Ammehjerne Podcast

#54 Efterfødselskroppen: bristninger, inkontinens og heling – hvad er normalt? Med Klinik for Kvindekroppen

Hanna Andersson & Mie Lindholm Season 2 Episode 54

I denne episode har vi Camilla Hofman Hansen med i studiet – GynObs fysioterapeut, mor til to og stifter af Klinik for Kvindekroppen.

Vi tager hul på alt det, mange savner viden om efter fødslen – og som alt for ofte får alt for lidt opmærksomhed, fordi fokus ofte flytter sig lynhurtigt til baby:

  • Bristninger: hvad graderne 1–4 betyder, hvordan heling føles, og hvornår du skal reagere
  • Forebyggelse: mellemkødsmassage, varme hænder/klude og betydningen af at turde give slip
  • Inkontinens: ufrivillig lækage af urin, luft eller 💩 – de forskellige typer, og hvad du selv kan gøre
  • Tyngdefornemmelse og nedsynkning: hvad det er, og hvornår det giver symptomer
  • Bækkenbund: hvorfor det ikke kun handler om at knibe – og hvordan vejrtrækning, afspænding og timing spiller en kæmpe rolle

En samtale, der giver mere ro, mere viden og forhåbentlig også færre “er det bare mig?”-tanker.

👉 Læs mere og book hos Klinik for Kvindekroppen

👉 Følg med på deres fantastiske Instagram

Support the show

Vil du have din baby i hænderne på Mie? Book konsultation (i Sorø) her. Hos os er der god tid. For på den måde kommer vi hele vejen rundt. Mie laver også gravid- og efterfødselsbehandlinger.

Du kan også få din baby i hænderne på Mie på Østerbro. Book hende her. Her er hun en del af den fantastiske QKlinik. Der er ofte længere ventetid, og der er kortere tid til behandlingen.

JAAAAY. Vi har lanceret ny hjemmeside. Nyt navn, ny visuel identitet - men samme gode hjælp i onlinekurser og fysiske konsultationer. Byd velkommen til DuLille.

Følg os på Instagram: @ammehjerne_podcast eller vores baby-profil @easeyourbaby.dk med en masse tips og viden.

Speaker:

Kusser for dig, at der ikke er en formis. En teklis, en having og et eller andet der kan hjælpe til at stå mere så findet. Og der står med en positiv kreditste i hænder og i år. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Vår krop og sjældent har fået bruet blå mærker, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Anderson. Det er mig der. Jeg journalister iværksætter Mor til 2. Og i Amea Podcast, der giver jeg ord til forældre og fag personer, der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et jarn. Der er nemlig ingen grund til, at vi alle løber planet mod den samme mor. Slæ ikke når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er sted, hvor vi deler. Det her er din forløme i forældreskabet. Tak fordi du lytter med.

Speaker 1:

Jeg velkommen til Ander Jande Podcast. I dag er det Mie, der er bag mikrofonen, og det er faktisk ikke sket særligt mange gange før. Men i dag har jeg simpelthen fået ærgen af at have Camilla Hofman Hansen i studiet. Du er fysioterapeut uddannet i 2009, du er mor til to, og så er jeg så heldig at have dig som kollega i FamilySue, hvor mens jeg i hvert fald arbejder for kulkin, så ses vi i frokostolen hver torsdag. Og det er mega hyggeligt. Og jeg er faktisk vildt beæret over, at du har lyst til at gæste vores podcast. Fordi det er ikke mange, vi har haft i studiet nu, der behandler omkring graviditet og efterføvel. Og mange af dem, der lytter med her, har en lille bitte baby. Og der mangler bare sindssygt meget viden omkring efterfødselsproblematiker, og alt det, der følger med at få en baby. Så tak fordi du vil komme, Killa. Tak fordi I må. Og i dag har vi du i hvert fald talt om at få taget en eller anden fin samtale omkring det at have født vaginalt. Og vi holder også væk for kejserslæsen lige i dag. Men i hvert fald det her med at fortælle om, hvad det er, der sker, når vi har født en baby. Og hvad er der egentlig af genoptræningen, vi skal være opspå i den her tid efter. Fordi lige nu, der er der ikke meget at komme efter. Der er en hæling, som mange kvinder ikke aner er der, både fra en moderkage, men også fra værv, som baby er kommet ud fra af muskulatur, som er virkelig er blevet strukket. Og det skal vi tage sådan fint snakke om. Så i dag handler det omkring bristninger og omkring indkontinens. Og vi prøver nogenlunde at holde os til de her emner, fordi det er jo mega bredt det her emner. Jeg ved, at du har en kæmpe passion for at tale om alt for prolapser og nedsynkninger og særlig. Men vi prøver ligesom at holde det sådan lidt forsimplet til de her to emner. Men Cilla, kan du ikke fortælle mig lidt om, hvordan du endte med at være fysierapeut til at stå i dag og være ejer af Klinik for Kvindgruppen.

Speaker 2:

Jeg har egentlig altid synes, det var spændende det her med graviditet og efterfæselsområdet. Det stærede nok særligt for 12 år siden, da jeg selv følte, og havde forberedt mig ekstremt op til fødsen. Jeg vidste alt om den der følel. Og så fik jeg en grad 3B-bristning en af de her større bristninger. Jeg fik et fødselsklip. Og det var en hæling, som du lige sagde, at man slet ikke havde tænkt over i gang. Og jeg havde ekstrem. Og når man står der første gang, det tror jeg rigtig mange kan ikke genken til. Så ved man ikke, hvad der er normalt af, hvor man skal forholde sig til, og man spørger måske lidt i netværket, og alle siger, det gangt og spørg legge, og det gør ondt og 3B-bristning og en stor bristning. Og så var jeg op til at tjek, hvor jeg sådan insisteret på at komme ind, for jeg havde virkelig, virkelig ondt. Og så sagde det, at alt ser bare fint ud, og du er fysioterapeut, så du kan jo bare gå hjem og træne. Så hvor mange der får lidt større pljsninger, og rent faktisk måske ikke bliver tilbudt noget vejledning, så gjorde jeg ikke. Og det mankler jeg, fordi godt nok er fysierapeut, der vidner om rigtig rigtig mange ting. Men det her med bækkenbund, det fylder rigtig lidt på studiet. Så det blev ligesom en indgang til at arbejde meget med efterfølelsområdet. Og det er kun blevet mere spændende, jo mere man dykker ned i det. Og det er jo selvfølgelig et kæmpe felt, der åbner sig bræskning og indkontinens og bækkenbundstræning. Men nogle gange og det er også det, jeg synes, vi skal komme lidt omkring i dag det her med, hvor simpelt det egentlig også kan blive. Og hvor lidt man egentlig kan gøre for det rigtig meget bedre, og hvor meget det kan hjælpe en at få noget roundet viden omkring de her problemstillinger og symptomer, man måtte opleve.

Speaker 1:

Men det glæder mig vild meget til, fordi jeg oplever i hvert fald stadig, at det her område er ret tabobelagt. Det er ikke sådan. Folk kommer og spørgsmål, hvordan går det med din baby? Men der er ikke så mange, der kommer og spørge om, hvordan har du det egentlig? Og nu siger du selv, at du havde en grad 3 bristning. Det betyder jo, at der er flere græder af bristninger. Kan du prøve lige at fortælle lidt, hvad grad 1, 2, 3, 4 egentlig betyder, fordi min opfattelse i hvert fald, når jeg har nogen i forbi klinikken, det er, at grad 1, 2, 3, 4, der er ikke særlig mange, der ved, hvad det er, hvornår de skal tage det seriøst, og hvorfor de egent opstår.

Speaker 2:

Præcis. Altså i første omgang opstår bristningerne jo ofte, fordi et forholdsvis stort babyhud skal igennem et forholdsvis lille hul. Det fantastiske er jo, at muskel kan give sig helt vildt meget, og man er spækket med blødgørende hormoner og alle mulige forskellige danser, der gør, at det her kan gøre. Og bækken båden kan faktisk give sig mere end 200% dens egen længde, og det er der ikke særlig mange musler, der kan. Så vi er jo i stand til rigtig meget. Og det er også vigtigt at få sagt, når vi taler om de her bristninger og græder af det ikke noget. Man skal være bekymret for, når man går ind i en følel og er i gravideten, fordi vi hælder heldigvis rigtig godt. Der er fire grader, og grad 1, det er ofte det, vi sådan kalder overfladskræfter. Det kan være i kønslæger, og det kan være forskellige andre i slimen i forskellige andre steder. Men så snart vi rammer en grad 2, så har vi noget muskelinvolvering. Det vil sige, at vi begynder at være et sted, hvor ligesom hvis man havde en Vringet i Muskel, at der noget muskelvæk, som er blevet påvirket. Grad 3, det er jo den måde, vi brister klassisk fra den sådan bager del af skiden. Nogle kan også godt bræse lidt. Og ned mod end sammen. Og når man er hen omkring en grad 3, der deler vi også den op i noget i nogen grader. Nu ser jeg selv, jeg havde en grad B-bris. Men det er faktisk, hvor meget muskelinvolveringet sammen, der ligesom er til sted. Og i grad 4, der er der fuld overgivning både af den indre og den yder enduskin der. Så de her fire grader er i virkeligheden, hvor stort et område og hvor dybt det går. Når man har fået et fødselsklip, som jeg fik, så er man automatisk over i en grad tobrisning, fordi der er muskelinvolvering.

Speaker 1:

Og jo formentlig også flere græder, tænker jeg, hvis man er over i klippen eller kan det godt bare være en mator. Faktisk kan det godt.

Speaker 2:

Og ofte laver de jo de her klip for at undgå, at det bliver en større grad, der rammer ind i tams muskel. Og det er også meget forskelligt. Selvfølgelig situationen og meget indvørt med de her fødselsklip. Jeg kan huske, at jeg låter. Nu skal det ikke halle om mig, men det var noget, jeg var ekstrem bange for. Det kan jeg også godt huske. Ja præcis. Og i virkeligheden mærker man jo slet ikke klippet. Så det synes jeg også er rigtig fint, når vi kommer omkring det. Og jordmunderne ved jo, hvad de gør, og de laver ikke et klip unødigt. Så jeg også ikke noget, man skal være bekymret for. Men ofte er det faktisk. Prim er en grad to, må det også lidt mere jordmålfølge her med jo dem, der sidder og laver klip med. Men et klip behøver ikke betyde en voldsombristning? Det får at forbygge en større bræsning.

Speaker 1:

Og hvornår er det rigtig smart, hvis man sidder lige har født en baby, og man har fået videre, at man har en grad et, to, tre eller fire. Hvornår giver det meningen, at man skal være lidt mere op på? Selvfølgelig kan der jo være nogle symptomer, man skal være op på. Men hvor er der sådan nogle af grad, når tænker, her, skal I helt sikkert opsege noget professionel genoptræning?

Speaker 2:

Altså, grad 1-bristningerne er jo sådan selv mere overfladske rifter. Det er helt ret hurtigt. Nu i områderne kalder dem også hudafskrebninger. Så det er selv sagt heller ikke noget, man vil gå til at læne med klassisk hudafskretning. Det her med, hvornår man skal opsøge hjælp, det synes jeg, at man burde få hjælp alle fra grad tobrisninger op, burde få hjælp. Fordi det er rigtig vigtigt at tage hånd om sin krop, når man har født. Så hvis man har ressourcerne til det, hvis man har fået en grad tobrisninger op efter, så synes jeg, man burde, hvis man bliver motiveret for det. Så man skal selvfølgelig også have lyst til det selv. Og den hjælp kan jo også bare være lidt til den her podcast i virkeligheden ikke, at man tager hånd om sig selv og lige er opmærksom på, hvad der sker dernet. Så synes jeg i bund og grund også, at man skal overveje op til hjælp, hvis noget føles som om det går mere ondt. Og der kender man jo bedst sig selv. Fordi det her, vi høret utroligt tit, at man ringer ind til hospitalet og siger, at jeg har meget ondt, at sige at selvfølgelig har det ondt. Men bagefter finder de så ud af, at jeg havde mere ondt, end jeg burde. Det kunne jeg faktisk godt mærke. Så hvis man føler, at det her, det føles ikke rigtigt. Jeg kan ikke sidde, jeg kan ikke stå, jeg kan ikke gå, og jeg kan se, at folk omkring mig, de går rundt to dage efter fødselende og de er da lidt ømge. Men jeg har altså virkelig virkelig ont, så synes jeg, at man skal kontakt sit hospital og sin læge, eller sin jomor, og så tjeket, om tingene er okay dernede. Og det må godt gøre ondt. Det gør en hæningsproces jo. Det må kløge og det må svige, og det må brænde og stræme og strække lidt i det. Men hvis man sådan har vedvarende konstant ondt. Hvor længe her end et par dage efter følgen. Altså sådan inden for 48 timer, der synes jeg, at der burde man ikke have konstant ondt mere. Der bør det altså i haldet til ro. Og så kan det være, at man har untgrad og bevæger sig, eller lige kommer til at sidde på det med berøring og sådan. Men den primære hælling forgår jo særligt i løbet af de første to til tre uger, så det er det jo normalt at have lidt ondt, når man bevæger sig. Og det skal bare ikke være sådan en validerende ondt, og noget man ikke kan abstrahere fra. Og man må hjert gerne tage noget smærestillet pærel, fordi det har fået ro på at kunne bevæge sig lidt mere og bevæge sig mere fritt. Gør også, at man egentlig kommer sig bedre. Det sagt skal man ikke bare tage to pandorer for at vokse der ud af, men det tror jeg også de fleste kvinder godt ved. De første to til tre uger, synes jeg, det er meget vigtigt, at man har opmærksom på sin hæd.

Speaker 1:

Det er noget med, der er faktisk 80 procent af første ganskravide som eller gravid eller fødende, der faktisk oplever den her plisning, det er godt nok meget. Det er utroligt, at vi ikke ved mere om det her emne. Er der noget, du tænker, hvis nu du har nogle gravidet inde, er der noget, du anbefaler dem, for man faktisk kan slippe for de her plisninger, eller i hvert fald gøre det så nemsomt som muligt. Ja, altså der er lidt.

Speaker 2:

Det er ikke store stærke studier, men der er faktisk der tyder på, at det at lave lidt mellemkøds massage at arbejde med ved, mens man har gravet og udvide det lidt. Det kan man finde nogle videoer om på nættet eller på vores hjemmeside blandt andet. Længer der nogle videoer til mellemkudsmassage. Med øjnene bled berøring, og så få strukket lidt på været, for at det sådan kan give sig lidt. Og så det her med at arbejde med at turde slip. Og jeg ved at jordmålen er også lidt opmærksom på, også det følge forberedelse at tale om de her plisninger, fordi det er noget, der virkelig kan skabe frygt. Og hvis man ligger bange for en plisning, mens man føder, så holder man jo igen. Og det skal man ikke gøre. Man skal simpelthen lade krøben at arbejde og så arbejde på at kunne give slippe. For det at kunne give slip og arbejde med vederne, kan jo også være med til at forbygge, at man ikke ligger spænder imod, når du måske skal give sig. Og så ved vi også, at jorden er så varme hænder og varme klet er vigtigt. Så jeg plejer at tale til det her, hvis du er utrolig bekymret for en pljæcning, så snakke med din jordmer. Tal med din jummer om, hvordan du har det, får det skrevet ind i journalen, så du ligesom kan parkere den der. Fordi det lyder jo voldsomt med 80%, men som jeg også sagde i starten, så hæler vi vanvittigt godt. Og måske er der også rigtig mange, som slet ikke tænker over det, fordi de aldrig oplever gener af det heldigvis.

Speaker 1:

Så der er i hvert fald både noget at hente som forberedde, og der tænker jeg jo gerne, at mange tænker også, hvordan filer skal jeg komme ned til mit underlev, når jeg også har en kæmpe stor mave. Men det må være noget med nogle spejle og noget forskelligt, der kan gøre det lidt nemmere.

Speaker 2:

Jeg tror ikke, for mange fungerer det at ligge i en sofa, sådan lidt hensængt op med nogle puder, og så kan man faktisk godt komme til, og måske kan man bruge et spejl. Det er en rigtig god idé også at se, hvordan man ser ud andet. Man kan også stille sig ved tojettet med en fod op på toiletet eller en fod op på stolen, eller sætte sig i hukserne udbandet. Det er der også mange, der kan få til at fungere. Så kan man ret nemt komme til, og så kan man oppe fra ligesom bruge sine tommelfinger, og så er det faktisk ofte sådan på den bagste del af skiden, man ligesom skal ind og lave lidt mellemkøds masaget. Og nu tænker jeg, vi kommer tilbage til det, men når man brister og hælder, så kan man jo få noget arviv. Og arviv efterbristning kan godt nyve lidt, og der er dan jo arviv efter alle hællingsprocesser, og det er fuldstændig naturligt, men arv kan godt blive sådan lidt stramt og lidt regelt, og det er ikke sikkert, at man oplever det generelt set, når man er hele, ind til den dag, hvor der pludselig er noget, der skal nærmes og skiden i gang. Så det kunne fx være, når man er klar til at opstre et sammenleje, for nogle af det tidligt, for nogle af det lang tid efter fødsel. Og så mærker man pludselig, at noget faktisk er stramt, og det gør en lille smule ondt. Og der kan man jo lave egentlig samme manøver, som man gjorde graviteten med det her mellemkødsmassage. At man laver lidt, man strækker lidt på sit hæver et helt så synes jeg også, det er rigtig vigtigt, at man når man er hele måske og føler sig klar til det. Det kan være 6, 8, 10 uger efter fødsel, at man lige mærker, hvordan er det dernede. Er der nogle steder, hvor det gør ondt, er der nogle steder, hvor det er stramt. Og så kan man lave det her mellemkursmassage. Så lige hvert hvor det er stramt, så kan man lige lave sådan små strække og trække og cirkulære bevægelser. Og så i øvrigt skal lige huske at sige også at holde øje med sin bristning og holje med sin hæving. Det kan være en god idé at tage billeder af, hvis det er ikke hele tiden og hver tim, men måske ikke sådan lige så stille og hol øje med, at det skider frem, som det skal, så man ikke pludselig får en infektion og feber og sådan i de der tidlige dage efterfølgende, hvor det kan givet noget. Men det er rigtig fint at kunne holde øje med sin brisning.

Speaker 1:

Det er virkelig godt råd, synes jeg, for jeg tænker, at der er mange, der er lidt presset over underlivet her, som bare bløder og hævet. Og det der med, at vi også skal ture videre. Det er vigtigt lige at holde øje med det. Selvom et meget lige pludselig kommer til at handle om baben, så er vores kvinders heling jo endnu mere vigtige, også for at få både for andning etableret og alt andet, der ligesom skal i gang her.

Speaker 2:

Og nu siger du også netop det der med at holde øje og bruges spejl. Det er jo rigtig mange kvinder, som har født, har faktisk ikke særlig meget lyst til at kigge dernede efter føsteren, og føler ligesom, at det ligner et græder og kommer ind til os. Vi laver jo de her interne bækkenbundsundersøgelser, hvor vi spørger om har du selv set det sådan, nej tør slet ikke. Jeg føler, det ligner, et krater. Og der er det faktisk rigtig, rigtig fint, at kigge dernede, fordi i langt de fleste tilfælde, så hæler vi så flot. Og man kan slet ikke se, at der er kommet en baby ud igennem. Så det billede, man har af føselen, hvor det hele give, så er der blod og sådan. Det er slet ikke der, hvor det lander. Så vi bliver så fine dernede, så det kan være rigtig, rigtig godt at holde lidt øje med sig selv, og faktisk også inde, så man ved, hvordan det ser ud, fordi når kvinder siger, at de har forandret, at de forandrer sig meget, og de synes, det ser anderledes ud sig, hvordan så du egentlig ud føringen, det ved jeg slet ikke. Og så er det måske også lidt svært at hælde sammen i skuldd i hvert fald.

Speaker 1:

Ja, og jeg tror jo også, der ligger helt sikkert også meget kulturelt i det, fordi det altid har været så her nom, når du har født børn, jamen, så bliver sekslet anderledes det hele bliver sådan. Der er et før efter her, ikke. Og det synes jeg er virkelig et godt råd, det her med at tage nemsom om sin krop, efter man har født og få den her blik på med sne øjne, at det faktisk godt kan helt rigtig fint. Så det synes jeg faktisk, det er mega kærligt og fint, at det kan være sådan. Præcis. Hvad anbefaler de sådan, jeg kan huske, jeg havde sådan en skylder. Man brugte det bagefter, så det var sådan så jeg gemme, fordi jeg havde mange af mine venner dengang nu en 8 den elste, der synes jeg ikke, man brugt skyldere på samme måde. Jeg kæmpte den i hvert fald og gav den til min. Liges meget gav den videre og sagde, at det her skal du huske. Fordi det er bare ikke noget, man får noget at vide om, hvor dømt det er, hvor ikke særlig rart det at tørre sig med papir, og hvordan det hele bare føles hævet.

Speaker 2:

Men det er en rigtig god point at komme omkring. Det er et af de råd, vi er meget opmærksom på, at give kvinder, der står lige foran fødsel eller lige når de har født. Det kan være brug af den her skyldeflaske. Det der er vigtigt at sige med den her skyldeflaske, det er, at man skal bruge den også næsomt og med omtanke. Man skal ikke gå og skylde sig hele tiden, fordi en bræksning, der bliver skyldet, altså også på tidspunkter, hvor man ikke er på toiletet fx. Og det er der altså nogen, der gør, fordi de har brug for at hold det rent, det er ret svært ved at hele. Men det er nemlig en rigtig god idé, når man har været på toilet, eller mens man tiser, og så lige skylde lidt. Og det er lidt, at sige det, og jeg tror, jeg fik et råd af en venen, som følte lige før mig, og hun sagde, at når du tiser efter, så går ud i badet. På det tidspunkt tror jeg ikke, der fandes skyldeflasker. Så går ud i gadet. Og det er videre lidt det bedste råd, jeg kan huske, at jeg fik. Fordi jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have kommet igennem de første vandladninger, hvis ikke jeg havde haft noget vand. Så det er rigtig fint, at man lige bruger de første par, to, tre, fire dage, hvor man lige sådan skylder, mens man siger, så ikke svir. Det kan også være, når man har afføring, og man lige skylder bære. Så al med måde i forhold til det der skyldflasker, fordi den er fantastisk.

Speaker 1:

Jeg skal den med hjem for hospitalet. Jeg kunne godt forne, at det var ikke noget, man bare. Og jeg havde altså faktisk ikke nogen slæmeplæsninger, men jeg ved ikke, hvorfor jeg så fik den med hjem. Og så kan jeg høre på mange måder, at det er ligesom om det er noget, der er kommet mere ind nu.

Speaker 2:

Og jeg ved, de også at bakke et lille smule af på det, fordi der så er nogen, der har brugt det lidt for meget. Det er bare også dejligt. Det er bare dejligt. Men det der med, man tænker, at det skal være rent, og det skal hele rent, og så skylder hele tiden. Og så kan det faktisk sænge hængen, fordi det skal også have lov til at hele ved vandladning og måske afføring, når man lige skylder. Og ellers er det bare fantastisk. Og det brugeren kan også bruges.

Speaker 1:

Og hvad med de her sådan isspænd og alle de her ting, der findes.

Speaker 2:

Det er virkelig, virkelig godt, at man har i spænd på kø. Eller når man i gravid, kan man være utrolig hæve dernet. Så ellede der kan det faktisk være rigtig dejligt med de her isspænd. Man har ispænd i tasken og selvfølgelig ikke puttet direkte på, ligesom man vil gøre med is på et hævet ledet, så skal man altid lige have noget stof imellem, faktisk, så man ikke butter is direkte på sin ud. Men det vil være hævet i den første tid efter følen. Og det kan være meget varierende, hvor lang tid det er. Altså igen de første sådan to, tre, fire dage, der er det ofte ret hævet. Så det er super godt at komme ned og ligge og få noget i spænd på. Så er der skaber sådan noget ro i området. Det kan også være smært lindrne. For nogle kan den her hævelse godt være der længere tid, og ofte kan det også give noget tyngde ned i underlivet. Så hvis vi sådan lige skal snakke nogle symptomer, der kan komme efter. Føllig så tyngd en af dem. Og hvis man så har ude og gå en lang tur, og det bare det bare virkelig godt, og så oplever tyngd bæfter, så kan det jo sagtens være, fordi der er kommet hævelse til området, som de har brug for at komme væk. Og så er det en rigtig god idé med lidt is, men også at komme ned og ligge, ligesom hvis man havde en hævet ankel, for nu sådan lidt i vej, og så måske ryste lidt, eller bare ligge og aflasse lidt med sin baby ud mod, når man har været ude på sådan en god god tur. For er rigtig godt mod hævelse og tyngde og træk vejret også. Det er utrolig vigtigt, fordi åndrettet sådan bevægelser. Er både sådan, hvad man kan bevægende på bækkenbunden. Det pumper ligesom væsket væk fra kropstammen. Og hvis vi forestiller os den her gravidet krop, hvor de her framet vores omdragsmuskeler pakket sådan helt op under ribenen, og organerne sidder helt op under de at fravet, hvor at baby kan være der. Så er det faktisk ret lang tid siden den derværet, og ondret har bevæget sig frit. Men ånedrettets bevægelser sådan cyklisk ned mod bækkenbunden, er med til at pumpe den her hævelse væk. Det er med til at bevæge bækkenbunden, med til at give noget aflastning til bækkenbunden. Så at komme ned og ligge og få fokus på nogle gode værdtrækninger efter føsningen er rigtig vigtigt. Og det er jo selvfølgelig også, fordi omdrettet er med til at skabe ro på nervosystemet og smidt af på baby og alle de andre ting, så ødrettet er meget vigtigt også til helt fysiologisk, hvor der sker noget i onden i liv, men også til nævnesystemet.

Speaker 1:

Det er en rigtig god point. Jeg kan ikke godt huske den der følelse af, da jeg skulle prøve at bruge min di her frame. Nu er jeg godt nu sidder vi to som fagnører, og ligesom at tænker jeg, jeg var overrasket over, hvor svært det var at få aktiveret det. Og jeg vil sige mange, at nu har jeg jo ikke så mange voksne, som du har i klinikken, men hvor mange, der faktisk stadig ikke ved, nu tænker jeg, vi kommer ind på det senere omkring bækkenbundstræning, men hvor meget de her framer har impact på at få en god bækkenbund. For lidt ligesom som jeg tænker med hæningen, så er faktisk også i fasererne efter, hvor vigtigt det er, fordi vores bænkenbund er jo virkelig dynamisk. Og det er jo derfor, den også er så god til at strække sig, fordi den er så blodholdt i tænker, at der må simpelthen være så meget. Det er simpelthen så fint følende et område, men den er bare brug for at arbejde dynamisk hele tiden for at blive stærk igen. Det er jo bare altså virkelig fint at tænke i hælden. Det er faktisk ikke tænkt den her med selve det her åndedrets fornemmet, så jo også virkelig har så stort et impact, både på at få blod væk for kroppen, men også alleret begynder at tale sætte de her farmer her.

Speaker 2:

Det er det nok det første, man egentlig skal fokusere på ud over. Det er at få aflastet og få tråkket værd dyben ud. Fordi nu siger du lige præcis det her med, at bængenbunden er en dynamisk størrelse, og når vi kalder det en bund, ligesom vi kalder de herframa for mellem gulvet. Så er det en meget ufleksibel størrelse, og det er slet ikke det, der sker derinde. Det er jo undrægt, at bækkenbunden arbejder jo op og ned sådan et stempel. Og hvis man forestiller sådan en helt lækker flydende vandmand, der sådan bevæger sig stille og roligt opad, hvor den sådan poffer sig ind og ud igen, så er det faktisk sådan en at farma at bevæger sig sammen med bækkenbunden. Så det er en meget dynamisk flow, der sker med de to. Så nu ret til den første del af bevægelse af bækkenbunden efter følen. Så må man egentlig godt komme i gang med at lave små sådan pumpek. Nu skal vi også tale om bænkenbundstræning i dag. Men sådan lige ikke gå i gang med en hardkor bækkenbundstræning dagen efter fødselen, men gå i gang med at mærke, at har jeg kontakt til min bækkenbund. Al den dernede kan jeg lave lidt små sådan pumpek. Måske ved det strammeligt i starten, hvis man har en bistning og en susurering dernede. Men det er der lige med at komme i gang, fordi det også skaber noget cirkulation og cirkulation med til at fremme hæling. Så små bitte bevægelser igen, synes jeg nogle gange den her overførbarhed til en forstud angel, hvor de fleste godt ved anglen og så begynder bevæget lige så stille. Det er lidt de samme hæningsprincipper, vi også skører omkring bækken, når man har født. Og så skal lige huske at sige det her med bækkenbunden og efterføssen og bristninger og så let besøg, at det er så vigtigt ikke at være forstået.

Speaker 1:

Det var lige den, jeg havde. Jeg tænkte, at vi mangler forstoppel set om.

Speaker 2:

Så omdåret og forstoppelse. Og væk og søvn og koster og sådan nogle ting er jo i virkeligheden det vigtigste. Men det er fordi. Så er det jo selv sagt ikke særlig ret, når man har en bristing ned i underlivet. Og man mange bliver lidt forstoppet lige efter fødsen. Måske har det ikke fået nok væske i kroppen og virkelig været i en stræks tilsand. Måske noget man ikke på tøjen når få en klys og noget andet sådan afførende. Men mere kan altså godt gå lidt i stå. Man skal også forestille sig, at sammen har været pakket helt op, og pludselig har de alt muligt plads. Dernede. Og det kan være, at man ikke lige lever af sundgrønser og smoothie slænge, man har født. Der kan være rigtig mange årsager til, at kroppen kan blive forstoppet. Og det er bare ikke ret at skulle have en hård afføring til at passere igennem en bækken, hvor der lige har født. Så det er faktisk rigtig vigtigt, at man får første husker væske og værktrækning også med til, at man ser sammen, men så er det faktisk rigtig fint at have noget afførendstående. Det kan være magnet, det kan være movikol. Mange har oplevet at have lidt forstoppelse efter, eller under gravideten også, måske ikke taget noget jern. Der er mange forskellige afførende midler, man kan sige inde i den medicinske verden af magnet og målik altid det, man bruger. Vi herbefæler også magnet, fordi det kan også være rigtig godt, som gravid og tager ekstra tilsky af magnet. Jeg tænker også, du er potentielt som osteopat har en holdning til, hvad I anbefaler. Men endelig her noget afførende stå. Whatever works. Så er det rigtig godt med det.

Speaker 1:

De der ostemeder, man får, når man har følge ikke med en god hvid bold, her godt med forstået.

Speaker 2:

Og så altså svæsker dag, altså alle de der ting, som tør af frug, som også kan sætte gang i maven. Der skal man jo bare mærke efter, hvis man ved, at man har noget, der fungerer. Man må ikke være forstået. Og det gælder altså ikke kun lige efter føsningen. Det er rigtig hårdt for beginbunden at være forstået. Og vi ved, at rigtig mange af de symptomer, man kan opleve i bænken på. Nu skal vi tale om indkontinens i dag, måske skal vi også tale om nedsynkning på et tidspunkt i der hedder underlivsprolaps. Der er det at forstyr på sin forståelse og fordøgelse faktisk al for mega. Både at det ikke er for tyndt, men også især, at det ikke er for hårdt, fordi det kan påvirke rigtig mange symptomer i underligvet.

Speaker 1:

Så man kan sige, at det er sådan lidt et kald ud til de mænd, der faktisk måske høre med, eller partnerne, der hører med i den her podcast, det er faktisk virkelig vigtigt, at både det her med at give væske til omling og mad til omling, men også super meget vigtigt for hæling og få en fordøjelse i gang igen, hvis man forestiller sig virkelig, at de her term skal ned og ligge lige pludselig på deres plads og finde vej, at det er jo selvfølgelig også tager noget tid og lande lige der, hvor de skal. Og der er set nogle af, der også har fået nogle herider. Og hvad der ellers kan følge med sådan et presset system.

Speaker 2:

Og hamoriderne kan jo både komme i løbet af gravitet, og der er så meget pres på, men der er også nogen, der får nogle i løbet af føsen faktisk. For det er så meget pres på. Og den bedste måde at forstyr på en hamoret på, det ved at forstyr på sin afføring. Og jeg ved ikke lige, om vi kommer igennem det nu, men jeg har hvert fald godt lige slå et slag for sådan en turetskammel. Det er også kaldet skide skammel her hos os. Det er meget fler at blive præcis er med til at udrette vinklen i anden sammen, så afføringen meget bedre kan passer. Og hvis ikke man har sådan, så synes jeg, at man skal få den. Fordi at når man har et barn i det øjeblik, man får børn derhjemme, der begynder at kan stå op og skulle nog en håndværd, så skal de alligevel have fat i den. Men el skal man bruge en lille Toiletskand, eller toiletruller, eller en koffet, whatever works, det der med at få benen lidt op. Går rigtig meget for at få passagen gjort nem mig.

Speaker 1:

Og det er jo det, man kan sige, når man får knaget lidt længere op under sig, så går det simpelthen selve endetammen mere muligt for at få det her buge pres ned, som i enetarmen bliver mere lovet ret ned af. Så er ikke sådan lidt findet i skoven i gamle dag. Fuldstændigt det er sådan, vi burde faktisk. Så vi skal til at indrette nogle andre tøjler her i vores samfund. Kamilla, har du mere til pristningspunktet, som nu ser jeg sidder og her og kigger på, når der er noget, du gerne vil sige. Men du føler nogenlønnen af.

Speaker 2:

Jeg tænker faktisk egentlig. Hvis vi bare lige skal med, hvad der er normalt efter føslen. Så er der jo rigtig mange, der kommer til ott års tjek efter følen og få videre det flest, at det mest er normalt. Og det er det faktisk også, ud efter følelsen. Det er okay have lidt symptomer. Og du efter fødslerne. Det kan jo være lidt indkontinens, hvor man ikke kan holde på vandet afføring. Det kan være tyngd gener nok særligt. Kan være lidt ubehag. Og har man gener, hvor de går ud over ens hverdag og livskvalitet, så synes jeg, at man skal opsøge hjælp om det er læge eller en køn op sysioterapeut eller hvad det kan være. Men ellers så har vi jo også i forhold til vores faglighed, så ved vi også, at de første 12 uger efter følgen. Der er det rigtig normalt at have milde gener.

Speaker 1:

Så op til 12 år efter. Kan vi forvente, at lægen ligesom tjeker vores præsninger eller vores underlev på den måde, eller kan vi mere forvente det lige. Jeg tror, det kommer meget and på lægerne, hvor de er.

Speaker 2:

Nogle læger tjeker, mange læger tjeker. Nogle gange, de har jo ikke så meget tid, som vi har som genop psyoterapeuter, og det er måske heller ikke en del af deres uddannelse og tjek for knib og bækkenbundsfunktion. Og ellers er ikke at vejledet i træningen. Så derfor oplever nogle kvinder, at det går lidt hurtigt med de der tjek. Og det er ikke for at ret kritik mod lægerne. Jeg tror lige så meget, at det handler om, at de rammer lægerne har, og den uddannelse, de har til det, som kvinder måske har behov for lige der, du efterfølgende, hvis de gerne vil have tjekke deres bækkenbund. Ik helt matcher. Så ja, jeg tænker, tag til dine læger og få spurgt ind til forskellige ting. Og så hvis der er noget, der fylder, og så ved, at der findes en fysioterapeut med det speciale, hvis ikke man helt får det, der er lige der. Og så fortælle dine læge også, at det findes, hvis ikke lægen ved det. Megan. Fordi vores faggruppe er ikke så kendt derude endnu. Men jeg synes, vi har et meget vigtigt arbejde. Det må jeg sige.

Speaker 1:

Og jeg tror også bare, det her med, at vi i hvert fald ved, at der findes noget andet, og det ikke altid, vi skal tage læns fuldde ord for, de simpelthen lavet. Mange tror jo, fordi vi har så lidt kontakt til vores underlev, at så er alt fint. Og der skal vi i hvert fald være op til, hvis vi oplever nogle af de symptomer, du nævn her. Så det synes jeg i hvert fald at godt sagt videre til, at man selvfølgelig skal have noget hjælp, hvis man bliver ved med at have nogle symptomer. Skal vi gå videre til indkontinens? Det synes jeg. Hvor mange kommer her i klinikken, og at du oplever, at der har indkontensproblemer.

Speaker 2:

Det var et godt spørgsmål. Det er mange. Det er mange. Og nogle gange er det deres primært symptom. Og andre gange så er det sådan lidt bi til det, de egentlig kommer for. Man kan jo godt komme her i klinikken, og har fået kejsersligt. Følge ved kejsersligt vil jeg heller sige. Fodet er jo ikke altid det helt rette ord for det. Som oplever indkindens. Man kan være gravet, kom på grund af scener i graviteten oplever indkontinens. Så jeg vil sige, jeg tror, vi er godt omkring 70% af dem, der kommer, som har en kontinens på et tidspunkt. Og måske det ikke hver dag. Men ofte og så kan det være ved trambolin, eller det kan være, når de hoster nyser. Men det kan også være, at de egentlig har det okay, indtil de lige rammer indvivus sammen med deres familie og børn, og så den begge bund bare ikke mere.

Speaker 1:

Det hører jo også tit. Så man kan sige, at det jeg tænkt i hvert fald er, at der er nogen, der kommer, fordi der er et øget pres for kvaliteten. Så har vi den her periode, hvor jeg tænker, at det er okay at lægge lidt efter fyssen. Hvæn er det okay?

Speaker 2:

Jeg tror, vi skal tilbage til de der tolv uger tid, og hvis vi stadig har lekage efter tolv uger, så vil jeg tænke, okay, det vil jeg gøre noget ved. Og man sige, hvis vi skal tale, jeg nævner lige, hvad indkontinens er, fordi nu vi taler som fagpersoner om, at vi er godt skærd. In kontinens er lekage. Ufrivillig lekage. Og det kan være for urin, det kan være for luft, og det kan være forføring. Fordi vi har en beginbund, der gerne skal kunne slippe, når man skal have vandning, men vi har også en bækkenbund, der gerne skal kunne holde, og et underleve der gerne skal kunne holde, når det ikke er tidspunkt til at kunne give slippe. Så vi har det her indkinnens, og vi har forskellige former for indkontinens. Vi har det, der hedder stressinkontinens, som er en kontinens, der opstår, når der kommer pres ned. Det kan være et akut, altså host lys, det kan være løft. Det kan være, at man pludselig kommer ud og løbe og oplever, så kunne man ikke holde. Det kan være et hop, grin, hvor der kommer pres ned på bænken. Det er det, man kalder stressinkontinens. Så kan man også have det, der hedder øg inkontinens. Og nogle gange er det bare øch, hvor man oplever det her pludselige trang. Nu skal man tisse, og det skal bare være lige nu. De fleste og rigtig mange kan kende det, og det er altså ikke kun gravit så fødselsrelateret. At man kommer ud af bilen eller er cyklen og skal tise. Og på vej op modløn, der kan man næsten ikke forestille sig, hvordan man skal gå ind på tallet, og det man står med øglen, så bliver man virkelig stresset. Nogle kan holde, nogen kan ikke holde. Det kalder man øk. Øk indkontinens, hvis ikke man kan holde på det. Og der er faktisk også mange, der har en blanding af dem. Og så er der også nogen, der har det, der hedder efterdrop. At lige når de har været på toiletet og rejser sig, så kommer der lige lidt. Det kan være på bretet, det kan være i trusl, eller lige når man gik ud fra toilettet og nø, så var det sådan hårdt, hvad var det for noget. Så det er også en form for indkontinens. Der er også nogen, der oplever det, der hedder syden, eller hvor det ser af sig selv. Og det kan nogle gange være lidt svært, fordi det kan være udfløjt, det kan være forskellige andre ting. Men det er også en ting. Og jeg tror, det er noget det, som der ikke taler særlig meget om, hvor kvinder, hvad det er for noget, så ender de jo med at gå med et indkontinens vind, måske, hvilket også er en rigtig god løsning. Men måske finder så også en anden løsning på det. Og man kan sige, at det gode ved indkontinens og bækkenbund og beginbunds træning er jo faktisk, at langt langt de fleste, faktisk helt op 70 til 80 procent kan enten få det bedre. Eller faktisk helt fjerne deres symptomer med bekgenbundstræning, hvis man oplever indkontinens. Det her er noget, der virkelig er forsket i. Så det ved vi rigtig meget om. Og jeg synes egentlig også et godt budskab i forhold til det her med indkontinens, og bækkenbondstræning skal være, at der faktisk ikke mange muskelgrupper, man kan træ så lidt med så stor et impact?

Speaker 1:

Men det giver jo sindssygt god mening, når det også er virkelig relateret til vores åndedræt. Så det er jo bare noget, der skal fungere genom hele dagen. Det er jo ikke det samme som vores lovmuskel, eller hvad nu det skal være, at vi kan træne rigtig hårdt. Det er jo virkelig noget, der skal kunne fungere over hele dagen. Er der nogle grupper af indkontinens, som I har bedre succesret med end andre.

Speaker 2:

Er der en, der sværere og jeg synes faktisk, at de fleste former for indkontinens er rigtig godt. Det er lidt forskelligt, hvordan vi også arbejder med det, fordi i det her med øret indkontinens fx, der ved vi faktisk helt konkret, at hvis man skal kunne undertrykke tangen, så kan det være rigtig godt at lave et langt kni på sådan 15-20 sekunder, at man lige stopper op, hvis det var foran hoveddøren, hvor mange oplever det, at man lige stopper op og laver et længere kni på 15-20 sekunder. Der lige et pas tid til, at man kan undertrykke trang, åbne døren og så måske komme ind på tojettet uden at blive stresset af det. Og så er der også noget mentalt, der foregår, når man pludselig oplever sig pludset trængt. Og så er det, hvis man har haft en kontinens, hvor man simpelthen ikke kunne holde, så bliver man usikker, utryk og stresset over det. Så den mentale ting spiller selvfølgelig også ind.

Speaker 1:

Det må være enormt en validerende at have den her øsk indkontinens, ting af, hvor mange holder sig faktisk mere til hjemmet, end de overhovedet har lyst til.

Speaker 2:

Det kan nemlig blive en meget sociald barrier også, om man kommer ud, og også hvis man oplever den her hyppige tilsætning, og man hele tiden har brug for at vide, hvor der er et toilet, og hvis man så også oplever indkontinens, så kan det virkelig være noget, man kun tager hen på de legepladser, hvor man ved, der er toilet, eller man kun går ud i stedet, hvis man ved, hvor der er toilet, eller så skal jeg bare ikke bede om at komme med. Men i forhold til det her med øk og succesretten, så er vi jo ret stort succes, hvis kvinde kan knibe 15-20% eller undskylde sekunder. Så det her med, når vi tester kvinder i klinikken, så tester vi fx et har du øret en kontinent, så ved jeg, at når jeg skal teste lige om lidt, så er det meget vigtigt for mig at teste, om du kan knippe længere tid, at du har det her udholdende knip for eksempel. Så hvis man kan det, så synes jeg jo også ret stor. Og det er den også, hvis man får ikke en forståelse for, måske også bare lytter til den her podcast, og det var det, jeg havde. Det kan jeg faktisk godt lige se mig selv i at prøve lige det med de der 15-20 sekunder knep. Og så allerede der har man måske redskaber til at kunne holde og klare den.

Speaker 1:

Og hvis man kan det, hvis man lytter med og faktisk godt fornem, at man kan holde 15-20 sekunder. Hvad er så en god strategi at gøre her fra? Vil man så kunne klare sig selv faktisk i forhold til?

Speaker 2:

Det vil mange kunne. For så et bliver opmærksom på, det er ting, og nu har jeg faktisk også en specifik strategi, og så forhåbentlig virker det. Det virker jo ikke for alle, men det virker for rigtig mange. Og så får ro på, at man ligesom bliver bevidst om, at det her kan jeg faktisk godt. Det kunne være en god idé at øve det 15-20 sekunders kneb, så man også ved, okay, det her kan jeg godt. Så næste gang det opstår, så prøver jeg lige trække, forro på den mentale del, slap af min mave, så jeg ikke også preser ned mod blæden, når jeg står, der er lidt stresset. Og så laver jeg det der kræftige knib, hvor jeg ligesom gør alt, hvad jeg kan ned fra 15-20 sekunder. Undertrykker tangen og så stiller roligt for åbnet dør. Det vil virkelig få rigtig mange. Så synes jeg jo, at i forhold til succes, der er jo nogen. Det kommer også lidt andet på, hvorfor man har en kontinens, fordi hvis det er en svag bækkenbund, så vil det ofte hjælpe og træge sin bækkenbund. Men der er også nogle af dem, der oplever en kontinens, for det kan være en nedsynkning af underlivsorganer, også det, vi kalder underlivskrolaps. Jeg er ikke super glad for året underlivsprolaps faktisk, fordi ordet prolapse er sådan lidt intimiderende for mange, og de skulle prolapse og klassisk ikke noget, man har særlig meget gode erfaringer med. Men i virkeligheden kan rigtig har langt de flest jo slet ikke nogle symptomer af det, men det kan være det her med, at organerne er kommet lidt længere ned i skeden, og synger lidt ind mod skiden, og så kan det være rigtig svært, uanset om man har en stærk bækkenbund, og ligesom får fat. Og så findes der nogle andre ting, man kan gøre ved det. Men f eksempel er det også rigtig vigtigt, når man oplever indkontinens, og det synes jeg også er lige vigtigt at komme omkring i det her med, hvad man kan gøre, at man sikrer sig, at man er tilstrækkeligt tømt, når man tiser. Fordi i hvert fald, hvis det er en kontinensvedning. Fordi hvis man har tisset, og faktisk, måske gået lidt stærkt, man har måske en baby, der ligger i græd. Det kan også være, at man har den her nødsyn, så der er noget rin, der gemmer sig lidt sådan lille lomme, og så kommer man op, og så ligger der lige en slat resturin dernede. Så er det rigtig svært for begin på nu og se på stærken af hold. Hvis man så sikrer sig, at man bliver tømt, det kan man gøre ved lige at blive siddende lidt ekstra på tojettet, trække dybt. Man kan prøve at rose lidt. Man kan flytte sig rundt på den en bal eller den anden bal, og så kan man lave det, der hedder voiding, og man lige rejser sig, ryster lidt og sætter sådan igen. Og er man nu en af dem, der oplever det der eftertrøb, så er det ofte også en strategi, der vil virke. Så det her med at sørge for god tømning, det sammenhold med fx bækkenbundstræning. Det gør rigtig, rigtig meget for ind kontinent.

Speaker 1:

Og hvad sige nu her synes jeg altid, at man hører meget om de der knipeøvelser? Og nu har vi allerede været lidt indkring, hvad det også vil sige at have en top og en bund i sådan omkring helt det her med vores kove. Hvad med de her, der har mega stram bækkenbund? Der jo faktisk mange kvinder, der ikke ved, de har det efter føslen, og den der fornem sig af, at de kan faktisk ikke helt mærke, om de spænder op eller giver slip. Hvordan starter I med at få den her? Altså, for jeg tænker selvfølgelig starter meget af det ved bevidsthed. Men hvad gør vi ved de her? Altså går man ind også at selv ser de her gruppe her.

Speaker 2:

Ja, det kan man godt. Jeg tror, det er en mere bevidsthed omkring, hvad det egentlig er, at man gør. Fi nu nævner det her med opspændt bækkenbund, så tænker jeg lige to vej et hvordan træner vi det, og den anden del, at det faktisk også kan give en kontinens. Så vi har lidt en tendens til at tro, at når vi har en kontinens fx, så vil det altid være relateret til en svag bækkenbund, der skal trænes. Og så kan man bare ellers køre dig løs med knigelser, og det virker ikke. Det er der så måske også en årsag til. Så det er meget vigtigt. Den bliver godt, den kommer lige tilbage til om øjeblik det her med, hvordan vi gør ved bækkenbunden, når vi skal træne den opspændt. Men opspændt kan give besværge et enkontens, svag bækkenbund kan give indkontinens, nedsynkning kan være årsag til en kontinens. Så er der faktisk også noget med slim hænderne, der kan være. Altså disponeren faktisk for indkontinens. Og kvinder, der har født, kvinder, der ammer, er lavet på hyster også ofte lidt det, vi kalder atroferet slimer, så lidt slimer? Det kan også også påvirke vores risiko for indkontens. Så det er jo noget, der stabiliser sig igen, når hormonerne lige så stille stabiliser sig efter følen. Og det er klassisk også noget, man oplever efter overgangs alder.

Speaker 1:

Er det så den her, der egentlig, sådan de her slim hænder, skal de være lidt så selv efter igen de her 12 uger, eller hvad sådan?

Speaker 2:

Det er godt spørgsmål, fordi det kommer lidt and på, at man armer. Fordi omling er med til at holde lavet hysteret niveau i slimanden eller i kroppen generelt. Så de kvinder, der ammer, vil faktisk have lavet østogenev i al den tid ammer. Så der plejer vi at sige så de nye tre måneder efter amestop, hvor hormonerne lige så stille begynder at stabilisere. Så nogen er jo hurtigt til at også at få menstruation. Man laver østogen er også en af årsagen, simpelthen ikke får menstruation efter følen. Derfor kan man jo godt blive at lige ved, det er der jo også. Det kvinder, der er blevet. Men det er bare faktisk sige, at efterfølgen, går der tre måneder klassisk, hvis ikke man er, hvor kroppen ligesom finder tilbage til sig selv igen. Men alt den tid, man armer, der vil man altså stadig være lavet på estogen. Og for nogle er et problem. For andre, så er det slet ikke et problem, men det kan også være noget, der giver lidt smært ved samle, f.eks. det svin, eller brænder ned, barjer er lidt nedsat med de der slimehinder. Og det er altså noget, man kan gå ind og arbejde med at behandle på, og hvis man støtter de der slime hænder nogle forskellige preparater, man kan finde på apotiget, så kan det måske i virkeligheden være det, der gør, at man ikke har lekage mere i forhold til indkontinens. I forhold til bækkenbundstræning, så er det mega vigtigt i det øjeblik, vi snakker kneb og knebeøvelse og bækkenbundstræning. Og huske, at et kneb er en kontraktion, altså hvor vi samler bækkenbund, men det er også den afslappende fase igen. Og det er vigtigt at huske, at det knebber en træningsøvelse af begge dele, fordi man kan faktisk netop knippe for meget. Det er der ikke mange kvinder, der ved. Og nogen har fået vid, at de har en svag bækkenbund og svag kneb. Måske ved deres 8 års tjek, men der lå man måske helt stresset med en baby, der græd, og første gang der var nogen, der kigger der ned, og man var faktisk ikke særlig afslappet. Så måske var den der bækkenbund allerede lidt opspændt. Og så kan man ikke udvikle særlig meget knippekraft lige der, ellers at man ikke nået og give slip igen. Og så er det jo ikke sikkert, at man nødvendigvis skal hjem og lave 500 kniber om dagen. Det er der jo ikke nogen, der skal lave så mange kneb, men det er der nogen, der gør. Så man kan godt knippe for meget. Så det er rigtig vigtigt, at man husker at spænde op og give slip, og så også vide, at åndrættet er en meget vigtig faktor i det der med at kunne give slip. Så vi kan godt, hvis man har en opspændt bækkenbund, kan man godt behandle den manuelt. Og for mange vil det have rigtig god effekt. Men jeg synes også, det er meget vigtigt at kigge ind i, hvad det er, hvorfor er du opspændt, fordi det så kun, at de går ud i døren og gør samme strategier. Stadig ikke trækker vætgt eller bevæger de at farme, eller stadig måske det at gå spændende maven. Kan også være noget, der faciliter til, at bækkenbunden bliver opspændt. Jamen, så er det lige vedt, at man har behandlet den der bækkenbund. Så tror jeg, man skal kigge lidt mere helt kropsoriseret på, hvorfor er det den der bækkenbund er spændt. Er det fordi, man har haft en traumatisk fødseler, fordi man er knippet for meget. Er det fordi det går lidt ondt, eller tænker man bare ikke over det. Rigtig mange kvinder tænker slet ikke over, hvor meget de egentlig spændker, og sådan de bliver bevidst om det. Så er det egentlig fint bare lige at fortælle sig selv. Nu giver du lige slip. Så man en dærtrækning, både indrørd og udrænning, så vil bækken bundt for det mest også give slip. Og så det er det bedste, hvor man har mods med bækken bund i værktrækning, og så kan man lave nogle strækkevelser for det også happy baby. For eksempel er der mange, der kender nu smideren bare liv, så kan man selv syge den, hvis der er. Kan man det ikke lave med sin baby derhjemme? Det er en rigtig god afspændingsøvelse for bækken, også man har tæng.

Speaker 1:

Er det egentlig herinde på jeres hjemmeside?

Speaker 2:

Der ligger faktisk i vores hjemmeside er der en helt underside med øvelser. Der ligger rigtig mange forskellige afspændingsøvelser. Og der har vi også lavet en lille fin en på halvandet minut, for hvordan man kan lave dem sammen med sin baby. Fordi det er det der med, man ikke skal tænke, at alt skal foregå, mens baby sårer. Både begonbundstræningen, men også i forhold til afspændingen. Og hvis vi lige skal runde her med bækkenbundstræning, så er det vigtigt at få en stærk bækkenbund. Altså bækkenbånden, hvis vi lige skal sige sådan lidt om den, så er det en muskel, der er ca. 1 cm tyk, som sidder hele vejen på inde af vores bækkenkler. Og igennem det kvindige bækken er der jo tre huller, der er andet sammen, der er skider, der er urinrør. Og det som bækkenbunden gør så fint, når man kniber det, at den lukker ligesom af, den kniber bag fra bag fra modet og frem mod kønsten, og så laver ligesom knægt på de tre rør, der går ned igennem. Og på den måde kan den forhindre læka. Også i forhold til, hvad hedder det luft afføring selvfølgelig. Så skal man jo også kunne give slip, når man skal føne en baby, men man skal også kunne slippe, når man har sammenlej. Og har man lige født, så kan det godt være rigtig svært at give slippen, der skal noget op, og underligvet kan føles enormt fremmed. Så det er også en god idé igen det her med at kende sig selv og øve sig i at slappe af. Og måske også selv lige have været ned og mærke, så man er tryg ved at få berørt dernet igen. Ja så skal jeg selvfølgelig også kunne slappe af ved afføringen også det, der er så vigtigt. Og så er det synes jeg også lidt vigtigt at sige, at når man skal træne sin bækkenbund, så er det meget vigtigt, at her bækkenbund, man får fattig. Jeg er ikke så glad for ordet korrekt, men hvis man gerne vil træne sin bækkenbund og i virkeligheden kniber alle andre steder, og det er ikke så meget bægenbund, man får fattig i dem, så får man ikke træne den muskel, man gerne vil. Og der er faktisk rigtig mange kvinder, som har tendens til at bruge deres lov og balder og mave. Og indlov, når de kniber i bækkenbunden og hold vejret, så er det bare så rigtig svært for bækkenbunden at aktivere sig. Så det der med at være sikre på, at det sker i bækkenbunden og ikke andre steder. Og så plejer vi ligesom at sige, at man skal knippe bagfra, som skulle man holde på noget luft. Der er nogen, der får lidt mere ud af at knippe forfra eller i hvert fald. Nogle, der mærker det også lidt bedre forfra, eller omkring skeden. Og det er også okay. Hvis man nu har afførings en kontinens eller svært ved at holde på luft, så synes jeg, det er vigtigt, at man kan mærke knippet bagfra, for ellers er der i hvert fald kontaktendretning der. Men at knippe bagfra, så man skal holde på noget luft, og så er det egentlig også ganske fint, kun at knippe sådan et lille knib 25 til 50%. Man ikke altid tænker, at det skal være kræftigt. Og der må godt ske lidt i maven, man skal bare ikke selv tænke, at knippet sidder i maven. Så knep bag fra, skal man i hvert fald kunne, så når før man har skabt kontakten, så kan man begynde at træne den. Så hvis man ved, hvad det er for en muskel, så kan man begynde at lave lidt forskellige former for beggebundstrædning.

Speaker 1:

Og hvordan kan man, hvis nu, for jeg tænker mange af dem her, der også har svært ved det. Hvordan kan man? Er der et eller andet, hvor man kan tænke over, at nu tror jeg, jeg har fat i den. For det kan virkelig være svært for mange at finde ud af, om de har den.

Speaker 2:

Ja præcis. Jeg synes faktisk et af. Når vi tester kvinderne, så ligger de jo på brikken, vi bare ikke bøjler alt det der, og så bærer vi dem knippe, hvor vi bare observerer. Og for langt de fleste, hvis man nu selv spejl der ned, så kan man lige se, at ballerne løfter sig opad og ind mod skiden eller ind mod kroppen. Så det er faktisk meget nemt at se kneb. Så jeg tænker, hvis man er et tvivl, lægger ned på ryggen, benene op eller fødderne i underladet, så knæden er oppe, og så lige kigge med et spejl og så prøve at kneb bagfra, så se om du kan se, om det bevæger sig. Hvis man har svært ved at skabe kontakten, så kan det være en god idé at have lidt facilitering dernede. Det kan være, at man bruger et håndklæde, man ruller sammen, så man ligesom har noget kontakt, så kan man bedre mærke, man kniber. Så du sætter ligesom på sådan et håndklæde og får en kompression op eller sådan et tryk op. Lille bløt samlede håndklæde, så vil jeg sætte det fra kønsten hen moderne. Og langt samt præcis. Og det må ikke gøre ondt. Det skal være rart, men for mange kan man mærke den her facilitering. Og i forhold til vores hjemmeside, så ligger der sådan en skab kontakten, hvor vi guider i, hvordan man kan mærke sin beginbund, mens man fx sidder på sådan et håndklæde. Så der er rigtig meget vejledning at finde. Hvis man stadig ikke kan det, så synes jeg, at man skal overveje at opsøge en gønnops fysioterapeut. Så er det jo spændende med bænkenbundstræning, at vi ved, at det virker. Vi ved, at det virker, mens man gør det. Så der er også noget med at tænke ind i at få nogle gode livslange strategier omkring det her med bækkenbonden. Og det der også er lidt interessant ved den, at vi ved ikke, hvilken form på bængenbundstræning, der virker bedst. Så når man kigger på alle studier, der tester bængenbundstræning, så ved, at det virker at træne sit bækkenbund. Der er ikke rigtig én retning, der virker bedst. Og det er måske også fordi det er individuelt. Er man nu en af dem, der har læka ved hos nys, så er der også noget med timing, altså for hurtigt af bækkenbunden. F.eks. hvis den kommer på, efter man har lyst. Så er det en god idé at træne de hurtige knep. Så bænkbunden kan arbejde på mange måder, som du også sagen, så skal den arbejde dynamisk, den skal kunne forlænge sig, den skal kunne strække, men den skal også være hurtig, at den netop kommer på hurtigt, og så timnet altså in et nyt host, og så skal den også kunne være rimelig udholdende, at den kunne holde længere tid. Det er også fx lidt relevant i forhold til det der med øjne, og så skal den egentlig også være stærk. Der kan jo være voldsomet kræft på, både når der kommer et nyt host, men også hvis man lige pludselig rammer en periode med virus og hoste, eller opkast for den sags skyld. Og der ikke særlig meget kan passet af bengebund, så giver den op. Jo stærkere den er, jo længere tid kan den holde i den her sene også. Så styrke udholdenhed og hastighed er rigtig godt at træne. Og hvis man er i tvivl om, hvad man skal træne, så træne det hele. Og det ligger da også et program til ind på vores hjemmeside. Og det er altså nok at træne måske 5 minutter hver dag. Og så, som jeg sagde, det her med at tænke det livs langt. For nogen fungerer det at knippe hver gang. De står ved et rødt lys. Så længe man sørger for ikke at knibe. I København kan det blive til rigtig mange knip. Ude i den på den jyske hædel, ikke så mange knib. Så der er noget med at tænke ind i, at man ikke kniber for meget. Så hvis det er det, der fungerer, eller når man bøster tænder, eller mens man fx sidder og ammer eller giver flaske, kan det også være et godt sted at knippe. Og så tænkte jeg med liggende knib ikke altså forrende for at have en stærk bækkenbund, hvis man fx gerne vil løbe. Så der er også noget med at træne den op til altså noget progression i. Hvad er det egentlig, jeg skal kunne med min bækkenbund. Fordi det går måske fint at klik her knippe, men det så kunde jeg rejser mig op, så kommer alle organerne ned på bækkenbunden, præcis som en håndvægts. Og så er det pludselig en anden på, så det er også godt at få trænet i siden og i stående, og så indkorerer sin bækkenbund i sine belastninger. Og her er det meget vigtigt, at man får de her livslange strategier. Så vi plejer altid sådan at sige, i starten, så prøver knib hver gange, du løfter baby. Og lad os sige, at du gør det 50 gange på en dag, og bare husker det halvdelen af gange, jamen, så er der måske lavet 20 gode kneb. Kneb du hoster, in du hoster, inden du lyser, og inde du måske griner, så man lige så stille og fortæller den der bækken på, det her, jeg gerne vil have dig til at arbejde igen. Og så giver den lidt kærlig opmærksomhed, og så husker at give slip igen. Men så har man de der livslange strategier, og er man en af dem, der bedst fungerer i et træningscenteret? Jamen så tager den med der i træningen integrer den, når der kommer låt på. Og så tænkt på også at trække været, mens man kneber, så det hele ikke foregår med. Fordi så har beginbundet rigtig svært ved at holde imod, hvis ikke den er stærkt nok.

Speaker 1:

Det giver rigtig god mening. Jeg hører altid, at folk glemmer de der knep. Men er det ikke også sådan, at jo mere vi får gjort noget, endnu siger ikke nødvendigvis i starten, men jo mere vi får koncentreret om det, og jo mere så arbejder længere og længere i de forskellige led. Så hvis vi bliver ved med at være aktiv, så bliver den jo også ved med at være stærkt så af kniben mindre vigtigt, hvis vi fx laver mange, træner meget med kædlepills eller alt muligt andet mobilitet, dynamisk styrketræning. Der er der jo virkelig store krav til, at bækken bundde på det hele. Så jeg tænker vel også, jo længere tid vi har det bedre, jo mindre skal det vil være en del af vores bevidsthed. Elvordan tænker du?

Speaker 2:

Ja, for mange. For mange skal man se det lidt som en genoptræningsproces. Ligesom hvis man er blevet operet i knædet, så ved de flest det godt, det er en god idé at genoptræne et par måneder, to tre måneder. Måske får man den da betalt via det offentlige, sådan et forløb, og så derfra går man jo bare ud og bruger sin knæ. Og så skal det også være med bækkenbånden, så man ser det som et genoptræningsforløb. Men der er jo nogen, der får lidt større føskelsker, lidt større bræstninger, hvor bækkenbunden ofte vil være det svagste led, og det er en lille bitte muskel. Så når man står og svinger en kæmpe bæl på 2030, 50 kilo, så kan det godt være, at man skal tænke, man helt rask og funktionel bænkbund, den kommer jo på sig selv, og det er jo det, man gerne skal fordre i de tre måneder, man måske træner den op. Men det kan bare godt være, den ikke helt stærkt nok til det. Så der vil jeg sådan tænke, at hvis vi ved, at bækkenbundstræning virker, mens vi gør, så for ikke få den indlig, mens man så træner med de der kækkel. Det er sagt, så skal man fx ikke løbe 5 km og knippe sin bækkenbund i alle 5 km. Så der er noget med at tænke den ind, hvor den er tænkt til at komme ind. Og den skal komme på, når der kommer et tryk ned mod bunden, en belastning ned mod bunden. Og der er det rigtig godt at træne den. Så det er lidt at lave win-win. Det skader ikke. Der er ingen birkninger ved bækkenbunds træning, ved mindre, man kommer til at træne for meget. Så hvis man når der til, hvor man ikke skal tænke over det mere, den er bare med, jeg kan så ikke lade være nu at knippe, fordi det er blevet så stor en del af mig, så synes jeg, man er rigtig langt. Og det er sagt, så skal man heller ikke dårlig særlighed, og det er heller aldrig forcent at gå i gang. Så hvis man ikke gjorde det lige efter fødsel, og nu er gået fem 10 år, så kan man tage de tre måneder der. Så sagt, så er der ikke mange muskel, der responderer så hurtigt på træning, som den gør.

Speaker 1:

Og nu tror jeg egentlig, at du fik svaret ret fint på mit spørgsmål. Jeg lige sådan vil have her til sidst, fordi vi skal også snart til at rundt af, så folk også har lyst til at lytte med her. De her styrke, som man kan sætte op i hvad det hedder op i underledet skiden her. Det er vi egentlig, det er ikke verdens bedste løsning, hvis du siger det her med, at man i hvert fald ikke skal gå og knippe hele tiden.

Speaker 2:

Der er sikkert mange holdninger til de der ikke. Jeg tror ikke, jeg kender mange inden for vores verden, der er særlig begejst for dem. De er ikke særlig funktionelle, og der er faktisk også rigtig mange kvinder, der er en lille smule åbne, også lige har født. De kan slet ikke holde dem op, og så bliver det faktisk ikke en særlig stor sygoplevelse for dem. Og så ser vi bare alt for mange kvinder, der er for opspændt i deres bækken bund. De har svært vigtigt slip. Så hvis man har en bækkenbund, man gerne vil have til at kunne arbejde dynamisk. Så er der intet dynamisk over de der ikke. Så jeg er ikke særlig begejset for dem. Jeg kender ikke mange, der er begejst for dem, så skal man sikkert nok kunne finde nogen, der ud, der har haft god effekt med det der ikke. Men det er ikke der, jeg vil bruge min tid og energi og penge. Okay. Tak fordi.

Speaker 1:

Jamen jeg synes, vi skal til at røne af. Men du har du noget, du lige har brug for at afslutte her til sidst. Eller føler du, du har.

Speaker 2:

Jeg synes faktisk, det er synes, vi er kommet godt omkring. Jeg kunne godt tænke mig sådan lige at slutte af med at sige, at det er jo ikke farligt at have indkontinent, så man skal heller ikke stoppe med at bevæge sig, fordi man drøbber. Der er også nogen, der løber og har en lille smule drøb, og så stopper de med at løbe, og der skal man også opveje op imod, hvad det giver en at løbe. Så hvis man har det godt, og det føles godt, så er det ok. Grår med tiser i bokserne, så synes jeg, at man skal gøre noget ved det, men det er ikke farligt. Det er et tyme tom på, at noget måske er lidt svagt. Og så husk, at alt er bedre end ingenting. Og så husk at give slip igen, når man har trænet.

Speaker 1:

Lad at blive de sidste år for i dag. Tusind, tusind tak, fordi du lige havde tid til at gæste os. Og jeg er sikker på, at der er rigtig mange af dem, der lytter med, der får en større bevidsthed omkring deres underbliv. Måske lige har lyst til at kigge til det. Og så også være lidt mere klar over, om de faktisk har brug, eller i hvert fald at have lyst til at komme i gang. Fe bare virkelig godt gig på den lang. Det er såg. Tak du kom. Tak.

Podcasts we love

Check out these other fine podcasts recommended by us, not an algorithm.

Loven Om Tiltrækning Artwork

Loven Om Tiltrækning

Frederik Rehder Fuglsang
Ramt Af Stjernerne Artwork

Ramt Af Stjernerne

Kristina Trolle