Speaker 1:Jam, så vil det jo selvfølgelig være rart for dem lige efter bare at ligge helt tæt og kan høre hjerteslag og duft til den primære mor eller far, der nu tryster. Så er vi jo over i det her med hud mod hud og lukke sammen i kroppen. Vi ved at, når det er, at baby spjætter os noget, så er der mere uro i nervesystemet. Men når vi lukker dem sammen lidt, ligesom hvis du kalder det som når man ligger i første stilling, så er det den her position, der tit er rar og finder mere ro også med lidt vuggen. Så hvis man kan ligge ned, måske hvis man har babyn nede og de prøver at finde ro stadigvæk eller har dem oppe i armen, så kan man til vugge berolige.
Speaker 1:Mørkt rum babymassage Det er der også mange der bruger som putteritual inden de skal sove. Hvis vi ikke snakker overstimuleret baby Ellers, så kan det godt være, at det bliver lidt for voldsomt, når de får, hvad en er godt deroppe af, på arousal-skalaen vil jeg sige, så er det Ja, men mange gør også det tit, at de, hvis de giver massage for eksempel at det her med, at man ikke fjerner sin hånd, at man hele tiden har berøring på babyen, så du tager ikke en ny hånd før. Altså begge hænder ligesom er på, giver det meningen, så den der fornemmelse af ikke.
Speaker 1:Vær væk og kom på igen. Vær væk og kom på igen.
Speaker 2:Ja, det har jeg faktisk godt hørt om tidligere. Det er netop noget, der kan være med til at bero lige Så. Det vil sige, at du må godt gå fra at massere benet til armen, men du beholder din hånd på benet, mens du bevæger den anden op på armen, lige præcis.
Speaker 1:Før du slipper. Ja, det giver. Hvad hedder sådan noget Råd? Råd, hvis det er, at man står og kæmper lidt med den her babymassage Tidligere er det jo også hvis man ikke lige er der selv og man også er lidt stresset selv eller man synes, hvorfor kan de ikke lide det? Men det her med berolige og rolige hænder og rolige stemmer og omgivelser, det betyder virkelig meget. Og meget.
Speaker 2:Og hvis nu at baby er blevet overstimuleret, er der så brug for altså, at man har ligesom fået styr på det igen. Du ved nu baby nede igen. Altså snakker vi samme dag?
Speaker 1:Ja, det gør vi. Ja, det ved jeg ikke.
Speaker 2:Vi er bare sådan baby har såret en god lur og virker mere glad og tilpas, og så videre. Er der så noget med, at man lige skal ind dag bagefter, eller altså, er babyen presset i sit system generelt over på sådan en omgang, eller er det sådan ligesom nullestillet? Hvad tænker du?
Speaker 1:Jeg tænker, klart, at så er. Hvis man siger, at det var dagen før og man så har store planer om et eller andet dagen efter, så vil jeg klart tænke at nogen gør jo det og aflyser med det samme, og andre vil nok gøre det og se tiden anden og så tage det til det her med det i minde, at det også har været en hård dag dagen før. Så jeg tror, at der er babyer jo også helt vildt forskellige, og møder og fædre vil også reagere helt forskelligt på en situation af hvor der har været gråt og gråt og grædt og grædt om de så egentlig ville tage afsted dagen efter. Men min klare tanke vil være, at der skal mindre til før bæredet bliver fyldt op dagen efter. Hvis det har rendt over den her kop dagen inden, så vil jeg tro, at man starter et noget højere sted dagen efter.
Speaker 2:Jeg ser det lidt på samme niveau og det kan ikke helt sammenlignes. Men hvis man har prøvet at have et angstanfald, det er lidt det samme baby gennemgår, tror jeg. Når baby er overstimuleret, fordi at et angstanfald går ind og trigger hele din krop, så du ligesom er spændt i hele din krop og du græder og du kan ikke trække ve, du er egentlig bare maks overstimuleret, fordi du får et angstanfald Og sammen med det der meget spændinger i kroppen osv, og når det ligesom er overstået, så har du brug for en pause. Det er simpelthen træt, tror jeg. Du bliver simpelthen træt fysisk og psykisk. Du bliver træt når du har oplevet noget som det. Så det giver ret god mening, at man ligesom for at forsøge at skærme lidt ekstra i perioden efter og måske endnu mere nærvær, endnu mere ro osv.
Speaker 1:Ja, det tror jeg i hvert fald, Og jeg tror, det ligger os mange ret naturligt. Jeg tror godt, vi ved hvad vi egentlig skal.
Speaker 2:Men det er svært, fordi man vil også gerne det, der ligger dagen efter, og man plejer også at tage den store med til fodbold og baby plepleje kunne komme med og alt det der, men de skal nok fortælle det også dagen efter.
Speaker 1:Hvis det er, at man lige skal noget, og så kan man godt nogle gange melde pas dagen efter. Og så er det sådan, at det skulle vi ikke, og så går man bare hjem igen.
Speaker 1:Ja, det var sgu ikke lige i dag, det var ikke lige i dag, og så ved man faktisk godt hvorfor. Jo værd det der med aftaler og forventninger igen ikke. Altså, hvad skal man dukke op til og hvad skal man ikke dukke op til, hvis det er, at det egentlig ikke lige passer babyen? Og er det egentlig et legitimt afbud, at baby er overstimuleret?
Speaker 2:Ja, ja, fordi babyer skal jo bare følge med, ikke, eller hvad?
Speaker 1:Ja, Ej, jeg tror det faktisk er blevet meget godt efterh. Jeg synes, at der er mange møder der er gode og federe for den sags skyld, til at sige at det er simpelthen bare for meget, og det tror jeg ikke man gjorde i 80'erne.
Speaker 2:Nej det tror jeg ikke, der har nok været nogen. Det håber vi. Så. Mie, hvis du skulle komme med et godt råd til forældre, der gerne vil forebygge af deres baby og bliver overstimuleret, hvad skulle det så være?
Speaker 1:Ja, så tror jeg helt sikkert det skal være at lære at kigge efter de tidlige signaler. Altså det her med at baby begynder at, som du siger, kigge væk og de begynder at give udtryk for at de gerne vil væk, hvis de er i en anden farven eller begynder at småkrede lidt. U. Her tror jeg, at man skal være den såkaldte hønemor og lige hapse sin baby Og så kigge på de her tidlige signaler. Så det er ligesom jeg beskrev tidligere den fornemmelse af at bæret ikke når at flyde over, men at det bare når lidt op hvor det er, at de begynder at sige fra. Det tror jeg, vil være mit bedste råd.
Speaker 2:Ja, Ja, men ved du hvad? det er hermed givet videre. Mie Jamen, tusind tak fordi du kom forbi vores nye studie i dag. Jeg kom forbi, jeg var her lige, ja, og det var dejligt at komme i gang igen. Og tak til alle, fordi I tager så godt imod den her podcast. Det sætter vi meget stor pris på.
Speaker 1:Og.
Speaker 2:I må endelig give den nogle stjerner. Det betyder virkelig meget for algoritmen. Der hjælper den med at komme ud til endnu flere, hvis de forskellige tjenester kan se, at I nyder at lytte med.
Speaker 1:Og jeg vil så også sige når vi står her og der er ikke noget bedre end at få en besked på Instagram eller på din ammehjerne Instagram nu siger jeg din, men det er mest dig der læser den Men når I giver tid til os lige at feedbacke os derinde og sige sådan ej, det her afsnit, det græder jeg bare til, fordi det var fuldstændig en til en min baby eller der, hvor jeg har stået, det er virkelig det. Der, synes jeg, for mig gør, at det her det er det hele værd at sidde og lave, fordi det er også s og andre på den anden side Og vi måske også hjælper til, at der er flere møder og fædre der tør sige nej eller tør sætte grænser over for hvad de nu skal Og finde ud af, hvad de selv mener, ikke, jo, så det må I endelig også altid gerne skrive til os. Det er aldrig irriterende ved sned fra i dag, ja, nu tror jeg at det var det?
Speaker 2:Ja, men tak, fordi I lyttede, med alle sammen.
Speaker 1:Ja, tak for det.