Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#29 Hvordan moderskabet gjorde Adelina Igrishta kvindebevidst
NY EPISODE HVER TIRSDAG: Moderskabet kan være en transformativ oplevelse, der ikke blot ændrer hverdagen, men også vores grundlæggende forståelse af kvinderollen i samfundet. Det har Adelina Igrishta erfaret.
Hendes søn på knap to år er kun i dagpleje få timer nogle gange om ugen, og Adelina modtager både løn og pension fra sin kæreste for det arbejde, hun varetager: at tage sig af deres fælles søn.
Barsel og modeskabet bør ses som kompetencegivende på arbejdsmarkedet, og vi kan med fordel alle tage stilling til, om vi lever inde for rammer, der er sat af os selv eller af samfundsstrukturer, mener Adelina.
Det er der blevet en værdifuld samtale ud af.
Tak fordi, I er så mange, der lytter med. Og rigtig god fornøjelse med denne samtale, der udvider perspektivet på forældre- og moderskabet.
Kunne du lide denne? Her er episoder, du med fordel kan lytte til:
#25 Brug din indre kritiker konstruktivt - med Frederik Rehder Fuglsang
#20 Amning uden en fast tidsramme med Adelina Igrishta
#13 Babymassage - skab trivsel med dine hænder
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Vi er jo et af de lande som sender vores børn aller tidligst i institutionen. De er der i sindssygt lang tid. Jeg ser det jo som kæmpe kompetencer. Man lærer i moderskabet og når man er på barsel. Men det er jo, fordi vi ikke i tale sætter det som noget som har særlig meget værdi.
Speaker 2:Man bliver jo altså en kongeprojektleder, det må man bare sige. Pludselig går det op for dig, at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og art, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Andersen. Det er mig, der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner, der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur, slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet. Tak, fordi du lytter mod.
Speaker 2:For min gæst i dag har moderskabet ikke kun ændret hendes hverdag markant, det har også ændret hendes syn på hvad det vil sige at være kvinde. Hun beskriver det selv så fint ved at sige, at moderskabet har gjort hende kvindebevidst. Hendes søn, fjord, på snart to år, er kun afsted ganske få timer om ugen i dagpleje, og min gæst mener, at det er vigtigt at tale om at vi som samfund simpelthen har brug for at skabe plads til både mødre og børns trivsel. Hun arbejder som influencer og vanecoach, men derudover får hun både løn og pension af sin kæreste for at gå hjemme med deres fælles søn, adelina og Krista. Velkommen til Tak for det. Hvis du ser tilbage, hvad var så det første ved moderskabet der fik dig til at reflektere over kvindens rolle i vores samfund?
Speaker 1:Altså, det var jo helt klart da jeg var på barsel og blev spurgt om hvad jeg skulle efter barslen. Der kunne jeg mærke at på trods af at jeg godt vidste, at jeg gerne ville gå hjemme, så fik jeg lige pludselig meget travlt med at finde på alle mulige små ting jeg ville arbejde på. Ikke fordi at jeg ikke ønskede at arbejde på dem, men det var som om at det blev til sådan et dække. Det var aldrig et fuldtidsarbejde jeg ville, men det var alligevel nok til at jeg ikke bare skulle gå hjem. Og det kom jeg til at sige rigtig mange gange.
Speaker 1:Og jeg havde også rigtig travlt med at pointere at jeg havde også afholdt de her træningsevents for barslinde møder, og deres baby er i mit eget hjem. Så det var ikke fordi jeg bare rendte rundt og lavede ingenting, da jeg havde sagt det nok gange. Så begynd lige sådan lidt. Hvad er det lige pludselig? Altså, hvad handler det her egentlig om? Fordi jeg vidste jo, at jeg gerne ville gå hjemme med Fjord i lang tid endnu og have ham rigtig tæt. Så hvorfor var det, at det føltes så forkert lige pludselig?
Speaker 2:Ja, du havde en lang række argumenter legnet op, når du skulle forklare at det var det eneste jeg lavede, på trods af at jeg godt vidste at det ville være min første prioritet. Og hvad tror du, det var som gamle, at Lina tænkte, da hun ligesom kunne, altså da du havde brug for at stille de her argumenter op.
Speaker 1:Jamen, det var jo lidt det der skete eller det der skete. Det der skete var, at jeg havde brug for at finde ud af hvad det bundede i. Så jeg begyndte ligesom at søge nogle andre som også gik hjemme og begyndte at læse en masse ting. Og jeg tror bare, at jeg løbende fandt ud af, at de grundværdier vi har i vores samfund, det er meget maskuline værdier, det her med at vi stopper ikke op, vi fortsætter meget fra A til B ureflekteret, og vi må ikke holde pause og vi skal bare fortsætte derudad. Og da jeg ligesom blev bevidst om det, så begyndte jeg ligesom at kunne rette kritikken udad og tænke rigtig meget over hvilken ramme jeg egentlig var blevet sat i. Og det forklarede også rigtig meget den her følelse eller den her sådan følelse af forkerthed i. Hvorfor var det egentlig at jeg havde det på den måde, når det at være sammen med sit barn jo var helt okay og faktisk rigtig naturligt for rigtig mange mødre, at ville det?
Speaker 2:Det er jo nok noget med at det netop stikker uden for normen, så som det jo ofte er med det, og vi har talt om det her, med at amme sit barn i længere tid end mange gør, i hvert fald. Men du skal jo altid være klar med nogle argumenter, føler man i hvert fald, hvis man på en eller anden måde stikker uden for det, som flertallet gør. Og var der nogensinde nogen, der havde lyst til at høre dine?
Speaker 1:argumenter egentlig, at det var lidt en kombination Dem jeg delte med. det var jo ikke fordi, at dem jeg delte med ville have en negativ holdning, men jeg kunne godt mærke, fx på Sony, at når jeg har lagt nogle ting op i forhold til at der også mangler plads til det feminine, så er der nogen som er meget sådan jamen, du kan jo ikke ytre dig om noget, for du er jo ikke på arbejdsmarkedet, eller du går jo bare hjemme og passer dit barn, og det ene og det andet. Og det synes jeg, understreger rigtig meget den ramme vi indgår i, hvor det maskuline, det bliver hyldet og det her med, at der ikke rigtig er plads til at man stopper op og gør noget andet i livet for en periode.
Speaker 2:Ja, den tror jeg, er en god point. Det er i hvert fald en holdning, der på en eller anden måde lever mange steder stadigvæk, og det er jo selvfølgelig også, fordi vi ikke møder mange der på den måde. Der er jo nogen, der hjemmepasser, og på en eller anden måde så er det tit sådan Ja, så hjemmepasser man, og så kan man få noget tilskud på den måde, og det er jo også klart, at vi mangler jo arbejdskraft ude i samfundet. Men jeg ved, at du og din kæreste de har lavet en ordning, hvor du faktisk får både løn og pension for at gå hjemme, og du er jo ikke, altså Fjord, er jo ikke hjemme fuldtid.
Speaker 1:Han er afsted de der tre gange om ugen, og så henter jeg ham rigtig ofte kl 12, så han bliver afleveret halv ni cirka til kl 12, og så, hvis jeg skal nu, så får han lov til at blive der. Men ja, den ordning har vi nu, og det har det også skrevet. Mange snakke og kampe også i forhold til hvorvidt jeg skulle det. Men nu er Rasmus min mand jo, eller min mand, han er jo ikke gift. Men min kæreste er jo ret fornuftig, så han kan jo godt se idéen i det her med at for at Fjord han får den hverdag vi ønsker for ham. Så er der jo en af os, der skal udføre det her arbejde. Så mit bidrag er jo med til, at Rasmus også har den hverdag han ønsker, og Fjord får den hverdag vi begge to ønsker. Jeg synes bare ikke, at jeg skulle straffes økonomisk for at træffe det her medmenneskelige valg.
Speaker 2:Nej, og du har jo også en bonussøn, karle Mil, på 10 år, så der er jo godt gang i jeres hjem også. Og det er jo så hovedsageligt dig, der tager dig af hjemmet og skrører ud fra.
Speaker 1:Jeg synes faktisk, at Rasmus' handel også er meget indover der. Men alt der ligesom har med fjord at gøre, det er på min to-do-liste.
Speaker 2:Ja, men det er jo i hvert fald interessant, det er jo i hvert fald at tage den videre til at kvinders usynlige arbejde i hjemmet, mental load, alt det, som vi går og laver både i det sete og usete, men som jo ikke bliver aflønnet Og heller ikke nødvendigvis i anerkendelse, men der er jo store kræfter på spil i forhold til at prøve at få ændret det. Så der i hvert fald kommer et blik på mental load Helt sikkert, og det har vi også brug for. Jeg ved, adeline, at du siger det her med, at der er kommet lidt en diskurs i samfundet eller den retning man taler om at ligestilling. Så er vi ude i noget med at man ligesom skal have det samme som mænd, eller det er lidt den målsætning, der er i samfundet, Og så sagde du sådan ganske fint, men lige er ikke det samme som ens.
Speaker 1:Ja, det kommer jo af Birgitte Bådegaards bog, der hedder Lige er ikke det samme som ens, og jeg elsker simpelthen bare den titel, fordi lige er nemlig ikke det samme som ens, og hvis vi kigger historisk på det, så er den ramer vi lever under er jo altså hvad hedder det ud fra et mandligt perspektiv og blik. Så jeg ser det jo lidt som om, at vi kvinder er jo blevet lidt nogle mandinder, som ligesom skal lave sådan en copy-paste-model af det de har skabt, og for mig er det ikke ligestilling, det er jo på en eller anden måde bare tilpasning til ligesom at få adgang til det, som de skabte i sin tid.
Speaker 2:Ja, hvis man skal have adgang til de samme privilegier, så skal man på en eller anden måde passe ind i den ramme, der er sat allerede, Helt sikkert. Ja, okay, Spændende, Ja, og som stadig er det og som godt lidt kunne være et resultat af det her. Det er jo for eksempel barselsvilkårene lige nu, hvor kvinder skal markant tidligere tilbage på arbejdsmarkedet end de har skulle før, fordi at nu skal man dele barslen, og hvis ikke manden ønsker at tage den del, så frafalder den. Hvad tænker du om en løsning som den?
Speaker 1:Altså, jeg synes jo, det er jo også en, der deler vandet, men jeg synes jo det er en forfærdelig ordning. Altså, det synes jeg 100%, og det er fordi at ligeværet mangler. Altså nu er det jo blevet gjort op til sådan en. Altså vi putter det ind i et ligestilling, men for mig at se, så er der ikke nogen kvinder der er ligeværdigt stillet i den model, fordi at der ikke bliver taget højde for at det er kvindens hjerne som ændrer sig, det er kvindens hormoner, det er kvinden som skal amme, som også rigtig ofte er nødsaget til at trappe ned på grund af at far skal ligestilles, det er baby som har lyttet på mors hjertelyd i ni måneder. Det bliver lige pludselig gjort til noget som ikke har betydning.
Speaker 1:Jeg ved, hvis jeg skal perspektivere det til mit eget forløb. Jeg kunne jo ikke gå efter at jeg havde født, fordi jeg havde fået nervepåvirkning og jeg fik jo for mig at skulle tilbage på arbejdsmarkedet. Når det er min krop som har gjort det her stykke arbejde. Og er det ligeværdigt for mit barn, at han skal tidligere i institution? Fordi selvom der er flere fædre der tager barsel, så kan vi jo bare se, at der er rigtig mange børn tidligere i institutionen. Så der er ligesom nogen, der kamuflerer sig under det her med at tage barslen, men arbejder fortsat eller hvad de nu laver.
Speaker 2:Ja, det er jo på en eller anden måde også for at sikre ligeværelsen i det generelle samfund, fordi det vi kan se, det er jo, at når det er sådan, at det er kvinder, der kulturelt og også strukturelt tager den største del af barselen, Så kommer vi også bare markant efter i lønnen. Det er tit lige der i, Altså man kan se, det er tit i den alder man skal på barsel og trækker et år ud af kalenderen, hvor de andre begynder at få forfremmelser til mellemledere, Altså lige i den alder man er i og lederstillingerne ryger Og for arbejdsmarkedet ofte. Men det er jo en måde at forsøge at skabe noget lige værd i samfundet, så kvinder ikke kommer så langt ud lønmæssigt osv, men hvor der jo selvfølgelig er den anden side af det, der gør, at babyer og mødre bliver adskilt i seks måneders alderen på en helt anden måde end man har gjort tidligere.
Speaker 1:Men problemet i det der det bliver jo også, at vi ikke ser det at være på barsel og være mor som kompetencegivende. For hvis vi gjorde det, så tror jeg da, at mødre ville være totalt headhunted. Hvem vil ikke have en kvinde som kan præstere på minimal søvn, som kan klare at være i stressede situationer? Altså, jeg ser det jo som kæmpe kompetencer. man lærer i moderskabet og når man er på barsel. Men det er jo fordi vi ikke i tale sætter det som noget som har særlig meget værdi, at det er på den måde.
Speaker 2:Og man bliver jo altså en kongeprojektleder. Det må man bare sige Helt sikkert, for ikke at En ting er, hvad der foregår, rent lavpraktisk, men der er også hele parforholdet, der skal plejes i det her, og det er jo også endnu en kompetence Man bliver nødt til at tilegne sig relativt hurtigt, fordi du er sygt træt og har virkelig mange ting du skal have ordnet på en eller anden måde Klart.
Speaker 1:Og hvis det er rigtigt, der har været bonus herovre.
Speaker 2:Har I været presset på den måde med jeres dreng?
Speaker 1:Nej, vi har ikke haft nogen udfordringer. Men jeg synes jo, at det alligevel at være mor med alt, hvad det indebærer, det er jo i sig selv bare et kæmpe kæmpe, altså bare en kæmpe opgave. Jo, og det her med at skulle tage, altså sidesætte sig selv så meget ikke, det er jo altså, det er jo bare læring for livet, ikke Som man ikke kan finde andre steder.
Speaker 2:Ja, det er noget, der sætter tingene i perspektiv, synes jeg i hvert fald, helt sikkert.
Speaker 1:Mm ja.
Speaker 2:Du kalder jo ikke, men du er uddannet pædagog og har ret meget baggrundsviden omkring tilknytning, relationer og i det hele taget bløde værdier eller kvaliteter i et familieliv. Og så ytrer du dig også ret frit omkring holdninger til hvordan kvinder står i samfundet på din Instagram-profil.
Speaker 1:Men du siger jo ikke du er feminist, du kalder dig selv kvindebevidst, ja altså, men det er nok også bare fordi jeg føler, at det her med at være feminist, det er, det har været meget den her copy-paste. Altså vi gør det, som mændene gør, hvor ligeværet det ligesom mangler. Og det ser jeg for eksempel også i den nye barselsordning, der er Og det er jo ikke fordi jeg ikke ønsker, at fødder skal tage barsel, altså det hæber jeg virkelig virkelig på. Jeg synes bare, at hvis man ønskede reelt ligestilling, så gav man jo far en ordentlig have barsel i x antal tid, og så kodder vi ned på mors barsel, på trods af at det er hende som har født og båret os.
Speaker 1:Altså, det kræver jo bare rigtig ofte mere tid at lande i mor-rollen, fordi at der sker så meget hormonelt, og så det bliver der ikke plads til med den ordning. Der er nugen, der vil trives i det, og så er der jo andre som tager panodil og smertestillende og ikke kan finde ud af, hvorfor de ikke bare kan indgå i de normer der er Ja, og når man når lidt længere hen og så giver babyen en panodil når de skal afsted i vuggestue, fordi at man simpelthen også skal tilbage på arbejde.
Speaker 2:Og pr den fane, jeg kan huske, det gjorde jeg da min datter er syv år nu, da hun var lille, og der var jeg også virkelig bare sådan, nu er det bare tilbage på arbejde, og det er sådan det er. Og så tilbage Og hvorfor? Hun er også lille når hun skal afsted Jeg tror hun var ti og en halv måned Og de der indkøringssygdomme der bare kan med hende om ugen, og så havde man selv syg i dag, fordi man blev smittet med alle de der sindssyge børnehave ting. Så jeg skal heller ikke se mig for fint til at sige at hvis der har været et eller andet stort event jeg skulle afholde eller et eller andet, så har hun da et par gange fået en panodil med Det tror jeg, der er mange der kan genkende det der. Det er også bare svært at få enderne til at nå sammen. Men det ændrer ikke på at vi godt må have de her idealistiske snakke om hvordan et ideelt samfund vil være Og i hvert fald sørge for at sætte lys på at folk har bevidsthed omkring at tingene ikke nødvendigvis er ideelle.
Speaker 1:Nej, altså, jeg er blevet kaldt idealist flere gange, og jeg tager det som et kompliment. Det gør jeg altså, jeg.
Speaker 2:Ja, jamen, det kan jeg godt forstå. Det er det. Det er da også et kæmpe kompliment, netop, men det kan godt være lidt irriterende også for folk. Altså, hvis man netop er idealist. Men det er jo noget med også at ture og sige højt hvad det er man mener der er brug for, og hvordan tingene vil være mere ideelle end de er i dag, ja altså jeg tænker bare, hvis vi kigger på sin trivselstatistikker, vores unge mennesker har det jo ikke ret godt.
Speaker 1:Vi er jo et af de lande som sender vores børn aller tidligst i institutionen. De er der i sindroner og ører, men det koster jo også bare. Altså, hvis det er den retning vi skal tale ind i med kroner og ører, så koster mistrivelse jo også bare sindssygt meget.
Speaker 2:Så vi har heller ikke råd til at lade være med at tage os af de her sm, for ikke at snakke om alle de forældreskaber der er rundt om hver lille barn, fordi jeg altså bare i min nære omgangskreds der er mange småbørnsforældre der er stresset og også sygemældt med stress, og det er faktisk, hvis man kigger netop på trivselsmålinger, så er det dem, der har børn under fem år er den gruppe af mennesker i samfundet der har allerhøjest andel af depressioner og stress. Og det er jo selvfølgelig hårdt at blive forældre. Det er klart, fordi du skal ændre din normramme for hvordan du lever et liv, og det er svært for alle selv, for der er meget forandringsparate. Der skal du virkelig være forandringsparat og klar til at forandre under pres. Men det kunne jo også godt pege en retning af, at der er noget der lægger ekstra pres ovenpå det at være blevet forældre.
Speaker 1:Helt sikkert. Men det er jo også derfor det giver jo ikke nogen mening at tale om, hvad det vil koste at hjemmepasse, og hvad det vil koste, at man ligesom trapper ud af arbejdslivet i nogle få år, fordi det der i virkeligheden også koster penge, det er jo sygemeldinger og stress. Så jeg synes, det er meget underligt, at vi ikke kigger lidt mere i den retning.
Speaker 2:Det kan jeg godt forstå, fordi det er rigtigt. Jeg tror, der vil være meget guld at hente der. Men det er igen. Vi snakker jo forebyggelse, så man skal ind og forebygge og man skal arbejde med en mere holistisk hverdag. Men ja, og det er altid spændende, når man sidder et sted som jeg gør, som du gør, hvor du ytrer holdninger i den retning, om der faktisk er et skifte på vej eller om det bare er, fordi det er den del af diskursen man selv bliver ramt af. Men jeg føler, at vi på en eller anden måde er i en tid, eller nærmer os noget, hvor der netop er mere plads til, at man i hvert fald om ikke andet tør at sige højt, at man har et ønske om at træde lidt ved siden af normen, som den hed til at være.
Speaker 1:Ja altså, der er jo fleder, hvor de begyndte at lave sådan nogle arbejdsdage på fire dage, bare så der er jo ligesom noget, der rører på sig. Jeg har også tænkt flere gange i forhold til min egen situation det her med at jeg er jo et privilegeret sted. Så jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der ligesom tænker, at jeg jo ikke er repræsentativ, fordi det er jo ikke mig det her rammer. Men jeg føler alligevel en forpligtelse over for at skabe noget bevidsthed omkring, at der er en anden måde at leve på, og det er også okay, hvis man vælger noget andet.
Speaker 2:Ja, lige præcis. Altså, om ikke andet, tager stilling til, om det er noget, der er en mulighed for en at se ind i.
Speaker 1:For mig er det egentlig meget det der med, bare at vide, at de rammer der eksisterer, ikke nødvendigvis eksisterer fordi det er til vores bedste. Det er jo også et resultat af kompromis og EU-lovgivning og dansk lovgivning og valgresultater og alle mulige ting som ikke nødvendigvis stem. Hvem er det der har defineret rammen? Det har jo historisk set været mænd der har gjort det. Så er det min egen stemme. Jeg ser i de standarder der er. Jeg kan nogle gange spekulere meget. I gav vide hvordan verden havde været hvis det var kvinder der havde fået lov til at sætte rammerne, havde vi jo i det hele taget levet.
Speaker 2:Ej, jeg har nogle gange tænkt på at det kunne være fedt, hvis man læste filosofi og lavede et helt filosofisk speciale med netop den tese. Jeg ved ikke om man kunne skrive en roman om det, faktisk Sikkert. Nej, men det er super interessant. Jeg har faktisk tænkt meget over det, på det sidste netop. Altså, det og de andre spadere havde han nær sagt. Må man sige det?
Speaker 2:Ja, de gode gamle, de gode gamle, ja, og lige præcis hvor det kunne være virkelig interessant at se, hvordan dynamikken var nu. Og jeg skal da ikke sige, at der ikke kunne være lidt mere backstabbing rundt omkring Lidt mindre, sådan lidt mere skjulspil i kulissen, hvis det var. Men ja, det er et interessant tankeeksperiment, helt sikkert.
Speaker 1:Men altså forskning viser jo også bare, at kvinder og mænd, de har jo forskellige værdier, og altså problemet bliver jo bare, at de værdier vi taler op, de passer. Ikke fordi at mænd ikke kan være empatiske og omsorgsfulde, men kvinder har bare en styrke. Vi har nok bare nogle forskellige ståsteder i forhold til det, men de kvinder, som rigtig gerne vil have de her topstillinger, de bliver jo nødt til at finde skjorten og have bidjakken frem og sætte håret op ligesom Mette Frederiksen, for ligesom at kunne overleve i det der game. Jo, og der er rigtig mange kvinder som hopper af, fordi de ikke kan identificere sig med normerne, og det bliver jo lidt et problem for os, fordi det er jo oppe i toppen at de her beslutninger bliver truffet. Så det kan være sindssygt svært at bryde ud af det her mønster, der er lige nu.
Speaker 2:Jamen, det er vigtigt at have en erkendelse eller en forståelse for i hvert fald, at det er Wagner, der var inde i 14 dage inden hun fik et ildebefindende og som arbejder rigtig meget med iværksætteri i Danmark, særligt inden for kvinder, og har gjort. I hvert fald, hun har på et tidspunkt sagt til mig at der er forskning der viser, at hvis der der to kvinder, så ser kvinderne faktisk hinanden som konkurrenter. Altså, så vi skal jo, og det er jo fordi igen, man er knoklet for at komme dertil og det her med simpelthen altså man skal have noget mere søsterskab ind eller sådan. Vi bevæger os lidt langt væk fra armehjerne-podcast-emnet, men det gør vi faktisk ikke, fordi det handler jo i bund og grund om at være bevidste omkring hvilke strukturer man skal forsøge at være mor eller forældre indenfor.
Speaker 1:Lige præcis, og jeg synes det er virkelig spot on. Det du siger der med søsterskabet, der som måske er brplevet, det, det der med at møde en anden kvinde i et bestemt sted, hvor man er sådan, åh, det kunne jeg slet ikke lige overskue, fordi det måske tager noget fra en selv ikke. Hvor jeg tror ikke, at mænd på samme måde oplever den, men de ser jo også sig selv repræsenteret alle vegne, så der er jo plads til dem.
Speaker 2:Ja, vi skal kigge lidt ind i strukturer for eksempel, der sådan skulle fremme at anerkende, at være mor i Danmark. Hvad skulle vi ændre, hvis du måtte ændre lige hvad du vil i Danmark? Det er sådan lidt Miss Universe-agtige spørgsmål. Ja, peace in the world.
Speaker 1:Jeg tænker helt klart at sådan noget som delte lederstillinger, det vil være sindssygt godt for en masse kvinder.
Speaker 2:Det tror jeg virkelig, du kan have ret i. Jeg har faktisk ikke lige hørt om det begreb før, men det er et meget sjovt tankeeksperiment. Er det noget, der allerede eksisterer?
Speaker 1:Nej, jeg har kun hørt nogle andre snakke lidt om det giver sindssygt god mening, fordi det vil måske bidrage til at flere kvinder føler, at de kan komme på banen.
Speaker 2:Ja, og det er sjovt, fordi vi er jo faktisk i min, altså den virksomhed jeg har sammen med Mie, ved siden af podcasten her, der er vi jo to CEOs, og da vi var i forløbet i Innovationsfonden, der var det allerførste råd vi fik, og jeg har faktisk ikke det tænkt over før. Nu, vi føler jo at vi føler det er ligesom det skal være, fordi vi er to, og vi dækker på den måde hele spektret, hvor jeg har de maskuline elementer på nogle steder, så har hun de feminine og så har jeg det på andre områder. Så på en eller anden måde, så synes vi selv, bliver vi sådan en form for hele pakken, Fordi vi får lov til at kombinere samtidig med at vi sætter retning sammen. Ja, interessant.
Speaker 1:Det lyder jo også sindssygt balanceret, og det er jo også det tiden, synes jeg, kalder på. Ja, det er fuldstændig rigtigt. Men jeg tror der er mange der har sådan meget snevrt syn på hvad en leder er, Altså sådan lidt firkantet sagt, klima kontrollerende måske også, altså, men tiden kalder jo bare på noget andet. Så det lederstilling, jeg tror jeg virkelig kunne blive det nye, altså også det her med at se det at være på barsel som kompetencegivende og anerkende, det kvinder gør med deres kroppe, som et stort bidrag til samfundet, altså det, at være hjemme med et lille barn og skabe trygge rammer, det er jo en investering i vores samfund.
Speaker 2:Ja, det er det, det er rigtigt. Altså du lyder jo, når man lige tænker over, hvordan du tænker, omkring samfundsstruktur osv, så hvis man bare sådan skulle være helt normativ parforholdt derhjemme, så kunne du godt lyde sådan lidt til den bøvlede side. Nå, så forstår man ret. du ved, Så kommer du der og så Jo, jo, jeg vil gerne hjælpe dig med at bygge et barn, og vi gør det sammen. men jeg skal også have noget løn når jeg skal gå hjem, og jeg vil også gå hjem, fordi det er vigtigt i forhold til tilknytningsteorier, og Altså du ved hvordan, hvis Rasmus var der, ramtmen eller har det været svært at blive forældre.
Speaker 1:Ja, altså, det har været svært for os at blive forældre sammen. Det ændrer jo sindssygt meget på dynamikken, selvfølgelig. Men jeg tror da ikke, at hverken ham eller jeg havde tænkt, at vi ville have, altså vi ville organisere os på den måde vi har gjort nu i forhold til løn og pension, fordi vi er jo i den heldige situation, at, fordi jeg går hjem, så betyder det ikke, at vi har været nødt til at sælge hele lortet og så blive nomadefolk. Så det er jo dejligt. Men jeg har ligesom også kredet nogle ting, fordi jeg ser, at det jeg gør, som er nogen kvinder der skal. Jeg ved godt, at det er jo igen idealistisk at sige, for det er ikke alle mænd som har råd til at betale løn til deres kvinder. Men jeg synes, hvis det er, at man skulle stræbe efter at være ligeværdigt i et parforhold, så skal man se det som at For jeg hø derhjemme giver ham mulighed for, at han kan gøre det han gør ude.
Speaker 2:Fuldstændig rigtigt Hjemme med mig. Der er vi jo lidt i en omvendt situation faktisk. Så det vil sige, at det er faktisk, at min mand går faktisk hjemme Farligt Ja, fordi vi lige nu har haft vores store datter hjemme, mens hun har gået og ventet på et skoletilbud, og han er faktisk gået hjemme hen et år. Men det er jo sjovt, fordi der er ikke en af kommunefolkene, skolefolkene osv.
Speaker 2:Der er startet med at kigge på ham når de har sagt Nej altså alle forventer, at det er mig, der går hjemme med hende, og det kan jeg også godt forstå, fordi det også Altså, da vi snakkede om det var det også sådan vores autoindstilling og det alle andre ville gøre, tror jeg. Så der er Ja, at det har været anderledes, og det har været meget tydeligt for os at mærke i hvert fald, og for os har det været den helt rigtige beslutning, at det er ham der skulle gå hjemme. Det trives han meget bedre i, selvom det også selvfølgelig ikke Altså for os er det ikke på samme måde et bevidst valg lige nu, fordi hun er den alder, hun er så vi var tilbage på arbejdsmarkedet. Fedt, at han trives i det.
Speaker 2:Ja Og dejligt for din datter også. Ja, Prøv at tænke, hvad det gør for deres relation, fordi hun løber bare hen til mig og dufter til mig og siger mor altså, du ved den er opbygget. Ikke Ja, og så er det jo en kæmpe gave sådan ser jeg det virkelig også, og han det også at han på den måde kan få knytning. Ikke Ja, helt sikkert.
Speaker 2:Jeg synes, det lyder fantastisk Ja men der er så også meget oprydning efter sådan syv år. Så når fire årlige lillebror kommer hjem, så Ja, og man ser det måske ikke altid.
Speaker 2:Det kan man ikke undgå. Hjemme, så falder man. Ja, sådan er det også herhjemme. Ja, jeg får sådan lyst til, at vi skal på en eller anden måde have ros i de søde mænd. Fordi, hvad er det egentlig i de nuværende? Altså det er heller ikke optimalt for dem, synes jeg, det der sker lige nu, med at de skal overtage på den måde altså forvente både vores forventninger til, hvad de skal gøre, når de overtager en barsel, når baby er cirka 6-7 måneder, og så skal de på en eller anden måde kunne det som vi har gået og gjort og vi er ikke engang færdige med at gøre det endnu, så vi ved heller ikke, hvad det er vi gør, osv. Fordi det jeg tror jeg tænker over eller reflekterer over, det er også en tough situation for dem faktisk, at skulle overtage en barsel med så lille et barn, fordi når baby er, de der 6-7 måneder, altså, de kan jo nærmest ikke engang sidde selv vel. Så på en eller anden måde er der også nok noget, der ikke sådan helt fungerer optimalt. Den anden vej, tænker jeg.
Speaker 1:Jamen, det er jo også altid meget individuelt. Altså. Jeg kan i hvert fald easily indrømme, at hjemme hos os så havde Rasmus ikke trives i at være sammen med Fjord, da han var så lille. Og jeg tror faktisk, at der er rigtig mange mænd som kan have svært ved de her bittesmå babyer. Men det var også det her med at jeg armer jo også Fjord, så når han var ked af det, så der kunne Rasmus stå på sidelinjen og være sådan, jamen, jeg ved jo ikke, hvad jeg skal gøre, hvordan altså. Jeg tror også, altså det er også meget sådan feminint, det her med at være sammen med et lille barn. Mænd kan jo også, altså de har jo også det feminine i sig. Det er ikke det, men den første tid er jo bare meget en væren, og der ved jeg i hvert fald, at Rasmus, han havde brug for, at der var mere gøren.
Speaker 1:Så jeg kan helt klart se ham være en far på en helt anden måde nu end da Fjord. Han var lille, men han har også haft brug for, at han ligesom også kunne få noget retur på en eller anden måde, ikke fordi det skal være sådan betinget, men for hans vedkommende, så er det i hvert fald meget nemmere nu, hvor han jeg, at der er mange mænd, der også oplever. Det tror jeg helt sikkert. Ja, og det skal jo ikke være sådan en. Nå, jamen, det er ikke nemt for mig, så jeg vil ikke udføre min rolle, som jeg egentlig burde, overhovedet.
Speaker 2:Nej, det er rigtigt. Nu er det lettere, lige at få smurt den der Pollock-chokolademad og få det helt reelle smil tilbage, og den polychokolademad han smører lige så god som din, men hvor det er jo bare fejehold i starten, hvor du sidder med brysterne, og hver gang, at baby græder rigtig meget, så er det bare dig, der virker.
Speaker 1:Ja, og det var jo også sindssygt stressende, at jeg skulle tage ham og arme ham, samtidig med at lade far prøve at være den som også trøstede, Og det fungerede bare ikke.
Speaker 2:Så det var sådan lidt stressende på en eller anden måde, både at gerne ville give plads, samtidig med at det var, har fået den der moderskabsfølelse tændt i dig, tror jeg er sådan, helt sådan den instinktive, da du blev mor. For nogen lander den hurtigt i en, for andre tager det lang tid og flere år at opbygge på en eller anden måde. For mig er den selv kommet langsommere. Hvis bare nogen kan prøve at gøre et eller andet, måske også når der har været kollegaer involveret, så bliver man nok tvunget ud i den.
Speaker 1:Men ja, den der følelse af jeg er bygget til det, men jeg kan også mærke den den dag i dag, hvis han er ked af det og der er nogen, der vil hjælpe, og de tager ham og går, og jeg er bare sådan uh Og det er jo med de bedste meningssikre, Ja helt sikkert, Nu skåner jeg lige dig lidt den her gang.
Speaker 2:Ja ej, det havde jeg ikke brug for. Tak, Kom tilbage.
Speaker 1:Ja, lige præcis. Men det er jo bare vores dynamik. Jeg ved jo at der er mange som har det på en helt anden måde, og det er jo ikke fordi at mit er bedre eller mere rigtigt end andre. Hvornår tænker du at du skal tilbage i nogle mere samfundsmæssigt normative rammer? Jamen, det kommer jo virkelig an på fjor og hvordan vi lever. Jeg tror jeg tager det lidt som det kommer, men jeg kan jo også godt mærke på mig selv at jeg trænger også til at komme ud og lave nogle andre ting. Det er også derfor jeg er begyndt at vanecoach lidt, fordi jeg også har brug for at blive stimuleret på en anden måde. Men jeg kan mærke, at jeg også har brug for at være tilgængelig, altså 100% for mine børn og mit fremtidige barn også, mens de er små. Men det er også igen apropem det her med graviditetsfødsel og at være sammen med et barn. Så vil det jo aldrig blive anset som hverken doven eller luksuriøst at gå hjemme. Det vil jo bare være fuldstændig naturligt. Så ja, nu må vi se.
Speaker 1:Altså, om nogle år tænker jeg det helt klart. Og det er jo det lidt en mere balanceret måde at leve på, synes jeg, hvor man i nogle perioder af livet kan være mere i sin maskuline energi og præstere og eksekvere, hvor der er andre gange hvor man har brug for at falde tilbage og ligesom være i det. Og det tror jeg, at der er rigtig mange mennesker der har brug for. For vi står bare meget i et samfund hvor det er det maskuline, der bliver hyldet, og dem, som ikke kan følge med, de må spise nogle panodiler. Hvis det ikke er nok, så må de blive sygemeldt. Men måske man kunne tage det i opløbet. Altså, hvis man netop havde et samfund der sagde, at det er helt okay, vil du da bare komme tilbage igen når du er klar?
Speaker 2:Ja det lyder. Nu har du jo selv truffet et meget aktivt valg, tænker jeg. Du har været meget bevidst omkring, hvordan det her skulle gøres, eller du er i hvert fald blevet bevidst, selv hvis du har taget det lidt hen ad vejen som det kommer. Men hvis nu der er nogle andre kvinder der står lidt med en mavefornemmelse af at de også har brug for at gøre det på en anden måde, som ikke er den mest normative i samfundet, Har du nogle gode råd til hvad de skal gøre, hvordan de skal gribe det an?
Speaker 1:Altså, der er jo mange ting der skal gå op, Altså økonomi og først og fremmest også rigtig ofte. Men jeg synes, at man skal prøve at kigge på. Hvis det er at man har svært ved at balancere det, så skal man kigge på, om de standarder man prøver at leve efter, om det er ens egen stemme man kan høre Er det noget som de har valgt for dem selv, eller kommer det et helt andet sted fra? Fordi, så bliver det i hvert fald nemmere at sortere i hvordan er det jeg gerne vil leve, og man kan træffe nogle lidt mere bevidste valg.
Speaker 2:Så det vil nok være mit råd herfra. Jeg synes det er så fint et råd at slutte på. Så jeg synes faktisk, at jeg håber, at det råd det gør, at der er en masse der mod mænd og kvinder der tager sig tiden til at reflektere over, hvorfor de gør som de gør, eller hvad det er for nogle rammer de arbejder ud fra, kan man sige, fordi det starter jo med at blive bevidst omkring hvad man egentlig har lyst til. Helt sikkert, jamen, tusind tak, fordi du kom den lange vej fra Jylland og helt hen til København for at være med. Selvfølgelig Det, selvfølgelig. Det har været en kæmpe fornøjelse. Jeg håber, vi ses igen. I lige måde. Det var dejligt, at jeg måtte komme.