Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#20 Amning uden en fast tidsramme med Adelina Igrishta
Hvordan navigerer vi som mødre i et samfund, der presser os til hurtigt at gøre vores børn uafhængige? Specialpædagog og vanecoach Adelina Igrishta deler ærligt sine oplevelser med langtidsamning af sin søn, Fjord.
I dag er han 20 måneder og hun har ingen fast plan for, hvornår amningen skal stoppe. I denne ærlige samtale dykker vi ned i den forvandling, Adelina har gennemgået i forhold til, hvor lang tid hun vil amme sin søn - og særligt hvordan hun som mor er blevet opmærksom på alle de samfundsmæssige strukturer, som hun mener, der ligger til grund for, at vi alt for hurtigt skal have vores børn gjort "uafhængige" af os.
Følg Adelina Igrishta på Instagram
Følg Ammehjerne Podcast på Instagram
Følg EaseYourBaby på Instagram - særligt værdifuldt, hvis du kæmper med amningen.
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Hvornår tror du I?
Speaker 2:stopper. Jeg aner det faktisk ikke, og jeg er også meget sådan, at jeg har faktisk ikke noget imod at han er tre og et halvt år eller fire år gammel og ammer. Vi forventes at gøre som vi plejer, på trods af at intet er som det plejer at være.
Speaker 1:Pludselig går det op for dig at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og arv der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Andersen. Det er mig der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur, slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet. Tak fordi du lytter med.
Speaker 1:Min gæst i dag er mor til fjord på 20 måneder og en kvinde der sætter fokus på de normer og forventninger vi og samfundet har til moderskabet. Hun ammer stadig sin søn, og hun ammer ham uden at have en fast tidsramme. Men er det ikke for mærkeligt, hvis han en dag bliver så stor at han selv kan spørge efter mælk? er hun blevet spurgt, måske? men hun kan heller ikke forestille sig at skulle træffe valget om at stoppe amningen for ham. Hun mener, at vi lever i et samfund, hvor der hurtigt bliver lagt pres på, at barnet skal være uafhængigt. Adelina i Krista velkommen til. Tak for det.
Speaker 2:Hvor lang tid troede du, at du skulle amme, inden du fødte? Fjord, det havde jeg faktisk ikke spekuleret særlig meget i. Altså, dengang jeg var gravid, så tænkte jeg rigtig meget på det her med fødselen, fordi det var jo bare sådan en kæmpe, kæmpe stor ting. Jeg havde egentlig sådan en dule og gik også til sådan noget privat fødselsforberedelse, hvor vi også talte rigtig meget om amning, men det var som om at det var ikke noget jeg brugte særlig meget tid på at forberede mig på, fordi jeg tænkte, at nu skulle jeg lige gennem det her store første, så måtte det andet jo komme som det nu kom, og så tage den derfra.
Speaker 1:Det var præcis samme oplevelse jeg havde, hvor jeg var sådan når nu har jeg født Gud, så skal barnet have mad. Ja, okay, der kan man måske godt lige sende et lille skud ud til at det er også noget, der er værd at forberede sig lidt på Absolut.
Speaker 2:Især hvis man har haft sådan et forløb som jeg, hvor det at etablere amningen, så kan det blive rigtig sårbart. Så det vil jeg helt klart anbefale til alle, at de prøver at kigge lidt ind i det og hvad kan de gøre for at forberede sig på den del.
Speaker 1:Hvordan var jeres ammeetablering?
Speaker 2:hvis du skal sætte et par ord på det, Jamen, jeg synes det var utroligmpestor opgave lige efter at jeg havde født. Der var ikke plads til bare at kunne længe sig tilbage og hvile, fordi det her skulle op og køre. Det var en ret sårbar tid, og jeg tror ikke jeg havde forberedt mig på hvor stort et arbejde det overhovedet var. Og når jeg kigger tilbage nu, der tænker jeg godt nok, sådan, hold da op, hvordan har jeg egentlig kunne være i det? fordi det var jo et arbejde i døgndrift, det gjorde ondt og det var svært, og han græd, og så græd jeg lidt, og der var mange ting der ligesom skulle gå op.
Speaker 1:Ja, ja. Og hvordan fungerer det, når I ammer i dag? Nu er han jo 20 måneder. Er det noget, der bare fungerer, eller er der stadig udfordringer?
Speaker 2:Nej, det fungerer. Men jeg fik også ammevejleder ud, og jeg tror også, at jeg fik ret meget tullesyn på i forhold til den her ammning. Jeg kunne nærmest ikke se for mig, at der kunne være andre muligheder, og i mit tilfælde var det jo fint, fordi det var jo det jeg ønskede, men det var nok også derfor. Derfor var det der med en suteflaske slet ikke et alternativ. Så jeg blev meget besat af det der amning, der bare skulle lykkes.
Speaker 1:Hvad tror du det var? der var årsagen til at du var så ivrig efter at det skulle lykkes for jer at få ammet.
Speaker 2:Jamen, det var jo helt klart, fordi jeg ligesom havde mærket at have ham på mit bryst, og det var en fuldstændig magisk oplevelse. Så det der med at skulle give slip på det inden det overhovedet var kommet i gang, det kunne jeg simpelthen ikke. Også bare fordi at jeg tror at efter fødslen, der var jeg simpelthen så kuløget, at jeg kunne ikke tænke, at der kunne være andre måder at det her kunne være på. Og det synes jeg faktisk med mange ting, at jeg oplevede senere med mit moderskab Han kan kun sove i barnevogn, han kan kun sove i en ariel, han kan kun sove på mit bryst, hvor at jeg, når jeg sådan tænker tilbage, tænker jamen, jeg kunne jo også have gjort noget andet. Men man er bare så meget i det, at man kan have lidt svært ved at se bredere på tingene.
Speaker 1:Ja, der er jo helt sikker på, hvordan man har det omkring det. Fordi, du har jo på en eller anden måde bare taget aktiv stilling til hvad der fungerede for jer formentlig, og må det ikke, om det viser sig, at, selvom man måske godt kan blive lidt tundelsyn, som du selv siger, så har man jo of oplevelse Absolut Helt sikkert. Hvad var det, der foregik der i starten, hvor armeetableringen var svær? Var der noget fysiologisk på fære eller hvad ved du, hvad det var? der var i jeres situation.
Speaker 2:Ja altså, jeg har aldrig haft nogen hvad kan man sige sådan en brystvorte? og jeg ved godt, at det joorten, der skal ind og ramme op i ganen, og det var der jo ikke noget af. Og så tror jeg også bare, at grund til at det også blev bedre, det var også fordi, at han blev større og stærkere og fik en stærkere kæbe. Men Jens var også rigtig hurtig med at få en hvad er det nu de hedder, de der ammebrikker, og jeg ser det egentlig som i gåsøjn lidt min redning dengang, men også fordi jeg fik armevejleder ud. Men det var som om at det var bare ikke et match mellem os. Det der med at lægge ham til, det var bare sindssygt svært.
Speaker 2:Og det blev endnu mere svært det der med at, når han så var, sulten både fra ham og mig. Så når det bliver sådan en stressende situation at være i, så er det bare rigtig, rigtig hårdt.
Speaker 1:Hvordan håndterer du det? Det, der tit sker i sådan en situation, det er jo netop, at man er presset, Man er fysisk ved at komme sig oven på en fødsel, som jo bare kræver, at der er noget ro til en. Man skal tit lave noget blod igen og fysisk komme sig over det. Og så skal man jo også blive enig med sin partner om at det her det er, at ville amme, også når det ikke lige er, at man starter ud med den der hyggelige café-amning, hvor man bare sidder der og slapper af med sin baby.
Speaker 1:Var I begge to enige om at det var noget I skulle lægge så meget energi i, eller?
Speaker 2:hvordan var det? Jeg tror helt klart, at min kæreste Rasmus havde det sådan, at det jeg gerne ville, var det vi gik med. Det er også et super godt udgangspunkt. Ja, ikke.
Speaker 1:Ja, det var ligesom mig, der tog, hvordan man etablerer en god armning eller etablerer en armning, og en af de helt store elementer, den er faktisk støtte for den nærmeste partner. Det betyder enormt meget, at man får den, fordi det kan ofte være så fristende eller sige sådan jeg kan også lave en flaske, fordi de kan se at man slider, og de kan se, at man er træt og udmattet og det gør ondt, eller hvad man nu står i for en situation i den enkelte familie, og så ved man bare sådan okay, det kunne man måske også. Så det er tit, at der kommer mange dilemmaer på spil i den periode og man ved, måske man har lyst til at amme, eller har man ikke, eller har man egentlig taget stilling, eller også så vil man kun amme, men ved ikke, om det kan lade sig gøre.
Speaker 2:Ja, helt sikkert og jeg tror også altså, jeg har på ingen måde noget imod flaske eller noget som helst i den Du, jeg tror også, næste gang jeg skal, før Det er slet ikke det. Men jeg tror også, at det hurtigt kan blive sådan, at du kan også vælge det her, fordi det er hårdt, og det er også okay. Men jeg synes bare, at der heller ikke giver særlig mange ressourcer til de kvinder som rigtig godt kunne tænke sig at amme, og det er nok også derfor, at der er rigtig mange som ikke ammer. Nødvendige hjælp.
Speaker 1:Ja, og der mangler tilgængelig viden på en eller anden måde. Det er ikke fordi der ikke er interesse for området. Der bliver lavet ret store indsatser for at vi skal højne ammefrekvensen, som det så f. Men selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til babyer af 6 måneder, så er der faktisk kun 55% der ammer fuld ammer efter 4 måneder. Så det er faktisk en meget stor andel, og jeg ved, at der er også mange der begynder at give mad allerede ved 4 måneder. Det er måske også det der er en del af forklaringen bag tallene, fordi så er man sådan, jamen, det er jo ikke fuldarmning mere. men der er virkelig mange der falder fra også relativt hurtigt Jeg tror det er 14 procent inden for 14 dage efter fødselen eller noget i den dur der ikke fuldarmer længere. Men nu kører armningen og Fjord, han babser lykkeligt videre. Det gør han, Og du har jo sagt til mig at du ikke har en tidsramme for hvor lang tid du tænker at I skal amme. Nej, bruger du sådan, at du havde en form for tidsramme inden du fik ham.
Speaker 2:Ja, det havde jeg helt sikkert. Jeg har selv været en af dem der har tænkt, at når barnet når en vis alder, så skal barnet jo ikke amme længere, ellers så bliver det godt nok meget, meget mærkeligt at kigge på. Det har jeg tænkt rigtig meget, og det er faktisk også for ganske nyligt at jeg selv har stillet meget kritisk over for min egen holdning og været sådan hvad handler det her egentlig om? Fordi, det er jo sindssygt naturligt, og vi ved jo, at det er sindssygt godt for bærkelig eller meget forkert på en eller anden måde. Så det jeg har kunne mærke, eller når jeg kigger ud i samfundet, så tror jeg også det bunder i, at det bliver lidt en konsekvens af, at vi lever meget adskilt fra hinanden og vi pusher rigtig meget på, at det her med børn de skal være selvstændige og uafhængige af os, ret tidligt faktisk, og der tror jeg bare, at der bliver i amning også en del af den fortælling om at det skal kottes Ellers. Så bliver det noget meget underligt, noget.
Speaker 1:Ja, der er jo forskellige influencer osv på Instagram fx, hvor de oplever simpelthen at de har følgerflugt hvis de viser at de ammer stadig når barnet er over to år gammelt eksempelvis. Og det er jo faktisk på trods af at WHO anbefaler faktisk at man ammer til barnet af minimum to år. Så du er jo faktisk ikke engang i mål endnu med at følge WHO's anbefalinger. Nej hos anbefalinger. Hvis vi skal prøve at sætte et billede på hvor stor er et barn på 20 måneder, hvad kan han.
Speaker 2:Jamen, han kan jo hoppe, og han kan jo også snakke ret meget. Han kan jo selv finde mit bryst frem, når det er det han vil. Han kan gå selv og kan hente sin jakke, når jeg beder ham om det. Altså, han kan faktisk rigtig meget forstå os godt når det er tid til at blive puttet og når han skal lægge sig ned i sin barnevogn. Så han er ret godt med.
Speaker 1:Og har du oplevet nogle reaktioner på at du så har ammet ham eller fortalt om på din Instagram at du stadig ammer?
Speaker 2:Det deler jo helt klart vandene, og det kunne jeg også godt mærke på et tidspunkt, da jeg lavede et opslag omkring det. der var helt klart et overtal af kvinder, der var sådan ja, fortsæt med det, det er mega nice. Men så er der jo lige de der få, der dukker op, som har en anden holdning, og der kunne jeg også se, at det var ikke der, hvor den holdning var velkommen. Så der sker jo noget der. men jeg ved jo, at det er en holdning som eksisterer. Jeg har ikke sådan personligt hørt så meget, men jeg tror også, det er fordi folk godt ved, at jeg er meget en som står ved min holdning. Og så det der med altså, hvis der er nogen, der har en til mig, ej, er det ikke også for meget, at han gerne vil have ham når han er så stor? Så ville jeg jo nok spørge ham hvorfor tror du eller hvorfor tænker du egentlig det? Og der ligger ansvaret jo hos den anden.
Speaker 1:Det er fuldstændig rigtigt, Og det er også derfor det er dejligt, at der er mange, der er pro Alene det, at anbefalingerne er som de er lige nu på området. Jeg tror, vi er nok mere ude i nærmest en kulturel barriere, som det du siger, med at der er en eller anden forventning om, at børnene hurtigt skal kunne passes ude og skal vi tilbage kvinderne på arbejdsmarkedet nu efter seks måneder. Hvis man havde et almindeligt arbejdsliv, siger jeg lige i gåsageren i situationstejnet Det er jo fordi du går jo hjemme med ham, Ikke fuldtid, men at lave nogle af dine egne ting ved siden af, Men du har et anderledes arbejdsliv end mange, Ja, lige nu er jeg jo ret fleksibel og prioriterer 100%, at det er ham jeg bruger min tid allermest med, så det er meget sekundært, hvad jeg laver.
Speaker 1:Ja, lige præcis. Så hvordan fungerer det i forhold til jeres amning? Hvor meget ammer man i den alder, og hvordan fungerer det ved jer?
Speaker 2:Det er jo meget forskelligt. Det er jo alt lige fra fem gange til nærmest 20 gange, har jeg lyst til at sige. Vi kan sagtens bare sidde på gulvet og lege, og så trækker han ned i trøjen, og så vil han gerne have en tov, og så hygger vi lidt med det. Eller de lavpleje, og jeg henter ham kl 12, og så kører vi hjem, og så vil han altid gerne lige sidde i sofaen og lide hyggeligt med det. Så det er jo egentlig sådan meget forskelligt. Jeg tror også, at alt det her det kommer jo lidt af, at nu har der været sådan meget fokus på det her med, at mor skal også have ret og plads til at komme ud, Så nogle gange så sker det meget naturligt det her med, at der bliver kottet ned på den, på det her med amning.
Speaker 2:Så der er jo ligesom to poler i det her på en eller anden måde, med at man selvfølgelig også skal have lov til at komme ud og være sig selv, samtidig med at der også bliver pushet på noget i forhold til WHO og anbefalinger. Og så er der jo også det helt tredje med kulturelle normer og forventninger vi har. Så der er mange ting man lige pludselig skal til at navigere i i forhold til det her med amningen.
Speaker 1:Ja, der er faktisk meget mere i det end at bare give sit barn mad eller et tilskud af kost eller hvad man kan sige i den her alder, hvor han også spiser alt andet. Og hvornår, tror du, i stopper?
Speaker 2:Jeg aner det faktisk ikke, og jeg er også meget sådan, at jeg har faktisk ikke noget imod, at han er tre og et halvt år eller fire år gammel og ammer. Det har jeg virkelig, virkelig ikke. Jeg ønsker jo at blive gravid igen. Så jeg ved jo, at der godt kan være en risiko for at mælken ændrer sig således, at han ikke har lyst til at amme længere. Men jeg håber, at han har lyst til at fortsætte, fordi jeg tænker også helt klart, at det her med at få et barn mere kan være ret overvældende, og der føler jeg, at ammingen i hvert fald er vores space, hvor vi ligesom kan mødes og stadigvæk være meget forbundet med hinanden, ikke fordi vi ikke ville kunne være det. Ell er meget unik og som ikke kan erstatte sig nogen som helst andre.
Speaker 1:Og det jeg synes er så interessant, det er, at du er relativt konsekvent omkring det eller sådan, det er virkelig det du mener, men du havde stadig alligevel ikke taget holdning til det eller taget stilling til det på den måde inden du blev mor. Der var du nærmest så lidt i den anden grø, også weird, og så videre. Sådan er det jo også tit, når man bliver oplyst omkring et emne. Men hvad tror du det er i dig, der har ændret sig fra den du var, før du selv fik ham og til nu, hvor du tænker, det skal bare fortsætte, hvis det kan lade sig gøre, også når jeg skal være gravid igen.
Speaker 2:Jamen, jeg tror, det er sådan en ting, men jeg tror også bare, det er fordi, at jeg er blevet meget mere sådan bevidst om den ramme vi egentlig indgår i og de normer der egentlig er. Det er jo ikke nogen jeg har valgt for mig selv. Så nogle gange altså vi, og der tror jeg bare, at, hvis jeg virkelig og det har jeg jo virkelig arbejdet med kigger ind i hvad er det jeg godt kunne tænke mig for mit eget liv og for mit barn, og hvis jeg skulle lukke alt andet støj ude, hvordan ville det så se ud?
Speaker 1:Og så ville det nemlig være på den her måde, som vi gør lige nu Ja, der kommer nogle af dine, for jeg ved, at du også arbejder som vanecoach, hvor du går ind netop og arbejder med. Kunne jeg forestille mig alle de tanker vi har ubevidst, alle de strukturer vi lever under ubevidst, for ligesom at kunne bryde ud af dem. Det er jo først og fremmest så kræver det bevidsthed omkring det. Men hvad er det for nogle rammer du synes, der lige nu er i kulturen eller samfundet omkring os i forhold til det her med amning eller tilknytning generelt til ens børn?
Speaker 2:Ja altså, så kommer vi jo til at tale om noget helt, helt andet, eller jeg ved ikke, om det er helt andet, men det bliver i hvert fald meget bredt. Fordi man kan sige at jeg synes jo ikke, at vi i vores samfund ærer og ophøjer det at være mor særlig meget i forhold til at vi nærmest alle sammen bliver det på et eller andet tidspunkt i vores liv, og det er altså en stor livsomvæltning for os, og jeg oplever ikke, at det bliver gjort til det det burde være, og det er også derfor jeg siger det her med, at vi bliver meget hurtigt pushet på den måde vi bør gøre tingene på. Vi bør lære vores børn at sove selv. Vi bør lære vores børn at der er andre der skal kunne tryste.
Speaker 2:Jeg synes, nøgleordene i vores samfund, det er adskillelse. Jeg synes det er dybt urimeligt og unaturligt for en mor at blive presset så meget til at skulle være væk fra sit barn, og der ser jeg jo bare igen amningen som en konsekvens af det, fordi det bliver til sådan en meget, meget mærkelig ting at fortsætte med. Og vi vil rigtig gerne have at de her børn skal kunne klare os uden os, men vi ved jo, at det kan de ikke.
Speaker 1:De er jo dybt afhængige af os og ifølge tilknytningsteori så er det jo lige præcis det de har brug for Når børn bliver større. Du kan opdrage nok så meget for at rette dine børn ind efter det du synes er vigtigt de skal kunne, men det er tilknytningen, altså evnen til at knytte sig, tilknytningen der i sidste ende kommer til at præge dem gennem livet i en grad, der gør, at de kan formå at indgå i de strukturer de nu engang er omringet af. Gav det nogen mening? Men ja, så, hvis man virkelig vil forsøge at gøre noget som former dem som mennesker, så er det tilknytning vi skal ind og se på, og det kan man sagtens også arbejde rigtig meget med som flaskegiver. Det er ikke det det handler om her. Her er det mere det her med de samfundsmæssige strukturer, og jeg kan da huske at jeg var der efter otte måneder, og der var jeg sådan.
Speaker 1:Nu er jeg bare klar til at komme tilbage på arbejde, både med mit første barn, som er syv år nu, og så min lille søn, som er fire år nu, men hvor jeg virkelig ville have ønsket på det tidspunkt, at jeg havde evnen dengang havde jeg ikke evnen til på den måde at gå ind og kigge på hvad er mig og hvad er samfundsstrukturer. Hvorfor tænker jeg som jeg tænker Det er. Faktisk rigtig ofte opdager man, at det er nogle strukturer. Som man arbejder, dannet Klart. Ja.
Speaker 2:Det er også derfor jeg siger det her med at hvad er det for nogle standarder vi lever efter? Er det nogen vi selv har sat, eller er det nogen vi er opdraget til at tænke? er de rigtige? Og der er rigtig mange mødre som fint kan trives i det og som jo har et arbejde de formår jo ikke, fordi de måske ikke er bevidste nok til at sætte spørgsmålstegn ved rammerne omkring dem og i stedet for så kritisere dem dem selv for at være for bløde eller for svage eller for sårbare, for dårligt til at sige farvel. Hvorfor er det at alle de andre kan finde ud af det? jeg har så svært ved det.
Speaker 1:Ja, lige præcis. Så det er ikke den rigtige afsender. De slår på, de slår netop på sig selv. Man slår på sig selv og tænker sådan hvordan får alle andre det her til at fungere? Hvordan får folk det til at hænge sammen med to fuldtidsjob og sygebørn og karriereres og alt det? Og det skal måske bare ikke h.
Speaker 2:Nej, altså, jeg tænker helt klart, at man skal se det lidt som at livet det er en fase. Altså vi prøver jo rigtig meget på bare at fortsætte derudad, som om vi ikke har små børn der kalder på vores nærvær. Men det er jo også fordi vi lever i et samfund hvor der ikke er plads til kvinders amme børn og rigtig ofte er dem som varetager omsorgsarbejde. Vi har ikke et system som ligesom til gode ser det og anerkender det.
Speaker 2:Når vi får børn, så skal vi jo faktisk hurtigt tilbage igen og præstere som vi har gjort førhen, uden at kigge på at livet det er jo en cyklus og derfor vil vi jo også være forskellige steder i livet, alt efter ja, om vi har små børn eller store børn eller det jeg egentlig vil sige med det. Det er nok bare, at vi forventes at gøre som vi plejer, på trods af at intet er som det plejer at være, og det. Og det er nok også derfor at der er mange kvinder som søger andre jobs eller i hvert fald søger væk eller går ned i tid, for de kan simpelthen ikke identificere sig med de normer der er. Og det er også der hvor vi kommer til at rette kritikken indad, fordi det er mig som burde kunne passe ind, men måske rammerne slet ikke var til os.
Speaker 1:Det er virkelig, virkelig en god pointe. Også helt vildt, hvor mange der skifter job netop når de kommer tilbage fra barsel, og der er jo også rigtig mange der hjemmepasser og på alle mulige måder begynder at bryde ud af de her normer. Og det har der jo egentlig været en bølge imod lang tid. Men jeg tror, det er jo enormt vigtigt, at vi taler om det som vi gør her og det.
Speaker 1:Og det er ikke noget med at trække krænkelseskortet eller hvad man ellers kan få skudt i skoene, det er jo noget med helt konkret at kigge på de mere patriarkalske rammer der er sat inden for vores normer, som er bygget op omkring det. Og jeg tror virkelig, at ved at vi taler om det, så kan vi begynde at få arbejdet med de normer og rammer. Og jeg ved, der er jo flere virksomheder, der er blandt andet den store over for dig af Nordlys, ikke fordi det er sponsoreret af Nordlys, men jeg ved jo blandt andet, at de kører barns sygedag uendeligt. Nu, de har ikke det her med første og anden barns sygedag. Så på en eller anden måde, så er der jo heldigvis begy at være forkæmper eller foregangsvirksomheder der prøver at tilpasse arbejdslivet mere efter det at være blevet mor eller far.
Speaker 2:Ja, og det er jo også det vi bør, fordi man kan sige, at alle familier tænker jeg vil jo svare på at, det der gør dem mest lykkelige, det er jo deres familier, og det er dem de gerne vil bruge allermest tid med. Men det interessante er jo, at det er jo arbejdslivet. Vi altså sætter vores familieliv efter. Så det er jo ret paradoxalt faktisk.
Speaker 1:Jeg tror også, der er mange, der vil sige det du lige sagde der, men først er det ikke der når man ligger på dødslejet. Åh, jeg skulle ikke have. Jeg tror, at der er mange, der er så dybt integreret i den nuværende model, at man faktisk ikke ved det endnu. Man vil ikke gerne bruge meget tid med sin familie, men der, hvor vi er lige nu, så kræver det, at du går kontra på den nuværende model.
Speaker 2:Klart, og det kan være enormt svært og ensomt, medmindre at man ligesom er flere, der snakker sammen omkring det de senser og mærker og føler. Og så tror jeg også, at der er nogle kvinder som også vil gøre alt for ligesom at opretholde den nuværende ramme, der er, fordi nu er vi jo ligesom kommet så langt, så nu skal vi jo ligesom blive ved med at være her. Men for mig at se, så er det jo ikke. Jeg er ikke ligeværdigt stillet som kvinde i et samfund, hvor jeg bliver pushet på at skulle være væk fra mit barn 40 timer om ugen, når han er 8 måneder gammel.
Speaker 2:Nej, det er sådan en god pointe, det skal vi sikkert have en hel samtale omkring Det er sikkert en hel samtale omkring, fordi det er fuldstændig rigtigt.
Speaker 1:Altså, lige er ikke det samme som ens Præcis. Du har sagt til mig tidligere lige præcis. Nu taler vi jo hovedsageligt omkring det her med amme og amme uden en tidsramme, og jeg var jo en af dem der sluttede med at amme, da mine børn begge tog for 10 måneder, og det var også på grund af alle mulige fysiologiske ting. Men det jeg kan huske fra den tid og hvor, når de er små, så kan det godt være lidt svært nogle gange at huske at det er en fase, fordi den føles så lang, ikke generelt, ja, det er bare enot afsted. Hvordan håndterer du de sådan? altså, der er jo visse restriktioner forbundet med at du stadig ammer. Du bliver nødt til at have dine bryster i nærheden af ham en gang imellem. Jeg ved ikke.
Speaker 2:Nu har vi selvfølgelig ikke snakket om det, men overhovedet ikke, men det er også det her jeg siger med i forhold til at, jeg er meget der, hvor jeg ligesom anerkender, at ja altså livet det nok bare er en cyklus, hvor vi kommer til at kunne og skulle nogle ting på bestemte tidspunkter af livet. Og det giver mig helt klart en ro, fordi jo, jeg har ikke sovet en eneste nat uden ham siden han blev fø. Jeg ammer ham hver nat stadigvæk, og det påvirker selvfølgelig også min nattesøvn. Han har også meget mere brug for mig, fordi han er så vild med at amme. Så jeg ved også, at nu er jeg her i dag altså her i København, men jeg er også nødt til at flyve hjem i eftermiddag, overnat, så det sætter da helt klart nogle restriktioner for mig. Det gør det helt sikkert. Men jeg tror også bare det er et valg om, at det er det her, der fungerer for os lige nu, og jeg vil det så gerne. Altså alle tilvalg, det kræver jo også, at man gør sig nogle fravalg.
Speaker 1:Ja, lige præcis, Og i det der er det nok. Det her med bevidstheden omkring at alt seriøst er en fase der gør at du netop, Altså det er en cyklus du er i, og det gør det lettere at acceptere, hvis man virkelig har den anerkendelse af at det er det der foregår Og at det du ønsker at få tilbage, det skal nok komme tilbage på et eller andet tidspunkt.
Speaker 2:Ja, og så tror jeg også. Bare altså, jeg er jo sindssygt privilegeret i forhold til at jeg kan få lov til at gå hjemme, og det er jo ikke fordi, at jeg siger, at så skal alle jo bare gøre det, for det er jo ikke alle, der har mulighed for det. Men jeg føler også klart, altså, helt klart har jeg ikke noget jeg skal nå på den front, så derfor er det jo også nemmere for mig. Jeg vil bare ønske, at der var flere der havde den mulighed, eller vi i hvert fald fik skabt nogle rammer, så der var flere der kunne vælge det til, for det er sindssygt sundt for både mor og barn, og sundt for barnet, som jo vokser op med det her og oplever en mor, som ikke er, fordi hun hele tiden skal være alt muligt for alle mulige andre, både derhjemme og når hun er ude på job, hvordan mor har, det afspræller sig jo en til en også i brystmælken.
Speaker 1:faktisk. Hvis mor er stresset og har mange stresshormoner, kortisol i blodet, så går det jo faktisk også i brystmælken. Så det vil jo også sige, at der er et eller andet forbund. Altså der er noget, hvor, at mor og barn gennem brystmælken er så tæt forbundet, at det giver virkelig mening og fysiologisk værdi også, at mor også er et godt sted mens hun ammer. Helt sikkert, ja, og i det hele taget i forhold til tilknytning Nu har du jo sådan argumenterne ret godt, og du får opbakning hjemmefra, og jeg ved, du også har sådan. der er i hvert fald sådan. er der babyboom i din omgangskreds eller også er der allerede mange babyer?
Speaker 2:Ja, der er mange babyer. Der er flere på vej, så det bliver rigtig godt. Det er bare hyggeligt.
Speaker 1:Jamen, så har jo Mads ikke snakket om det her. H en anden mor eller en far der lytter med, hvor man godt kan mærke at det er lidt svært at ture eller have mod til at sige højt det her med. jeg kommer til at amme, så længe baby eller barnet har lyst til det, fordi man godt kan mærke at det man bliver mødt af er sådan lidt en negativ vibe, eller sådan. skulle du ikke nu lige lade være med at være så hønemoragtig? Hvad ville du kunne sige til den mor der sidder og har de tanker, men som ikke lige helt tør at ytre det højt, eller noget der ville kunne støtte hende?
Speaker 2:Jeg synes jo, at den bedste måde at gå til det derpå, det er, at udfordre folks holdning omkring det, fordi så ville de jo også selv skulle tage stilling til, hvorfor det er sådan. Hvorfor er det at det er mærkeligt, eller hvorfor er det at vi egentlig ser, at vores søn og datter skal stoppe med at amme, fordi det pålægger jo også den?
Speaker 1:som har holdningen, et ansvar. Ja, det er fuldstændig rigtigt. Så bliver Ja lige præcis.
Speaker 2:Og man kan sige, at hvis man er den som har lyst til at fortsætte med det, så er der jo masser af gode argumenter for hvorfor man skal fortsætte med det.
Speaker 1:Hvad glæder du dig allermest til?
Speaker 2:Og nu ved jeg godt at du taler om at jeg skal på spæreophold.
Speaker 1:Det er jo lang tid. I 20 måneder har du haft ham hver eneste nat.
Speaker 2:Ja, det har jeg, og jeg glæder mig også rigtig meget til den dag, hvor jeg kan sove selv. Men jeg ved jo, at jeg også kommer til at savne det, og jeg ved også, at der kommer en dag, fordi det føler jeg jo allerede nu. Jeg savner dengang. Han var baby, og han var en måned og to måneder. Jeg kigger jo på mange billeder fra dengang, så jeg ved jo, at på et tidspunkt så vil jeg jo også få det Med den alder. Han har det nu, så det er nok bare med at nogen der hader, når man siger, bare nyd det, fordi de bliver så hurtigt store. Men det er virkelig sådan lidt et mantra for mig, fordi det bare går så stærkt.
Speaker 1:Ja, det er et godt mantra. desværre, den holder generationer igennem.
Speaker 2:Ja, nogen hader den bare, og jeg kan også godt forstå, at man også hader den, fordi det kan også være pissehårdt, rummer jo det hele.
Speaker 1:Det at blive forældre, ja, jamen altså, jeg synes det er well done. Hvor mange gange er du oppe hver nat Eller vågen?
Speaker 2:Jamen, jeg ammer mellem en til tre, fire gange nogle gange. Altså, vi har lige haft et par dage hvor der er sket meget herhen, over weekenden for eksempel, og der har jeg en virkelig aftro for lige at finde mig i løbet af natten. Men ellers på en god nat så er det jo de der en til to gange, og det fungerer fint.
Speaker 1:Ja, men dejligt at høre, og tusind tak fordi du ville komme og dele din fortælling om at amme, uden en fast tidsramme. Selvfølgelig, Her lige til sidgang du blev mor, var der et råd du gerne ville have givet dig selv, så du var sluppet for besværet med at skulle erfare det selv i dit moderskab.
Speaker 2:Jeg føler, der er så mange ting jeg må. Ikke behøver at være om amning, men jeg tænker det her med at vide, at der faktisk findes nogle rigtig dygtige ammevejledere derude som jeg synes man skal hive fat i, fordi de kan altså virkelig gøre en forskel for en. Det vil nok være mit go-to-råd.
Speaker 1:Jamen, det kan jeg kun støtte op omkring, det er at holde hende tæt. Ja, ja, det kan virkelig hjælpe, absolut. Jamen, tusind tak, fordi du kom hele den lange vej. Jeg glæder mig til at se dig igen. Ja, i lige måde. Danske tekster af Jesper Buhl Scandinavian Text Service 2018.