Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#25 Brug din indre kritiker konstruktivt i dit forældreskab - med Frederik Rehder Fuglsang
Kender du følelsen af en lille stemme indeni, der konstant fortæller dig, at du nok kunne gøre det lidt bedre? At andre sikkert gør tingene på "den rigtige" måde, mens du vælter rundt? Du er ikke alene.
I denne episode er pilot og spirituel rådgiver Frederik Reder Fuglesang, der står bag podcasten "Loven om Tiltrækning", som Hanna også er en stor del af, i studiet. Vi taler om den indre kritiker, som alle mennesker bærer med sig - og vi skælder ikke kun ud på vores kritiker - for den kan faktisk også have en betydningsfuld plads. Men det er selvfølgelig en balance, for den skal være konstruktiv. Lykkes du med at finde den balance, kan det blive en stor styrke i dit forældreskab <3
Lyt med, så får du forhåbentlig nogle nye perspektiver på dig selv og din personlige indre kritiker - og hvordan du kan give den plads på dine præmisser, stille konstruktive spørgsmål til dig selv, og bruge andre som støtte i at identificere, når gamle mønstre dukker op. For som Frederik så præcist formulerer det: "Den indre kritiker skal være der, den skal bare tøjles, og den skal bruges konstruktivt."
Følg Ammehjerne Podcast på Instagram. Og husk endelig at give podcasten en anmeldelse eller stjerner. Det betyder meget for os.
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Jeg oplever, at folk virkelig har fokus på at få den væk. Og det skal vi bare Vi skal ikke have den helt væk, den skal sgu være der.
Speaker 2:På en eller anden måde, så skal den bruges til at opbygge din selvtillid, fordi du gør dig dygtig at tage ting. Det vigtige er, at den ikke bruges til at nedbringe dit selvværd. Pludselig går det op for dig at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne Fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og art der ikke var der før.
Speaker 2:Jeg hedder Hanna Andersen. Det er mig der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur Slet ikke når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet, tak, fordi du lytter mod. Det kan være en stemme som er super konstruktiv at have med sig, men det kan også være en stemme som kan gå ind og på en eller anden måde forplumre din følelse af hvad der er rigtigt og hvilken retning du skal gå og hvordan du egentlig skal være forældre.
Speaker 2:I den her episode der tager jeg en snak med Frederik Reder Fuglesang fra Loven om Tiltrækning podcast om netop den her lille stemme, den indre kritiker. Det har vi gjort i Lovn om Tiltræknings universet, men fordi vi også kan bruge den konstruktivt i forældreskabet, så har jeg simpelthen valgt, at vi deler den her episode på Arme Hjerne podcast også. Jeg håber, at I også vil tage godt imod den her episode.
Speaker 1:I har og de andre der er optaget hele loven om tiltrækningsuniverset. Så jeg vil bare sige rigtig god fornøjelse med at lytte. Hej Hanna, hej Frederik, i dag skal vi tale om eller man kan jo bare sige, episoden skal hedde Din Indre Kritiker, og den er jo egentlig blevet lidt inspireret af vores, kan man sige, sidste to minutter i forrige afsnit, hvor vi kom lidt ind på det her med at vi alle har denne her indre kritiker i os selv. Så der kom simpelthen et helt afsnit ud af det på baggrund af en tilfældighed.
Speaker 2:Ja, det er ligesom det skal være.
Speaker 1:Det er ligesom det skal være.
Speaker 2:Ja, og jeg glæder mig virkelig meget til at tale om det her emne, fordi jeg tror, at den indre kritiker er noget vi alle sammen har i en eller anden udstrækning. men det der er ingen tvivl om det er, at den indre kritiker også kører på en eller anden form for vanebenzin.
Speaker 1:Altså det er oh det, ham eller hende kan så nemt bare være sådan en lille vanedyr, der ligger og bare siger det samme til vores under har lidt denne her spirituelle tilgang til den indre kritiker, fordi den skal faktisk være der, og det lyder jo vildt at sige, men den indre kritiker har sin plads og skal, man kan sige, på en kontrolleret måde blive sat i dit spotlight.
Speaker 1:fordi den indre kritiker er til for ligesom at vil, kan man sige man kan egentlig sige det, sådan er jeg god nok, pakket ind på en anden titel, fordi den indre kritiker vil gerne have, at vi præsterer så godt som vi nu engang kan inden for et vis område eller et eller andet, den stil, og så kommer den indre kritiker frem hver eneste gang vi begynder at bevæge os ud af vores comfort zone. Så det er der, den lige så stille dukker op, fordi det er uvandt grund og det er noget vi måske ikke helt har gjort før eller måske ikke gjort i det omfang før. Og når vi så begynder at bevæge os ud af den her comfort zone, så dukker den her indre kritiker op.
Speaker 2:Ah ja, okay. Men det vi i hvert fald skal ind på, det er noget med at vi skal finde ud af, hvad er den indre kritiker, hvorfor er den der? Og så skal vi huske at bruge den konstruktivt, fordi der er ingen tvivl om at den indre kritiker kan ret hurtigt gå hen og blive en rigtig træls følgesvend. Men når du siger det her med, at den skal være der og det er jo selvfølgelig, fordi du kan bruge det som en form for indre og konstruktiv feedback, kan man sige, muligvis uden at lave den pædagogiske sandwich først, hvor man først roser og så noget negativt og så roser igen.
Speaker 1:Den pædagogiske sandwich.
Speaker 2:Ja, ja, den er altid god, hvis du skal give nogen feedback, frederik, så kommer man ikke til at være for tydelig, som jeg har haft foræne at blive, og så noget med at den både er i comfortzonen, men jeg vil også sige, at den er også der er nogen hvor den har taget så meget overhold, så den ikke kun er der, når man træder ud af comfortzonen hvor den også er, der som en del af en vanetænkning, ja, og vi ser det hvide ying som vores sjæl, mavefornemmelse, intuition-agtigt, og som ying og yang nogle gange er.
Speaker 1:Så er den jo altid i balance. Den er jo altid lige lidt sort og lige lidt hvidt. Og derfor handler det også om, at vi skal ikke prøve at presse det mørke ud af os, fordi det mørke er der, ligesom til også at holde. Hvad kan man sige? det balance? Fordi hvis vi ikke har den indre kritiker, så ender vi med at blive for selvsikre. Så vi synes, selvfølgelig kan jeg det, jeg er fucking god til det her, og måske er du faktisk ikke god til det, men fordi du ikke har den indre kritiker, så tror du bare, at du er mega god til det, og så kan man godt spænde ben for sig selv. Fordi man ikke har den der indre kan man sige sunde retningssans for hvad man kan og ikke kan.
Speaker 2:Altså jeg sidder sådan og griner lidt, og det gør jeg egentlig, fordi der er meget få områder i mit liv hvor jeg har en stærk indre kritiker. Jeg har engang fået lavet sådan en personlighedsanalyse, og jeg tror det er sådan en del af min personlighed simpelthen på nogen grund. Jeg synes bare altid, det her gør jeg fedt nok, og det kan jeg jo godt se når jeg taler med mange andre, at mange har det lige omvendt. Ja, så, det kan. Jeg skal lige til at reflektere lidt ekstra og tænke er jeg egentlig god til det? Altså, jeg skal have lidt mere impostorsyndrom nok, som er det her syndrom, hvor man hele tiden tror, at man ikke er god nok, selvom man egentlig ved rigtig meget allerede.
Speaker 1:Ja, det er jo derfor det er sådan en fin lignedans mellem ikke at tro for meget på sig selv, men heller ikke tro for lidt på sig selv, men at det bliver sådan en god balance mellem at man forholder sig kritisk til sig selv også, fordi noget af det, som jeg især oplever, når jeg arbejder med mange ledere, så lige pludselig bliver de sådan jamen, de er jo gode ledere, for de har jo taget det der kursus, så der er jo ikke noget de skal gøre, for de består jo i eksamen med 12 år. Jam, at kunne videreføre din teori ud i praksis. Så der er en af de første ting jeg også især med ledere arbejder med, det er, at de skal have deres indre selvkritikere frem, fordi de er nødt til at stille sig selv kritiske spørgsmål som er jeg en god nok leder? Gør jeg det godt nok?
Speaker 1:Involverer jeg mine ansatte tilstrækkeligt? Gør jeg for meget selv, lytter jeg til andre? Så er man nødt til ligesom at sætte nogle de rigtige spørgsmål. Så det handler jo også om, at det er de rigtige spørgsmål man stiller sig selv, så det ikke går hen og bliver tusind spørgsmål, men ti spørgsmål.
Speaker 2:Det er måske faktisk der, fordi du kan have en indre kritiker der kører på alt Jeg ser ikke godt ud i dag, jeg er dårlig til det, jeg er ikke en god kæreste, jeg er ikke en god mor, jeg er ikke god, bla, bla bla. Og det er ikke den kritiker du kan bruge til noget. Men hvis du på en eller anden måde formår at justere den ind, som du lige siger, der, hvor du sørger for. Hvordan kan jeg brugt kritikeren konstruktivt og stillet dig selv de gode spørgsmål.
Speaker 1:Ja, for det handler meget om, hvordan vi lader kritikeren tale til os, ind i os selv. Og det kan netop være sådan jeg er ikke en god kæreste. Så vender vi det rundt til hvordan kan jeg blive en bedre kæreste Og så også åbne en dialog? fordi man kan jo sige, hvis man er i en relation med om, der er aspekter af en selv man kan optimere eller gøre anderledes. Hvordan kan jeg blive en bedre kæreste? Er der nogle steder du synes jeg er på en bestemt måde, som du synes jeg skulle gøre, på en anderledes måde? at man forholder til sig selv på.
Speaker 2:Ja, det giver faktisk ret god, ret fin mening. Men igen, så kræver det også altså, det kræver, at vi lige laver den der med lommelygten rundt inde i os selv og lige sætter lys på den der indre kritiker. For jeg tror måske, at vi er mange nok ikke rigtig så meget mig selv iblandt, men der er rigtig mange hvor vi opdager ikke, at det er den, der er på spil. Vi tror bare, at det er vores fornuft eller på en eller anden måde noget der skal være der, at den kan bare let gå hen og karme over, sådan så det ikke er en konstruktiv indre kritiker.
Speaker 1:Inden vi dykker lidt nærmere ned i emnet. Frederik, vil du så ikke prøve at fortælle mig, hvor er din indre kritiker stærkest? Jamen, den er der nok mest når jeg laver noget, der når ud til, især det her med podcast. Altså, der kan jeg godt mærke, at den sådan dukker op på en måde, hvor, især når jeg sidder alene bag mikrofonen, så kan jeg godt mærke, at jeg på en eller anden måde får følelsen af, at jeg kan vide, om det som jeg gør her, om det er godt nok. Jeg kan vide, om jeg skal tale anderledes, skal jeg formulere mig anderledes. Så der kan jeg godt mærke, at mine indre kritikere på en eller anden måde kommer op i mig, selvom jeg godt ved, at det som jeg jo optager og får ud til verden, at det er jo godt, som det skal være.
Speaker 1:Og et andet punkt det var faktisk noget, der påvirkede mig meget under pilotstudiet. Der blev vi jo påvirket psykisk på en måde, hvor når vi fløj simulator, så havde vi jo altid sådan en instruktør med, og når der så kom motorbrand i simulatoren eller andre nødsituationer, så havde jeg jo studeret helt ind til benet, hvad det var, jeg skulle gøre, når en motor brændte Og når jeg så skulle til at gøre alle de procedurer der fulgte med, der skulle gøres for ligesom at kunne slukke en motorbrand. Så ville min instruktør på en eller anden måde sige en lyd, eller er du nu sikker for at plante en usikkerhed i mig? om du ved, sådan er jeg nu sikker.
Speaker 2:Ej hvor strengt.
Speaker 1:Og så, selvom det jeg faktisk havde tænkt mig at gøre var fuldstændig rigtigt, så endte jeg faktisk med at lade den der lille bitte sætning fra min instruktør er du nu sikker? Han vidste godt, det var rigtigt, det jeg havde gang i, men han ville lige teste, er han nu sikker? Og så blev jeg usikker, og så endte jeg faktisk med at gøre det modsatte af hvad jeg egentlig skulle gøre, og så endte jeg faktisk med at gøre det forkert. Så der tog min indre kritiker over, fordi jeg var sådan nå, han ved bedre end mig. Og når han siger er du sikker, så er det jo en skjult undertone af at det jeg har gang i, det må være forkert. Og så gør jeg det modsatte.
Speaker 2:Der er virkelig god læring i den, fordi du sidder og laver.
Speaker 2:Jeg tror vi har alle ikke prøvet det her med at intuitivt vide svaret på et spørgsmål, og det er jo den der påvirkning, der kommer, og den taler direkte ind til vores usikkerhed. Altså, ja, det kan da også være, at det ikke er rigtigt. Man vil heller ikke virke for selvsikker, lige der vil man nok gerne. når man er ved at styre den i en motorbrand vil sikkert det er med på. Der går det simpelthen bare ind og gør en usikker og taler til sådan ej, ja, det er nok ikke rigtigt.
Speaker 1:Og især fordi vi mennesker, vi er også meget autoritetstro. Så hvis der er en med mere autoritet eller mere livserfaring, nødvendigvis, men mere erfaring inden for den pågældende branche, hvor jeg, og så sidder der en, der har flået 1500 timer om året i 30 år, det er 4500. Nej, det ved jeg faktisk ikke engang.
Speaker 2:Jeg har ikke hørt efter hvilke tal du sagde, så jeg kommer ikke til.
Speaker 1:Okay, det er i hvert fald, at han har flået mange, mange, mange tusind timer. Og så sidder jeg der med mine 50-60 timer og dit opbygget autoritetstro rettet mod folk, der har mere erfaring, der gør, at så må han have ret, fordi han har jo mere erfaring.
Speaker 2:Og også i mange tilfælde helt korrekt. Altså, man skal lige lytte til, hvad de ældre siger.
Speaker 1:I en eller anden udstrækning Ja og det er der, hvor det med den ændres. selvkritikker kommer ind i spil, fordi vi skal ikke stole for meget på vores evner, men vi skal heller ikke stole for lidt på vores evner. Så det er den der balance, med at vi skal ikke bare lukke af for hvad andre siger til os og så siger jeg gider ikke at lytte til dig, for vi skal faktisk lige lade det sive lidt ind i øret og så lade det hurtigt vende ind i filteret, sådan, g Han siger noget, jeg skal tage til mig og mærke ind i og se, om jeg kan gøre anderledes. Men vi skal heller ikke lade selvkritikeren dukke op inde i os på en måde hvor vi lader den styre så meget, at når andre siger noget, så går vi med det vedkommende siger der. Så det er den der sunde, sunde balance, hvor vi faktisk ikke rigtig kan give det rigtige svar for hvad man egentlig skal, hvad man skal gøre. er det mening?
Speaker 2:Ja, det giver mening i forhold til. Jeg mærker lige ind i sådan. Hvor har man også sin største indre kritiker.
Speaker 1:Ja, hvor har du den egentlig Hanna?
Speaker 2:Ja, det er sgu et godt spørgsmål, fordi jeg kan mærke, at jeg kaster mig ud i det meste og bare tænnker. Det skal nok blive godt, det gør vi. Og det jeg kan mærke både i den her podcast og i den anden Amirianne-podcast som jeg har, det er jo mig, der stiller spørgsmålene. Jeg er ikke fagpersonen. Her er du fagpersonen, i den anden har jeg andre fagpersoner med, der snakker om børn Og der har noget på spil. Her Jeg skal jo egentlig bare være her og føre samtalen osv, hvor der er jeg ikke nervøs. Hvis det var en podcast der handlede om journalistik, om kommunikation osv, hvor jeg ligesom skulle udspørges omkring min faglighed, så ville jeg være nervøs på en eller anden måde. Der er jo noget der jo dygtigere du er til noget, jo større indre kritikere vil du nok også ofte have, fordi du ved dig så meget, du er så dygtig til noget, at du ved dig stadig meget du ikke ved.
Speaker 1:Ja, der er en forventning om at du ved det. Der ligger en undertone i luften på en eller anden måde.
Speaker 2:Men når du spørger, hvor er min største indre kritiker, så er det helt sikkert og har altid været, eller de sidste syv år har det været omkring mit moderskab. Altså det at blive mor, det er i hvert fald et sted hvor jeg virkelig jeg kan mærke også, jo mere for det er på afstand eller sådan min datter er syv og min søn er fire jo mere jeg sådan lærer om det og står i det. Så er det. Det er et område hvor det er rigtig, rigtig nemt at lade sin indre kritiker tage over, og det kan man meget nemt også fordi man bliver præget udefra til at sige faktisk, at der er ting man sejler rundt i, fordi det gør man bare, man sejler rundt hele tiden. Man føler sig meget usikker i det, og der er rigtig mange steder hvor du ikke er enig med din omgangskreds nødvendigvis eller dine partnere omkring. Hvordan skal jeg lige præcis gøre det her?
Speaker 2:Og faktum er jo bare, at det ved du heller ikke selv, men du har en fornemmelse af hvordan det vil være bedst i jeres situation, hvis du har taget bevidst stilling, og nogle gange skal du også bevæge dig, navigere i et felt, ikke det, at gøre som man plejer eller gøre som man bør eller gøre som samfundet forventer, hvor du har en anden følelse, er det så dig der ligesom tager fejl.
Speaker 2:Der er så mange elementer i det, at blive forældre, at blive mor, at blive far, som bare gør at du Ja, der skal du virkelig hvad mine børn har brug for, og det ved jeg, fordi jeg ved det, og den kan du ikke rigtig argumentere imod, men du kan heller ikke rigtig argumentere for hvorfor jeg ved det. Så min indre kritiker har været rigtig stærke i moderskabet, også fordi jeg har ikke haft den der intuitive forventning om, at jeg ville være dygtig til det. Jeg har altid tænkt, at jeg bliver sindssyg god når jeg får større børn og når jeg bliver bedstemor. Det har jeg altid glædet mig til. Men når jeg har små børn, det har jeg ald ikke været rigtig smart i forhold til loven om tiltrækning. Jeg har altså tænkt, at det her bliver svært, og det har det også været, Og derfor tror jeg også at mine indre kritikere virkelig har fået ret meget frit spil på det her område af mit liv.
Speaker 1:Og der tror jeg også, at det er helt naturligt, fordi lige når det kommer til forældreskab, der har man jo indirekte tager fuldt ansvar for de næste mange, mange, mange år. Så derfor, så kommer man jo også totalt ud af sin comfortzone, fordi det har jo bare heddet dig hele livet, og pludselig får du et barn eller to, og det gør jo så, at pludselig skal de være i fokus. Så det er jo at komme ud af sinzonen. så er det virkelig der, hvor den indre kritiker kommer i spil. Og igen, så er det jo sundt, især også, når du som mor stiller spørgsmål til dit forældreskab Hvordan er du mor, kan du blive en bedre mor, kan du optimere dig selv som en mor? af dig selv som en mor? Det er jo en. altså, hvis man stiller de spørgsmål, så er det jo en mega sund måde at lade den her kritiker komme op i dig.
Speaker 2:Ja, det er rigtigt. Det er om at bruge den konstruktivt. Hvis nu du føler nu stiller jeg bare lige spørgsmålet på vegne af en veninde Nej, Som er dig.
Speaker 1:Ja, exakt. Men hvis det er svært at tøjle den, hvad gør vi så? Ja, det er jo faktisk et vældig godt spørgsmål, anna. Altså, det er jo, jeg ser lidt denne her indre kritiker som et træ, som på en eller anden måde får lov til at slå rødder, og i takt med som årene går, så slår den dybere og dybere rødder. Og lad os sige, man har været sådan, har haft den her indre kritiker i sig selv i to årtier. Så forestil dig et æbletræ man har plantet ude i haven, hvor dybe rødder det har fået lov til at sætte, i sig selv og sin måde at være på, og det vil kræve noget arbejde at få plantet et kæmpestort træ eller gravet et kæmpestort træ op, hvor, hvis den kun lige har fået lov til at være der over tid, så kræver det måske bare lige et spadestik eller to. Så kan man ligesom tage den indre selvkritiker væk. Så det er sådan en Ja, hvad man kan gøre. Jeg vil jo sige, det handler jo rigtig meget om at tale pænt til sig selv Og det handler om at stille kritiske spørgsmål til N, når de her destruktive tanker dukker op.
Speaker 1:Hvor man er, sådan altså holder det vand, at jeg har de her tanker omkring mig selv, eller er det, fordi jeg er usikker? og det er igen have en sund tilgang til dig selv, fordi ja, måske mangler du faktisk noget uddannelse for at kunne hvile i det du gør, måske mangler du at udvikle dig på et indre plan for at kunne være en bedre kæreste. Så det handler også om hele tiden at stille sig selv spørgsmålene om det man tænker omkring sig selv og den her lille stemme der dukker op i en, om den har ret. Fordi nogle gange har den indre kritiker altså ret og gange så har den indre kritiker altså ret. Og så handler det ikke om at fejle det til side, så handler det om at sige okay, her kan jeg sgu godt lige opme og optimere et bestemt aspekt af livet.
Speaker 2:Og her har jeg simpelthen noget jeg skal indskyde, fordi så er det, at nu er vi blevet bevidste om, at der er noget her, der faktisk giver mening. Det er en kritiker, og den har sin ret. Så begynder vi jo så at tænke ind i, hvordan kan vi så ligesom gå ind og ændre det? Og det er jo her det altid bliver lidt lakrids, fordi så er det, at vi begynder at sætte målsætninger. Okay, jeg taler grimt til mig selv. Nu skal jeg være sådan en, der taler pænt til mig selv. Der er så meget ubevidst i det, som du ikke rigtig kan kontrollere. I hvert fald til at starte med. Og der ved jeg, at du også i netop din bog, som lige er udkommet, har arbejdet rigtig meget med at beskrive brødkrumme-effekten. Den har vi også talt om tidligere, og jeg tror i bund og grund bare det handler om det.
Speaker 2:Det er okay, at du ikke fra den ene dag til den anden begynder at tale pænt om dig selv på alle områder. Du kan have tendens til at overspise, for eksempel, fordi det kan alligevel også være lige meget. Så kan du ikke forvente, at du kan stoppe med det fra den ene dag til den anden, og det er også helt okay. Men du kan i hvert fald tage første skridt. Og hvad er første skridt? Jam jamen, det er at droppe sodavanden kl 9 om morgenen. Okay, godt, så starter jeg først med min sodavand kl 11. Altså, du behøver ikke at gå, du skal ikke gå efter det store mål til at starte med, fordi så er det ikke sikkert du når dig hen, og du behøver heller ikke kunne se hvordan du når dig hen. Det er noget du har rigtig meget fokus på i bogen ja, og jeg vil sige, det er heller ikke det.
Speaker 1:Det er ikke farligt at spørge om hjælp. For jeg vil også sige, at man kan godt komme til et punkt hvor den destruktive adfærd man har haft igennem mange år, måske årtier, at den har groet sig så meget fast i ens måde at være menneske på og være dig på, at det kan være rigtig svært at komme væk fra det selv, at man egentlig har brug for en hjælpende hånd fra en psykolog, en terapeut eller en spirituel vejleder til ligesom at få ens mindset ændret. Så man kan også være, altså, hvis man har været styret af den her indre kritiker i mange, mange år, så vil jeg sige, så synes jeg faktisk, man skal prøve at se om man kan få hjælp et eller andet sted fra. Det kan godt være en veninde, der påpeger hver gang du falder i en gammel vane.
Speaker 2:Jeg har haft en vane med at blive for firkantet eller for kontrolleret. Så skal vi gøre det, så skal vi gøre det, så skal vi gøre det. Så kalder vi min forretningspartner mit alter ego for Hanne. Jeg hedder Hannah, og så siger vi at, nu kom Hanne lige ind i billedet. Det har været en ret fin måde, det her med at når jeg ligesom faldt i en gammel vane, så sagde hun bare lige hej, hanne. Og så vidste jeg godt, at jeg skulle ændre kurs. Så på en eller anden måde kan du også gøre det, at du med nogen du har omkring dig, netop i dit tag, en sexmæssig vane jeg har, vil jeg vildt gerne ændre. Vil du ikke hjælpe mig med det?
Speaker 2:For eksempel ved lige at påpege, når jeg gør et eller andet, så laver I et eller andet sjovt take på det, så den anden med kærlighed kan fortælle dig nu gør du det lige igen, skat. Jeg kan huske Rikke Hertz, som er også det spirituel erhvervsrådgiver. Hun sagde, når hun er presset på energi, så bliver hun lidt sådan spids i det. Og så havde hun aftalt med sin mand, eller han gjorde i hvert fald det. Han sagde hvor blev min søde kone af? Og så var jeg sådan nå, ja, og så tilbage på sporet igen.
Speaker 1:Er det lidt sjovt, fordi jeg bliver nemlig også spids, hvis jeg er presset på det på min energi. Så bliver jeg sådan lidt spydig Sådan.
Speaker 2:Ja, så siger jeg bare, hvor er min søde fred? Jeg har ikke mærket ham endnu, så du er bare altid fyldt op af god energi når vi er sammen.
Speaker 1:Jeg vil sige, det er sjældent. De sidste gange det er sket så er det DSB's skyld.
Speaker 2:Jamen, det er det faktisk.
Speaker 1:Ja, man, men når den ene togvogn mangler og det var der jeg skulle have været i, og jeg skal være i toget i 3,5 timer så vil jeg faktisk våge at påstå, at de fleste ville blive lidt spids.
Speaker 2:Jamen, ved du hvad? det gør jeg jo ikke. Jeg elsker jo at rejse, lige med hvad der sker med mig, og jeg forventer jo altid, at det går mega konge, og det gør det altid. Hvordan du stiller dig i forhold til den situation du står i.
Speaker 1:Jeg fik så hele min togbillet refunderet 450, så det var positivt Ej okay. Så rejsen var gratis.
Speaker 2:Ej, apropos DSB, Ej, det er også.
Speaker 1:Vi skal ikke pege fingre.
Speaker 2:Jeg vil sige noget positivt, fordi jeg ved bare, jeg kender en lille smule hende, der står bag sådan nogle samtale-kort Smalltalk hedder det Og hun snakker med DSB om nu at begynde at lave samtale-kupeer. Kan du huske i gamle dage, der var rygeren, Så gik man derind, der måtte man ryge, Der satte man sig kun, hvis der virkelig ikke var. andre plfet når man laver stillekopier. og nu vil de også begynde at lave samtalekopier. Så når man går derind, så sætter man sig der, fordi man gerne vil snakke med folk. Er det ikke fantastisk.
Speaker 1:Ej, det er vildt.
Speaker 2:Ja, jeg synes det er sådan et fedt initiativ.
Speaker 1:Det er faktisk sjovt.
Speaker 2:Hvornår bliver det indført? Det er noget, der skal arbejdes på nu. Jeg glæder mig, jeg skal ind i den der samtale.
Speaker 1:Det tænker jeg faktisk også, at jeg lige vil prøve.
Speaker 2:Ja, det kan godt være, at du hurtigere forlader den end mig. Jeg sidder bare og snakker med alle.
Speaker 1:Det kan være, at det er der min drømmemand er Ja fordi prøv lige at overveer de fede mennesker derinde, jamen det tror jeg faktisk også.
Speaker 2:Ja, det var godt nok et tidsspring. Okay, indre kritiker Ja hvor kom vi fra?
Speaker 1:Især det her med At give det plads. Fordi jeg tror ikke vi kan understrege det Nok gange Fordi jeg oplever folk som virkelig har fokus på at få den væk. Og det skal vi. Bare Vi skal ikke have den helt væk. Den skal sgu være der, fordi den er med til at udvikle os, den er med til at gøre os bedre, den er vores lærer på en eller anden måde. Det svarer lidt til, hvis man i dansk i folkeskolen havde lavet en diktat hvor man skulle skrive et ord, skriv her. Og så skulle man skrive her. Og så bagefter afleverer man diktaten, så skal den rettes igennem og så får man den tilbage med fejl.
Speaker 1:Det var jo ikke fedt, at der var 20 røde streger rundt om de ord der var på den her diktat. Men det er jo den konstruktive kritik du får fra læreren på din diktat, der gør, at næste gang så kan du stave de forskellige ord rigtigt. Fordi hvis du sidder med den selv og siger at det er som det er, det er godt nok, som det er, jamen, så lærer du aldrig nogensinde at stave ordene korrekt på den her diktat. Fordi den, der er kritiker af vores lærer, den er vores læremester, det er den del af os der går ind og optimerer og sætter ring om nogle af de steder, hvor vi kan optimere. Så er det også vigtigt, at vi går med det og ikke bare siger jeg er god nok som jeg er. Måske er du faktisk ikke god nok som du er på nogle aspekter af livet.
Speaker 2:Der er plads til optimering På en eller anden måde, så skal den bruges til at opbygge din selvtillid, fordi du gør dig dygtig at tage ting.
Speaker 1:Det er vigtigt, at den ikke bruges til at nedbringe dit selvværd. Det er det. Og det er også vigtigt at huske på at vi skal jo alle starte et sted. Altså, hvis vi skal bruge diktateksemplet igen, al det handler jo også om, at vi skal være bevidste omkring at alting har en begyndelse og man er altså ikke bare god fra første dag man gør noget, at man ikke skal slå sig selv i hovedet når man lige er begyndt på noget eller fuck, jeg er, bliver bedre til ting.
Speaker 2:Ja, så den skal være konstruktiv, og på den måde skal du heller ikke være bange for den, fordi det tror jeg jo lidt, at hvis vi ved, at den er der, så kan vi godt skamme os lidt over den, tænker jeg egentlig også umiddelbart. Kan vi godt skamme os lidt over den, tænker jeg egentlig også umiddelbart. Og det skal vi nok lade være med. Vi skal omfavne den. Vi skal bare sørge for, at vi skal omfavne den, men vi skal sørge for, at den ikke tager overhånd.
Speaker 1:Ja, lige præcis. Så det er sådan en. Jeg tror også det er lidt fordi vi lever i sådan et sam, så tør man helst ikke at stå ved det. Men på en eller anden måde, så føler jeg også at det er der hvor man bliver rigtig autentisk, fordi man ved hvad man er god til. Siger det her er jeg pissegod til. Og så er der nogle ting hvor man ikke er god til det. Så siger man ved du hvad? her er jeg knap så god.
Speaker 1:Og det er sådan en af de ting jeg faktisk har lært fra pilotstudiet af, hvor at der er jo bare nogle ting man er god til og andre ting man ikke er god til. Så der taler man åbent om, at jeg har sgu svært ved at flyve, når der er noget der hedder crosswind, hvor vinden kommer i siden og sådan skubber flyvemas når vi er på banen og så at vi bliver skubbet af banen og ender med at have styrt ned. Så nogle gange kan det faktisk gøre noget, at man har så meget kontrol over sine indre kritikere, at man ved, hvad man kan og hvad man ikke kan, hvor man kan optimere sig selv, hvor man kan blive bedre.
Speaker 2:Måske, hvor man faktisk har brug for hjælp. Og så står ved, at jeg er sgu ikke bare at tænke, at det er bare en af de ting jeg ikke kan finde ud af. Fordi, når du ligesom ved det og du formår at spørge om hjælp, så kan du også begynde at række ud til de rette mennesker, der på den måde kan løfte dig energi på, eller til faktisk at finde ud af yes, her skal jeg faktisk ind og arbejde, fordi det kan jeg faktisk godt arbejde med det her.
Speaker 2:Ja, lige præcis, Jeg har rigtig meget følelse af at vi skal tale mere omkring dem der har en meget stærk indre kritiker, der ikke er konstruktiv, fordi det er en af de ting jeg tror, der virkelig går ind og ødelægger energi på tværs, som virkelig går ind og er en kæmpe barriere. I bogen der kalder du det betonklodser. Altså der står nogle gange sådan nogle kæmpe grå betonklodser på vejen for vores udvikling, og der tror jeg, at den indre kritiker, hvis det er en, der er indbygget i vanetænkningen, netop fordi man måske har nogle traumer med fra man var i skole, hvor man fik at vide, at man ikke var god nok og nu overpræsterer man, og det gør man måske kun fordi der står en indre kritiker og banker ind i hovedet og siger at hvis du ikke gør det, så er det fordi du er dårlig. Det sagde jeg jo. Hvordan gør vi det?
Speaker 1:Ja, jeg har faktisk lyst til at indskyde noget andet, fordi man kan sige at den indre kritikker opstår jo af det miljø vi befinder os i med forældre og sådan nogle ting. Har vi haft forældre der har bakket os op? eller har vi haft forældre som har sagt når du kom hjem med dit skolepapir, det er sgu ikke godt nok, du har få. Men noget som jeg faktisk har oplevet meget ved mange af mine veninders børn og mine søstres børn, det er også man skal passe på med ikke at give rus når der er nogle ting man faktisk ikke skal have rus for. Altså sådan man skal ikke ruses for at være gået ud med skraldet, man skal ikke ruses for.
Speaker 1:Det kan også hurtigt blive sådan, at man bliver rust for for alt. Ej, hvor er det en flot, flot, flot, flot tegning. Altså alle de her ting hvor jeg godt kan blive sådan. Det kan også bygge en oversættelighed op inde i en der så gør. Når man kommer ud på arbejdsmarkedet, når man kommer ud i den rigtige verden, så pludselig får man ikke at vide, at man bare blev rust for alt hvad man har gjort. Alt var perfekt, alt var godt.
Speaker 2:Ja, nu kan jeg mærke. nu altså, ja, jeg hører, hvad du siger, og det er også en dag, man skal jo ikke blive en oplæs snar af det. men jeg vil bare lige sige, du taler lige ind i Trivshuskommissionens virkelig virkelig gode, i unika forekommende r så meget, og det er jo bare fordi, at vi pleaser dem for meget. Ja, men jeg ved Jamen, det er jo faktisk lidt det samme.
Speaker 1:Er det ikke det?
Speaker 2:Det er lidt det samme, og du er ikke på det vindende hold der. Det er du ikke.
Speaker 1:Nej jeg ved det godt.
Speaker 2:Ja, det er du ikke, men du er alligevel.
Speaker 1:Jeg prøver lige sådan, fordi vi er jo sådan nogle derhjemme, der kører faktisk godt.
Speaker 2:Hvad du siger, jeg forstår godt, hvad du mener i forhold til at, hvis vi først når hen et sted, hvor vi vidderligt får ros, bare for at være til, altså det kan godt tage lidt overhånd. Og det er jo også altså Sv, du skal ikke rose dine børn for alt, og nej, du kan ikke blive alt hvad du vil i verden. Men så er det jo med at finde balancen.
Speaker 1:Ja, fordi jeg havde på et tidspunkt så hørt, at jeg var i Ilum, og så var der en lille dreng på fire som sagde hej til jeg ved ikke hvem det var, men i hvert fald en som han kendte eller som moren kendte at du sagde hej, hvor jeg var. Sådan lidt skal man roses for, at hils. Altså det synes jeg også blev sådan. Det burde bare være en almindelig gæsthus man ikke skal roses for, som bare skal ligge. Kan man sige sådan platent i en og være sådan ens DNA, ens måde?
Speaker 2:at være menneske på.
Speaker 1:Så det er sådan mere den måde jeg for Det burde bare også de huskelige pligter, der er jo sådan lidt. der tænker jeg ofte sådan ja, man bor der, det burde være almindelig kutume og gå ud med skraldet og rydde op på sit værelse og sådan nogle ting.
Speaker 2:Men jeg håber jo, at også når vi viser anerkendelse ved at det så er det sådan. okay, jeg er god, når jeg gør det her, jeg gør det helt instinktivt, fordi jeg tænker ikke over det.
Speaker 2:Og så er det jo det her med jeg har lært af mine familievejledere, at når du roser i starten altså alt begynder så svært, så du skal rose de første gange, og så har de lært det, og så skal du ikke rose mere og sidder for virkelig at vise den fuck, du er god, you did it, du får 20 gode bidder, exakt, når den så har gjort det 10 gange, så bliver det sådan. Ja, så skal den have noget andet at være god for.
Speaker 1:Lige præcis Så det er det?
Speaker 2:der rører du lige i? sådan det kan jeg ikke lide. du siger Frederik, men jeg ved jo, at du mener det godt.
Speaker 1:Ja, nogle gange er det lige det der med formuleringen, hvordan det kommer ud, men jeg forstår virkelig godt, hvad du mener.
Speaker 2:Det er fuldstændig rigtigt. Samtidig altså så længe, at vi skal bare blive ved med at rykke den, i hvert fald Sådan så, men at vi heller ikke bare tænker, når vi kommer ind på arbejdsmarkedet, at vi får rus for at komme ind på arbejde, at alle vender sig rundt og klapper.
Speaker 1:Flot du kom.
Speaker 2:Så kan man hurtigt komme til at mangle et dopaminrush Det er nok bare den balance, der skal findes.
Speaker 1:Ja, det er den balance.
Speaker 2:Ja, for jeg sidder sådan og dykker ned i mig selv, prøver jeg her. Hvor? Ja, for jeg sidder sådan og dykker ned i mig selv, prøver jeg her. Hvor jeg jo virkelig har en ringe indre kritiker, tror jeg. Altså sådan, hvor jeg sådan, altid sådan, ej, jeg siger tit til min forretningspartner sådan hold kæft, hvor gad jeg godt at have mig med i en virksomhed, altså hold op man tænkte sig at have sådan en som mig her, der bare lige fik sig det og det for det, Men det er da lidt træls at høre på.
Speaker 1:Men ja, det er bare det. du stiller dig selv Det spørgsmål. nu gør jo også, at du måske begynder at reflektere over, om der er. Altså, der kan jeg jo sige, for eksempel med din tid Nogle gange, der kan jeg godt føle, at jeg er den, der siger Hanna, at skal vi ikke lige optimere sådan.
Speaker 2:Man skal virkelig ikke være bange for det. Vi skal ikke være bange for at lytte til vores indre kritikere, og vi skal heller ikke være spor bange eller afskrækket fra at få en ydre kritiker. Det skal bare være konstruktivt, fordi det har vi brug for, fordi det er bare en kærlig guidning i en mere udviklet retning.
Speaker 1:Det er det. Og vi lever sådan lidt i et samfund, hvor det både er svært at give komplimenter, men vi har også svært ved og det er jo en af de ting jeg også har rigtig, rigtig meget svært ved det er jo at konfrontere. Altså, hvis man gør noget, som kræver konstruktiv kritik, hvor der bliver sat ord på Det her, jeg synes, du skal gøre noget anderledes her. Så lever vi jo lidt i det her samfund, hvor vi hverken gør det ene eller det andet, men vi sådan går lidt med det selvagtigt.
Speaker 2:Det kommer lidt an på hvem man er. Jeg er jo kendt for at komme til at være for tydelig. Ja, Ja, og så får man sikkert også tydeligt tilbage. Det er sjovt, for jeg synes jo altid, at folk er meget tydelige, men det er sikkert, fordi jeg selv er det, hvor du oplever mere, at folk ikke rigtig siger, hvad de måske tænker, at det går sådan lidt mere.
Speaker 1:Det er måske bare loven om tiltrækning i aktion egentlig situation hvor at hvis du åbner dig op og er sådan en åben bog og fortæller tingene præcis som de er, så kan det godt være, at folk måske også tænker så kan vi også være sådan mod hende. Så det er måske også en meget positiv ting egentlig at være på den måde.
Speaker 2:Jeg tænker i hvert fald, det er meget sådan hvad du giver, det får du tilbage. Jeg ved ikke om jeg har brugt det eksempel før, men det er for eksempel Min mand gør det med den blå avis. Han er sådan Hvis man skal købe noget, så er de aldrig hjemme, når man kommer. Eller hvis man så sætter en lille ting på en blå avis, så kører det bare.
Speaker 1:Jeg vidste ikke engang, det var en ting endnu. Det er ikke en fysisk bog mere.
Speaker 2:Men jo, det er stadig. Jeg var lige inde på den i går aftes, fordi jeg havde brug for en børneseng. Jo, den app gad jeg godt at have lavet, og det ved jeg godt. Det er Carsten også godt tilfreds, reg, der har lavet den.
Speaker 1:Jo der er stadig en ting.
Speaker 2:Det finder du ud af når du er børn, fordi du kan lige så godt bare sælge dine ting og så lægge det på det og sige kom og hent det, fordi du vokser ind i ting, ellers Væk med det Vi at rydde op?
Speaker 1:Ej, ja, det er bare Værsgo den blå avis, men vi har faktisk begge to lige været en periode, Kan du huske, der hvor vi sendte talebeskeder til hinanden en aften hvor vi, uden at vi havde sagt det til hinanden begge to, var i gang med at rydde fuldstændig op. Ja, det er rigtigt.
Speaker 2:Ja, det rydder også op mange steder, men ikke nok i kælderen. Jeg tror jeg har nævnt den kælder før. Min mand synes ikke, jeg rydder nok op, men det gør jeg.
Speaker 1:Du flytter, bare tingene Omrokerer? Ej, ja, det gør jeg også Så flytter jeg bare kassen hen i hjørnet, og nu har jeg ryddet op.
Speaker 2:Nej, shit, mand. Det er derfor du ikke har en partner. Det kan de ikke holde ud.
Speaker 1:Nej, det kan godt være, at det er det der. Altså, den dag jeg får en partner, så skal du lige op dine indre kritiker. Jamen, det skal jeg Ja, fordi der kan jeg optimere. Altså ret. Så siger jeg bare mor, du har ret. Fordi det er kritik jeg tager til mig. Jeg så et lille frø inden i mig, at, frederik, det skader ikke at tage en karaklud og tørre bordet af.
Speaker 2:Ej, men det skal du da også Frederik.
Speaker 1:Ja, jeg ved det godt.
Speaker 2:Altså i hvert fald når du bor alene. Altså jeg tør at bo mig sådan. Nu gør jeg det lige 11. Gang, men jeg gør det.
Speaker 1:Ja, men jeg er virkelig sådan jeg har. Men jeg tager det til mig og jeg prøver at arbejde med det min mor siger til mig, men også den jeg prøver at sige til mig selv Frederik, tag karkluden der er henne ved vasken.
Speaker 2:Tænd vandhæn, vrid kluden. Dit benspænd til næste gang, hvor vi skal lave noget om at rydde op.
Speaker 1:Ja, eller hvornår det nu bliver. Men din indre kritiker, hvor er han allerhøjest? Jamen, apropos lidt det her med, når jeg er noget for andre, om det så er venner, familie, forretningspartnere i min virksomhed så vil jeg jo gerne være den bedste udgave af mig selv i en given situation. Så der dukker den virkelig op, fordi jeg gerne vil præstere, jeg vil gerne være det bedste jeg kan tilbyde. Og nogle gange også mine indre kritikere, især i arbejdskonstellationer hvis jeg ikke føler mig balanceret i mig selv, så aflyser jeg. Så kan det godt være, at jeg ikke er syg, men du ved, jeg kan bare mærke, sådan der er måske en lille ubalance her, så jeg kan ikke præstere optimalt.
Speaker 2:så vil jeg hellere aflyse, sagtigt sådan så folk ikke får 80% af mig, men at de faktisk får 100% af mig, og det der måske at også være okay med en gang imellem, at du ikke er på 100% eller hvordan.
Speaker 1:Ja, fordi så er der jo bare nogle dage. Og det der især med det her arbejde jeg har som spirituel vejleder, der er det faktisk okay at sige, i dag kan jeg ikke arbejde, og det er jo ikke, fordi det sker hver anden dag, så det er ikke sådan. Du ved, det er energiarbejde. Jeg skal give noget af mig selv, og hvis jeg kan mærke på mig selv, at min tank ikke er fyldt helt op, jamen, så er jeg faktisk nødt til at tage en dag, hvor jeg får fodmassager og ansigtsbehandlinger for at fylde min tank op, for at jeg kan være noget for andre, fordi ellers så endler jeg selv energi, og det er lidt farligt i min branche.
Speaker 2:Ja, men det er noget med at få balanceret den i hvert fald, fordi du er jo meget opmærksom på, hvordan du fordeler dit energiforbrug og hvornår du fylder din tank op igen, kan man sige. Så det er jo super, super vigtigt at have fokus på det særligt. Det er jo vigtigt, at det er drevet af, at du skal værne om din energi og ikke at det er dine indre kritikere der tvinger dig til at du skal levere 100% hver gang, fordi du var sikkert også rigtig god på 80% den ene dag.
Speaker 2:Jamen 100% eller 80% ja, så er det jo fint.
Speaker 1:Så det er jo også menneskeligt, at være menneske, kan man sige Så helt sikkert er det okay, at man ikke altid er 100%, men måske er 90% nogle dage, ja, lige præcis. Men jeg føler mig faktisk hovedsageligt som 100% stort set hver dag. Det lyder jo vildt at sige, at nu skal jeg ikke tjænke, den Bare gå under bordet.
Speaker 2:Altså, det er jo faktisk lidt paradoxalt. Du siger det, eftersom at der er.
Speaker 1:Det står i bogen ja, Side 67. Ej, jeg kan ikke huske, hvor det er.
Speaker 2:Nej, men der er netop et kapitel, der hedder Lad os gænge det.
Speaker 2:Ja, Og det er jo selvfølgelig, der står også, det skal vi selvføl rigtig ofte kan stå i vejen for vores drømme og for vores målsætning. Og det er, tror jeg, også bare det, der er det vigtigste til at tage med sig fra den her episode, det er, at din indre kritiker den er der, den skal være der, men du skal bruge den konstruktivt, og den må for Guds skyld ikke gå ind og være en lille led note i din vanetænkning. Så, den indre kritiker skal være der, den skal bare tøjles, og den skal bruges konstruktivt.
Speaker 1:Ja, man skal forvalte den på en måde, hvor man giver den plads, Man siger, de næste 10 minutter, der må din indre kritiker være der. Du skriver spørgsmålene ned, din indre kritiker kommer med. Efter det mærker du ind i, om nogle af de her spørgsmål rationerer i dig og hvad du kan få ud af de her spørgsmål, om du kan optimere det, som den indre kritiker kommer med, Og så på den måde, så gør du noget ved det du ligesom føler og mærker på et konstruktivt plan.
Speaker 2:Ja, men ved du, hvad Frederik Således omtalt? den indre kritiker. Så lad os lægge lidt låg på ham eller hende.
Speaker 1:Eller den, eller den, eller det.
Speaker 2:Han hun et or whatever. Ja, er det ikke det vi gør?
Speaker 1:Det er det simpelthen, Hannah.
Speaker 2:Men, frederik, det var simpelthen en fornøjelse at snakke med dig her i studiet igen, Jamen i lige måde. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Kan du have det godt så længe.
Speaker 1:I lige måde og kan I have det godt.
Speaker 2:Ja, kan I have det godt.
Speaker 1:Vi lyttes ved.