Ammehjerne Podcast
Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Hvor krop og sjæl har fået blå mærker og ar, der ikke var der før.
Men der er ingen grund til, at vi alle løber panden mod den samme mur. Slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring.
Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Ammehjerne Podcast
#32: Babys tarmflora og hvordan du får den til at blomstre - med tarmnørd Tine Jørgensen
NY EPISODE HVER TIRSDAG: Forestil dig din tarm som en zoologisk have fyldt med milliarder af mikroorganismer, der samarbejder for at holde dig sund. Dette fascinerende økosystem er omdrejningspunktet i denne episode, hvor vi dykker ned i tarmfloraens mystiske verden sammen med Danmarks største tarmnørd, Tine Jørgensen og babybehandler Mie Lindholm.
Når du står med din nyfødte baby i armene, er det let at føle sig overvældet af information om alt fra amning til fast føde. Men hvad med den usynlige del af dit barns sundhed – tarmfloraen? Vi udforsker hvordan de første leveår er afgørende for udviklingen af en sund bakteriebalance og hvordan modermælkens magiske sammensætning er designet til at opbygge præcis den rette mikrobiologiske grundstruktur.
Lyt med og bliv klogere på den mikroskopiske verden - og få tips til hvilke mælkesyrebakterier, der kan have en gavnlig effekt på hvad. Her er linket til den database, som vi omtaler i episoden.
Støt podcasten:
Brug koden "AMMEHJERNE15" og få 15 procent i rabat, når du køber Green Goddess' produkter hos Green Goddess.
Rabatten gælder på instantjuice, collagen, blends OG (og det her er vi meget glade for og stolte af at kunne give jer) også 15 procent på Daysy cykluscomputer. Det er en genial opfindelse, der hjælper dig til at tracke dine fertile perioder. Det er en genial måde at lære sin cyklus at kende - og dermed kunne bruge den til at undgå eller opnå graviditet. Læs mere om Daysy her.
Der er nogle af de her mælkesyrebakterier, der er probiotiske, der bare ikke er kompatible med den enkelte, og vi skal ikke kunne sige hvorfor. Vi har jo i bund og grund i vores grundkost fjernet mange ting. Fordi vi har mange raffinerede fødevarer, vi har mange ultraforarbejdet fødevarer.
Speaker 2:Pludselig går det op for dig, at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne, hvor du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og arv, der ikke var der før. Jeg hedder Hannah Andersen. Det er mig der giver jeg ordet til forældre og fagpersoner, der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til at vi alle løber panden mod den samme mur, slet ikke, når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er stedet, hvor vi deler. Det her er din forlomme i forældreskabet.
Speaker 2:Tak, fordi du lytter med del ned i, særligt hvis vi spørger dagens gæst, som kalder sig Danmarks største tarmnært og som ved rigtig meget omkring alt hvad der foregår omkring fordøjelse og tarmflore osv. Fordi i dag, der skal vi netop tale om tarmfloren, og det skal vi med Tine Jørgensen, som står bag The God Life Clinic. Og velkommen i studiet, tine, mange tak. Og Mie Lindholm, vi har også dig i studiet i dag. Tak, fordi jeg også må være her. Ja, det er en fornøjelse, og du ved jo en hel masse omkring hvad det er, hvor ældrene står med når de kommer med deres baby og når de gerne vil vide noget omkring babyerne, hele systemet, tarmsystemet, tarmfloren osv. Men, tine, da du blev mor til Sofia for to år siden cirka, der oplevede du jo faktisk selvom du virkelig går meget op i tarmflorer og det er noget som du plejer osv at der skulle du simpelthen have antibiotika sprøjtet direkte ind i årene fordi du havde en underlivsbetændelse som der skulle gøres noget ved.
Speaker 2:Ja, Hvad tænkte du, da du lå der og skulle tage imod antibiotika?
Speaker 1:Altså, jeg tænkte først og fremmest, at det var da en guddommelig opfindelse, at vi har et livsredende redskab her, fordi det kunne have været en ret alvorlig situation hvis vi ikke havde haft det. Så jeg nåede da lige sådan at tænke skal jeg have det? Jeg fik sådan muligheden for at jeg kunne enten tage en lidt mildere omgang, som jeg ikke helt vidste om ville virke, eller jeg kunne få helt mulvitten på en gang, og jeg endte med at gå med helt mulvitten på en gang, fordi jeg havde det rigtig dårligt. Og jo, jeg tænkte også åh nej, og hvad nu med Sofia, min datter? jeg har armet hende. Og hvad med mælken og antibiotika og hendes lille mave? Men det er også bare et godt eksempel på at, selvom man har de bedste intentioner, så kan man stadig blive nødt til at bruge sådan nogle redskaber, nogle midler, fordi det simpelthen kan være nødvendigt. Og så er det jo mere at vælge, hvad er vigtigst her og nu, og så må vi rydde op undervejs og bagefter. Så jeg var på det tidspunkt rigtig glad for at antibiotika fandtes, findes.
Speaker 2:Og grunden til at jeg selvfølgelig spørger dig det er fordi antibiotika og penicillin, det er jo noget af det der virkelig går ind og messer med vores tarmflore. Fordi jeg tror, at det ved de fleste nok, men at vi har en masse bakterier nede i vores tarme og der er de gode og de onde. Og det antibiotika gør det er at de kan gå ind og fjerne rigtig meget af det vi gerne vil have i tarmen, og dermed så kan det være lidt sværere at opnå balance bagefter. Så derfor er antibiotika noget af det vi skal tale om i dag, når vi skal tale om vores tarmflora. Men jeg tænker, tine, vil du ikke først starte med at prøve at fortælle os lidt om hvad er det der foregår nede i dit tarme?
Speaker 1:Jo, det er jo meget sådan nu sagde du, og egentlig synes jeg, at vi skal prøve at se det lidt mere som et økosystem. Vi har jo bakterier, vi har rigtig mange bakterier. Vi har noget der hedder archaeer, der ligner bakterier lidt, men er ikke bakterier. Vi har svampe, vi har vira, vi har også parasitter, vi har alle mulige typer små dyre mikroorganismer i den her zoologiske have, og det er et økosystem. Og ligesom i en regnskov, så kan der også komme klimaforandringer, og det skaber nogle problemer, og det kan gøre, at der kan ske en overvækst af nogle mikroorganismer, som måske ikke har lige så gode sundhedsfremde egenskaber som dem vi gerne vil have, vokser der mere. Så er der selvfølgelig også nogle ting vi godt ved. De hører egentlig ikke rigtigt til dig. Det kunne være nogle infektioner, det kunne være en salmonella-infektion, en E coli-infektion, en Giardia parasit eller noget i den stil, som vi godt ved. Der er noget, der kalder man jo også for en patogen, en infekt ligesom er sygdomsfremkaldende. Men man kan faktisk også godt have nogle af de ting latent, eller det kan godt bo i tarmfloren og holde sådan lidt i skak af et godt økosystem. Så det drejer sig egentlig om det her økosystem. Og hvordan er sammensætningen af det økosystem, hvad er det for nogle typer og hvor meget er der af dem? Men ikke mindst kloge på nu her som forskningen udvikler sig hvad laver det der?
Speaker 1:Så man er jo, det er jo også meget moderne at lave afføringsprøver, for eksempel for at se, hvad er der i den her tarmflore. Men det vi også begynder at blive mere opmærksomme på, er, at det er lige så vigtigt, hvad det laver, der Fordi de her bakterier, så har det et output. Ligesom vi mennesker spiser noget, så har vi en afføring og en metabolisme, vi har en stofomsætning, så har bakterierne det også. Så de får et eller andet ind i deres organisme og så omsætter de det og så giver de et output.
Speaker 1:Og noget af det kan være alle mulige forskellige former for stoffer, det kan være gas, det kan være vand, det kan være forskellige andre slags affaldsprodukter for dem. Men som gør et eller andet i os. Så det kommunikerer med vores immunforsvar, det kommunikerer med de andre bakterier, det kommunikerer med vores hormoner, det kommunikerer med tarmbevægelserne. Så der er der noget som processerer, afhængigt af hvad den bliver udsat for, blandt andet antibiotika, men også hvad vi spiser, hvordan vi lever. Så der er rigtig mange ting, der påvirker den her tarmflore, som også kan guide den i den ene eller den anden retning.
Speaker 2:Det er jo et element af forståelsen af vores kroppe og vores sundhed, som jeg tror og som jeg ved, mie, du også tror på kommer til at blive en meget, meget, meget stor og vigtig del af vores sundhedsvæsen i fremtiden og som allerede er på vej ind. organismer har jeg lyst til at kalde dem ligesom producerer, altså. så kan vi sige, der bliver produceret af dem alle sammen, eller hvad gør de der? Men nogen ting kan så gå ind og fremme ting, og nogen går ind ligesom og modarbejder ting, og jeg ved jo også, du taler om den her mind-gut connection, og det er jo også nogetkellige diagnoser.
Speaker 2:Det bliver rigtig interessant at se hvad det viser om ADHD og autisme osv. Hvis nu du skal prøve at pinpointe noget af det vi skal være ops på, der ikke får magten i det her lille fine fællesskab der er i vores tarm, hvad skal det så være? vi skal prøve at være opmærksomme på Ikke at give for meget plads, at være opmærksom på, ikke at give for meget plads.
Speaker 1:Der synes jeg, at en rigtig god tommelfingerregel det er, at tænke på, at tilføje frem for at fjerne. Hvis vi tænker, hvad skal vi gøre, også i forhold til vores kost? Fordi vi har jo i bund og grund i vores grundkost fjernet mange ting, fordi vi har mange raffinerede fødevarer, vi har mange ultraforbejdet fødevare, og der kommer ret hurtigt en mangel på næringsstoffer, og noget af det tarmfloren driver sit maskineri på er næringsstoffer, Det er fibre, det er aminosyre, det er essentielle fedtstoffer, det er vitaminer, det er mineraler, som det hele løber rundt på. Og hvis vi spiser en kost som er frarøget nogle af de her næringsstoffer, så udsulter vi faktisk også lidt tarmfloren. Så første step er ligesom at kigge på spiser vi rigtig mad?
Speaker 1:Det behøver ikke altid være helt vildt komplekst. Det kan hurtigt blive meget komplekst, fordi vi også kan dykke ned i de her enkelte bakteriestammer og sådan noget, og man kan også spise sig til nogle bakteriestammer, og det kan også i nogen tilfælde være en god idé. Det kan vi snakke om. Og der er også nogle fibertyper og sådan noget der er selektive for at vækste nogle af de gavnlige bakterier dernede, men Bare for at give et startsted. Så se på, får du nok næringsstoffer, får du rigtig mad, får du komplette måltider Og start der, fordi så er vi lidt mere sikre på at din tarmflor bliver eksponeret for noget af det, som de gavnlige bakterier godt kan lide og trives på. Fordi hvis vi ikke gør det, så udsylter vi dem og så er det de her andre typer af bakterier der giver os nogle lidt mere trælse outputs, at de begynder at tage pladsen.
Speaker 2:Og her bliver det jo sindssygt interessant, fordi en ting er selvfølgelig, hvordan voksnes tarmflore er og hvordan den påvirker os. Men Mie, noget af det du jo også ser i din klinik, det er jo alle babyore, og ja så velkommen til verden, min skat. Nu skal du altså bare ud i den her verden, hvor der bliver tilført dig alt muligt fra nu af og frem. Så, mie, hvordan råder du de forældre i din klinik, der rigtig gerne vil sørge for, at deres baby får en god, sund og mangfoldig tarmflore?
Speaker 2:Tænker du herinde, de får mad også Det er jo, det der er så spændende, fordi de skal jo igennem en rejse, hvor de starter med at få mælk, enten modermælk eller erstatning, og så skal vi have dem over i kosten. Men det er jo virkelig mange input. Vi byder de her små tarmflorer Så h. Hvordan kan vi ligesom gribe det an, når vi står med et lille nyt menneske? Hvad skal vi være opmærksomme på?
Speaker 3:Jamen, jeg tror lige i starten, der ved vi jo, at tarmfloren er under udvikling. Så det er ret vigtigt, at vi forsøger, tror jeg, at passe er det allersundeste for vores tarmsystem og den måde vi bedst kan eller babyerne bedst kan fordøje på. Så hvis vi har den mulighed, så kan man sige at vi jo generelt er sindssyg foretaler for amning, og dem, der har det svært ved det, vil jeg forsøge at hjælpe dem, der har lyst til at kunne det, fordi det er godt for vores system at få den rene vare. Og hvis vi så ender på en erstatning, så går jeg rigtig meget op i at trivselen på den erstatning de vælger er så rar for baby som muligt. Det vil sige, at vi selvfølgelig skal sørge for, at baby ikke bliver forstoppet eller får en masse luft ned i maven og alle de her ting der kan følge med. Så om det er amning eller flaske, så skal det føles rart i en baby.
Speaker 1:Ja, og spørgsmålet for at følge op på det her med modermælken er jo specialdesignet til at hjælpe med at modne en baby tarm og tarmflore. Der er jo simpelthen altså man har jo prøvetvet at finde ud af hvad er det i den her modermælk der gør den så særlig for at kunne modne tarmfloren, og noget af det, der gør den supersærlig. Det er jo de her HMO'er, human Milk, oligosaccharides, som er en slags madpakke til bakterier som jo er i modermælken, som kommer ind i baby og som kommer ned til babys tarmflore, der får den stimuleret på nogle måder, der også er med til at modne babies immunforsvar. Fordi, som du også siger, hanna, det er jo mødet med verden udenfor i den her lille nye fine baby og tarmflore, og den skal møde nogle ting for at kunne modnes. Og det er jo også derfor, når baby bliver lidt ældre, man har det der klassiske råd med det er fint nok, lige at få lidt skidt under neglene og sådan sidde og spise lidt sand. Fordi der er jo også en hypoteser der går på, at vi er blevet for hygieniske, så vores tarmflore og immunforsvar faktisk ikke bliver udsat for forskellige parametre.
Speaker 1:Så overreagerer immunforsvaret med en autoimmunsygdom eller en eller anden form for overreaktion, allergi og eksem osv. En overreaktion, fordi immunforsvaret ikke har lært at skælne mellem hver ven og hver fjende, og der er tarmfloren en helt vildt vigtig udvikling i det, og det ved vi blandt andet, at nogle af de stoffer, der er i modermælk, kan hjælpe med, og der prøver man jo så også i modermælks erstatninger at se, hvordan kan vi ramme den sammensætning så godt som muligt. Og så har man jo prøvet med forskellige ting i forhold til at tilsætte præbiotikatyper, enolin og som er mad til bakterier, men man har ikke helt kunne ramme det samme som modermælk kan. Nu begynder man så også at forske de her HMO'er, som nok er en af de hjørnesten i modermælk, hvor man også kan se, at noget af det forskning der er nu, at det viser sig at have nogle gode indvirkninger på tarmfloren, hvis man kan få det i modermælkserstatningerne.
Speaker 2:Men ting tager også tid, og ting tager tid at indføre i kliniske guidelines osv. Og der sagde du allerede lige et ord, som nok er nyt for mange. Jeg bruger jo selv Nannys produkter, der laver vitaminpiller osv, hvor de også har noget præbiotika. Men du sagde præbiotika, og hvis jeg ikke tager meget fejl, er der også noget der hedder probiotika.
Speaker 1:Ja, probiotika er bakterierne, præbiotika er det, der kommer før præ, og det vil sige, at det er mad til bakterierne. Sådan groft sagt, det er det, som bakterierne lever af. Så præbiotika er et vidt begreb for stoffer bakterier kan spise i bund og grund. Det kan vi også finde i maden. Altså, nogen, der lytter til det her og som måske har haft fordøjelsesproblemer eller har, kender måske også det der hedder low FODMAP-kost, og det står også for sådan et langt ord, der egentlig bety her meget fermenterbare ting. Men det kan man faktisk godt sådan. Altså, der er også nogle af de ting vi kan finde i modermælk. Der kommer de selvfølgelig ikke fra løg eller fra hvidløg eller kål osv. Men molekylært er der nogle af de samme fibertyper, og hvis man ligesom trækker dem ud og at sammensætte nogle ting i en modermælkserstatning på den måde, Okay, det er godt nok interessant, det må jeg sige.
Speaker 2:Har du nogen? nu fik jeg lige lyst til. Jeg kan bare huske en gammel husmor-råd, hvor der er sådan du må ikke spise løg, når du ammer. Er der noget om det?
Speaker 1:Det er måske mere, hvad du oplever i praksis, fordi umiddelbart tæ stimulerer netop nogle gode ting i mors tarmflore, som vi jo ved, faktisk har påvirkning på, hvordan modermælken den også udformer sig. Så i udgangspunktet nej, men der kan jo godt være nogle intolerancer, hvis baby har kolik, eller der kan være nogle udfordringer, der Jeg tænker, du ved mere fra praksis der.
Speaker 3:Ja altså, jeg er helt enig med dig, jeg sy, men jeg har haft nogle møder der har med god effekt fjernet det for kosten, mens de er armede hvor det har gjort en forskel stærke krydderier og nogle af de der ting. Men jeg synes som udgangspunkt heller ikke at det er noget der skal fjernes fordi det er noget vi har hørt engang.
Speaker 2:Nu er jeg jo så heldig, at jeg har to lidt nørdede damer i studiet på en gang, så nu kan I få lov til at slås om hvem der skal snakke om det her først. Men det, som jeg ved I begge to har fortalt mig om i hvert fald, det er, at når vi står med en lille baby, så er det rigtig meget inden for de første 1-2-3 år, at der virkelig bliver udviklet på den her meget fine tarmflore, som er den som vi kommer til at tage med os gennem livet.
Speaker 3:Er der ikke en af jer der vil fortælle lidt mere om det? Jo altså, jeg vil jo faktisk gerne spørge dig, Tine, fordi jeg kan huske lidt, da min egne var små og sundhedsplejersken kom så fint med den her lille planche om hvad jeg skulle give mit barn, der skulle til at have almindelig voksenkost, og jeg stussede ret meget ved de ting der faktisk stod i stadigvæk, og jeg ved, stadig står der i dag, at mellemmåltider med hvide boller og bondebrød til frokost og alle de her ting, og jeg kan jo bare ikke lade være. Altså, jeg kyldede den jo ud over højre skulder, og jeg siger ikke, at det er fordi det nødvendigvis er en dårlig måde at starte kost på, men for mig, som når der er lidt en ned i hvad det er, der giver mening vi indtager og hvad vores børn skal indtage, så tænker jeg lidt, at jeg kunne godt tænke mig at høre dig om hvad ville være det allerbedste vi kunne starte med at give vores små børn. Eller hvad har du givet, sofia?
Speaker 1:Jeg lavede jo lidt den samme over højre skulder med den planche der, fordi jeg tænkte okay, vi har et fordøjelsessystem her som er umodent, vi har et fordøjelsessystem, der ikke har lært at fordøje forskellige typer af fødevarer endnu. Så hvad kan vi give, som er så let optageligt og næringsrigt? Så jeg startede faktisk med at give Sofia lever og mos på sødkartofler, Gulerod det var sådan noget af det første og faktisk også lave sådan en hjemmelavet leverpostej med sødkartofler og økologisk kyllingelever og sådan, for netop Fordøjelsen skal ikke gøre særlig meget for at pakke de her næringsstoffer ud.
Speaker 3:Det skal den faktisk.
Speaker 1:Hvis du giver en et stykke råt broccoli eller et bælfrugt, så skal den gøre enormt meget for at pakke næringsstofferne ud. Hvis du giver bundebrød og jeg har lovet Hannah at sige fuck bundebrød Hvis du giver bundebrød, så gi nok med. Jo, det er relativt nemt at fordøje hvis vi ser bort fra gluten eller ikke gluten. Men det er relativt nemt at fordøje. Men du har jo slet ikke samme kaliber af næringsstoffer med i pakken som du har hvis du koger nogle sødkartofler og noget liver eller noget, altså noget, der er rigtig mad.
Speaker 3:Det der med at give benzin, altså ægte benzin, ned i vores babys maver, ikke Sådan, så at den her start på kostlivet bliver så næringsrig og fyldt med den rigtige benzin, i forhold til at vi bare skal lære dem at spise, som jeg tror, må komme af et eller andet kulturelt, både med grøden. Jeg siger i hvert fald tit også til mine forældre her, at så starter man med en hirsegrød og en majsgrød, der ikke indeholder super mange gode ting, men det er jo været noget kulturelt, at det er det vi har haft tilgængeligt med havregrød og majsgrød og sådan noget fra vores landbrugssamfund. I don't know.
Speaker 1:Ja, det er nemt også igen, overskuddet er heller ikke super stort, når man er nybagt forældre og skal finde ud af alting.
Speaker 1:Men der kan være noget med, eller der er noget med i forhold til inddelingen af makronæringsstoffer og babyer. Der skal de jo ikke have tårnhøje mængder af protein, de skal jo have masser af fedt og egentlig også godt med koldhydrater. Det er sådan det de skal, skal køre på. Og der har man måske tænkt, at en hirsegrød med olie i Jo jo, men det er også bare det to ekstra forarbejdede ting. Vi kører der. Der er ikke noget vej med en god koldpresset olie. Men vi kunne også godt se på, om vi kan også give noget hvor det kommer i en hel udgave, altså hvor det sidder i nogle af de næringsstoffer eller nogle af de fødevarer vi så kan give. Som igen, hvis man skal score på en eller anden næringsstofscore, hvor meget vitamin, mineral og essentielle næringsstoffer finder du i en given fødevare? så ligger søde kartofler og lever jo way above raffinerede hirse eller ris, mæ eller sådan noget.
Speaker 1:Ja, det giver energi, og det er lidt for døgeligt for de fleste. Men det giver dig ikke noget til at omsætte den energi, og der tænker jeg også, man må måske godt tænke lidt primalt på en eller anden måde i forhold til børnemaden her at hvad har vi været vant til at bygge fordøjelserne og tarmflorene på? Og hvad kan tarmfloren godt lide når vi bliver ældre? Der kan den da heller ikke lide raffineret, ultraforarbejdet fødevare Eller voldsomt forarbejdet fødevare. Det behøver ikke engang at være ultraforarbejdet fødevare, men der vil den også gerne have noget, hvor der stadig er fuldgyldige næringsstoffer i vitaminer, mineraler osv. Men der er selvfølgelig noget til højde for i forhold til hvor kompleks er fødevaren, hvor mange fiber er der, hvor grov er den, i forhold til den her lille baby, med at der ikke er udviklet til det endnu.
Speaker 3:Og hvad kan sådan? altså, fordi jeg tror at du hardet mad.
Speaker 1:Jo, men ultraforarbejdet mad er jo mad, du ikke længere kan genkende. Det er mad, der er blevet skilt ad, og så er det blevet limet sammen igen.
Speaker 3:Så en havrefras eksempelvis.
Speaker 1:Det kunne være, særlig hvis det er en havrefras, en morgenkellige andre ting, der er ekstraheret og opkoncentreret, så mad der er ikke længere mad, men er sat sammen af lim. Men det kunne være morgenmadsprodukter, det kunne være kiks, kager, slik, chips, købe ketchup, købe remoulader, købe frugtsposer til børnene eller frugtsposer til børnene eller frugtsmoothies eller sådan nogle af de der ting som også er. Der er nogen, der er værre end andre, kan man sige, det er jo noget med. Hvad er der på ingredienslisten? Genkender du ingredienserne? Står der alt muligt malt, dextrin og ting som du ikke kan kende. Så er det s lidt vigtigt at skille imellem at det ikke er dem alle der nødvendigvis er djævlen selv. Der er nogen der er værre end andre, og der er også nogen der har flere af de her problematiske ingredienser i end andre Tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, emulgatorer på tarmfloren.
Speaker 2:Og meget af det du lige ramte op. Det er jo i min moroptik meget af det, der også gør livet lidt nemt, når du så er småbørnsforældre. Så hvis nu, at vi på en eller anden måde alle os mødre og nu ved I jo begge to os selv mødre, både Mi du har to og Tine du har en men hvordan kan vi lig sørge for, at vi arbejder proaktivt med at opbygge en sund tarmflora i vores små mennesker, i os selv, men uden at vi Altså det er ikke fordi, at det skal være nemt, men er der sådan? Hvad kan vi være ops på, hvis vi bare vil prøve at være dygtige, uden at vi går ned med stress samtidig?
Speaker 3:Der spørger jeg lige Mie, jamen jeg kan jo kun tale for mig selv i forhold til det jeg gjorde. Jeg havde gerne sådan, da mine børn begyndte at spise. så havde jeg gerne sådan en maddag, hvor jeg lavede måske sådan tre, fire, fem forskellige ting fra bunden, Og så kunne det være, at far måske var hjemme eller noget til at hjælpe. men jeg brugte gerne lige nogle timer på at få lavet noget mad, der var næringsrigt, som jeg ikke skulle ud og købe i en butik, og så frøs jeg det ned, Sådan så jeg hele tiden kunne tage lidt forskelligt op, om det så var en æggemuffin eller en sød kartoffelpancake, De er altså virkelig gode. Man kan virke med nogle gode næringsstoffer i, som er rimelig godt for døjligt for baby. Så jeg lavede gerne de her 4-5 ting, og så skiftede jeg det ud. Det lyder meget heldigt, men det er faktisk. når man først kom ind og fandt de der 5-10 opskrifter eller noget, så gør det altså ikke noget, at babyerne får det igen og igen, og igen, så længe du kan variere lidt per dag.
Speaker 1:Ja, præcis Nu sagde du selv sådan noget som pandekær. Jeg har godt nok også puttet mange ting i pandekær, lige fra grønkål til spinat eller sødkartofler eller græskar. Man kan også kamuflere hampefrø, afskillet hampefrø. Man kan kamuflere meget deri, som kan blive til en relativt let måde og også til det lavpraktiske der, fordi nu siger du, at du har taget lidt ekstra tid en gang eller to om ugen, og reelt set er det måske et par timer ekstra du har brugt på det. Men så har du til gengæld også kunne lave en masse til fryseren og netop sådan tage det op eller i bokse i køleskabet. Det er jo altså i min optik hver eneste uge. Jeg fik ikke gjort det? Nej, det er det ikke. Der var også nogle uger, hvor det ikke kunne lade sig gøres.
Speaker 1:Man må finde det næstbedste. Er der noget andet rigtigt mad, der er hurtigt at åbne? Avocado og æg kan man altså lave noget meget hurtigt med. Man kan måske også hurtigt koge nogle søde kartofler eller nogle gullerødder eller, og så bliver det det næstbedste engang imellem. Der er det det her 80-20-princip. Vi også skal huske på, at vi skal ikke gøre det perfekt hele tiden, altså slet ikke, hvis det giver os stress, fordi så kan det næsten være lige meget at prøve at gøre det perfekt, for så giver stress en dårlig tarmflorister.
Speaker 3:Ja, og for mange er det jo nok være heldige over for at hvad vi har givet vores børn nødvendigvis. Men jeg tror faktisk, hvis nogen lige ved, hvor man skal trykke hen, det kan være vildt svært at finde de her steder hvor man kan få den her viden ret nemt og ret tilgængeligt. Men hvis vi kunne på en eller anden måde. Altså, det er virkelig ikke. Det er lidt ligesom min morgensmoothie hver morgen, og folk tager sådan hvordan fanden har du tid til at? Det kan godt være at jeg har nogle forskellige opskrifter at køre, men når man har det inde under huden, og jeg tror lidt at hvis forældrene kan fange at der faktisk er en forskel for den zoologiske have i vores babyers tarm, om at have det for øje og så at det faktisk ikke tager så lang tid når man først kommer i gang.
Speaker 2:Vi har nogle rigtig gode måder at påvirke vores tarmflore på, og det er blandt andet, som I to lige har talt rigtig meget om, det er kosten. Altså hvad putter vi ind? hvad for noget brændstof og næring til tarmfloren kan vi ligesom få ind gennem at have et roligt nervesystem og få nogle gode ting indenpå os? Hvis så vi hver især gerne vil gøre noget, der er ekstra godt enten for moren eller men også for baby eller ja, far må også godt være med. Men altså, hvad kan vi ligesom tilføre, hvis vi gerne vil ind og se på noget tilskud af en slags?
Speaker 1:Er der så et eller andet vi kan tænke over her, hvis vi vil have noget ekstra? Altså, jeg vil jo, og det er ikke for at gøre det yderligere kompliceret, fordi man også skal stå og lave sin surkål mens man har baby på armen og sådan noget. Men husk på, at de skal være upasteuriserede hvis de skal have bakterier i, fordi typisk når man kan købe dem, så er de jo så opvarmede, altså varmede bak. Kig lige efter om de er upastøsede, hvis det er nogen man køber for at få bakterietilstanden med ned i systemet når man spiser det. Men det kan være en rigtig god måde, hvis man ikke har en specifik helbredsudfordring.
Speaker 1:Nu sagde du tilskud, så vi kan snakke om probiotika, mælkesyrebakterier, men hvis man ikke har en specifik helbredsudfordring, så kan det at få lidt fermenteret fødevare i kosten kimchi, surkål, et eller andet fermenteret grøntsager, kefir, vandkefir, kombucha, mælkekfir, hvis man tåler det med mælk, der er mange måder at få det på Det kan være en rigtig god måde at få et naturligt tilskud, kan man sige, af de her gode bakterier, og så er det jo en genial konserveringsmetode også. Men hvis man så oplever at have et eller andet specifikt helbredsproblem eller fordøjelsesproblem det kunne være forstoppelse, det kunne være løsaffæring, det kunne være, at man havde været på antibiotika ligesom mig fra da baby var helt lille. Så kan man godt gå ind og kigge på nogle af de her tilskud af mælkesyrebakterier.
Speaker 2:Jeg ved ikke om vi skal tage hul på den Pandoras-æske, jeg synes altså at vi skal prøve at se, om vi på en eller anden måde kan gøre det lidt overordnet, så folk stadig ikke er helt sådan åh gud, jeg ved ikke, hvor jeg skal starte og man ikke mister modet helt. Men det er jo i hvert fal, så har vi en helt lille zoologisk have, hvor der skal gerne være en rigedom dernede, men også nogle gange lidt de rigtige. Så ja, prøv endelig at se, om vi kan sige noget om mælkesyrebakterier, for det ved jeg, at det er noget mange forældre rigtig gerne vil give deres børn.
Speaker 1:Mælkesyrebakterier er lidt ligesom. De er jo stadigvæk i forskning, kan man sige. Så, vi forsker stadigvæk i hvad det er for nogle størrelser og hvad de kan, og det billede der begynder at tegne sig nu i hvert fald, det er, at de gør noget forskelligt, mange af dem. Så nogle af dem har nogle af de samme egenskaber i vores krop, og nogle af dem har nogle forskellige egenskaber. Så med er ikke bare melkisyrebakterier, og jeg er ked af at gøre det så komplekst, men det er bare nogle gange sådan det er. Og det er lidt det samme som hvis man har en jernmangel, så supplerer man ikke med kalk, så supplerer man med jern. Man kan ikke som sådan have. Jeg blev spurgt på et tidspunkt også til et interview jamen, hvad så, hvis man mangler probiotika, mangle dem, du kan have en sammensætning i dit økosystem der ikke er optimal. Du kan også godt have en mangel på nogle gavnlige bakterier dernede, men det er ikke sådan, at du mangler det tilskud du skal tage. Men de kan have nogle forbipasserende effekter, de her mælkesyrebakterier. Når du spiser dem, så går det måske en 14-dages tid. De koldeniserer ikke særlig godt i vores tarm, men vi kan godt se, at de kan have nogle forbipasserende effekter når man tager dem, og de kan måske godt hjælpe med at rette op på noget, så man ikke behøver at tage dem i alligevelhed. Men det er nu engang sådan, at de her specifikke stammer gør noget fors vigtigt. Hvis jeg bare lige skal give en lynguide til når man skal bruge de her probiotika Vi vil rigtig gerne kende stammen, vi vil rigtig gerne kende bakteriestammen, og den kan man kende ved at se på endelsen af det produkt man vælger at købe. Så når man nu går ned i helsekosten eller i Matas eller apoteket eller hvor man nu køber dem, men så vender man lige produktet om, og så ser man, først og fremmest står der lactobacillus og et andet bakterieord og så nogle bogstaver eller nogle tal Ikke mængden der er i, men man kigger på, er der en endelse på det her bakterienavn af nogle store bogstaver med blokbogstaver og tal, fordi så tyder.
Speaker 1:Og så kan vi bedre kigge i databaser der har kigget på forskningen for at se på hvad har den her stamme eller de her stammer været anvendt mod, og så kan vi altså langt bedre applikere det til det problem vi har og det vi gerne vil rette op på. For der er ikke umiddelbart noget der tyder på at det at tage probiotika mælkes en effekt. Ikke det vi ved endnu. Sådan det der med. Jeg tager det lige bare for at optimere lidt. Nej, tag det for en specifik udfordring. Det er i hvert fald det vi har data på indtil videre. Der er det bedste.
Speaker 2:Den database du omtaler. Er det noget vi kan få et?
Speaker 1:link til så alle kan tilgå den Eller hvordan. I bund og grund er det folk, der har gjort det her arbejde for os, der har kigget forskningen igennem og har ratet hvad der ligger, klinisk forskning på på mennesker eller børn, som har set på de her specifikke stammer. Hvad har man brugt dem ud? Har det været effektivt eller ej? Jeg kan sagtens lige sende nogle links, så I kan lægge dem i noterne. Der findes lidt forskellige. Der findes en amerikansk database, en kanadisk, der findes også en europæisk, men den er mere sådan specifikt på irritabelt tygtarm, som man fordøjelsesproblemer mange oplever, altså vores nytter er meget trætte, så man kan gå ind og se er mit specifikke problem eller helbredsudfordring der for eksempel forstørrelse og hvad kunne man eventuelt bruge der?
Speaker 1:Og der viser der sig sådan nogle specifikke stammer hvor man kan se at når folk får de her, så kan vi se, at passagetiden bliver bedre. Og der kan også være nogle studier på kulik eller forskellige andre ting, som jo er relevant i forhold til meget af det arbejde I også har. Men det er bare sådan for at præcisere det her, med at det kan godt være, hvis du går ned og tager den første og den bedste i helsekosten, at du finder noget du kan bruge. Det kan godt være, at den har en effekt, fordi du er heldig og det der er der i.
Speaker 2:Du plejer at kunne anbefale dine forældre, som du oplever hjælper dem. Hvordan arbejder du med at hjælpe de enkelte med hvad de skal tage?
Speaker 3:i deres situation. Ja, men man kan sige, at det der bliver en ekstra krydder på her. Det er jo med de helt små babyer, der er det jo i blandet en olie, jo, i blandet en olie, og bare det kan man sige hvad er det for en olie? de vælger at proppe de her mælkesyrebakterier ned i Allerede der? der synes jeg, der er noget at hente for de her små babyforældre. Men jeg synes også, det er vildt svært at finde ud af hvad for nogen der lige vil være gavnlige for de her små babyer, fordi så er der nogen, der er mere gavn af at få nogle flere lactobaciller, nogen er mere gavn af at få nogle flere bifidobakterier, og vi kan jo godt sige sådan nogle små ting omkring er de vaginalfødte eller er de født via kejsersnit at der er forskel i hele vores miljø. Men jeg føler stadig vi ved så lidt om de helt små babyer og hvordan hele deres kolonisering er, at det er stadig svært helt at rådgive om det, synes jeg.
Speaker 3:Så jeg går meget efter. I hvert fald når de er under de her seks måneder, så kan folk stadig godt lide at give dem en olie Eller ikke lige at give dem en olie. Men det er fordi jeg gav selv pulverform til mine børn for at få så mange milliarder bakterier som muligt. Og der tænker jeg, faktisk er det egentlig stadig godt? Fordi det er jo det der med. Det er den jeg har gået efter i noget tid, det her med, vi skal i hvert fald op og have 10 milliarder. Men hvis det ikke er den vi skal an på Det er lige så meget om det er den rette stamme.
Speaker 1:Og så selvfølgelig har man også anvendt forskellige mængder og doseringer og prøvet at se at der er forskel på hvis vi giver den her dosering frem for den her dosering. Men der kan sige der er jo noget. Nu sagde du selv bifidobakterier. Det er jo en af de ting vi har noget forskning på. Der kan være forskellig i forhold til hvordan er du født Og er du blevet ammet med modermælk eller med modermælkserstatning. Det er jo særligt hvor meget vækst af bif stammer og arter har du i din lille babytarm. Men jeg vil sige, at jeg vil lade det komme mere an på typen end mængden nødvendigvis. Så jeg vil ikke tænke så meget på hvis det er den rette stamme, om det er olie eller pulver. Selvfølgelig kan det være noget i forhold til at kokosolie vs solsikkerolie og om barnet tåler de typer af olier. Der kan være en udfordring. Men egentlig vil jeg mere tænke over stammen end mængden.
Speaker 3:Det jeg også oplever. Det er jo de her fyldestoffer, der kan være i de her pulverformer. Så igen her, hvad er lige det bedste?
Speaker 1:Og faktisk til spædbørn vil jeg sige, som du også selv siger, det er jo begrænset hvad vi har af forskning, så det er også begrænset. Jeg kan måske komme i tanker om tre, fire brandsprodukter herhjemme, måske maks fem, som jeg ville kunne trygt give til et spædbarn med probiotik, eller hvor jeg kan sige, at det har vi noget data bag. Det er ikke særlig mange i forhold til hvis vi kigger på den voksne fordøjelse, så er der noget mere vi kan arbejde med, i hvert fald i forhold til hvad vi ved. Man kan jo altid, man kan jo godt prøve sig frem med nogle ting. men hvis vi skal kunne give lidt baggrund for forskningen, så er det ikke super meget. nej, vi ved med de her spædbørn endnu.
Speaker 2:Og Mie, du har jo haft mange tusind spædbørn gennem dine hænder i din klinik igennem de mange år du har arbejdet med babyer, og som Tina er inde på her, så er der visse elementer der ligger forskning på. Men ved jo også bare, at en ting er, at få valid forskning trukket ud, der En ting er, at få valid forskning trukket ud. Der er en sindssygt lang proces hvor du ligesom har en idé om noget til at det ligger og er evidensbaseret. Men, mia, ud fra din erfaring med det du har oplevet i klinikken, altså hvilke babyudfordringer, babyrelaterede udfordringer, har du oplevet effekt ved, når babyerne er begyndt at få probiotika?
Speaker 3:er begyndt at få probiotika. Jamen, de har jo tit luft i maven, ondt i maven, refluxsymptomer, forstoppelse, diaræ, altså i hele det spektrum af at der er noget der ikke helt fungerer, hvor jeg synes, at mælkesyrebakterier kan gå ind og gøre en forskel. Jeg oplever også det modsatte. Jeg har også nogle gange fjernet det for babyerne igen, hvor de oplever at så har det formentlig været en olie de ikke kan tåle eller en stamme der ikke har været gavnlig for dem. Jeg oplever også det her med, at nogle gange de har trædet tilbage og ikke nødvendigvis været på Abovits. Hvad hedder den nede fra Matas m? hvad hedder den nede fra Matas mælkesyrebakterier, der er lavet på kokosolie, men så egentlig lige sige, vi tager lige en ren D-vitamin, her kører ikke nogen mælkesyrebakterier, og så ser vi lige, hvad den tarm kan. Og så har jeg jo også et par præparater jeg anbefaler, som jeg har god effekt med.
Speaker 1:Og det er jo også noget med alderen, fordi hvad kan vi ellers gøre samtidig med Er der introduceret fødevare. Kan vi gøre noget der? Kan vi prøve atkesyrebakterier eller probiotiske her, der bare ikke er kompatible med den enkelte, og vi skal ikke kunne sige hvorfor. Men jeg oplever også, at det i hvert fald i min praksis, at det er dynamisk igen, det her med det er en tilstand, der kan ændre sig. Så hvis du ikke tålte og det kan selvfølgelig også være værd, lige at tjekke op på, var der nogle tilsætningsstoffer og noget i, som egentlig var det der gjorde udfaldet.
Speaker 2:Men det vil sige, hvis vi skal prøve at opsummere lidt altså er der nogle tidspunkter i livet, hvor vi skal være særligt opmærksomme på, at det kan give rigtig god mening egentlig ikke melkesyrebakterier, men tarmfloren Vi har været inde på, i hvert fald efter antibiotika. Rigtig godt at have opspurgt der Og det, som jeg også ved, at man ser efter en antibiotikakur. det kan ofte være, at der kommer en overvækst af svamp, fordi så får mor. hvis det er mor, der kan være noget der.
Speaker 1:Ja, det er jo sådan en klassisk vækstkatalysator for ukrudt, når man får antibiotika, fordi det netop også tager noget af det gode og det gør, at svamp kan få lov at overvokse. Der er jo nogle probiotikatyper, som man også har forsket i forhold til antibiotika, og det kan man også finde ind i de der databaser, hvor, hvis man får diaræ af antibiotika behandling, at så er der nogle af de typer man kan vælge, og der er faktisk også kommet nogle studier ud, der viser, at man måske ikke bare skal vælge hvad som helst af mælkesyrebakterier, hvor man er på antibiotika-kur, for at gøre det lidt mere komplekst, at de her har virkning mod diaræ under antibiotikakur eller magesmerter under antibiotikakur. Men i virkeligheden handler det om at være ekstra ops på at få plejet den der tarmflor og få givet nogle ting, som de gavnlige bakterier dernede kan vækste af igen. Og det er jo måske endda meget mere kosten, og præbiotika.
Speaker 2:Så det er noget med at have et generelt fokus, selvfølgelig, og så et særligt fokus efter en eventuel antibiotikakur. Er der andre tidspunkter hvor vi skal være ops som forældre?
Speaker 1:Hvis der er fordøjelsesudfordringer eller helbredsudfordringer generelt, så kunne der jo godt være noget, der er relateretig fordøjelsesproblemer jeg har mest erfaring med og som jeg også ved du ser meget i min klinik Der kan det godt være helt sikkert relevant at overveje. Er der noget vi kan justere på, som vi har overskud til at justere på, der kunne have en stor betydning for tarmfloren? Men jeg vil sige, at mælkesøbakterier er ikke stedet at starte det. Jeg synes, det er sådan man skal se det, fordi hvis vi giver barnet noget mad, der er raffineret, det kan da godt være, at det kan hjælpe lidt med mælkesyrebakterier, men det bygger ikke fundamentet.
Speaker 1:Så det er ikke et quick fix, men det kan være prikken over ivet ovenpå et godt fundament. Det der fundament op først og fremmest, og så kan man måske hjælpe tingene på vej ved at give noget specifik probiotika. Hvis det er til en forståelse, så finder man en som eller det er til kolik, så finder man en der er forsket i til det, og det er også muligt at finde nogen af dem i Danmark, om de så har en effekt eller ej, det er jo ja, det er frem med, men det kan være et redskab, der ligesom kommer ovenpå et godt fundament.
Speaker 3:Ja, og jeg er helt enig. Jeg synes også det er det allervigtigste for sagt lige i den her episode. Det er jo netop det her med, at den her zoologisk have skal jo have lov at have det godt nede i vores system, og det er hele tiden noget, der ændrer sig. Jeg tror du siger dynamisk, vi kan fikse det med nogle mælkesyrebakterier, hvis vi så lever af togsprød og kærgården. Altså, det tror jeg virkelig er det er ret essentielt, at vi skal nogle gange, at det er også bare det hårde arbejde, der skal gøres, og så må man tage det hårde arbejde i små tempo eller i et lille tempo, og det tror jeg bare er vigtigt. Tilskud og hvad vi ellers er nære os med, at det er et eller andet basisfundament der skal være i orden, og så kan vi jo så bygge på. Altså, det svarer jo lidt til at man går ind og læser om, om der skal gurkemaje i en smoothie, hvis du så i forvejen bare lever af altså havrefras og letmælk eller ej, jeg ved det ikke.
Speaker 1:Jamen, lige præcis, hvor kan vi løfte baseline henne? Og det er jo tit back to basics, og det kan være lidt usexet eller lidt kedeligt eller sådan lidt. Ej, kunne det ikke være. Altså, det er bare lidt lettere at tage en pille, det er lettere at for nogen i hvert fald at pille noget ud af kosten eller fokusere på et eller andet micromanagement. Men det er netop rigtig, rigtig vigtigt, at man ligesom ved, at det er det fundament der skal bygges op, og det er alle de ting, der kan påvirke tarmfloren og fordøjelsen, både mad, men også levevis på andre måder. Og så kan man så kryde det med noget ekstra, når man ligesom synes at nu har vi løftet nogle baselines.
Speaker 3:Ja, og jeg vil så også sige lige her til sidst, at jeg kan også godt anbefale det til de kejsersnitsbørn, der kommer til verden, at der kan vi altså godt se, at det kan være rigtig godt at give dem nogle gode bifidobakteriestammer, fordi der er forskel på umiddelbart det. Vi ser i forskningen, at der er forskel på, hvad en vaginal født tarm indeholder og hvad en kejsersnitstarm indeholder.
Speaker 1:Ja, det er jo en af de store faktorer. Jeg kan se en rimelig stabil forskel i det er netop kejsersnit eller ej, og der kan man jo så godt gøre nogle ting. for når du spørger, hvor skal vi være ekstra opmærksomme på det her, det er jo blandt andet et af de steder. Ikke at man ikke skal være opmærksom hvis det er vaginal fødsel, men måske kræver det ekstra opmærksomhed, hvis det ikke er hejsesnit. Og der kan jo bare være situationer, hvor det er det der sker, eller hvor man som mig skal have antibiotika efter fødselen eller kan amme, hvor vi er nødt til at finde på noget kompenserende for de gogge nyden som tarmfloren kan få sig undervejs, fordi det sker.
Speaker 3:Ja, det tror jeg, at det kan man jo ikke undgå gennem et helt liv, at sådan en zoologisk have bliver udfordret af den ene eller den anden art. Så jeg tror, at det skal man jo ikke gå fuldstændig i koma over, men så netop se, hvad kan vi lige gøre af nemme ting til at booste det op, og der kunne mælkesyrebakterier i visse tilfælde jo gøre en forskel.
Speaker 2:Jamen altså damer, jeg tror jeg vil sige tak for i dag og tak, fordi I begge to kom og gjorde os alle sammen meget mere kloge på den her lille zoologiske have vi har nede i maven og som vi jo alle sammen ved. Der kan jo komme tolsatser og andre udfordringer her i livet, der gør, at man lige skal ændre lidt kurser, men man må bare arbejde videre. Tak, fordi I kom og gjorde os klogere, og jeg håber, i har lyst til at komme igen en anden dag.
Speaker 1:Meget gerne.
Speaker 2:Tak for i dag.
Speaker 3:Selv tak og tak for i dag.