Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#21 Fødselsdepression med børnesygeplejerske Laura Beck
Hvordan skelner vi mellem almindelig udmattelse og en alvorlig fødselsdepression? Laura Beck, der er børnesygeplejerske og som studerer til sundhedsplejerske, deler i denne episode sin personlige oplevelse af at få en fødselsdepression. En tilstand, hun længe dækkede ind under betegnelsen "en efterfødselsreaktion", fordi det ikke lød helt så alvorligt.
Her to år senere ser hun tilbage på en periode, hvor hun føler, at det var svært at få den hjælp, der var brug for. At vi opsporer fødselsdepressioner i Danmark, men at der derefter ikke er meget hjælp at få. Eller at hjælpen tager for lang tid at komme i nærheden af.
I dag er hun taknemmelig for, at hendes mand sendte hende afsted til lægen, og at hun har lært at tale højt om den svære tid. Men hun gør det, for hun mener, at det er så vigtigt, at vi tør at tale højt om det - så det i det mindste ikke er tabu at have en fødselsdepression.
Følg Laura Beck på Instagram hvor hun deler ud om forældreskab og hverdagsliv.
Følg Ammehjerne Podcast på Instagram.
Find online babymassage hos EaseYourBaby lige her.
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Det der med, at man også tit siger, at man ikke må have det dårligt, fordi der er nogen der har det meget værre end mig. Du må godt have det dårligt. I bund og grund, det der har hjulpet mig allermest, altså at gå fra at putte lidt med det selv bare derhjemme og så tale højt om det.
Speaker 2:Pludselig går det op for dig, at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og art der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Andersson. Det er mig der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner, der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur, slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet. Tak, fordi du lytter med.
Speaker 2:Dagens gæst er sygeplejerske og er i gang med at uddanne sig som sundhedsplejerske. Hun er mor til Karen på to og et halvt år, og hun har på egen krop og eget sind mærket de store glæder, som moderskabet kan indeholde, men også, hvor sårbart det kan være. Laura er en af de mødre der har haft en fødselsdepression. I Danmark er det faktisk omkring 11 procent af møderne og 7-8 procent af fædrene der får det. Men når vi så først er blevet opdaget i situationstegn, så sker der faktisk ikke rigtig meget mere. Som det er lige nu, jo, du får en henvisning til en psykolog med egenbetaling og flermåneders ventetid, og den udfordring kan vi ikke nødvendigvis løse lige nu, men vi kan i hvert fald starte med at tale om det, at have en fødselsdepression, for det er stadig tabu. Så, laura Bæk, tusind tak fordi du er med mig i studiet i dag.
Speaker 1:Selv tak.
Speaker 2:Og Laura, hvornår gik det det op for dig, at det du oplevede, det faktisk var en fødselsdepression?
Speaker 1:Jamen, altså, i lang tid så kaldte jeg det jo faktisk bare en efterfødselsreaktion. Så det der med at kalde det en fødselsdepression, der gik lang tid. Det var helt først her, hvor jeg begyndte at læse sundhedsplejerske. Men det, som jo var min fysisk depression, det begyndte jeg nok først at mærke eller vide, var det, der Morten på et tidspunkt sagde til mig Jeg tror, karen var omkring otte måneder hvor han var sådan tror du ikke, at du skal tale med din sundhedsplejerske om det der? Fordi, jeg var meget grødlabel og jeg var sur hele tiden og havde en sindssygt kort lunte.
Speaker 2:Så det var faktisk nok først omkring otte måneder at jeg opdagede det, og det var faktisk din mand der sendte dig afsted. Ja, og altså grødelabil og kort luntetså, det tro mig, det havde jeg også. Men hvad var det sådan af et niveau af forskel, tror du, der er sådan adskilt sig for almindelig babyudmattelse, der gjorde, at du faktisk havde en depression, en fysisk depression?
Speaker 1:Jeg tror det var det der med at det blev ved og at Morten havde kunnet se at det var ikke bare lige en kort periode. Normaltvis siger man jo, at hvis det er noget der strækker sig ud over 14 dage, så er det noget, der er lidt ikke unormalt, men noget man skal være opmærksom på, fordi selvfølgelig er det også bare hårdt at blive forældre, og man kan blive vildt ked af det og få en mega kort lunte mange gange i løbet af sit forældreskab. Men det var det der med at det blev ved og det var hver dag, flere gange om dagen.
Speaker 2:Ja, Og hvor lang tid tror du egentlig at det på det tidspunkt? hvor lang tid havde du været i den følelse du i hvert fald havde på det tidspunkt? Hvor lang tid havde du været i den følelse du i hvert fald havde på det tidspunkt?
Speaker 1:Jeg tror, jeg havde været inde længe, det der med at det var hver dag. Det ved jeg ikke helt, hvornår sådan startede, men min datter, hun fik konstateret hoftedysplasi da hun var syv uger gammel, og det kom som et chok at hun havde det. Min mand har haft hoftedysplasi da han var barn, og der er altid en vis grad af aflighed i det, så vi vidste godt at hun skulle undersøges for det. Men hun var blevet tjekket på sygehuset og hun var blevet tjekket af sundhedsplejersken. Egen læge havde ved fem ugers undersøgelsen sagt, at han syntes, at han kunne se, at der var sådan lidt. Man kigger på natisfurene på benene Er det de der små søde dæller? Ja, præcis, og hvis der er sådan lidt en forskydning i dem, så kan det godt være et tegn på, at der er noget.
Speaker 2:Nå, det er derfor de kigger efter dem. Ja, det ville Mie selvfølgelig have vidst, hvis hun havde været med i studiet, men jeg har altid tænkt hvad laver I med de der små dæller?
Speaker 1:Og så lytter man også efter klik, og man kunne ikke høre noget på karen, man kunne hverken høre.
Speaker 2:Ja, man laver sådan en undersøgelse, hvor man lig hovedet rører ud af hofteskålen, Så var det sådan der Ja, men grunden til at jeg lige så lidt underløb, det er fordi altså min hofte klikker jo sindssygt meget, og min datters hofte klikker jo sindssygt meget, og jeg har lige du har spurgt, sådan har I. Så har jeg sagt nej.
Speaker 1:Nå, undskyld, men I så, det var egentlig egen læge, der måske havde lavet sådan en lille opsa på, at der godt kunne være noget. Men ellers så havde jeg været sådan nej, der er ikke noget. Så der da vi skulle til undersøgelse ved syv uger, der Morten, han tager på arbejde, for jeg er sådan, det klarer vi bare. Jeg havde haft det super godt indtil da. Vi havde bare svedet lidt på en lyserød sky, og vi havde vores udfordringer, som de fleste jo har, når de bliver forældre. Men ikke noget, jeg synes, der var ud over det sædvanlige.
Speaker 2:Og så er du simpelthen alene af sted med hende, da du får at vide at hun har hoftedysplasi, og hvordan også behandlingen skal forløbe.
Speaker 1:Ja. Så jeg står der og vi er blevet ultralydscannet på hospitalet og lægen siger at hun skal ind skinne. Jeg kan bare huske, at hele min verden bryder sammen. Det kan lyde så voldsomt, fordi hun havde jo bare hoftet dysplasi. Hun var jo sund og rask ellers. Men den der skinne, den var så kæmpestor. Jeg følte den var kæmpestor, jeg følte hun blev dobbelt så stor med den der skinne på. Så da vi stod der og fik at vide hvad behandlingen var og at hun skulle have skinnen på, så måtte jeg facetime Morten og være sådan det er det her, der skal ske. Og nu kommer vi hjem med det her. Det var sådan lidt et chok.
Speaker 2:Det er jo faktisk også et travle at blive stillet i eller opleve, fordi du går ind med en forventning om, at I skal bare hjem igen om lidt. Du har ikke nået at indstille dit mindset på, at det kan være risikofyldt, det her altså for hvad der skal ske, og det vil jo faktisk også sige, at det på den måde at springe fra en rolig tilstand til en stresstilstand, er jo faktisk noget af det der også kan sætte sig i en krop. ved jeg og som igen så nogle livsomvældende udfølgende situationer er jo noget, der faktisk kan medføre depression eksempelvis. Præcis ja.
Speaker 2:Og du har haft det godt inden der faktisk.
Speaker 1:Ja, og jeg tror jeg havde det egentlig også godt nok i den periode der, hvor hun havde den på, men jeg oplevede, at hun var pladet af den der skinne Og ikke at hun muligvis var det, men jeg synes hun græd meget Jeg. Jeg synes hun græd meget og jeg synes, at det virkede som om det gjorde ondt på hende. Vi var også i kontakt med hospitalet på et tidspunkt hvor der var ikke noget. De kiggede lige på hende og hun havde det fint. Men det var også bare det der med at rende rundt med et barn der havde den der kæmpe skinne på, og alle andre fra min mødergruppe og alle andre der havde små babyer og sådan noget, de kunne jo bare amme normalt og de kunne sidde normalt med deres børn, og jeg skulle altid tænke over at Hvordan hun skulle ligge og så videre.
Speaker 2:Jeg ved ikke. Man kan forestille sig, at den skinne det er en skinne, der ligesom fastspændes rundt om livet på hende, og så sættes hendes ben for at holde hofteskål og hofteknogle. Præcis Hvor det skal være sådan, så det vokser i fred Eller sådan noget i den dur.
Speaker 1:Ja, det er for, at man ligesom sørger for, at hun vokser sig fra sin hoftedysplasi, altså sådan, så man får holdt lårbindshovedet inde i skålen, sådan så hun på den måde vokser sig fra det. Og ja, hun lå i sådan en frøstilling, i sådan en plastikskin. Man kan også få dem i sådan en lidt mere oldenortisk udgave, i sådan en metaludgave. men jeg havde sådan en plastik en på. Hun måtte få den af når hun kom i bad og når hun fik skiftet blæ, ellers så skulle hun have den på hele tiden.
Speaker 2:Men det kan jeg forestille mig. Det var i hvert fald ikke lige sådan man havde forestillet sig heller det skulle være. Og det ene ting er, at vi andre også er blevet altså ple-skiftet. Situationer, der udspiller sig mange gange, også natdag, jo, man ved også godt, man lige kan høre hele skinnen med os. Så der er jo noget omkring det her med at få et barn med særlige behov, der bare ligger et ekstra lag ovenpå det, og i forvejen og det er jeres første barn og i forvejen skulle være forældre, ja, nu er du jo uddannet syedsplejerske endnu. Der er du jo ved at nærme dig at være færdig. Det bliver du her i sommeren 25, ved jeg. Tillykke med det. Tillykke til børnefamilierne, ja, tak. Men var der nogle ting, der også i relation til det med at du var sygeplejerske, at du tænkte, at lægen sagde til mig, da han undersøgte Karen, at fordi jeg blev voldsomt ked af det, fordi skinnen også blev forlænget i forhold til hvad vi troede.
Speaker 1:Og så siger han til mig da jeg står der og græder du er jo også børnesygeplejerske og du ved jo, at børn kan fejle meget mere eller sådan ting, der er meget værre end det her. Og der fik jeg jo lige sådan en følelse af sådan ja, det ved jeg jo godt, jeg er da fuldstændig klar over, at hun kunne fejle noget, der var meget værre end det her. Men sådan synes i vores situation, at det er dybt forfærdeligt.
Speaker 2:Nej, og det er jo på en eller anden måde sagt håber jeg med en eller anden form for kærlighed og omsorg for at sige sådan bare roligt.
Speaker 2:Der er nogen der har det værre end jer, og det ved jeg godt. Det form for styrke i nogle gange, men det er en måde at i tale sætte noget på som man sjældent har brug for, medmindre det kommer fra ens helt nære og på det helt rigtige tidspunkt. Og nu havde jeg en samtale i går med Mathilde Trobæk, der er influencer og som oplever gennemsagende graviditetstab. Nu her, og hun får jo netop den samme. Hun får jo netop den samme. Hun har to dejlige børn i forvejen, men drømmer om en tredje, hvor det er sådan jamen, du har jo fået to dejlige børn, eller i det mindste kan du blive gravid.
Speaker 1:Og man synes det er ikke så tageligt.
Speaker 2:Ja, og vi ved jo alle sammen godt at vi skal være taknemmelige for det vi har. Og selvfølgelig har du været taknemmelig for at have fået karen. Det er ikke det det handler om. Hun er sund og rask i øvrigt. Men du står jo stadig i en krisesituation, som er helt reelt, og det gør jo om ikke andet. Og der bliver jeg så lige lidt rasende, kan jeg mærke, fordi det er jo netop alle dem Altså bedsteforældres, fireforældres, alle mulige omkring en, der prøver at sige ting for at berolige en, men som ikke har læst situationen korrekt Og som egentlig bare gør, at vi igen ender med at stå og slå os selv i hovedet og tænke hvorfor gjorde jeg ikke det, og hvorfor kan jeg ikke det?
Speaker 2:og det er jo også rigtigt.
Speaker 1:Jeg burde jo bare være glad for det der med at man også tit siger jeg må ikke have det dårligt, fordi der er nogen der har det meget værre end mig. Du må godt have det dårligt. Jeg synes det er så misforstået men det er jo også noget af det vildt kommer ind på scener. Men jeg synes det er så forkert, det her med at man må ikke tænke, at man har det dårligt, bare fordi der er nogen der har det meget værre end en selv.
Speaker 2:Det løser jo ikke vores problemer. Det kan gøre at vi husker, selvfølgelig, at være taknemmelige for det der fungerer for os. Men har du ondt i armen, har du stadig ondt i armen.
Speaker 1:Men ja, det var jo som sådan egentlig ikke en sådan skinne der. Jeg tror bare, at den var sådan en del af pakken, del af pakken i forhold til at jeg lige pludselig begyndte at få det værre, også fordi vi var i gang med en kæmpe stor husrenovering.
Speaker 2:Jeg tænker, at du koker hovedet lidt og tænker ja, selvfølgelig var jeg det.
Speaker 1:Det er som om at børnefamilier og husrenovering.
Speaker 2:Det er som om vi er for unge til at have råd til vores drømmehus, tit Så vi bliver nødt til at købe noget vi kan lave til det. Men så køber vi huset, og så bliver vi jo babyklar samtidig, og så får vi babyer, og så står vi i byggerud. Jeg kender så mange der har gjort det, inklusiv mig selv, og brændt nallerne på det. I vores tilfælde krævede det simpelthen, at min mand stoppede med at arbejde i halvandet år, altså for at vi kunne bygge førstedsalen om. Men ja, vi gør det bare allesammen. Tænk jer om, hvis I ikke har købt et eller andet virksomt.
Speaker 1:Ej, og jeg har jo sagt til så mange af mine veninder sådan blæ jo et sted.
Speaker 2:jeg gifter alt det. Ja, præcis. Men Laura, nu, hvis vi tager tilbage i tid, så har du gået den her periode nu og har haft en følelse af eller din på det andet tidspunkt kæreste siger til dig tror du ikke lige at du skal have tjekket op på det? Men hvad er det så, da han siger det til dig?
Speaker 1:Så tager du fat i din sundheds. Hvordan fungerer det, hvis der sidder nogen lige nu og tænker sådan har jeg det da også. Hvad skal man så gøre? Jamen, altså, jeg tror, for mit vedkommende var det jo ret vigtigt, at Morten han egentlig lige fik skubbet mig lidt. Selvom han måske ikke ved, hvor meget han egentlig skubbede mig, så fik han jo som min allernærmeste sagt det her, det er ikke normalt. Så han fik jo skubbet mig til at snakke med min sundhedsplejerske, fordi hun var den der var nærmest i forhold til alt det her med baby og med besøg. Så hun kom planlagt i otte måneders besøg Nærmest jeg tror, det var et par dage efter Morten havde sagt det her, Og vi snakker om alt det man snakker om i sådan et otte måneders besøg, Og så spørger hun mig, hvordan jeg har det.
Speaker 1:Og så bryder jeg bare sammen.
Speaker 1:Jeg kan huske at jeg sidder bare og hulker på det der guld inde i vores stue som også er vores soveværelse, så jeg sidder oppe i den der seng og græder og græder og hun er sådan at jeg tror at vi skal screene dig igen, for at man screener normalvis omkring to måneders besøg. Jeg er ret sikker på at jeg først blev screenet ved fire måneders besøget, og den gang følger jeg og snakker med min sundhedsplejerske om at min svar også var påvirket af at Karen havde været i den her skinne og vi boede i den her kæmpe husrenovering som var fuldstændig kaotisk Og vi havde soveværelse i stuen og bad og toilet i en skurvogn uden for huset Og der var så meget i det der hus der var jo totalt ubeboligt. Men der blev vi sådan enige om, at det havde været en ret hård periode med den der skinne der, da jeg blev screenet ved fire måneder. Så min svar var nok også påvirket af det, og så blev vi jo så enige om at jeg i otte måneder skulle sidde og screene mig igen og jeg scorede højt, som den hedder. Det står for Edinburgh Postnatal Depression Scale Og det er den rigtig mange sundhedsplejersker bruger.
Speaker 1:Sundhedsstyrelsen har ikke sagt, at det er den man skal bruge, men det er den rigtig mange bruger for at opspore, og jeg er skåret højt på den der, og hun blev bekymret for mig og sagde, at hun ville vende mig med teamet henne i sundhedsplejen, sådan en trivselsteam, og jeg ved ikke hvem der har siddet af fagpersoner der, men jeg var bare sådan. Altså, hvad end du kan gøre for at jeg får noget hjælp.
Speaker 2:Og der havde din partner jo netop også skubbet på, så du vidste ligesom, at du gjorde noget godt for familien ved at få arbejdet med det. Men ellers, så kan det jo faktisk også føles lidt uoverskueligt at gå ud fra, at prøve at skulle tage livtag med noget, fordi det er svært at finde ud af, hvad er babyen?
Speaker 1:Hvad er?
Speaker 2:den nye familiekonstellation. Hvad skal man kunne klare i?
Speaker 1:for jeg ikke, og det er jo det, der er så svært ved at være førstegangsforældre. Man ved jo heller ikke den der er det bare sådan her det skal være, er det bare mega hårdt? Er der ikke nogen, der fortæller, hvor hårdt det er? Og så er det sådan her at det skal være. Så det var også den der følelse af hvad jeg ved.
Speaker 2:Så egentlig, da hun sagde til mig, at jeg havde en hun kaldte det efterfødselsreaktion så blev jeg sådan lidt lettet, fordi jeg var sådan okay, det er derfor jeg har det sådan her, Og så er der noget måske så kommer man i en kasse, der gør, at du kan arbejde dig ud af kassen, fordi andre har prøvet det før, og der er nogle værktøjer.
Speaker 1:Præcis, Og man kan jo sagtens ikke blive fanget på den der. Det handler jo om, at du er åben og ærlig når de spørger I bund og grund skal man ikke. Du skal ikke være idiot for at vide hvordan du skal svare på den der, for at du ikke bliver fanget. Så man skal jo også selv være parat til at snakke om at man har det skidt ikke.
Speaker 2:Lige præcis.
Speaker 1:Men ja, så det var min sundhedsplejerske der så gik videre med det til sådan en trivselsteam, og så blev det besluttet, at hun kom i nogle ekstra besøg, nogle lyttebesøg, hvor vi snakkede om hvordan jeg havde det. Morten var også med nogle af gangene, for vi kunne snakke os ind på hvad kan han gøre for at hjælpe mig, for han også hørte nogle af de ting jeg satte ord på over for hende. For nogle gange kan man også godt tænke, når man sætter ord på over for nogen man virkelig har nær, altså man vil heller ikke gøre dem bange. Jeg kan huske at sige til min sundhedsplejerske, eller altså, jeg kan huske at sige til min sundhedsplejerske eller også er det fordi jeg har læst hendes notat efterfølgende, for der er mange ting jeg ikke kan huske for den der tid men der står i det der notat at jeg havde sagt, at jeg savnede mit liv før jeg fik Karen, altså at mit liv var bedre før jeg fik Karen.
Speaker 1:Og hvis jeg havde sagt det til Morten, altså sådan så bedre før jeg fik Karen, Og hvis jeg havde sagt det til Morten, så jeg ville være så bange for at han ville misforstå det, for jeg elskede hende og jeg elskede vores nye liv, men det var så hårdt.
Speaker 1:Og jeg ville være så bange for, at han tænkte, at jeg ville noget andet. For det var ikke det det handlede om. Det var meget rart med den der mellemmand til at hjælpe mig til lige at sætte ord på.
Speaker 2:Det er faktisk en virkelig god pointe, og jeg tror at alle de forældre der har været i en presset situation med babyer, alle de forældre der har været i en presset situation med babyer, alle har været i presset situationer med babyer, men måske også mange af os der har været det over en længere periode, hvor det kan være til sidst at man tænker bare sådan, hvordan blev mit liv sådan her, hvordan blev det det her? der var mit liv. Jeg gik fra det her over, hvor jeg var ved at opfylde en drøm, altså om at skabe en familie, eventuelt, og nu står jeg her og jeg har det ikke godt i det. Altså, det er Ja, og der tror jeg. En ting er selvfølgelig også at Også, hvis man faktisk mener det Altså ja, det er det, man Det skal forstås rigtigt, og det kræver et højt grad af kommunikation, og det har man ved Gud heller ikke overskud til at tænke over.
Speaker 2:Så der bliver nødt til, hvis man ikke har en mellemmand til at male, så bliver der nødt til at blive lagt meget klare rammer for at det jeg siger her. Nå, der slukkede lyset lidt, vi sad stille. N Jo, der slukkede lyset lidt, vi sad stille. Der bliver noget til at være nogle klare rammer for at det jeg siger her det er på neutral grund Og det er faktisk noget som min mand og jeg bruger. Jeg bruger det særligt fordi det er mig der feedbacker mest, men i relation til vores børneopdragelse og håndtering af vores børn i det hele taget, men også min datter, som har forskellige udfordringer Der er. Når jeg siger noget om hvordan jeg tænker hun skal håndteres, så bliver det nødt til at være på neutral grund Og det er ikke fordi jeg mener noget med det jeg siger. Jeg mener ikke at han er en dårlig far, jeg mener ikke Altså alle de her ting.
Speaker 2:Det er ren fakta.
Speaker 2:Og ja, fordi det sidste man har brug for i en situation som den du stod i der og Morten jo også stod i, fordi han var en kæmpe del af det hele. Også. På en eller anden måde kan det være rigtig fornuftigt at tænke i hvordan kan vi sætte vores parforhold på pause i forhold til at det, det du siger og udtrykker, i hvert fald ikke går ind og så ødelægger noget, der For det er ikke det man har brug for. Man har ikke brug for, at man bliver modspillere, man har bare brug for at sige det er det her vi står i, nu skal vi hjæ er på pause i forhold til at udvikle os lige nu, men også så man ikke går i den forkerte retning Og jeg tror det er så rigtigt.
Speaker 1:Og generelt, så tror jeg bare, at det der med at blive forældre altså du siger det der med at sætte pause, altså, fordi der kan være så mange ting i at man er gået fra at være kærester eller være gift eller hvad man er, og man har sex og man er meget intime og man kysser meget og man tager meget på mange kæresteture, og lige pludselig så bliver du forælder og du har måske bare ikke overskud til det eller du tænker ikke på det eller du har ikke lyst til det. Så tror jeg det er så vigtigt. det der med at sige det er ikke fordi at at vi ikke vil hinanden, men der er også nogle ting der er okay at sætte på pause når man er blevet forældre og sige jamen, så er det et partnerskab og det er et teamwork det her. For jeg tror desværre at rigtig mange de også går fra hinanden de der småbørnsår, fordi at man tænker jamen, hvordan var det engang Hvordan?
Speaker 2:og nu er det bare pissehårdt, det hele går op i madbærker og opbygning Ja, og snakker om, hvad sådan nogle børn skal have spist rent indholdsmæssigt.
Speaker 1:Og vi ligger i hver vores ende af sofaen og scroller om aftenen og får nærmest ikke kigget hinanden i øjnene. For man er bare udmattet. Altså den der med lige en periode eller nogle år, hvor det er et partnerskab og et teamwork frem for kærester.
Speaker 2:Og det er ikke fordi man skal give op på det, det er virkelig ikke det. Nu taler jeg en del om selvudvikling og hvordan man lever et rart, holistisk, godt liv i en anden podcast som jeg laver. Og det er netop det. Det er ikke mangel på interesse, det er faktisk bare noget med at sætte rammen for hvordan det er, akceptere at det er en fase og den føles mega mother lang når man står i den, men det er faktisk bare en fase Og på et tidspunkt kan I igen finde hinanden, og på et tidspunkt kan I igen finde hinanden. Og det der er vigtigt, det er at I jo ikke begynder at grave grøfter i den her fase, men at I bare bliver ved med at holde neutralt grund. Og så har man nemlig, hvis man ikke skal bruge energi på alle konflikterne, alle de ting man er uenige om, alle de her ting, og det er ved Gud nemmere sagt end gjort. Men hvis man ikke og det gør man, hell no ikke hvis man er uvenner over at hvem der skulle tømme op væskehånden.
Speaker 1:Også det der med at man får kommunikeret altså sådan behovene eller sådan. altså jeg tror, at det kan godt være, at man ikke er enige om sine behov, men at man får kommunikeret dem og sagt så sur eller sådan, det er fordi, at jeg måske ikke synes, vi har nok sex, eller at kvinden siger jamen, det kan også være mand der siger jamen, jeg har ikke lyst til, og jeg har bare ikke lyst til at have sex. Altså det er jo desværre tit, rigtig tit Det er ikke noget med dig.
Speaker 1:jeg gør Altså det der med at have sex, der bliver et problem, en knude i nogle. I begge smager Ja, lige præcis.
Speaker 2:Nå, det var sådan lidt en tankhjælp, men jeg håber, at det også lige kunne hjælpe et eller andet stykke.
Speaker 1:Men ja, jeg tror, at min sundhedsplejerske henviste mig til noget der hedder åben og anonym rådgivning, fordi det var det de havde snakket om, og hun henviste mig også til egen læge. Jeg ringede til egen læge og fik en tid og ringede til det der åben og anonym rådgivning, og jeg blev mødt af sådan en medarbejder. Der var sådan vi kan tilbyde 3-5 samtaler. Det tror jeg ikke er nok for dig.
Speaker 2:Nå, så var du lukket for forhånd.
Speaker 1:Og jeg var bare al. Jeg har ikke engang lyst til at snakke med dig, når det er den indstilling at du kommer med Du starter med at sige at du ikke kan hjælpe mig. Præcis. Så den lukkede jeg meget hurtigt ned. Jeg lagde på, og så havde jeg ligesom tænkt mig, så glemmer jeg alt om det.
Speaker 1:Det var bare ja, Men så tog jeg op til min egen læge som min sundhedsplejerske ud og henvise mig til, Og jeg ved faktisk ikke helt hvad proceduren er, normalt når man kommer til egen læge. I bund og grund tror jeg, at de også skal lave en diagnostisering eller sådan af at jeg havde en fødselsdepression. Men det gjorde han aldrig. Fordi, som sundhedsplejerske kan du ikke diagnostisere noget som helst.
Speaker 2:Du kan opspore noget og du kan screene, og så kan du viderehenvise. Ja, der er ikke så mange gode led lige der, og det siger lidt det hele, at du er blevet henvist til noget anonym, gratis rådgivning, som jeg ved ikke, om det er et frivilligt drevet eller om det er.
Speaker 1:Jeg ved faktisk heller ikke, hvem det er, der sidder der.
Speaker 2:Det jeg i hvert fald ved efter at have talt med flere sundhedsplejersker, det er at hun har så heldigvis tilbudt trivselssamtaler og snakket med din mand og dig osv. Men det er enormt svært at finde ud af hvad man gør med alle de her mødre og fædre som skruer højt på de her skemaer.
Speaker 1:Så det er at sende til egen læge, og hvad sker der så derefter? Jamen, så henviste min egen læge jeg havde nogle samtaler med ham også og havde faktisk en rigtig god dialog med min egen læge, hvor han bare sådan spurgte ind til hvordan jeg havde, det, ikke fordi han gjorde noget. Han spurgte mig om jeg havde gjort mig overvejelser omkring om jeg ville på medicin, og der sagde jeg bare prompte nej, jeg skal ikke på medicin. Jeg tror bare jeg var sådan jeg skal ikke ud i. Og ikke at der er noget galt med at være på medicin, men der var bare noget inde i mig der skreg nej, du havde måske heller ikke arbejdet helt nok med årsagen endnu.
Speaker 2:For det er jo det, der er i min optik. Jeg lige bliver sådan lidt ja, fordi fuldstændig rigtigt, medicin er jo nødvendigt og godt og så videre. Men igen, hvis ikke du arbejder med årsagen, så er det jo symptombehandling Præcis.
Speaker 1:Så det løser jo ikke en skid, Og det var også det. Man aner ikke engang hvorfor. Altså, i bund og grund aner jeg ikke engang, hvorfor jeg sidder her. Jeg kunne ikke sådan helt lige.
Speaker 2:Jeg kan godt tage en pille for det jeg bliver nødt til at finde ud af. Men det er jo, at jeg kan sagtens forstå, at man tænker ja tak til medicin Som udgangspunkt, fordi alt hvad der kan løse noget for en lige nu. Jeg bliver bare altid bekymret, når der ikke bliver prøvet andre ting af først. Det er jo det samme fx med børn, når man skal begynde på ADHD-medicin i en tidlig alder eksempelvis. Der skal du også sørge for, at strukturer, pigtogrammer og alt muligt andet er testet af gode rammer, før du går i gang med medicin.
Speaker 1:Og sådan skal, sådan skal det jo også være på alle aspekter af sundhed synes jeg Præcis, jeg synes ligesom det skal være sådan noget, at man har fundet ud af at der ikke er andre ting, der hjælper. Så takkede du dig til den mulighed. Der var der, min egen læge henviste mig så til psykolog. De psykologer, der var tilskud til via det offentlige. Der var en fire måneders ventetid måske, tror jeg.
Speaker 2:Så var du ved at være tilbage på arbejdet, præcis, og jeg skulle jo have noget hjælp nu.
Speaker 1:Det var i hvert fald den følelse. Jeg sad med det.
Speaker 1:Og der er jo igen egenbetalinger, selvom der er tilskud Præcis, og jeg kan ikke helt huske, men det er jo en stor andel, det er jo alligevel en halvdel. du skal betale selv. Jeg kan vide om det er 60 procent. det offentlige giver tilskud, men i hvert fald. så jeg var inde og kigge på den der liste jo, over de psykologer jeg kunne vælge, og der var nogle få, der var meget kort ventetid til, der var bare sådan. så når jeg var inde og kiggede på deres side, så var jeg sådan ui, der var noget af min mavefornemmelse der sagde mig, at jeg ikke skulle derhen, og jeg synes jo også, at man skal vide, hvad det er altså en fødselsdepression handler om. Du kan jo være psykolog og snakke om mange ting, så jeg gjorde aldrig brug af det tilbud der.
Speaker 2:Hvad end du så med at gøre, gik du så, fordi du var jo faktisk du scorede ret højt på schemaet, på screeningen. Så hvor lang tid har den her proces allerede nu taget. Tænk efter. Du har haft samtaler med sundhedsplejersken, du har været til egen læge, du har ringet til den her rådgivningslinje, Alt imens du stadig går hjemme, jo, mens din mand og kæreste er på arbejde.
Speaker 1:Ja, jeg tror at sundhedsplejersken jeg kan ikke helt huske hvor lang tid der gik imellem besøgende, men det blev jo så suppleret med samtaler med min læge. Så jeg tror ligesom det var det, der holdt mig lidt ovenvendig i den der periode, at jeg vidste, okay, der er nogle fagpersoner der i hvert fald ser mig som jeg sn. Men min sundhedsplejerske sagde at de havde sådan en efterfødselsreaktionsgruppe Det var det de kaldte den, men der var ikke en der kørte lige nu, og de skulle nok ringe når den kom op og kører.
Speaker 2:Jeg får bare lyst til at skyde ind hvis der er nogen der er i den her langstragte mellemfase, hvor man faktisk ved, at man har en fødselsdepression, har langstrakte mellemfase, hvor man faktisk ved, at man har en fødselsdepression, men at man ikke på en eller anden måde har fået nogen konkret hjælp endnu, eller samtaleterapi, hvis man bare skal prøve at sige, hvad kan det hjælpe på det, det er jo helt umuligt at sige. men hvis man skal kigge på det overordnet, så er det jo kropskontakt, berøring, så det udløser oxytocin og endofiner i din krop, og der har du jo heldigvis en dejlig baby omkring dig, som forhåbentlig ikke skriger hele tiden. men der er faktisk et studie, der viser, at det, at lave babymassage, øger både tilknytning og det er bare rent fakt altså øretilknytningen, fordi det også udløser de her gode hormoner i begge kropper, både babyen og moren. Og så er der jo motion, kom ud, frisk luft, lys, så det føles helt sådan oldnordisk.
Speaker 2:Men vi bliver jo nødt til at se på, hvad kan kroppen selv generere lige nu, som du selv kan skaffe dig.
Speaker 1:Og det var også noget af det jeg virkelig prøvede. Jeg prøvede at komme ud og gå nogle ture og så tale højt om at det var sådan jeg havde det. Det er i bund og grund det, der har hjulpet mig allermest, altså at gå fra at putte lidt med det selv bare derhjemme og så tale højt om det.
Speaker 2:Ja, for hvordan så tale højt om det. Hvordan tror du, at dem omkring dig troede, at du havde?
Speaker 1:det egentlig Jeg har tænkt så meget på. jeg tror mange af mine veninder efterfølgende har tænkt havde du det så dårligt? Hvorfor sagde du ikke noget? Vi ville jo gerne hjælpe dig, vi ville jo gerne snakke med dig.
Speaker 1:Og det samme med min familie, fordi jeg sagde det ikke højt, det har jo også været fordi jeg ikke har vidst, hvad er op og ned her, og jeg var måske også lidtældre og som jeg virkelig prøver at kæmpe en bragkamp for at det ikke må være. Men man er så bange for at, når man taler om det der er svært og det, der er sårbart, hvordan det bliver modtaget på den anden side. Så jeg tror, at jeg har de mest vidunderlige veninder og den mest støttende og kærlige familie.
Speaker 1:så jeg skulle bare have sagt noget. Altså, de ville have grebet mig prompte.
Speaker 2:Ja, Men en ting er, at det skal gå op for en, hvad man står i, Altså, noget andet er, at man skal føle jeg skulle til at sige, forstå, at det lød forkert, men føle, at det gavner at sige det højt. Ja, og jeg har været fuldstændig samme sted. Jeg har nærmest en efterfødselsreaktion med PTSD, lignende fra min datters babytid, hvor jeg heller ikke sov i otte måneder, hvor når jeg sagde at jeg ikke sov, at jeg ved godt at jeg sagde at jeg ikke sov, men jeg sov faktisk ikke. Jeg var bare vågen 21 timer i døgnet, hvor de andre, der havde baby, jeg sagde også, at de ikke havde sovet. De havde også været vækket fire gange eller fem gange den nat, men jeg havde bare ikke sovet.
Speaker 2:Nej, så det er også bare for at sige til dem der befinder sig omkring nogen der kan have det svært Det er noget med lige at få skrabet i overfladen. Hvis der er nogen der plejer at være sprudlende, der er ikke lige så sprudlende mere, eller som har det tabte brave face på og ser tabre ud Virkelig, prøv lige at spørge ind. Og nu ville det selvfølgelig være rigtig, rigtig dejligt hvis man lige kunne sige, hvordan man løser det. Så, fordi det det du jo ender med faktisk også at gøre. Det er privat praktiserende psykolog, hvor du kan komme hurtigere til og hvor du selv betaler hele baduljen.
Speaker 1:Ja, desværre, og det var også fordi at der skete noget omkring, at jeg så havde været forbi egen læge og jeg snakkede med min sundhedsplejerske og sådan noget. Der skete også nogle ting i hele vores omgivelser. Morten begyndte at få noget, han skulle til at have noget færge og Karen skulle til at starte i vuggestue. Vores hus begyndte at være lidt mere beboeligt. Vi havde også fået soveværelse i et annex.
Speaker 2:Når Karen blev puttet. Jeg havde heller ikke kunnet snakke sammen om aftenen, hvis hun havde ligget og sovet inde i stuen.
Speaker 1:Vi gik jo i seng klokken meget tidligt, fordi vi var nødt til at gå i seng, fordi hun jo var der.
Speaker 2:Ej, og det er også der man går og skal bygge om.
Speaker 1:Og man får snakket sammen som par også om nogle af de der ting. Så der var nogle ting der begyndte at gå lidt op i en højere enhed lige omkring det, og så startede jeg så på arbejde igen. Jeg begyndte at få det bedre, da jeg lidt havde tænkt at det skete, og jeg tænkte sådan okay, jeg kom faktisk ud af det sådan nogenlunde selv med hjælp lidt fra nogle samtaler med min sundhedsplejerske og egen læge der. Og så da jeg startede på arbejde, så efter et par uger, så faldt hele lortet bare fra hinanden. Jeg sad bare og tudbryllede derhjemme på gulvet lige pludselig Og jeg kunne bare mærke det hele.
Speaker 1:Det væltede bare tilbage Alle de der ting jeg ikke. Altså, jeg kunne ikke overskue noget, jeg var ked af det hele tiden. Jeg havde en monsterkort lunte, jeg havde bare lyst til at. Altså, jeg ville bare være i fred, jeg ville ikke være sammen med nogen som helst, jeg ville bare være mig selv. Sådan en meget klassisk tegn på også det der med at have en reaktion på noget. Og så der da det skete, så var jeg sådan, jeg er nødt til at have noget hjælp, og så kontaktede jeg en privat praktiserende psykolog.
Speaker 2:Så du fornemmede faktisk, at du kom lige op og trækværet og tænkte sådan okay, yeah, vi er tilbage, yes, yes, yes. Og så starter du almindeligt hverdag, arbejde som sygeplejerske, og så falder det hele fra hinanden ind.
Speaker 1:Det var jo fordi, hvordan jeg havde det Både på min Instagram-profil havde jeg også snakket om det for at prøve at aftabuisere det lidt, og så havde jeg virkelig prøvet at snakke højt om det med min familie og mine venner og der, hvor jeg synes det gav mening. Men jeg havde jo aldrig snakket om årsagen til hvorfor jeg var havnet der hvor jeg var. Det der med at få en ting af at snakke om det, men noget andet også At prøve at få nogle redskaber til at komme ud af nogle af de der tanker man kan have nogle redskaber til at komme ud af nogle af de der tanker man kan have?
Speaker 2:Er der nogle af de redskaber som du har fået med fra dit forløb som du tænker at andre vil kunne have gavn af et eller andet egen lille ting?
Speaker 1:Ja, altså, jeg gik til sådan noget der hedder hos en psykolog, der havde kørt sådan noget metakognitiv terapi, og det handler om sådan at prøve at fjerne altså sådan det der med at man kan have sindssygt meget tankemølle og man kan prøve sådan at parkere tankerne og ligesom fokusere på noget andet. Og det kan lyde så sindssygt nemt at sådan sige, for det er mega svært, når hjernen bare kører. Men der var sådan en meget god metafor, det her med at hvis man ser tankerne som sådan tog, der kører ind på en parong og man står på parongen, så skal man prøve at lade være med at stige på det der tog.
Speaker 1:Fordi hvis først du er steget på det der tog, som så kører dig udad, så vil der bare være flere og flere vogne, der vil blive hægtet på det der tog. Og hvis du så først er sprunget på det der tog for det kender vi jo alle sammen jo, man kan godt komme til at ligge og gruble og tænke over ting, men så er det der med bevidst at prøve at sige, nu skal jeg springe af det her tog igen, og det gør jeg på det næste par rum. Så det er ikke det der med at, hvis først du ligesom er kørt ud af en tangent med at tænke, at det hele bare er noget lort eller hvad det er, der kan fylde for en selv, at man ikke ligesom kan sige, at jeg hopper af igen. Det kan man altidænkt, at jeg kan ikke styre mine tanker, men det kan man godt Du har tanker.
Speaker 2:Du er ikke dine tanker. Det er sådan et ret godt udgangspunkt, og det er fuldstændig rigtigt. Når først vi som mennesker lærer at gå ind og observere vores tankestrøm i stedet for at hoppe ombord på det, så er vi sindssygt godt stillet, og det er virkelig noget som jeg selv arbejder rigtig meget med. Så det er meget interessant. Du siger det, jeg har tit set det. En ting er, det tog. Det er virkelig, virkelig et godt billede, synes jeg. Jeg gør det nogle gange. Jeg har sådan altså omvend, eller der er bare sådan helt blankt derinde. Men hvis det så skulle ske, at der kom nogle tanker jeg ikke synes er hensigtsmæssige for mig, så ser jeg det som at jeg kigger ud over sådan et kæmpe spejlblankt ocean og så ser jeg den der lille papirbåde, sådan en lille flettet hat eller papirhat, og så putter jeg min tanke på den sejlskib, puster, og så glider den bare derudad ud mod horisonten indtil den forsvinder ud i horisonten.
Speaker 1:Ej, det er så fint, altså, det er så fint et billede på det også, og det er jo det der er så mange redskaber til, Og det kommer også meget an på hvad er det specifikt man bævler med, fordi jeg bævledssygt meget over tingene. Så det var det, der også var rigtig meget mit problem. Men der er jo nogen, der kan bøvle med nogle helt andre ting. Så det handler også meget specifikt om hvad er det de der ting handler om. Men mit allerbedste råd, det er, at man skal være åben og ærlig, selvom det kan virke så nemt at sige.
Speaker 2:Så det er det det, der ofte hjælper, med dem man stoler på Præcis, og hvis du ikke kan overskue det jeg kender det fra min egen situation, og selv når vi står i noget nu, så får jeg stadig ikke sagt det til min nærmeste, fordi jeg kan ikke overskue at snakke mere om det. Og skal vi nu ikke også hygge os? og så slemt er det nok heller ikke. Men så udvælg dig en og så bare sæt et eller andet i kalenderen og sig, veninde, må jeg ringe til dig, det har jeg brug for, at snakke med dig. Og så er det din plan og det opkald, det tager du, og så læser du bare ud alt, hvad du føler.
Speaker 2:Fordi, hvis ikke det kommer til det naturligt, og det gør det ikke for mig, så bliver jeg nødt til at sætte at. Jeg har det her behov, men jeg kan ikke finde ud af at udføre det. Så det er også nok til at din veninde eller ven eller mor eller mormor eller whoever din kollega sæt det i kalenderen, hvis du ikke kan finde ud af det. Jeg kan ikke finde ud af det, jeg bliver nødt til sådan noget.
Speaker 1:Ja, og jeg tror, også sådan noget der angår, kan man også altid starte med at sige til dem det er ikke fordi, at du skal ikke prøve at fikse mit problem, fordi vi som mennesker har sådan en evne til at have lyst til at fikse ting. Specielt som sygeplejerske har man en evne til at have lyst til at vil fikse ting. Men hvis du også siger jeg har ikke brug for, at du fortæller mig, at det hele nok skal gå, eller at du prøver ligesom at, eller jeg kunne have det meget værre.
Speaker 1:Ja, eller, jeg kunne have det meget værre. Jeg har bare brug for, at du lytter. Jeg har bare brug for et par ører der lytter på alt det jeg bøvler med, og en kram, sidde i en sofa med sin veninde og se en film. Men det er der med at man får kommunikeret sine behov, ej det er så vigtigt Er man altså virkelig godt laver, fordi det er første skridt, det er følelsesomskridt nummer 1000.
Speaker 2:Kæmpe skridt. Hvis nu vi så står udefra og vi har en i vores omgangskreds som vi mistænker, måske har det som du havde det på det tidspunkt i en eller anden grad og der godt kunne være noget at komme efter her, nu ved jeg godt, det kan jo, men du har jo både erfaring fra som børnesygeplejerske og som snart sundhedsplejerske og din egen levede situation, hvordan skal vi håndtere det, hvis vi kigger ind på en mor eller en far og tænker, at der er noget her.
Speaker 1:Jeg tror, det der med at man bliver fed med at spørge ind, altså at det kan være rigtig svært, hvis man er den, der har det svært at sige noget første gang eller anden gang eller tredje gang eller fjerde gang, fordi man også skal være rigtig bange for hvordan det bliver modtaget, det man så siger, fordi man også kan være bange for det der med om man overhovedet bliver grebet.
Speaker 1:Det er jo desværre også det, der nogle gange sker i sundhedsvæsenet, at når man så endelig siger, hvordan man har det, så bliver man ikke grebet, og så står man der med sådan et totalt blødende hjerte eller har blottet sig, og så er man bare ikke blevet grebet af nogen, og så pakker man sig for alvor ind bagefter, fordi man tænker, det der, det skal jeg bare ikke på igen.
Speaker 1:Så hvis man som pårørende mærker, at der er et eller at dem der blev ved med at spørge ind, dem, der blev ved med at sige hvordan har du det i dag, jeg synes jeg kan fornemme et eller andet. Eller er det bare mig, fordi? det der med at man også altid vender nogen der siger, det kan også godt være, det er bare mig, men jeg synes jeg kan fornemme, at du er lidt mere trist end du plejer, eller at du trækker dig lidt, eller at du har ikke haft skrevet lige så tit og spurgt om vi skal ses. For det er jo også et meget tydeligt tegn på det der med at man faktisk har det skidt, at man trækker sig fra relationer.
Speaker 2:Så bliv ved med at spørge ind. Ja, det er virkelig et godt råd. Og nu står du på det. Jeg vil kalde den anden side fra nu. Sådan ser det ud. Nu må du ikke hænge mig op på det. Det kunne være, at jeg bare skulle spørge, hvordan du har det i stedet for, men det kan vi gøre i et mere privat forum. Men bekymrer du dig om om det skal komme tilbage en dag?
Speaker 1:dag 100% Ja, også fordi at med min faglighed så ved jeg, at der er en større sandsynlighed for når du først har haft det, at du får det igen. Det er jo også det vi ved med fødselsdepressioner, at det kan jo ramme alle. Og de nyeste tal viser faktisk, at næsten lige så mange mænd som kvinder får det. Omkring 10 procent af både mænd og kvinder får det, og der vil jeg jo mene, at der er et kæmpe skyggetal i det.
Speaker 2:Der er jo alle os, der ikke har opdaget, at vi selv har det endnu. Altså, der er alle dem hvor vi ikke er ærlige overfor vores sundhedsplejersker, Dem, hvor vi ikke overgår at gøre selv og hvordan er det lige det går, når man går og putter lidt med det.
Speaker 1:Præcis, men ja så, det er jo noget der kan ramme alle samfundslag. Alle kan blive ramt af en fødselsdepression eller en efterfødselsreaktion, hvad man vælger at kalde det. Hvordan?
Speaker 2:vil du definere forskellen på en fødselsdepression og en efterfødselsreaktion?
Speaker 1:Det vil jeg virkelig gerne uddybe. Jeg siger lige det andet færdigt først, fordi der er nogle ting der sådan er, hvis du har haft en depression før, eller det kan også godt være, hvis du ikke har så mange nære relationer, eller der er sådan nogle forskellige tegn på nogen, der godt kan være lidt mere udsatte i forhold til at få en fødselsdepression. Men ellers, så ser vi, at det er alle samfundslag der bliver ramt af det. Men det her med en fødselsdepression frem for en efterfødselsreaktion, jeg tror rigtig mange kalder det. Hvis vi starter lige med, hvad en efterfødselsreaktion er, så er det sådan et paraply begreb. Hvis man ser det som sådan et paraply, så står der efterfødselsreaktion på paraplyen, og så ned fra den så stråler der alle mulige reaktioner på det at blive forældre fysisk depression, altså sådan nogle diagnostiske ting. Men det kan også bare være eller bare for det er ikke bare, men det kan være angst eller tvangstanker eller OCD, så det kan være alle mulige reaktioner på det at blive forældre. Ptsd, ptsd, ja.
Speaker 2:Okay på den måde, men der er faktisk mange faktorer at være opmærksom på, må man sige. Og igen, det er jo det her med at finde overskud og tid til i et system, der er økonomisk presset, og på den måde se rundt om det hele menneske, fordi det er lidt det vi er ude i, når det er det her mentale sundhed vi snakker om, som det her jo, er det her mentale sundhed vi snakker om som det her jo er, hvor at det er, det er.
Speaker 2:Det er bare svære at håndtere på en eller anden måde for systemet end et brækket ben, fordi det er vi alle sammen enige om, at det skal fikses.
Speaker 1:Men same story er det jo, Det er jo desværre det, der er med rigtig mange ting. Der er sådan rent psykiske, at vi kan jo ikke se det. Altså præcis som du siger, med et brækket ben. Vi kan jo ikke se ind i hovedet på folk, og du kan skjule det rigtig godt, at du har det meget svært. Endda for dig selv Præcis endda for en selv Kan du ikke med et brækket ben.
Speaker 2:Nej.
Speaker 1:Ja, hverken for en selv eller for rundt om.
Speaker 2:Nej, det har man heller ikke lyst til, for det er også anerkendt, at det er brækket og det gør ondt. Og jeg tror vi er kommet langt hvis os, der har oplevet noget i retning af en eller anden form for efterfødselsreaktion måske ikke en depression, men noget andet hvis vi når frem til at vide selv at der er risiko for at det er det vi står i, fordi det er, som du sagde i starten, fuldstændig umuligt, selv at mærke, særligt som førstegangsmor, hvad er hvad, eller far, hvad er forældreskab, hvad er normalt, osv. For mig gik det jo først op i hvad jeg havde stået i med barn nummer et, da jeg fik barn nummer to på hinanden og sagde what the actual er det der foregår her? Fordi det var så markant anderledes en tilværelse vi stod i med ham end det var med hende.
Speaker 2:Så ja, jeg håber at det at forsøge at aftabuisere og du arbejder også med at gøre det netop via de kanaler du kan og kommer jo også til at være dygtig til at opspor, går jeg ud fra, altså fordi du selv har oplevet det. så, når du kommer ud til familierne i fremtiden nu ved jeg, du er faktisk i praktik nu, så du er allerede ude ved folk, men det kræver altså et helt særligt fokus og noget finesse.
Speaker 1:Ja, bestemt, og jeg tror, at det der jo er rigtig vigtigt i den der snak med, om det er en efterfølgelsesreaktion eller en fødselsdepression eller hvad det er, rigtig mange kan jo godt synes, at det er lidt nemmere at sige, at det er en reaktion frem for en depression, fordi depression det kan lyde så voldsomt, og i bund og grund, så synes jeg bare, at man skal gælde det man kan for at få det ud over sine læber. Det er jo i bund og grund lige meget, hvad det er, Det vigtigste er, at man får den hjælp man har brug for. Sådan rent fagligt, så er der jo en forskel. Men personligt, så synes jeg bare, det er fuldstændig lige meget, hvad man kalder det. Ja, Men jeg tror, for mit vedkommende var det vigtigt at begynde at kalde det en fødselsdepression for mig selv, fordi jeg vidste, da jeg begyndte at læse det sundhedsplejerske, at det var det jeg havde haft. Det var bare hele tiden blevet pakket ind i det der ord efterførselsreaktion, fordi det var det de fagpersoner jeg var omkring havde brugt, Og jeg anede ikke bedre.
Speaker 2:Men på en måde er det lettere fordi vi kender alle sammen nogen der har haft eller har eller har oplevet eller på en eller anden måde noget med nogen der har haft en depression. Og det er rigtigt. det føles mere som noget der vender indad, hvor en reaktion føles mere som noget der skyldes omstændighederne. Jeg tror måske det er det der gør at det føles mere sårbart at sige at det er en depression, selvom det på lige så højt niveau er en kemisk reaktion i hjernen og alt muligt andet der går ind ognker at vi skal nærme os afslutningen af vores samtale for den omgang. Jeg tænker at vi to godt kunne tale sammen i flere timer. Det kan være at vi skal lave en follow-up på et tidspunkt omkring hvilke følelser der har været i det for dig og hvordan det har påvirket jeres familieliv og jeres parforhold osv. Men for nu så t svare på mit spørgsmål omkring hvis du kunne rejse tilbage i tid til dengang du blev mor til søde Karen. Hvad ville du så gerne sige til dig selv?
Speaker 1:Jamen, jeg tror jeg ville sige til mig selv at jeg skulle være ærlig og sårbar omkring de ting jeg følte Og ikke gå put med dem selv, for det var det der viste sig at hjælpe mig i sidste ende, og det kunne godt være at der var nogle ting der kunne være blevet græbet lidt i opløbet. Jeg er en der er meget god til at snakke egentlig om mine følelser og om de ting jeg synes der er svært, og der var bare et eller andet der der var sværere, fordi det kan virke som om at det der med at blive forældre, det skal være sådan en lyserød sky og det hele skal være nemt og godt og lækkert. Så jeg tror det der med bare at være ærlig om det jeg føler, og så vil jeg sige til mig selv at det vil nok være noget når jeg er kommet lidt længere hen, men det der med at det skal nok blive godt igen, altså det kan godt være at jeg føler at jeg aldrig nogensinde vil blive mig selv dengang, men det skal nok blive godt igen.
Speaker 2:Og nu er det to år efter, faktisk kun. Og nu sidder du her, ikke, ja, men, laura, tusind tak fordi du kom i studiet og fordi du fortalte din historie og forhåbentlig kan inspirere andre til enten at mærke efter hvad det er de lever i og oplever lige nu og giver dem noget håb for at tingene kan blive anderledes og noget viden omkring hvad man også skal gøre hvis du står i den situation Så tak, fordi du kom Selv tak.