#42: Når dit barn ser det usynlige, med spirituel rådgiver Frederik Rehder Fuglsang

NY EPISODE HVER TIRSDAG: Har du nogensinde undret dig over, hvad der sker, når dit barn pludselig stopper op midt i legen og stirrer ind i et tomt hjørne? Eller vågner om natten og fortæller om besøg af personer, du ikke har se? I denne særlige episode krydser vi grænserne mellem Ammehjerne Podcast og Loven om Tiltrækning Podcast. 

Her dykker vi ned i en tabubelagt emne - der for mange er både fascinerende og skræmmende: Børn, der ser mere end os voksne.

Frederik Rehder Fuglesang er clairvoyant og spirituel rådgiver, og i denne episoder taler vi om at være barn og af opleve, at grænsen mellem det synlige og usynlige ikke er ret tydelig. Frederik giver os et unikt indblik i, hvordan det føles at se energier og sjæle, som andre ikke opfatter. Og hvordan det var at være barn og have den evne. 

Det mest værdifulde ved denne samtale er dog de konkrete råd til, hvordan du som forælder kan støtte dit barn, hvis det oplever "usynlige gæster" eller mystiske hændelser. 

Lyt til Loven om tiltrækning podcast lige her (Hanna er fast gæste-medvært) og køb Frederiks bog (som Hanna har været redaktør på) i din lokale boghandler eller direkte ved forlaget lige her: Loven om tiltrækning - Din guide til et succesfuldt liv, lige her.

Book en session med Frederik her.

Chapters

• 0:07 Introduktion til det spirituelle forældreskab
• 3:25 Frederik præsenteres som spirituel rådgiver
• 5:35 Hvad betyder det at se energier?
• 10:25 Personlige oplevelser med det usynlige
• 14:26 At blive mødt i sine spirituelle evner
• 18:02 Hverdagsoplevelser med den åndelige verden
• 23:30 Hvordan hjælpe børn med spirituelle oplevelser
• 31:15 Gode råd til forældre og afslutning

Transcript

Speaker 1: 0:07

Hvad er en brugsanvisning? Pludselig går det op for dig at der ikke er en brugsanvisning, en checkliste, en how-to, bare et eller andet der kan hjælpe til at stå mere solidt på fødderne fra du står med en positiv graviditetstest i hænderne og i årene frem. Vi er mange der har prøvet at slå os på forældreskabet, hvor krop og sjæl har fået både blå mærker og arv der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Andersson, det er mig der er din vært.

Speaker 1: 1:10

Jeg er journalister, i, værksætter, mor til to Danske tekster af Jesper Buhl. Scandinavian Text Service 2018 Tak fordi du lytter med er en af de lidt særlige episoder vi to har lavet sammen før, hvor vi laver et merge mellem de to podcasts som jeg er med i, nemlig Armehjerne-podcast, som er din forlomme i forældreskabet. Det er noget lidt andet end Loven om tiltrækning-podcast, som vi to ellers laver sammen. Men i dag har jeg inviteret dig hen i Arigernestudiet fordi vi skal have en snak der i lovn og tiltrækning i universet tror jeg bare passer lige ind i lytterskaren, men som måske kan få nogen her på Armigernepodcast til at få kaffen en lille smule galt i halsen. Men jeg glæder mig og vi skal i dag.

Speaker 1: 2:00

Nemlig, frederik, jeg præsenterer dig lige om lidt, men vi skal tale om når børn ser noget som du ikke kan se, når børn oplever at have gæster i værelset mens de sover eller ser noget ud af øjenkrogen som du ikke ser Altså børn og ånder, kan man kalde det Og hvordan man som forældre der oplever at ens barn har det her, der måske virker som lidt mere end en fantasiven Fordi det kan vi jo roligt sige, frederik, at du hedder Frederik Ræder Fuglesang og du er klaveriant. Du er min klaveriant, du er spirituel rådgiver, særligt inden for iværksætteri og virksomhedsledelse osv. Og så er du også derudover pilot, hvor du flyver folk rundt i verden.

Speaker 2: 2:48

Og forfatter.

Speaker 1: 2:50

Og naturligvis ja, det skal jeg også huske at sige. Ja, du er jo forfatter til din bog Loven om tiltrækning, din guide til et succesfuldt liv, hvor jeg er så heldig at være redaktør på, og den har vi faktisk ikke haft tal om her i Armehjerne Podcast Regi, så den får I også lige her i hvert fald. Men Frederik, du er jo født med nogle lidt anderledes evner end ja, du vil jo sige, at vi alle sammen har dem. men du har i hvert fald haft nok nogle anderledes oplevelser som barn, end mange af os har haft. Kunne du ikke prøve at sætte et par ord på, hvad det er du kan?

Speaker 2: 3:35

Jo, altså, det er jo altid lidt svært at sætte ord på hvad det er jeg egentlig gør mig i og hvad jeg kan og hvad jeg kan og hvad jeg er født med, fordi det har jo altid bare været noget jeg har set, mærket og oplevet på lige fod med, altså, at se en fugl flyve i en skov eller blade, der ligesom blæser hen over vejen. Så det har altid bare været sådan en naturlig del af mig at lægge mærke til energier, får jeg lyst til at sige, alt er jo energi. Og det vil sige, når vi sidder og kigger på hinanden her, så er vi en mere jordisk form for energi, hvor vi kan se vores krop, vores fingre og det vi ligesom sidder med. Men jeg ser også, kan man sige, en mere universell form for energi.

Speaker 2: 4:23

Så når vi mennesker ligesom skifter form til en sjæl, jamen, så kan jeg ligesom se de energier som ikke er her mere på et jordisk plan, men som har skiftet form til et mere energimæssigt og universelt plan. Så for mig er det egentlig bare at se en del af livet som jo egentlig ligger lige til højrebenet for alle mennesker. Men evnen går ligesom tabt på en eller andenver flere ting end voksne gør, og så på et eller andet tidspunkt. Så er det som om at man vokser fra det på den ene eller på den anden måde, og det har jeg så bare ikke gjort.

Speaker 1: 5:14

Jeg fik ideen til at vi skulle lave den her episode sammen af en årsag jeg fortæller om lige om lidt, men altså Ammehjerne podcast. Normalt handler det jo mere om altså det jeg gør, altså vi gør, det er, at vi inviterer folk i studiet, der ved rigtig meget om et eller andet i relation til børn, og det plejer, lad mig være ærlig at sige mere handler om hvor meget D-vitamin skal baby have, hvad er arm-tunge-bånd, altså sådan meget mere praksisnære afsnit, og derfor er jeg også spændt på hvordan det vil blive taget imod den her episode. Men folk kan jo bare lade være med at lytte hvis de synes det er for meget for dem. Og ellers kan det jo være at der er nogen der har nogle venner eller et eller andet hvor de ser ting som de voksne ikke kan se.

Speaker 1: 6:05

Jeg har en episode med min datter, der nu er syv år gammel, hvor vi sidder ved spisebordet ude i køkkenet, hvor man kan se ude i gangen, hvor der er en dør ind til den ene side, hvor der er et badeværelse, og vi sidder og spiser, og min datter stopper midt i bevægelsen den der, ligesom man bliver overrasket. Så siger hun hvem er ham der er kommet ud fra badeværelset? Og alle tre andre. Vi har også en lillebror kigger og kan jo ikke se nogen der er kommet ud af badeværelset Og det er. Det er et par år siden nu, der var hun mindre, men der har været mange forskellige episoder med hende. Hun er også meget optaget af dem der går ovenpå, for eksempel i vores hus. Hun kan jævnligt høre trin ovenpå osv. Og jeg kan ikke høre en flyvende fis. Men det har bare været så tilpas mange gange nu, og jeg kan jo se det på hendes kropsprog, Jeg kan se at hun har gang i et eller andet, og så stopper hun op og så lytter hun, og så er hun sådan.

Speaker 1: 7:07

Hvem er det der ovenpå? Der har været mange episoder også om natten med alle mulige ting. Så derfor, så tænker jeg, det er jeg i hvertajans og det er jo ikke sådan hemmeligt at jeg ligesom er interesseret i den del af livet også. Men det er ikke noget, det her med at børn ser ting som jeg helt har vidst hvor i alverden jeg skulle vende den følelse hen eller den viden hen.

Speaker 1: 7:42

Og så tænkte jeg gud, ja, en af mine venner har jo oplevet det her som barn. Han har jo også haft forældre, der på en eller anden måde skulle tage sig af og have et barn, der render rundt og jeg ved ikke. Ja, vi skal høre om, hvordan dine oplevelser var, men nu har jeg jo faktisk en, der ved noget om det, igennem i den her episode. Det er selvfølgelig også din personlige fortælling, frederik, for den er. Det er spændende at høre, hvordan det opleves indenfra, og så rigtig meget dine ønsker til hvad den voksne gerne må gøre, hvordan den voksne gerne må stille sig i forhold til det her barn, der siger nogle ting, sådan så at man bliver grebet bedst mul. I hvert fald lader man ikke blive alt for perpleks, som jeg i hvert fald har blevet en gang imellem. Men, frederik, vil du ikke starte med at fortælle hvornår oplevede du første gang noget, som du nu her fra et voksenperspektiv kan regne ud, at det ikke var alle andre, der ville have oplevet?

Speaker 2: 8:36

Jamen, det er sjovt hver gang der er nogen der spørger mig til min fortid, når det kommer til de der forskellige ting. Så jeg har egentlig svært ved at sætte ord på det, fordi det har jo bare været en naturlig ting hele vejen igennem. Så, selvfølgelig, nogle gange så har jeg jo lige tænkt, at det virkede. hvis andre ikke så det, så kunne jeg godt blive sådan lidt jamen, hvad var det så, hvad var det så jeg så, hvad var det så? der gik forbi mig. Men det er ikke sådan, at jeg kan sige, at der er en bestemt episode eller ting hvor jeg tænker, at det var her, jeg følte mig anderledes i det jeg oplevede, eller så. Fordi, det er det der er underligt med ting som bare er en del af en Der er det noget man sådan. Det er der, bare Det er svært at sætte ord på hvad der sker.

Speaker 1: 9:26

Og hvad er det helt konkret, hvis du skal prøve andet end at det er en sjæl? Hvad kan du se? Kan du se former? Kan du se skygger? Hvad er det, man oplever, og hvad oplever du?

Speaker 2: 9:39

Så er det mere silhuetter på en eller anden måde, så man kan se omridset af en person, der sådan står oppe af en væg for eksempel, hvor jeg, sådan man kan se, det er et menneske, men jeg kan ikke se fingrene, lemmerne, hvad man sådan skal kalde det. Det er mere sådan omridset silhuetten af, at der står en person, og så er det så også på samme tid. Og så er det så også på samme tid en følelse der følger med, at jeg kan mærke, at der er nogen, og så kan jeg nogle gange godt blive lidt søgende, på en måde, hvor jeg prøver at finde ud af, hvor er den energi jeg mærker, hvor er den henne, og så er det, at jeg ser silhouetterne. Så der kan man sige, at det er en oplevelse jeg har. Hvad kan jeg bruge oplevelsen til?

Speaker 2: 10:25

Vildestal? ikke en skid, fordi det er jo ikke rigtigt noget man kan bruge til noget andet end at man mærker noget, ser, noget, bliver bekræftet i noget, og så er man sådan lidt, hvad skal jeg så med det? Så det er sådan lige den side af mig, det er bare en oplevelsesbaseret side, hvor jeg ikke kan bruge det til noget konkret. Det er bare noget jeg ser, føler og oplever.

Speaker 1: 10:53

Min datter har på et tidspunkt for eksempel beskrevet, at der står en to meter høj, altså sort, kulsort skikkelse over i det ene hjørne af væretet og kigger på hende, men hun har ikke kunne se nogle øjne, hun kan bare se det sort. Hvad tænker du? er det noget drøm? vi er ude i her, eller kunne det være sådan det opleves?

Speaker 2: 11:16

Jamen, det kan sagtens være den måde det bliver oplevet på, også fordi universet og energier, som man ser det, kan komme til udtryk på forskellige måder, alt efter hvem man ligesom møder på sin vej, Og nogle gange så kan nogen se energier på en bestemt måde, andre gange så kan en anden person se energier på en helt anden måde. Så det er også derfor, at jeg ofte ikke gør mig helt til dommer for hvordan folk oplever energier, fordi man kan sige at universet og sjæle og energier kommunikerer egentlig til en på ens eget sprog. Der gør at de kommer måske og viser sig på en måde som de i hvert fald ikke vil vise sig over for mig. Men det gør jo ikke deres oplevelse mindre, rigtig, fordi de ser tingene på en anden måde. Det er bare deres måde at se tingene på.

Speaker 2: 12:12

Så med din datter jamen, så ser hun tingene på en bestemendes måde at se og agere og være i energier på, hvor at nogle andre havde måske set det på en anden måde. Så det er sådan. Det er det, der både sådan er smukt, men også træls ved det spirituelle og det universelle, at det ville være fedt hvis alle oplevede det på præcis samme måde. Men det er ofte meget individuelt, og det er ofte meget individuelt, og det er her hvor jeg egentlig synes det er smukt at det universelle går hen og bliver individuelt for hvordan man oplever ting, at man ikke behøver at se og mærke de 100% samme ting som alle andre gør, men at det bliver mere personligt på den måde.

Speaker 2: 12:58

Ja, men jeg tror da i h kan man sige, at nogle gange så kan de godt tage lidt form efter, hvis man for eksempel, hvis det er mørkt, når man oplever ting, så kommer tingene jo altid til at fremstå en lille smule mere altså uhyggeligt på den måde. Så nogle gange kan det godt tage form efter tidspunktet på døgnet. Hvis det er sådan et mørklokale altså, så kan man jo godt få ting til at fremstå uhyggeligt, Lidt ligesom med en skov for eksempel. En skov er jo mega smuk og fed at være i i dagtimerne, men når mørket falder på, så er det jo ikke et sted man har lyst til at være, fordi så kan du jo få grenen, der noget mega, mega uhyggeligt. Men var det sket ved højlysdag med en lille musvit der sang, så var det ikke uhyggeligt. Så nogle gange så kan energierne alt efter hvilket tidspunkt på døgnet og hvilke følelser man har på det tidspunkt man ser det, så kan de blive set med de øjne og de briller man kommer ind i livet på.

Speaker 1: 13:58

Nu ved jeg jo, frederik, at i din familie der er den her evne eller indsigt. Det er noget, der er gået i arv i generationer blandt mændene på din mors side, hvis jeg husker korrekt. Hvordan oplevede du, at de nærmeste tog imod det du fortalte om eller det du oplevede? Hvordan blev du mødt i det, da du var barn?

Speaker 2: 14:26

De har anerkendt det og accepteret det og respekteret mine oplevelser. Men de har ikke givet dem unødvendig opmærksomhed. Så de har bare anerkendt at jeg har oplevet noget, stilt nogle spørgsmål til, om hvad ville vedkommende, hvad så du mere? så var det ligesom det. Så det er ikke noget, der har fået mega meget opmærksomhed. Det har været noget, der er blevet anerkendt og så har det bare fået lov til at blive der. Og så er det så helt naturligt ligesom vokset i, at andre har troet på mine oplevelser, som jo så tilsvarende har gjort, at jeg har troet på mine oplevelser, som derefter så har gjort, at det ikke er blevet lukket ned, men egentlig har fået lov til at blive, og så blomstre sådan over tid.

Speaker 1: 15:11

Ja, for man kunne godt forestille sig, at det er den der er en hård på det i forhold til at der er jo nok, nu er man jo heldigvis barn, kan man sige. Så, derfor har du ikke nødvendigvis alle de sociale normer og filter osv. Men jeg kunne godt hurtigt forestille mig, hvis alle du siger det til møder dig med en negativ følelse eller en ej, det tror jeg ikke. Eller man ret hurtigt enten ja, det er fuldstændig mærkeligt, eller hvorfor kan de andre ikke se det? Altså på en eller anden måde føler sig fremmedgjort, eller i hvert fald det gør ikke følelsen af at blive set og forstået bedre. I hvert fald.

Speaker 2: 15:50

Nej, jeg vil også sige, det var mere sådan når jeg blev ældre, at jeg godt, at man skulle være mere varesom om hvem man delte sine oplevelser med, sådan så man ikke blev stemplet som ham den syge eller sådan et eller andet i den stil. Men det handler ikke end om. Det er jo egentlig sundt i alle aspekter af livet at tænke over hvem man egentlig deler tingene med, fordi nogle gange kan man jo komme til at dele noget med nogen som vil stemple en for ens oplevelser, og der handler det jo meget om. Også når det kommer til mine oplevelser. Mange af dem går jeg jo med selv, fordi jeg deler dem ikke engang med venner og familie, fordi det er bare sådan en min egen personlige lille oplevelse, som jeg på en eller anden måde også synes er smukt, at jeg bare kan få lov til at have for mig selv.

Speaker 1: 16:38

H smukt, at jeg bare kan få lov til at have for mig selv. Hvilke er der nogle sådan oplevelser, der har gjort et særligt indtryk på dig igennem dit liv?

Speaker 2: 16:52

i den her mere spirituelle retning. Jamen, jeg har faktisk svært ved at fiske altså bestemte oplevelser frem. Jamen, der har jo været nogle tidspunkter som barn, hvor jeg har set min oldemor og min moster og sådan nogle ting.

Speaker 2: 17:10

Men der har jeg jo så fået at vide af min mor efter, fordi når man er barn og siger ting og oplever ting, så kommer det jo ud på en måde. Men som årene går, når det så ligger 20 år tilbage i tiden, 25 år tilbage i tiden, så har min mor nogle gange været sådan nej, det var altså ikke most, det var oldemor, og sådan nogle ting. Så ofte, de oplevelser jeg har haft som barn, dem forholder jeg mig meget mere kritisk til, selvom jeg ved, at de har været 100% rene. Men det er som om de ligesom er blevet farvet undervejs. Fordi man har farvet det med sine egne tanker, fordi det var noget man havde som barn, så kan man ikke helt huske det lige så tydeligt. Så der er det faktisk nogle gange min mor der nærmest husker tingene mere tydeligt for mig end hvad jeg selv gør, fordi jeg har forvrængt sandheden, det måde forvrænge sandheden.

Speaker 1: 17:58

Det var lidt det samme som da jeg var redaktør på din bog, hvor der var lige en gang imellem at vi lige måtte have Mutti ind over, så hun lige kunne komme med de rigtige årstal og så videre for hvornår du oplevede diverse ting og så videre.

Speaker 2: 18:08

Det er jo ikke, fordi jeg ikke har oplevet det, men det er mere fordi såoksne oplevelserne som jeg tillægger endnu større værdi.

Speaker 2: 18:27

Men så har det jo ikke så meget med børn at gøre, kan man sige, og børns energier, men så har det jo mere noget at gøre med mine voksne oplevelser på en eller anden måde. Og der er det jo sådan noget med at lyset tænder og slukker, hvor jeg nogle gange kan have nogle tanker, spørgsmål, problematikker inde i mig selv, hvor jeg går og tænker skal jeg, skal jeg ikke? Og så er lyset blevet slukket, og så tolker jeg det jo som at det er en drøm eller et spørgsmål jeg skal slukke. For så ofte så kommer den anden side, eller universet, eller sjæle, ånder, eller hvad vi skal kalde det. De kommer ind som et vejledende element for mig, men også for dem, der finder vej til vej i mit virke som spirituel vejleder, klavorient, så kan man sige.

Speaker 2: 19:19

Så er de hjælpere på en eller anden måde. De er mine øjne og ører, de kommer og bekræftiger mig, gør nogle ting, siger nogle ting, et eller andet i den stil, der ligesom gør, at jeg ved, hvad jeg skal gøre eller ikke skal gøre, og så bruger de jo de jordiske faktorer omkring mig til ligesom at signalere et lys der slukker, så er det en dårlig idé. Så ved jeg, så skal jeg ikke gøre det. Men hvis jeg går og tænker noget og lyset på badeværelset tænder, så er jeg sådan okay, så er det noget jeg skal gøre. Fordi så er det ligesom, når man ser en tegnefilm med perren over hovedet, man får en god idé. Så er det sådan. Gør det agtigt mere på dem, fordi de ikke ligger så langt tilbage i min hukommelse at jeg er bange for at sige noget forkert agtigt.

Speaker 1: 20:07

Jeg kan huske en dag vi sad og talte i telefon om et eller andet, hvor vi fik en eller anden idé til noget, og så sagde du, kan jeg vide, om jeg skal tage det her op igen? Og så lå du din seng, og så begyndte døren bare sådan at lukke, lige så stille. Altså, den stod ikke sådan helt åbent, den lukkede bare. Så er du sådan. Nå, den dør skal nok ikke åbne.

Speaker 2: 20:25

Ja, så er det en dør, der skal lukkes. Og faktisk så har jeg en lille episode som egentlig skete her, for nu har jeg jo lige været hjemme med min far. Han var på arbejde, men så var min papmor der, min lillesøster og en jæse og så min papsøster. Vi var der sammen og sad på terrassen og sådan noget. Så begyndte højtaleren inde i stuen bare at spille, den tændte bare og begyndte at spille ud af det blå. Og min papmor var meget sådan ej Frederik, er det dig, der laver sjov? Vi skulle alle sammen vise vores telefoner for at vise at vi ligesom ikke havde startet højtaleren. Så er vi sikre på, at det var min far som havde startet højtaleren ude i elevatoren for at drille os. Men så ringer min papmor så til min far, og så er han sådan lidt nå om jeg kø.

Speaker 2: 21:13

Altså sådan, hvorfor tændte højtaleren lige pludselig? Også fordi den højtaler kan ikke gemme musik. Det er bare sådan en du kan bruge for at afspille din musik på telefonen. Man alligevel formodede den at spille en sang, uden at der var nogen telefon tilkoblet. De var så meget hurtige til at slukke den. Fordi, så tænkte jeg jo.

Speaker 2: 21:41

Hvad er det for en sang? Hvad blev der sunget i den sang? Men min papmor var meget bange. Hun var sådan åh, nej, vi må hellere slukke, og sådan nogle ting. Og da vi så tændte det igen, så var sangen jo væk. Men for mig var det faktisk vigtigt At nærmest være sådan, hvad var det for en sang?

Speaker 2: 21:59

Fordi så havde jeg haft mulighed for at tolke ind i sangen og alle de her ting. Så man kan sige, de oplevelser vi har i dag som voksne mennesker bunder jo i, at mine evner ikke er blevet lukket ned som barn. Så der er det også vigtigt, at man har en familie som altså har en forståelse for ens oplevelser, har en familie som altså har en forståelse for ens oplevelser, så man ikke lukker det ned. Fordi man kan sige hvis min mor havde lukket ned eller min far havde lukket ned for min evne og vil jeg sige, det er noget pjat så havde jeg ikke haft så høj selvtillid, som jeg har i dag, og jeg havde i hvert fald ikke haft min forretning overhovedet, fordi man kan jo sige, at jeg lever jo af min virksomhed, og den havde ikke eksisteret, hvis mine evner var blevet lukket ned for.

Speaker 1: 22:42

Og du har måske heller ikke nået at øve dig alle de år, fordi du har jo blevet ved med at vedligeholde det, fordi fordi du har vidst, at det var okay at arbejde videre med det, at du ikke var sindssyg for at sige det som det er, og du sagde det nemlig også i starten. Så jeg tænkte, vi skulle tale mere om det. Jeg tænker også, vi nok skal komme ind på hvordan man kan hjælpe sit barn, hvis barnet bliver bange for det de oplever. Men det der med at lukke ned, for det er lidt mere sådan til, altså de har lidt flere oplevelser eller er lidt mere åbne eller hvad du sagde, i hvert fald ikke lukket ned, som måske vi andre har været i mange år. Vil du ikke prøve at sætte lidt flere ord på hvad du tænker omkring det?

Speaker 2: 23:20

Jo, det er jo egentlig noget som går igen i alle livets aspekter. Det svar til hvis et barn vokser op og siger jeg vil mega gerne være sygeplejerske, Hvis ens forældre så siger ej, simone, det er du ikke god nok til, så lukker man jo ned for den drøm i det barn. Der gør, at drømmen om at blive sygeplejerske, den bliver jo lukket ud, der gør at så kan det være, at Simone aldrig nogensinde bliver sy, fordi hun ikke havde troen på sig selv med hjemmefra. Så det samme med denne her åndelige, spirituelle evne. Det fungerer på præcis samme måde. Hvis der er nogen der siger at det passer ikke, det er pjat, så bliver den lukket ned for, og så ender det måske med at man aldrig nogensinde åbner op for den her evne i fremtiden.

Speaker 2: 24:07

Så det bedste man egentlig kan gøre som forældre, det er ikke at stille tusind spørgsmål, det er, at man på en eller anden måde stiller få rigtige spørgsmål, hvor man siger hvis de bliver bange, hvem var der, hvem var der? Men hvis de så ikke ved det, så næste gang kan du prøve at spørge hvem det er og hvad de vil. Så næste gang kan du prøve at spørge hvem det er og hvad de vil, sådan at man får pejlet sig ind på, at man har noget ansvar i os selv at spørge ind i, så barnet også ved, at de skal ikke bare tage oplevelsen og blive bange for oplevelsen, men at de rent faktisk kan gøre noget på et plan, hvor man kan spørge ind til det Nysgerrigt, ind til det. Det er jo også derfor at jeg forstår symboler i dag Dør der lukker, pærer, der tænder, højtaner, der går i gang Jeg vil vide, hvilken sang det er Det er i stedet for bare at tage oplevelsen til sig.

Speaker 2: 24:59

Så tolker jeg på oplevelsen, hvad det betyder, og det er sådan noget. Man kan hjælpe sit rigtige spørgsmål. Så vil de kunne udvikle deres evne til en, ikke nødvendigvis til noget professionelt, som jeg gør, men så bliver de sådan mere i kontakt med deres mavefornemmelse, så de lærer at lytte til sig selv igennem livet. Så hvis det ikke bliver professionelt, jamen, så har man bare en veludviklet mavefornemmelse, en intuition, der guider en det rigtige sted i livet og sørger for, at man lander på den rigtige hylde og alle de her ting.

Speaker 1: 25:37

Ja, for jeg skulle lige så sige, at man får næsten følelsen af, at det kan da egentlig godt være, at man gerne vil have det lukket ned, netop når det er store sorte skikkelser over hjørnet. Men det adgang til den her anden dimension, det er jo netop mavefornemmelsen. Din intuition kommer jo til at være enormt stærk gennem livet. Hvis du ikke lukker det ned, men hvis du faktisk giver det plads og så på en eller anden måde, bare selvom du netop som du ikke arbejder med det professionelt eller så videre, så har du stadig en. Det er ligesom, er det ligesom være til at slå et andet stik, hvor der er meget mere potentiale for at blive dygtig til at mærke forskellige ting.

Speaker 2: 26:18

Jamen, lige præcis, du bliver god til at mærke andre, du bliver god til at mærke dig selv, du bliver god til at have situationsfornemmelse, fordi du kan mærke ting omkring dig og hvornår noget er rigtigt at sige, hvornår noget er rigtigt at sige, hvornår noget ikke er rigtigt at sige. Så, selvom det er en spirituel, universell evne at have, så kan den faktisk hjælpe dig altså igennem hele livet på alle aspekter, fordi man sådan bliver bedre til, ligesom at mærke sig selv og omgivelserne.

Speaker 1: 26:49

Så det gør bare så mange ting på den måde. Så hvor tror du du ville have været, hvis nu vi antager, at du var havnet i en anden familie? Nu ved jeg jo, at I har haft nogle af blandt andet et af de største danske kendte medier, i hvert fald klavante mennesker i jeres omgangskreds osv. Så du har jo virkelig haft en åben platform at kunne udøve det i. Men kan du forestille dig, hvordan ville dit liv have udformet sig hvis du var vokset op et andet sted i Sønderjylland hvor det havde været sådan? så er der Pjat, frederik. Lad os komme videre.

Speaker 2: 27:23

Ja altså, så havde det jo nok set anderledes ud. Og selvom jeg siger, vi er vores egen lykkesmede, så skal vi simpelthen ikke underkende, at der, hvor vi vokser op, kan have en altafgørende betydning for hvordan vi bliver og er altså som voksne mennesker. Så det, ja, Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg vil have. Ja, måske var jeg blevet landmand. Nej, Det kan godt være.

Speaker 1: 27:46

Nej, det tror jeg ikke.

Speaker 2: 27:47

Det er sådan meget altså sådan jamen, det er altid lidt sjovt at tænke på, fordi nogle gange er der jo sådan nogle højdepunkter i livet, hvor man er bange for at gøre noget, men man gør det alligevel, og når man så kigger tilbage, så er man sådan wow, hvor var det godt jeg gjorde det, for ellers havde mit liv set helt anderledes ud. Så det er jo selvfølgelig sjovt at kigge tilbage på, hvis man havde valgt at gøre noget anderledes.

Speaker 1: 28:15

Jamen, alene det her, at vi har den her samtale i Ikke lov nogen tiltrækning podcast. Den passer fint ind, lige ind til lytterne. Der er med på energier og god energi, høj energi, lav energi og alt muligt. Men i en forældre podcast, der er det da sådan lidt mere nævepirrende, fordi det er jo stadig sådan lidt og den tid vi er i, at man springer ud af det spirituelle skab eller sådan. Yes, i'm one of them, selvom sådan skal det jo ikke være. Men det er jo bare nævepirrende på en eller anden måde at tale om ting og emner som ikke nødvendigvis er helt videnskabelig bevis, men som bygger på mavefornemmelser og personlige oplevelser osv. Også selvom der er mange af de personlige oplevelser, og jeg tror, at der er nogen. Altså for mig det at få børn og få nogle af de her oplevelser gennem dem, først og fremmest, jeg har også selv oplevet nogle ting da jeg var barn, men som jeg jo også bare tænkte, at det var nok ikke noget, selvom jeg synes, at jeg så nogle forskellige ting derhjemme. Blandt andet havde vi altid vores gamle kat Tarzan, som vejede nok 8-9 kilo, som altid sad op i vindueskærmen oppe oven på vores stue, der når han hoppede ned fra vindueskarmen det kunne høres lige oven på stuen og så de der ned ad trappen bagefter man kunne høre den der kat, og det skal jeg egentlig have snakket med mine forældre om, altså, fordi det er jo en af de ting. Det var sådan nå, der der hoppede Tarzan ned eller sådan det weird.

Speaker 1: 29:46

Jeg kan mærke, det har jeg ikke lige snakket om i mange år, men det der egentlig underligt, det var nok sådan en af de oplevelser. Men det som hvis nu vi taler ind i det her med at man som forældre rigtig gerne vil hjælpe sit barn, fordi en ting er, at man kan lytte og man kan forstå og man kan stille et par enkelte spørgsmål, jeg har i hvert fald oplevet, at min datter har været bange nogle gange. Hun har også gennemtagen i gangen, haft sådan en følelse af at der er nogen der slår hende i lænden når hun sover. Det har hun virkelig haft mange gange, Og hvad end det er, I don't know, men i hvert fald den der følelse af nok, at der er nok nogen af os der oplever at. Så hvordan griber vi bedst det an, hvis du skal komme med nogle fagråd?

Speaker 2: 30:35

Jamen, der er faktisk en enkelt lille ting man kan nøjes med at gøre, og det er simpelthen bare at sige til sit barn at de har magten, de har poweren i at kunne sætte grænser op for sig selv, for hvem der er velkommen i deres energi, så længe de tør at sige tingene højt. Så det er jo også en måde man lærer sit barn ligesom at sætte grænser og konfrontere fra en tidlig alder over for noget man ikke kan se. Men det kan de jo så reflektere ud i noget hvor de også kan bruge det i relationer og sådan nogle ting. Så det bedste så sig det højt eller inde i dig selv, at du gerne vil have dit værelse for dig selv, du bliver bange, du bliver utryg og vil de være søde og gå ud af deres værelse.

Speaker 2: 31:20

Det er egentlig bare det bedste man kan gøre som forældre, fordi kommer der for mange værktøjer på bordet, kommer der for mange spørgsmål, kommer der for det ene og det andet og det tredje, så ender det med at overrumple barnet med for mange indtryk og spørgsmål Nå, skulle jeg gøre det her, eller skulle jeg gøre det her, eller skulle jeg gøre det her? Så det er også vigtigt at huske på. Det er ikke raketvidenskab, det handler egentlig bare om at stille et eller to konkrete, præcise spørg som barnet, som de så skal lære at stille, og så kan man ligesom sætte grænser op for sig selv på den måde.

Speaker 1: 31:54

Og er der noget godt at hente i det, altså i forhold til sådan også? hvad nu, hvis man egentlig oplever barnet Altså der er jo alle dem, der, der har fantasivinder og sådan noget, findes der fantasivinder, tror du. Eller hvad tror du egentlig at, hvad er glæderne ved det, også for barnet? For jeg tænker sådan meget det uhyggelige, men det har været meget det univers min datter har været i.

Speaker 2: 32:17

Ja altså apropos med sådan halvuhyggelig historie eller hvad man skal kalde det så min papsøster, hun bor i Nordjylland, hvor hun har en datter og en søn, og datteren har en gosetegn fantasiven som hedder Amanda, og da min far var oppe i Nordjylland ved dem og sådan noget, så har datteren, så kan man sige, værelse op ovenpå, og som man nu engang gør, så holder man jo altid lige øjne og ører åbne for hvad barnet ligesom laver på værelset, sådan så de ikke er ved at splitte det hele adaktivt Sus på væggen.

Speaker 2: 32:57

Ja, så min far står sådan nede ved trappen og prøver at lytte til, hvad hun ligesom laver op på værelset, og det, som min far hører, det er datteren, der tegner og har en samtale med Amanda.

Speaker 2: 33:16

Han kan høre den anden stemme op på værelset. Ej Jo, det er en gåsetegn, fantasivend som hun har haft igennem en årrække, hvor at de alle sammen har oplevet noget derhjemme som har relation til hende her Amanda, hun er med på tegning og hun er med på en masse forskellige ting. Og min far har hørt Amanda tale op på værelset sammen med min papsøsters danner. Så det kan man sige, det er sådan en af de lidt uhyggelige ting, men der er slet ikke uhygge i det, fordi de har ikke oplevet noget uhyggeligt derhjemme. Men man kan selvfølgelig sige lige pludselig begynder man at at være uhyggeligt, men fordi vi mennesker ikke kan se det. Så ligger der bare noget i os mennesker, i vores instinkt, at så skal man frygte det på en eller anden måde. Så på den måde kan man sige, at det er ikke noget som er uhyggeligt, men fordi vi ikke kan se det, gør vi det, ja det er rigtigt.

Speaker 1: 34:30

Det er jo ikke selvfølgelig uhyggeligt Med en pige, der leger med en pige, sådan objektivt set, men jeg kan alligevel godt mærke, at man så kan høre pigen.

Speaker 2: 34:39

Jeg kan huske min far når han fortalte det, så fik han gåsehud over hele kroppen Og var sådan, frederik, jeg hørte Amanda snakke, så det er jo Ja.

Speaker 1: 34:51

Men Jeg tør ved med, at der er flere af den her slags historier end man lige går og tror, fordi der er bare et eller andet med de der børn, der er sådan helt rene og bare siger præcis hvad de tænker, der ikke er formet af fordomme og restriktioner og alt sådan noget, hvor de kommer hertil og er helt umiddelbare.

Speaker 2: 35:16

Ja, og man kan jo sige, at hvis du var en sjæl, der gerne ville opsøge en du kunne kommunikere med, hvis man så ser hvert menneske som en dør, der enten er åben eller lukket, så ville du jo som sjæl opsøge den dør, der var åben. Åben eller lukket, så vil du jo som sjæl opsøge den dør, der var åben. Og der er bare flere børn som er den her åbne dør, der gør, at energier vælger at gå den vej, fordi de kan se at når man har en åben dør, så går de ligesom indad, Hvor med voksne er vi ofte bare en lukket dør. Så det er derfor vi ikke har helt de samme oplevelser, som børn ligesom har. Fordi de er sådan en åben dør, og så som sjæl vil man jo vælge at tage den åbne dør. Og det er stadig ikke fordi man skal være bange for det overhovedet, fordi kan det godt høre med den her lille historie jeg har fortalt her, så giver det det anledning til at blive bange.

Speaker 2: 36:06

Nej, men det, det skal man ikke. Nej, der ligger simpelthen bare noget naturligt i os mennesker, der skal frygte det vi ikke kan se, og hvis det er mørkt, altså, det er bare en ligesom i gamle dage altså, så var det jo også noget med, at man ikke går ud med mørkets frembrud, fordi det sådan var. Ja, så var det uhyggeligt, man ved ikke hvad. Det ligger bare til os mennesker at skulle frygte det. Vi kan se, selvom der faktisk nogle gange ikke er nogen grund til at frygte det.

Speaker 1: 36:35

Nogle gange. Ja, dejligt. Tak for at dele, frederik. Jeg tænker lige i forhold til det her med, at vi kunne lære børnene at sætte tydelige grænser eller stille nogle spørgsmål. Nu har vi jo også ret mange, der lytter med, i hvert fald på Ammijerne podcast, hvor at måske kan det være at der er en mor eller en far der har en fornemmelse måske af, at der er noget i et hus, eller at barnet græder måske hver aften på samme tidspunkt eller sådan noget, efter man har forladt værelset. Der er jo de her børnværelse.

Speaker 2: 37:17

Jamen, man ville jo godt kunne tage fat i en, der kunne komme og mærke, om der er noget. Fordi nogle gange ligger der også noget i at, der ligger noget autoritetstro i, at få en ud for at mærke, om der ligesom er noget. Fordi man kan faktisk ofte selv producere noget i ens hoved som ikke er en realitet. For eksempel, så er der langt flere der oplever et hjemmesøgt hus. Når man lige har set en gyserfilm, så lige pludselig så er alt hjemmesøgt og man har en frygt for at gå på badeværelset, sluk lyset på trapperne og sådan nogle ting. Så nogle gange kan man godt simpelthen brygge nogle historier inde i ens hoved, hvor lige pludselig kan man faktisk få sig selv overbevist om, at der er noget på et børneværelse, og måske er der faktisk ikke noget på et børneværelse.

Speaker 2: 38:06

Fordi, nogle har faktisk også kommet ud til folk for ligesom at mærke om der var noget, og så har der ikke været noget. Men så har jeg så set på. Ja, det er faktisk vildt. Så er man jo egentlig gammel, sådan en DVD-hylde, for det har man jo ikke mere, men så kunne man se på deres DVD-hylde, at der står var såre, og altså alle mul lidt, hvis man har det stående fremme i sit hus som den type film man ser. Så kan man meget hurtigt få plantet en frygt i sig selv om, at der også er noget i ens hus.

Speaker 1: 38:41

Ja, det kan godt være så. Der er rådet. Hvis man er i tvivl, så opsøg professionel hjælp, fordi så kan man da få hjælpen der igennem, i hvert fald.

Speaker 2: 38:49

Ja, og så kan det faktisk også hjælpe, at man simpelthen inde i sig selv nærmest bare siger altså sådan, det er jeres hus, det er jeres sted. Der er en eller flere i familien som er utrygge ved tilstedeværelsen, vil I godt være søde og forlade huset. Altså, så kan man faktisk godt selv pr i forhold til det.

Speaker 1: 39:10

Amen, frederik, jeg tror at jeg vil sige tusind tak for samtalen og jeg er spændt på hvordan den bliver modtaget, og det må I endelig fortælle, hvis I har nogle tanker om det her. Det er sådan emner der interesserer jer. Altså, der er jo så mange ting der åbner sig op når man bliver forældre, og blandt andet det her med hvor kommer du mit lille barn fra? Fordi man også bare opdager, at de her små mennesker, de er bare deres helt egne allerede og hvor de tvinger en nogle gange til at tage stilling til ting man ikke anede, at man kom til at tage stilling til på et tidspunkt. Blandt andet det her jeg har oplevet med min datter, hvor jeg lige pludselig er blevet konfronteret med at jeg skulle tage stilling til hvad jeg egentlig mente, om Hun siger, at der kommer en ud for badeværelset og så videre. Så tusind tak, frederik, for at komme forbi og for at hjælpe os forældre til på en eller anden måde at få lidt ro i maven, måske et stykke af vejen.

Speaker 2: 40:07

I hvert fald, jeg vil lykkeligt end det egentlig er, men jeg har jo også, kan man sige, fagbrillerne på, så for mig er det jo ikke uhyggeligt.

Speaker 1: 40:15

Nej, men jeg håber i hvert fald, at folk føler sig opløste trods alt. Nej, frederik. Og så vil jeg bare sige tusind tak for samtalen, og vi tales ved.

Speaker 2: 40:24

Det gør vi.