#49: Tungebånd og turen til Holland – med Hildur Sigurdardóttir

NY EPISODE HVER TIRSDAG: Hvordan foregår det helt konkret, når man tager til Holland for at få løsnet sin babys tungebånd? Det spørgsmål får vi igen og igen – og i denne episode får du en ærlig erfaringsberetning fra én, der lige har gjort det. Og som fortæller, at hun er én af dem, der "fik en ny baby med hjem". 

Gæsten er Hildur Sigurdardóttir, folkeskolelærer, influencer, mor til to og bosat i Odense. I september 2025 rejste hun til Tongue Tie Clinic (Tongriem Kliniek) i Groningen i Holland, hvor hendes 5 måneder gamle søn fik løsnet sit tungebånd.

Vi taler om:

• Hvordan Hildur gik fra en baby, der ammede "dårligt" og til “din baby er bare urolig” til mistanke og bekræftelse af stramt tungebånd (selv om tre fagpersoner havde afvist at der var tale om netop det)
• Hvad der sker før, under og efter selve indgrebet i Holland (elektrobrænder, bedøvelse, amning/ikke-amning bagefter)
• Praktikken: køretur, hotel og aftercare-øvelser
• De ændringer, hun og hendes mand så: amning uden smerter, mindre refluks, bedre fordøjelse og en mere rolig baby

Hvis du overvejer en tur til Holland, eller bare er nysgerrig på, hvordan det forløber, når en baby får løsnet sit tungebånd i Holland, så er denne episode til dig. 

I episoden omtales Børnenørden. Her er link til hendes hjemmeside.

Og her kommer et link til nogle af vores mundmotoriske øvelser.

Fiskemunden (hjælper din baby til at slappe mere af i kinderne. Når det sker, får de ofte mere og mere mod på at åbne munden mere op og spise mere effektivt op på sin plads i ganen)

Ganegnideren (Hjælp din baby til at blive mere bevidst om området, og på den måde inviterer tungen i ganen, hvor den hører til i hvile, når munden er lukket.)

Og her et link til vores "Spis godt, baby-kursus".

Chapters

• 0:00 Velkomst Og Temaet Tungebånd
• 1:06 Symptomerne Vokser Frem
• 3:52 Ammesmerter Og Kliklyd
• 6:02 Fagpersoner Siger Nej
• 9:44 Morens Breaking Point
• 11:50 Instagram-Reaktionen Og Nye Spor
• 13:24 Specialistfinder Type 3 Tungebånd
• 15:09 At Overbevise Partneren
• 17:17 Logistikken: Turen Til Holland
• 19:31 Klinikken Og Elektrobrænderen
• 21:25 Første Amming Efter Indgrebet
• 23:10 Natten, Aftercare Og Hjemturen
• 25:10 Den Første Uges Forandringer
• 27:07 Vagusnerven, Luft Og Fordøjelse
• 29:10 Reaktioner I Uge To Og Tre
• 31:22 Læringen: Stol På Mavefornemmelsen
• 43:22 Afslutning Og Tak

Transcript

SPEAKER_00: 0:11

Jusser op for dig, at der ikke er en brug så. En tjeklæs, en hav. Og et eller andet der kan hjælpe til at stå mere så fødderne. For du står med en positiv kreativstæme og i år nu. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Vår krop og sjældent har fået bruet blå mærker, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Anderson. Det er mig, der er. Jeg journalister iværksætter Mor til 2. Og i Amea Podcast, der giver jeg ord til forældre og fag personer. Der på den ene eller anden måde ved en helt masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til, at vi alle løber planet mod den samme mor. Slæ ikke når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er sted, hvor vi deler. Det her er din forløme i forældreskabet. Tak fordi du lyser med. I dag skal vi have en samtale om noget, så vi har fået rigtig mange spørgsmål om her på redaktionen. Hvordan er det at få klippet eller lyset et tungebånd i Holland. Hvad skal der til, for man tager dig? Hvad gør man rent lavisk? Hvad oplever man af sygdomer? Hvordan føles det under og efter alt det, der hænger sammen med det. I dag har vi en mor i studiet som for en lille måned tid siden var i Holland med sin 5 måneder gamle baby, hvor han fik løsnet sit tungebånd. Inden da havde han udfordringer omkring alt med arming vi her næsten kalde år en bred kamp. Han slugte luft, han havde en særlig teknik ved brystet, han havde magekneb og forstoppelse, og var i det hele taget et barn med meget lyd på. Et barn, man kunne høre, hvor var i rummet. Og det er jeg så glad for, at vi har en morest, der vil komme og dele sine erfaringer derfra, og det er dig. Du hedder hele Sikor da Dort her.

SPEAKER_01: 2:05

Helt perfekt.

SPEAKER_00: 2:06

Det var godt. Og du er her, fordi du selv lige har været hele processen igennem fra der vist et stramt tungerbånd til hvad gør vi så? I Danmark klipper vi ikke sådan stramme tungebånd her, når de begynder at blive lagt i narkos i hvert fald, hvor de er omkring 8-9 uger, og frem til de her cirka 6 måneder. Og I var jo så sted i Holland, da din dreng var 5 måneder cirka. Men nu skal vi lige starte med at sige velkommen til dig. Tak. Tusind tak. Og du bor jo i Odense normalt, du er uddannet skolelærer, og så lige nu er du på Barsel. Hvad var det, I oplevet?

SPEAKER_01: 2:52

Ja, altså nu er det jo nummer to. Så jeg har samlignet meget med min ældste, der hedder Atlas, fordi han var meget gennemsnittlig baby. Og nu lige pludselig har vi en baby, der fra, jeg tror faktisk, det allerede var fra dag tre, efter han er blevet født, og begynder at mistænke, at han faktisk har noget silent reflukser. Fordi vi har en baby, der for det første, som du siger, der er mere lyd på ham. Altså der er nogle lyder møffer, og så er der især det her med, at vi kan høre det, som om man skal til at kaste op. Men det er som sturet igen. Og så begynder han faktisk næsten af pige. Altså, der kommer sådan lyd i ham. Og der kan jeg godt mærke, at det er et eller andet, der går ondt på ham. Selvfølgelig er han ført, så man tænker, at nu giver vi lige nogle dage, og han skal lige vende sig til mælk og det hele. Men det er faktisk som om, at det bliver værre. Det er ikke fordi, at han har nogle gravdur, der tager rigtig mange timer, men han græder på en måde, så vi kan høre, at der er noget, der virkelig særer ham og går ondt. Så der begynder vi allerede der at tænke, okay, kan der være et eller andet? Og jeg læser selvfølgelig ind i det her med sejl reflukser eller refluks, og tænker, om det passer rigtig meget, passer på ham. Og ved også godt, at der måske ikke er lige så meget at gøre. Så i hvert fald det første step, vi gør, det er egentlig at få kontakt af en arme vejleder, fordi at det kigger på omningen, og det kan godt være, at han slur for meget luft, og derfor har han refluks. Så det første step for mig, det var faktisk at bokke en arme vejleder.

SPEAKER_00: 4:26

Ja, og det var det, at du fik dit første hænd. Det var selvfølgelig ved lyden. Du kunne høre, at der var noget, der kørte op og ned herinde, og han styde. Og så kunne du se, at teknikken heller ikke var optimal.

SPEAKER_01: 4:37

Jeg kunne mærke det. Jeg kunne både mærke det på mine bryster, fordi det gjorde ondt med omningen. Jeg kunne mærke det, som om han mere gumlet eller bed i min bryster frem for at slutte. Og kunne tydeligt høre det. Fordi altså kliklydende, hvor hver gang han synter, der kom kækket. Og også min mor, hun sådan ved siden, når man kunne sagtens høre det. Man kunne høre det i rummet, hvor meget han klikket.

SPEAKER_00: 5:00

Det er jo et helt klassisk tegn, fordi det her med, at tungen formår ikke at blive, hvor den skal. Der med dan det var, som skal hive mælken ud af brysterne. Og der får vi så de her tykkår i børn, kan man næsten kalde det, der ligger, og de hiver og gumler på brystet i stedet for at prøve at på en eller anden måde få det her mælkarbejdet ud. Det kan de faktisk også gå det stykke vejen. Men det hårde arbejde, og det er ikke lige så intuitivt for brystet, heller ikke altså den der efterspørgelse der på mælk.

SPEAKER_01: 5:28

Nej, præcis. Og jeg kunne også tydeligt mærke på mig selv, at jeg begyndte at danne mindre og mindre mælk. Og jeg kunne også mærke, at jeg begyndte at være lidt mastiv i kroppen, der armet, altså jeg begyndt at få ondt i nakken og ondt i hovedet. Fordi det både gjorde ondt, men også fordi, at jeg ikke ville have, at når han var på mit bryst, at han skulle rykkes for meget, fordi så ville han netop miste vargund helt. Så omling var ikke det fedeste for os i starten.

SPEAKER_00: 5:52

Så du begyndte allerede det at kompensere og finde på, hvordan vi får det her til at fungere. Jeg rykker også for meget sådan. Så kom dervejleder ud, og var det hende, der så sagde, at der var noget på spil i forhold til et tunbold? Nej, det sværer.

SPEAKER_01: 6:06

For hun tjede faktisk tungebånd, og hun var også rigtig dygtig, man viste med nogle stillinger. Og han stoppede egentlig også med at klikke lidt hen ad vejen i hun var der i halvand. Men jeg tror simpelthen, det har været, fordi der har været mindre mælk i brystet, og så har det været lidt for ham, og han har været mere træt, måske. Men det hjælp i hvert fald desværre ikke, og hun kiggede også og sagde, at han ikke havde stramt ungebånd, hvilket ogsåfølgelig også lytter til.

SPEAKER_00: 6:31

Ja, det er klart, og der er sindssygt mange dygtige arme vejleder.

SPEAKER_01: 6:34

Ja, og hun er dygtig, altså det er 100%. Så jeg blæme mig slet ikke hende overhovedet for noget som helst. Men vi tog også til fem års undersøgelse hos egentlig. Det er selvfølgelig, det skulle vi jo. Og jeg spurgte ham også der, om han kunne tjek med stramtbonden, han sagde også, at han ikke har stramtbonden. Så jeg havde sådan set haft to fagpersoner lige der og mine sundhedsplæske også, så jeg tænkte, okay, jeg udelukker den, der er ikke stramtbonden.

SPEAKER_00: 6:56

Og hvordan der er jo forskellige måder at tjekke et stramt ungebånd på, ved jeg. Altså. Man skal jo gerne både tjekke sådan på det visuelle, og så også funktionen. Hvordan oplever du, at det blev tjeket ved fx læne?

SPEAKER_01: 7:08

Altså, jeg føler veld, det var bare, at to finger ved tungerne så bare løft op. Jeg synes ikke, der blev tjeket særligt godt, men jeg vidste jo heller ikke, hvordan man tjeker stramt på den. Jeg har jo ikke rigtig oplevet det før.

SPEAKER_00: 7:19

Nej. Okay, så I når faktisk et godt stykke ind der allerede. Så der han allerede de der 5, 6, 7 uger. Og det er jo klart, at du har fået flere fagpersoner, der vurderer, der ikke er stramt tungebønd, så I kæmpet videre.

SPEAKER_01: 7:31

Ja. Jeg prøvede bare, altså, jeg kunne godt mærke på mig selv, jeg har heller ikke sådan, der slipper det, hvis jeg vil gerne finde årsagen til det. Men det var rigtig svært for at finde ud af, hvilken retning jeg skulle gå. Altså jeg havde virkelig svært ved at finde ud af. Hvem skal jeg kontakte, og hvad hvilke fagpersoner skal jeg fattig i. For jeg føler også lidt, at jeg fik den der fra lærerne din baby og græder, baby og klæder. Vent til, at han er tre måneder, hvilket jeg jo faktisk også gjorde. Jeg vente til at han blev tre måneder i forhold til hans maveknæ og forståelse. Og så efter han er blevet tre måneder, der begyndte at sige, at godt, det bliver ikke bedre. Og det bliver faktisk kun været lige nu. Vi bliver simpelt at finde ud af, hvad vores sagen er?

SPEAKER_00: 9:13

Ja, det kan jeg virkelig godt forstå, fordi det er jo også virkelig lang tid, og egentlig også jo egentlig en avlig tid at bruge på, og gå og vente og prøve, når nu der i hvert fald er noget, der så kan arbejdes med rent fysiologisk også. Hvordan? Hvor hvor sker ændringen så? Så du bliver ved med at opsøge, og du har den her fornemmelse af sådan nej. Altså, nu skal der altså ske noget andet. Hvad gør I så derfra?

SPEAKER_01: 9:37

Altså det, der faktisk sker, det er at vi er til osteopat med ham, hvilket hjælper rigtig meget med at løsen op i nakken. Og gør også han rent faktisk, lige pludselig gerne ville ikke på mærgen, som overhovedet ikke vil. Så der på ostepaten, det hjælper rigtig meget. Vi fortsætter der. Og så, fordi jeg er jo ret aktivt på Instagram, og der ligger et post op, fordi jeg selv kunne mærke, at jeg på en eller anden måde løg for min følge eller hvad man kan sige. Jeg havde behov for at sige. Det er ikke bare. Jeg er ikke det her glændt spil lige nu. Jeg har en baby, der faktisk klæde rigtig meget, og synes, det er mega hårdt. Og det er ikke der, jeg poster. Jeg poster ikke, når jeg har græd, jeg poster ikke, når vi har det mega hårdt, fordi det er ikke tid til det, jeg har ikke lyst til at gøre det der. Det er ikke lige der, man trækker telefonen op. Men jeg havde lige på en tur fra Langeland, jeg har været nede og besøge min forældre. De havde min ældste søn Atlas på besøg der, og min mand var i Jylland til noget fest med sine venner. Og derfor skørte jeg lige med til mine forældre Langeland, og så vil jeg køre turen hjem og aften selv med kosted. Og på den tur. Midt på turen midt på motorvejen, begynder han at græde, og han græder på den måde, hvor jeg kan høre, at du trækker næsten ikke hverret. Og jeg er jo i panik, og jeg begynder at græde. Og der er ikke nogen afkørsel lige der, hvor jeg kører. Og altså jeg kører mega stark for at finde en afkørsel. Og kører af den afkørsel og nærmest river ham op adostolen, færdig, så han er jo helt råd i ansigtet. Og trækker, bare fordi en grædsmad trækker ikke været på den måde, ikke også, og jeg kæmpe sjok for mig også overbehageligt. Og for så satte ham med mig og sidder og armer ham. Og jeg græder og græder og græder, fordi jeg synes bare, jeg tror, det var sådan mit breaking point der, at jeg havde det simpelthen så hårdt, der at kunne virkelig realisere sådan, der er et eller andet galt. Og der endda som jeg faktisk at tage et billede, og det er det, jeg så poster på Instagram nogle dage efter. Og det er ikke for. Det var mere for sådan en hvis der andre også af den her situation. Jeg skal bare vide, at jeg har da også mega hårdt med min baby, og det er mega hårdt at have en baby. Og jeg ved heller ikke rigtig helt, hvad jeg ville med det post. Det ikke fordi jeg vil noget helt specifikt. Men det der så sker med det post, er, at det ryger virkelig langt ud. Og vi snakker om, at jeg tror, det er over to millioner, der har set det. Men jeg bliver bombarderet af beskider. Og rigtig mange af de her beskider handler om stramtbund. Og der er mange, der kommer med historier om sendbørn, hvor det har været meget det samme, og de også har fået ved, at der ikke er noget stramtbund. Men kommer så med præcis de samme symptomer, og fortæller, at de er altså taget til en, der virkelig er specialiseret i at tænkte, og har fået vid, der er stramt tungerbund. Og jeg snakker altså om jeg også får beskidet for nogle for USA, der sender artikler, og jeg begynder selvfølgelig at læse det hele. Og grav rigtig langt ned i det her hul her. Og der går det op for mig, det må være stramtbund. Der må ligge noget i det her. Og det skal jeg finde ud af, om det er. Så jeg får faktisk der omkring booket en tid hos wikig, som har børnenørden i Odense. Og jeg tror, at der var. Jeg tror, at der står to år sendet til den tid, jeg skulle have, hvilket er rigtig lang tid, men lige pludselig står da jeg gerne være svar med det sammen, og var så heldig at få en tid fire dage efter eller sådan noget, og så fik lige en åbning der.

SPEAKER_00: 12:46

Man kan næsten græde glæde, når du faktisk står fandigt, og du har fået et eller andet græs dog og hænge din hat op på, fordi det kan godt være, at det er en følelse af, hvor nej, så er der noget galt med mit barn, hvis det nu godt kan være stramt ungebånd alligevel, men når man er så dig, kan jeg høre så meget, og så den der følelse af sådan, ja, der er noget galt. Jeg vil gerne vide, hvad det er, så jeg kan prøve at fik det. Så du tager til Wikiget og får konstateret stramtbånd. Han har type 3. Det er den jeg også har haft. Det er jo type 3, og det er den bagerste del af tungebåndet. Det vil sige, der er i formentlig ikke et tungebånd helt ud til spidsen. Der er ikke en hjerteformet tunge. Det er. Det er ligesom, hvis du løfter tun op, så kan du se hele den bredde del ned i bunden. Det er den del nu af Mia selvfølgelig ikke, som jeg hænder eksperten her på jeg jo bare en selv oplevet mor, også der snakker meget med en, der ved rigtig meget om det. Men den der type 3 er den, som er svær virkelig kan være svær spot, for almen vælge har lyst til at sige. Fordi, at der ikke er det der helt tydelige restriktionstegn. Du kan bare mærke det i din kroppe.

SPEAKER_01: 13:53

Og hun faktisk stikker hun min finger i munden på ham, og så slutter han ikke på min finger, og jeg kunne tydeligt mærke, at han holder ikke noget vakum. Altså overhovedet på mine finger, så selvfølgelig giver det da super god mening. Men det er der bare en finger op i munden, at kunne mærke det, det tænker jeg, hvorfor kan lægerne ikke gøre det?

SPEAKER_00: 14:10

I vores armekursus, der har vi jo, vi har gjort det som mission, at alle, der ligger på fødgangen, alle forældre skal vide, fingrene ind i munden på den baby. Hvordan føles det? Man skal simpelthen bare lære at kunne tjekke varkumet. Det er fuldstændig rigtigt ind med fingrene lidt op i ganen på det blødp. Trække lidt. Hvordan føles det? Det bliver tunge der eller slipper den hele tiden, så har du virkelig allerede en god indikation. Hvordan simpelthen? Men hold op, og er det bare noget, man ikke ved? Nej. Så der blev det konstateret. Og hvad var din første tanke, da du så fik? For hun er jo så bare en fag person, der siger, ja det er der. Altså.

SPEAKER_01: 14:48

Jeg havde faktisk booket en tid i Holland, inden jeg tager hende. Så snart jeg lige fandt ud af, at det må være det, så har jeg også hørt for rigtig mange, at der er langt venteid. Så jeg booker faktisk en tid i Holland med det samme, og får en seks år efter. Så jeg vidste godt, der var, og hvis han ikke havde stramt ungebøn, så ville jeg afmelde den tid. Så jeg havde i mit hoved sat mig for, at det må være stramt ungebond. Jeg tror, jeg blev rigtig lækket, at hun bekræftede det på en eller anden måde. Så jeg også havde en retning nu at gå efter. Så nu vidste jeg, okay, hvis det er stramt ungebånd, så er det den vi går efter lige nu. Og hvorfor skulle hun sige, at han er stramt ungebond, hvis han ikke havde. Såfølgelig er det det, der er noget med lige nu.

SPEAKER_00: 15:26

Når en, der har specialiseret sig i lige præcis. Så I beslutter at tale til Holland. Her skal jeg lige høre, fordi det ved jeg, at det er noget, der fylder rigtig meget for rigtig mange. Jeg og din partner. Var han bare sådan en pisser fed, du har fundet på der, eller hvordan det ikke noget, vi har snakket om inde. Så du må også bare sige, hvis det ikke er noget, der lyst til at snakke om, fordi det har vi faktisk overhovedet ikke. Det kan. Jeg ved bare, hjemme ved os. Det er altid mig, der kommer med alle mine pæske gode idéer om, hvordan vi nu skal sikre tri så herover, og min mander helt udmærket efter. Og han synes stadig, det er fedt, fordi vi er noget ekstreme lang i forhold til, hvor vi eller skulle vælge. Men nu har din mand har jo tre fagpersoner at hænge op, at der er ikke samt lunger bundt. Så kommer du hjem for en fagperson, der siger, det er, og jeg har bukket tid holder. Hvordan hinder i det?

SPEAKER_01: 16:19

Altså. Min mand er jo jædre. Så er det også meget skeptisk. Og han lyder også til, hvad fagpersonen siger. Fornuftigt. Ja, det vil jeg sikre dig selv sige. Men jeg tror bare, at jeg forklarer ham rigtig meget, hvad jeg har læst af symptomerne, og hvad det kan blive bedre efterfølgende, for det er jo ikke bare omning, der bliver reddet efter. Der er også i forhold til noget spise og mundmotorik og snakke. Og alt, jeg legner det op, og jeg har artikler til ham. Altså, jeg finder rigtig meget, som jeg kan vise ham. Han er sådan, men netop skal nærmest lave en præsentation for, så han kan se det visuelt, for så har det hele ikke også.

SPEAKER_00: 16:53

Der har du heldigvis skoler.

SPEAKER_01: 16:55

Der et forspring i folkhåd til at samme. Men han lytter også til, hvad jeg siger. Og fordi vi jo netop med vores første havde stramt læbond, og det kunne også tydeligt se ved ham, men vi fik aldrig tid til at få det klippet her i Danmark. Så han havde jo allerede på forhånd lidt vidst omkring en lille smule med det her med stramtbond og lebebon. Men ja, jeg snakker bare rigtig meget med om det, og overbevist ham på en eller anden måde til det, og så var han egent med på den. Jeg tror også, han selv synes, at det har været hårdt, at have en baby, der har klædet sig mig og grædet rigtig meget. Og jeg har været uttrøstelig på nogle punkter, ikke også, at det har mest bare været mig og mine bryster, der kan trøste ham. Og nu havde en Jonas mand, at Jonas ikke kunne tage ham og trøste. Men tror jeg, der var rigtig hård for ham, for det kunne han selvfølgelig rigtig meget ved vores første.

SPEAKER_00: 17:45

Og nu kan jeg jo godt afsleve allerede nu, at det, du sagde til mig, inden vi gik i gang, det er, at jeg har fået en ny bab med hjem. Så du er heldigvis en, altså du er en af dem, hvor det har opbygget i deres relation, er sikker på, at du har fundet ud af det, og du vil, altså, at der vil være endnu større tillid til dine beslutninger fremadrettet. Det er jo næsten, det er jo endnu en, man kan holde holde vejret på. Den der sådan, hvad nu hvis det ikke er noget, eller hvad nu, hvis det ikke hjælper, eller hvad nu ved så, så har vi gjort alt det. Så det der med sådan den der opbakning og tillid mellem hinanden, den kan bare. Jeg har det den der, hvorfor skal nej altid vække mere end ja. Det forstår jeg ikke, jeg forstår det heller ikke i relation til et nyt sofabor. Altså hvorfor skal jeg komme med otso, hvor du kan bare sige nej, og så får vi ikke et nyt sofabor. Med babyer er det jo next level, men jeg ved, det fylder sindssygt meget. Og der er rigtig mange små nej, hvor der ikke nogen, der har sat sig ind i. De har bare en fornemmelse af, når lægen siger nej, og heng og siger, nej, så det bare nej også herfra. Og det synes jeg bare også lige ved slå i slag for, at det nogle gange faktisk er lidt unfærd hold, fordi hvorfor skal nej altid vække mere end ja, men selvfølgelig, når det er et indgreb på et barn, er jeg med på det. Det jeg prøver at sige bare. Og var det flot og vildt godt gå, at du ligesom. Jeg ved, hvordan det skal håndteres på en eller anden måde, når det er vigtigt. Altså satte dig ind i det.

SPEAKER_01: 19:06

Jeg tror også, han kunne mærke på mig, hvor frustreret jeg var over alt i den her situation. Ford at jeg brugte da rigtig meget tid på at sidde og google og undersøge alt, og snakke med en masse forskellige, og snakke igen med ham, og så fortælle jeg sådan, der snakker om alt. Jeg holder ikke tingene overhovedet. Jeg skal ud med det, ellers så springer. Det kan jeg slet ikke. Så jeg har også bare løbende fortalt omkring alle de her ting her, og hvad jeg oplever sådan noget. Men han skulle altså lige sådan overbevises til at starte med i hvert fald. Ja, og det er også helt færre. Det er det virkelig. Men vi havde altså også, jeg vil sige, at vi havde altså sådan aftale om, at hvis det ikke vil hjælpe at få klippet det, så har vi det mindste forsøgt. Altså har vi gjort det, og så skulle vi ikke tænke på det mere. Så vi sagde også begge to til hinanden, hvis det ikke hjælper at få klippet det tunbond, så er det bare det. Altså.

SPEAKER_00: 19:57

Det der med, så har man i mindste pillet den løgskalla i forhold til at prøve ligesom at opnå den her trivsel. Det er jo det, vi altid snakker om, og se den her podcast M. Altså, I har været nogle af dem, hvor der har I faktisk fundet en af de helt store faktorer. Den faktor fandt jeg med min datter da i klippet og fik klippet i tungebond, og hun blev mølkefri. Og det der med, og det er ikke altid der er en ting, der på den måde har så kæmpe massiv indvirken, men prøv at tænke, hvis det lykkedes at finde den ene ting, hvad gjorde I så, du havde bokket tid i skulle sted til Holland. Det skal vi snakke lidt om, hvordan det var, og hvad I oplevede. Så ville du ikke prøve at tage også med, fra I hopper ud i bilen, og til Lad os tage selvældsen indgrebet for sig selv. Altså, jeg ved, at du har jo skrevet, det tager. Det gjorde min dat der tog syv på hende og 8 på mig selv, tror jeg dengang. Det er jo mindigen. Det tager virkelig godt lang tid. Men hvordan han ser i turen til Holland. Altså det havde.

SPEAKER_01: 20:54

Vi havde en autostol, vi satten i den større autostol, den som vores ældste har, som han egentlig gerne ville rykke videre i. Og så havde vi faktisk booket en ligge autostol. Så vi kørte klokken 5 tror, det var eller halv 6. Så passede lige med at skulle have en lør, så snart vi kørt. Og så sover han i sådan noget 45 minutter tid, og så skulle vi alligevel have en pause der, hvor vi spiskte noget mad og lige var lidt ud af gå med ham og sådan noget. Og så satte vi ham faktisk i den ligga autostol fra Tyskland. Jeg ikke huske bare i Tyskland, men det var måske 5. times kørsel fra Odense. Der var vores stop. Men det vil sige, at vi havde altså fire timer der fra, og han sov i de fire timer i den Legga Autostol.

SPEAKER_00: 21:38

Så det vil sige, fra I kørt for Odense T er der i nabo lavet, det hedder Grøning Groningen, hvor I har været. Hvordan? Altså, hvor lang tid tag det, for I ligesom. Hvor lang er køreturen?

SPEAKER_01: 21:50

Køreturen for Odense til gronningen er 6 timer. Men det er så uden hvis der vej og sådan noget. Og der var vist. Jeg tror, vi så på maps, at der var 6 eller 8 steder, hvor der var vejarbejde. Men fordi vi kørt om aftenen og natten, så slap vi for trafik. Så vi kørte faktisk i fire timer non-stop uden noget som helst af. Og han står i de fire timer, hvilket er vildt. Altså.

SPEAKER_00: 22:14

Nej, fantastisk. Og så tjækkede ind på et hotel, eller hvad gør det så?

SPEAKER_01: 22:17

Ja, så havde vi booket et hotel der. Vi kom om, jeg tror kom kl. 2 om natten, tjænkend på hotelet sol, og så havde vi en tid dagen efter kl. 11.30 til klip. Så vi nåede lige at vågne og spise morgen med, og så tur lidt rundt i byen og lige give ham en lur. Meget vigtigt for mig, at han fik en lord, fordi jeg kunne ikke lige ovske, hvis jeg skulle have en mega træt baby ind til et klip.

SPEAKER_00: 22:39

Nej, der er mange. Det er jo det der jo så mange følelser omkring det. Tit så de her baby er jo heller ikke dem, der trivs allerbedst med at køre bilen og sidde låst fast et eller andet sted i en autostol, eller i det hele taget have dem med på hotel. Altså fordi de kan godt være højlyet tit, i hvert fald hvis de ikke er i trivsel. Men I kommer afsted, I klare well done. Jeg kommer ind på hotellet og går lidt rundt. Og hvordan fungerer selve det at verklinikken og selve indgrebet så? Og det er jo, I har fået det lavet med elektrobrander. Så man kan jo lige, altså i Danmark bliver du ofte klippet med en saks, og ellers så kan du en læse. Findes der også en enkelt i Danmark, der gør på voksne, når vi sådan plus 16, som jeg kender. Og så har vi så her i gråningen i Holland, hvor de laver det med en elektrober. Det er sådan en varmekilde. Hvordan fungerer det så, da I kom ind der?

SPEAKER_01: 23:35

Altså jeg havde jo fået vid fra Viking for børn der. Hun har jeg egentlig forklaret mig, I går ind i ventevær så vent der, så kommer I ind, når I blev kaldt ind, og det er lidt mere sådan. Det går lidt hurtigt det hele, fordi de får rigtig mange børn igennem i løbet af dagen. Og det var faktisk rigtig godt, at jeg fik der vid inde. Og jeg er måske også en, der forestiller mig tingene inden og kan stresse lidt over tingene, inden at jeg overhovedet er der. Så jeg vidste godt, at vi kom ind et venteværel, hvor der også var nogle andre par, der sad med deres baby, og så blev vi kaldt ind, ligesom bare inde. Og så blev der lige tjækket selvfølgelig, fordi de har jo ikke tjeket hans leppebånd eller tunglebån. Det kan man altså godt. Man kan have videokonsultationer med dem. Det synes jeg ikke vil behøver. Men så forklarede de også bare, hvad der ville komme til at ske. Det her med, at han skal ligge på den af Brix, og der er en forældre, der skal sidde her og holde hænderne, og der er en, der skal sidde ved siden af, fordi jeg er sikker på, at han ikke er over det hele. Og så ville der sidde en og holde hans hoved, og så vil hun så brænde. Og jeg har allerede beslutt mig for der, jeg skal ikke være med der. Jeg skal ikke kigge, og så bare stå noget i hjørnet med ansigtet ind mod muren og luk for øerne, fordi selvfølgelig kommer han taget rigtig meget. Men en faktisk med sidde hos som, fordi min mand er sådan en da godt kan blive svære, hvis der er blod. Så det var lige for en sikkerheds skyld af det lige sådan der. Og så er det var selvfølgelig ubaget, at han begynder at grade, fordi man sidder og holder. Han fik noget bedøvelse, bare noget gal på labebånd og på tungebåndet, og så brænder det bare. Altså, de forklarede rigtig fint, hvad det er, de sætter ind i mun, og hvordan det brænder os noget. Jeg valgte ikke at kigge. Men mand kiggede på det hele, det kunne han godt uden at besvimme, og der var ikke noget der. Jeg kunne ikke kigge på det. Jeg synes, det virkede til at være rigtig ubehageligt. Men det tog 10 sekunder, og så var det slutet. Og han græjede rigtig meget af det, men det gik også forholdsvis håldet over det med af græd. Vi blev så ført vid af et rum ved siden af, hvor der så gik en arme vejled med, ind, hvis skønt, at der også går ind, ind og tjeker det. Han ville så ikke have bryst. Vi havde også ud. Jeg havde pumpet lidt af meld ud til ham, en flaske, det ville han heller ikke have. Så vi prøvede lidt med omning, det fungerede ikke, så sat jeg faktisk i bærsen, og så gik vi en tur efter, og så faldt jeg synge på det samme.

SPEAKER_00: 25:50

Det er så. Og bare til dem, der måske lytter der har større børn. Jeg var jo i samme klinik med min datter på fem år, da hun var fem. Og jeg sad på brixten, hvis man overvejer, hvordan fungerer det. Der lå jeg på den der brix, det sådan tandlæge stol, og så lå min datter oven på mig bare sådan på ryggen og kigget op, fordi hun skal selvfølgelig være øver sådan at få lampen ind i munden, så de kan lyse. Og min datter på fem år, vi havde øvet det inde. Hun lå selvom sagde, så må I godt åbne munden, eller må du godt ud, så åbnede hun munden og løfte tunge, og så lå hun sådan noget talt stille til se en. Hun nåede til syv, så var det overstået. Og hun lå talte imst med en stille tunge, det havde vi øvet hjemme fra. Så det er sådan, det også fungerer med større børn. Og der ved jeg selvfølgelig ikke, hvis nu de ikke har lyst, hvad man så gør. Men i vores tilfælde bare for at sige med større børn. Der var det seriøst sådan, det foregik. Og det var også, at hun nået at tale til søme. Jeg har så løftet hop af efter og kommer til at bange hængen ud op i en lamp, så han begynder at græde. Og der var sådan den der lyskil, der hænger op, sådan: Når skærer. Og så tog jeg hende op, onk, og så græd hun. Så græder. Men jeg tror altså mest af landen faktisk. Ja. Okay. Så der kommer I simpelthen ud i går en tur, han sover i bærer stende. Så tænker jeg, at det allerede man allerede meget, og samtidig sikkert. Kun jeg forestille mig lidt forvirret, hvor han ikke ville amme bagefter. Eller noget du at tænke sådan, og Gud, og nu virker den tungen slet ikke. Eller hvad var dine tanker omkring, at han ikke ville amme lige bagefter?

SPEAKER_01: 27:23

Jeg havde faktisk fået at vide, at der var stor sang for, at han ikke ville amme, fordi det har været noget i hans mund, der har gjort ondt, og så vil han måske ikke have noget bryst. Og der var sådan, jeg vidste godt, det er færre nok. Og jeg havde vist også lige ammet. Jeg tror, at det var en time, inden vi tog der hen, de siger det også, man får sådan et besked om, hvornår det bedst arme eller give mælk inden, fordi de skal heller ikke være for sultne, og heller ikke være for med det, fordi de vil gerne have, man faktisk prøve at arbejde bagefter. Men jeg tænkte, det er fint nok, vi skulle også aflikær dagen efter, hvor de ville tjek op på det. Altså omling, om det fungeret og sådan noget. Sådan det stressede mig slet ikke. Men jeg vil sige, lige inden at vi tog til Holdland. To uger inde, der begyndte altså allerede at øve med mine finger at køre rundt i hans mund. Og bare for, at der vidste, eller når de skulle komme med alt mulige finger og de der ting i mun på om, at han rent faktisk havde prøvet det.

SPEAKER_00: 28:16

Ja, så I havde øvet inden sådan, han havde en fornemmelse af, hvordan det er at få finger i munden, hvor det er trygt at sådan noget. Ja lige præcis. Jeg har gjort det samme datter ikke lavet også afkærer, som der hedder der så øvelse, hvor man strækker og mobiliser bagefter. Det kunne også selv lave lige bagefter, fordi vi havde øvet det. Så det synes jeg faktisk, det er en vigtig poinde, og selvfølgelig, ud over også, altså og behandlinger før og efter. Fordi at der skal du forestille dig, hvis du hele dit liv har gået med en halvbåret arm, og så skal du indoperere, sådan, så den kan strække sig, men armen ikke vant til at være strukket ud, så den vil helt intuitivt forsøge lidt at blive i den form, den har haft inden. Hvis jeg skal prøve sådan at forklare, hvorfor giver det mening, at få en masse behandling på baby også inde eller noget behandling. Det er simpelthen for at klare gøre muskulaturen til den her ændring, der kommer til at ske rent fysiologisk, sådan så at tungen har letter ved at blive på sine nye dejlige plads, som jo er op i ganen. Og ikke ned i mundgål eller midt i, eller hvor, og så med stræmt unge, hvor man ellers kan finde på ligge den normalt. Nu skal jeg høre sådan, så jeg går i tur, han vågner, han skal arme. Hvad foregår der så der?

SPEAKER_01: 29:26

Han faktisk går ved en tur, og så vågner han stille og roligt, og bare kigger. Og han altså den drængen vågner hver gang grad, og har jeg altid gjort det siden, han blev født den armest. Altså sådan han sidder bare og kigger. Og så tænkte jeg, okay, nu vil vi lige finde en kafé, og så sætter jeg sådan noget og spistet. Og det begynder bare øse regn. Og der er ikke nogen kaffer lige, der hvor vi går, og vi tænker bare, at vi skal ind i sted nu, fordi jeg kunne også mærke på mig, at det er ikke, fordi han var rolig, men jeg var sådan, han skal også handet nu. Nu skal jeg noget andet tryghed, så vi endder faktisk med at gå i en sobie. Det var mest af sted og sidde og sin første omning også efter, men det var det sted, der var plads og tørt så, så vi går der end. Og jeg er altså i chok med den første arning, fordi det går ikke ondt. Og jeg har næsten lyst at sige, at det var behagligt. Den måde, munden var rundt om min brystvort, var noget helt andet, end jeg faktisk nogensinde har prøvet. Fordi med min første gjorde det også ondt. Det simpede bare ikke ham, det simpelthen mig. Så lige pludselig så har jeg, altså, hvor jeg kan mærke, at hans mund svøber om min brystvort. Altså det er noget helt andet. Og det fungerer så godt. Selvfølgelig, altså at det ikke 100% overhovedet, man godt mærke, at han mister det sted, men det er bare en helt anden følelse for mig. Og jeg tror selv, han kan mærke, at der er noget andet der. Ja, og sådan han bliver mæt på en helt anderledes måde der efter. Han er der så lang tid, og han er ikke lige så orig som faktisk. Han har været rigtig orolig lige op til, at jeg var lige ved at opgive ærningen faktisk en uge, end vi tager sted. Og jeg var så ikke vej i det her mere. Han var bare af og på, og over alt med ben og arm, og blev sur på mit bryst og. Og lige på så har jeg bare en bæb, der er helt stille og roligt ved min bryst. Wow.

SPEAKER_00: 31:06

Så hvad har du så, så ved jeg så, så skulle I køre hjem igen. Og der er man både fyldt af dron, og det er væk igen, og man er træt. Baby givet af stadig ikke, han har stadig ikke vild med at køre bild og sådan. Så jeg ved, at I har en lang tur hjem. Både med vejarbejde, i kører ikke om natten nu. Og så videre.

SPEAKER_01: 31:24

Men vi har jo faktisk én nat mere. Og fordi vi skal til aftekærde dagen efter. Det er jo noget, man kan fravælge, hvis man ikke ved det. Eller hvis man gør det derhjemme er det meste. Men vi skulle til aftekær dagen efter. Så vi havde en overnatning på hotellet, og jeg var rigtig bange for den natten. Fordi han fik jo noget pandudil. Men jeg var rigtig bange for, at han ville reger om natten, og også bare hotelværks om natten, og vi ikke alle på hoteller.

SPEAKER_00: 31:48

Hvis man har sådan et skrigebarn der, så man så et hotel lyder som det værste, man kan forestille. Fuldstændig. Jeg havde samme følelse bare med I på fem.

SPEAKER_01: 31:56

Men det gik super godt. Og der var ingenting der overhovedet. Vi havde fået at vide, hvordan vi skulle lave afterkærre derinde allerede. Så vi gjorde det også der om natten. Og han havde det så fint med det. Han græd ikke. Jeg lå bare stille og roligt. Og dagen efter tager vi så til afterkærden, og hvor de også tænker omling, og alt spiller fint, og de tænker også lige, om alt er blevet klippet ordentligt og sådan noget. Al så fint ud, og så derefter begynder vi stille og roligt at pakke bilen, og så kører. Og det var ikke en særlig fedt, hjem, kan jeg fortælle. Det var en frygtelig tur hjem. Han skær og græd, og vi stoppet. Jeg tror faktisk, vi stået fem gange. Og der var også bare på et tidspunkt, hvor han bare begravet, fordi der var vej at kø hele vejen hjem?

SPEAKER_00: 32:41

Nu har jeg jo lige kørt i bilen med her, også bare 8 minutter nu her. Han er stadig ikke glad for at køre bildet her han ikke. Men hvordan er det så gået nu her i en måned tid siden. Han er lige de 6 måneder nu.

SPEAKER_01: 32:55

Ja, 6,5 måned cirka.

SPEAKER_00: 32:57

6,5 måned cirka. Hvordan oplever du? Hvilke ændringer har du oplevet i ham nu her, hvor der er gået lidt tid i forhold til sådan en kropp eller følelse af før.

SPEAKER_01: 33:09

Altså, så vi sige, den første uge var fuldstændig fantastisk. Altså det var et helt andet barn. Han var rolig at kunne sidde med i sofan og snakk med min mor eller min mand, uden at han skulle have lege på hele tiden, eller sådan basket rundt med arme og klædet, og især det medknæp. Og afføringen. Det er måske noget af det, jeg synes, der er det vigtigste. Det er, at samme dag, han blev klippet, der har han tre gange afføring. Og han har haft afføring hver dag siden. Nu han lige starte på Fast Fed. Der er godt lidt lidt af, men det er jo selvfølgelig så normalt. Men han har haft afføring hver dag efter flere gange om dagen. Og ja som sagt, der gik altså op til to uger imden af vi tror af sted. Så det var helt vildt for det, fordi det har man også kunne mærke, at der har været noget i maven, der har irriteret ham.

SPEAKER_00: 33:59

Og hvis nogen tid og tænker, hvordan i eller verden hænger det sammen, så tænker jeg lige at prøve at forklare, at der er en del ting omkring et stramt tungerbånd, der kan gå ind og påvirke fordøjelsen. Bare den del af det, jeg kender til det er jo en ting er selvfølgelig, at når tungen ligger op i granen, hvor den hør til, så stimulerer den vagusnavnen. Og vagusnavnen går ligesom ind og arbejder med hele ens system, også i forhold til det her rest and digest system. Så det her med at have en stabiliseret vagusnav, kalder det bare i mangel på bedre. Det har faktisk ret stor indvirken på et samssystem. Men så er der selvfølgelig alt det med luften. Når han trækker rigtig meget luft ned i maven. Så for det første, at du kan bøve sig og gylbe, og du kan få reflukset og alt det her. Men de her luft puder, der kommer ned i maven omkring, du sager, at du kunne mærke på, om han har luft i kroppen. De går ind sådan at gøre den heristatik, som sammen har. Altså den her massage, den selv kører for at få afføring og så videre ned igennem, den går simpelthen ind og gøre, at den ikke er lige så effektivt, og ikke virker så godt. Så begynder afføring og ligge der længe. Så begynder væsken at trække ud afføringen, så får man hård med, og så kører bussen eller spar. Så der er mange ting omkring de her stramme tungerbånd, der kan gå ind og påvirke. Påvirker den del, og uden at vi skal gå i detalje med min egen historie, men da jeg var 31 og fik mit klippet, der har jeg også haft en ekstrem stabil fordøjelse efter. Er det rigtigt? Ja, jeg har aldrig haft en stabil fordøjse. Supersibet fordøjelse inde. Nu ved jeg, at vi kigger jo altid lidt på forældrene, når vi hører om børn med stramt tunge bånd. Hjemme hos mig, og der hvert fænksivl om, hvor det kommer fra. Og det kan jo også godt kigge lidt på dig måske. Ja, helt klart.

SPEAKER_01: 35:39

Men faktisk også min mand på begge to.

SPEAKER_00: 35:41

Det sagde det også sådan noget i klinikken. Så er der jo. Så er der jo noget forbedringspotentier for jer også. Kan man sige, hvis I skulle lyst til at gå den vej også.

SPEAKER_01: 35:50

Det har jeg lyst til. Jeg vil gerne have mit klippet, hvis vi skal det have igen. Eller hvis vi ikke skal der hen, så vil jeg også gerne have det klippet.

SPEAKER_00: 35:57

Ja. Jeg har lyst til at få mit klippet igen for at forbede. Fordi det, du sagde lige der, det var, den første uge var fantastisk. Og nu skal vi selvfølgelig gå ind i, hvad der så sket efterfølgende. Men jeg fik jo, da jeg fik mit klippet, der var jeg jo som en ugle lige bag efter, at jeg kunne dreje mit hoved på måde, jeg aldrig havde kunde før. Min spændingshovedpin, jeg har haft i mit forsvandt 100%. Efter 10 dage var den sådan 20% tilbage. Og nu her fem. Jeg ved ikke hvad gang, hvor det var. En del år efter. Der har jeg ingen spændingshovedpin mere. Men den kom lidt tilbage, så der er den der sådan umiddelbart kæmpe var effekt kan der være. Og så er der jo selvfølgelig kroppen husker, kroppen er vant til, hvor tungen ligger. Krop er vant til her, de her form for spænding og så videre. Og den kan godt sådan, der godt komme noget restriktion tilbage på et eller andet niveau.

SPEAKER_01: 36:43

Ja, og det har jeg faktisk fået viden også. Og det var rigtig fint, jeg har været hos Vicky inde, fordi hun havde forklaret alt det her. Hun har sagt til mig, at hvis det man har en baby der, hvor der rigtig meget fremskridt lige efter, så kan man så mærker man, at det går lidt ned op bare igen. Og så kommer det til at gå op igen. Så hun sagde omkring år 2,3, der går det ikke så godt, og så skal det nok blive bedre igen efterfølgende.

SPEAKER_00: 37:08

Der kan jeg høre der en, der er vovne i hvert fald. Men vi har jo heldigvis mi i beholdet. Og hun skal nok. Hun kommer ind ved det. Vi har jo også tag her. Beh the scenes og optagelser. Han har ligget sødt og sår i sine barnevogn. Men det lyder for kort tid. Det lyder som han ikke gør det mere. Sorry.

SPEAKER_01: 37:29

Men så kunne jeg mærke, at vi fik en urolig dreng igen. Ogningen fungerer stadig rigtig fint, men han var bare generelt orrolig og klædet rigtig meget. Han har bare brug for at være meget hos mig oppe i mit fagn. Det har han generelt også været, siden han blev født. Men ja, det var som om, at jeg kunne godt mærke, at vi skal ikke nå noget lige nu i hvert fald tid. Vi skal bare være hjemme og slap af, hvilket han heller er særlig god til. Han er sådan et barn, der skal ud og opleve noget, og elvis bare godt turre og sådan noget. Men han var faktisk lidt for lille til det der med at sidde op i en barnervogen. Hvor at nogle uger efter nu sidder han i barnervogene, og nu kan han rigtig godt lide at køre barnevogne og sidde i barnevognen. Men der var lige u to og tre ved at sige, at jeg tænkte, hvor nej hvis jeg ikke havde fået at vide af de uger, der kunne være reaktioner der, så tror jeg, jeg havde været rigtig bekymret eller ked af det over, at det er bare vi gået tilbage til det gamle. Men nu så jeg tror faktisk, at var de fire uger efter, så begyndte det ikke at blive bedre. Og det har bare været meget bedre efterfølgende. Man kan godt mærke på ham, at han er stadig en orlig baby. Altså der er noget uro i ham, men det er ikke det samme overhovedet, fordi det var, der var rigtig meget refluks. Han har faktisk været på negum og noget bare ikke at være på det i særlig lang tid. Fordi at jeg begyndte allerede efter at han havde fået klip at kunne se bedringer hos ham, så begyndte jeg stille og roligt at gå ned i dosis på ham. Han har faktisk været ud af det nu i to uger. Så jeg tror faktisk, det var en halv anden måned, vi var på næksum. Det var det eneste var, ja.

SPEAKER_00: 39:00

Og nu må vi jo se, fordi nu har jeg også lige fået en behandling om i, og han har jo stadig udfordringer med fordøjelse, men det er jo det med den faste føde.

SPEAKER_01: 39:08

Det er 100% den fast føde.

SPEAKER_00: 39:10

Ja, der kan jo godt altid være lidt der. Der er simpelthen, der er sådan nogle indsømer, faktisk, der bliver dannet i munden, som før kigger ind efter 6 måneder, som er med til at nedbryde fødevar. Så derfor er det rigtig tit, at vi også anbefaler, at man faktisk venter til de her over 6 måneder, fordi så har de endnu flere de her indsyner, der er rigtig dygtige til at nedbryde mad. Så det er bare mange, der oplever udfordringer med fordøjelsen, når der er omkring mad op starten.

SPEAKER_01: 39:36

Ja, men det vidste godt, sær for min første, at der ville være det. Du er så velorienteret, det er mega fedt.

SPEAKER_00: 39:41

Det ved jeg godt, det da godt.

SPEAKER_01: 39:43

Jeg tror også, jeg prøver at sige det til mig selv. Fordi man som mor, og i så nybak mor ved stens første barn, det er rigtig svært at være i nogle gange, fordi man for det første sammenligner man måske også rigtig meget med dem, der i mødergruppen, dem der er i nærheden af en. Og ellers så står man helt alene i det, og slet ikke ved, er det her normalt eller det ikke normalt. Og der har jeg haft en mega gennemsnittelig baby som nummer et, så jeg ved også godt, hvad der cirka er normalt. Så også det der mest, okay, han har haft eller i ondigt møvlen, han har haft forståelse omkring det med fast fødd. Det er normalt her. Det er super normalt her. Altså på den måde, sådan på den måde har jeg sammenlignet. Det har også været lidt svært for mig nogle gange og sammenligne, når man har en baby, der er en del med orrolig at klæge mere, når man har haft en baby, der bare har været super stille og rolig.

SPEAKER_00: 40:25

Ja, det kan jeg godt forstå. Men det må være specielt at få nummer to som den der klager. Fori når du så, hvis du har haft den første gang, så har du ikke vidst, hvad du stod med. Så anden gang, så er bare sådan, hvad det her også et barn.

SPEAKER_01: 40:34

Ja fuldstændig. Og nu er sådan, okay, nu forstår jeg af andre, der har haft det hårdt i deres første. Eller nummer to eller tre.

SPEAKER_00: 40:41

Hvor det bare de der børn, der bare. Det kan virkelig være voldsomt. Nu. Nu ved jeg, jeg koster så stået op. Så jeg tænker faktisk, at jeg føler i hvert fald, at jeg har fået et rigtig godt indblik i, hvordan det føles både før og under sådan et klip i Holland. Og så synes jeg i hvert fald, at vi kan jo altid tage en samtale igen på et senere tidspunkt når I endnu længere i proces, hvis du går lyst. Ja selvfølgelig. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at spørge der her til sidst. Hvis der var noget, du kunne fortælle dig selv, da du blev morgag. Og det er lige meget, hvilken en af dine drenge det er til bare noget, hvis du rejse tilbage i tiden og fortælle dig selv en ting. Hvad skulle det så være?

SPEAKER_01: 41:27

Jeg vil helt klart sige til mig selv, at gå efter din mave fornemmelse. Og gå 100% efter den. Og ikke tvivl og ikke til for meget, hvad andre siger. Fordi jeg havde også en mavefornemmelse med begge drenge, at der var noget med de tungbånd og lebebånd. Men fordi der er nogen fagpersoner, der siger noget andet til mig, så lytter jeg meget til det. Jeg vil sige til mig selv, at holde fast i det. Fordi det, jeg er mig over nu, det er at det ikke blev gjort noget før. Og det er virkelig noget, der sidder fast i mig. Jeg kan næsten blive helt ked af det tanken om, at jeg ikke kæmpet med, eller kæmpet for det i starten, at der skulle gå så mange måneder, før vi fik, det gjort.

SPEAKER_00: 42:05

Og der skal du jo bare huske, at når du står der, nu der giver det sig selv, Gud var tungebåndet, men jeg skal bare huske, at man står i en verden og en indstilling, der er sådan, ja børn græd jo også, at man ved os godt, det er hårdt og så videre. Men man er ikke, hvor man skal starte slutet nødvendigvis, og når man står på den anden side, så føles det så selvfølgelig. Så det er bare mega flot, at I på trods af alle den vejledning, I har fået og så videre i noget her til allerede nu. Det er virkelig en fornøjelse, jeg elsker at høre historier også, selvom det ikke alle, der oplever den her wow-effekt af et klip, som I også siger, at han er det jo klart, det går du også, fordi du tror også på det og så videre. Men og oplever andre også, der virkelig har fået en god oplevelse og en anden dreng med hjem.

SPEAKER_01: 42:52

Ja, det er helt vildt. Jeg vil sige, at han er altså også god en afstå. Det er meget bedre end før, ved at så sige. Vi kan altid godt køre tur med ham. Man skal bare nogle gange lidt time det med, hvorn er frisk og sådan noget.

SPEAKER_00: 43:04

Ja, det giver mening. Det er også mere sådan normal baby at færd ikke. Ja 100. Det tror jeg altså. Så det er helt tak for samtalen. Nu får du lov til at komme ud til din dreng, og så kan vi altid snakke vid en gang i morgende spørgsmål. Og hvis jeg har nog, så skal jeg nok tage dem anden, eller på anden viset på den. Tak fordi.