#56 Tre greb, når forældreskabet føles overvældende

Hvornår føltes hverdagen sidst lidt for tung? Ikke fordi noget var “galt” – men fordi det hele bare trak i dig på én gang.

I denne episode uden gæst deler jeg tre greb, jeg selv bruger, når forældreskabet og hverdagen begynder at føles mere styrende end støttende. Greb, der ikke handler om at fikse noget – men om at tage energien hjem igen og stå lidt mere stabilt i det, der er. Og som kan være en virkelig god måde at starte det nye år på.

Vi kommer omkring:

• Hvordan fælles mål kan skabe retning, når hverdagen føles kaotisk
• Hvorfor taknemmelighed ikke er en kliché, men et konkret redskab. Og en teknik så du kan gøre det på 30 sekunder om dagen. 
• Hvorfor du skal blive klogere på dine egne mønstre – uden at gøre dig selv forkert

Episoden er til dig, der står midt i forældreskabet – med baby, større børn eller begge dele – og som har brug for noget, der er lavpraktisk, ærligt og muligt at tage med direkte ind i hverdagen 🎧 Lyt med, hvis du har brug for at finde lidt mere fodfæste – også når det hele larmer.

Transcript

Velkommen Og Formål

SPEAKER_00 0:11

Kusser op for dig, at der ikke er en brug genet. En tjeklæg, en hav. Der er et eller andet der kan hjælpe til at stå mere så findet. Og du står med en positiv kreativstæme og i øgen frem. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Vår krop og sjældent har fået bruet blå mærker, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Anderson. Det er mig, der er. Jeg journalister iværksætter Mor til 2. Og i Armeer Podcast, der giver jeg ord til forældre og fag personer. Der på den ene eller anden måde ved en helt masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til, at vi alle løber planet mod den samme mor. Slæ ikke når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er sted, hvor vi deler. Det her er din forløme i forældrerskabet. Tak fordi du lyder med. Jeg ved, at det ikke kun er mig, der nogle gange føler mig overvældet af forældreskabet. Jeg har væmt så mange kvinder, så mange mænd, så mange familier, hvor det at få et barn, virkelig kan være en livsomvældtende oplevelse. Og det er jo også bare ligesom det skal være. For selvfølgelig er det en oplevelse ud over det sædanligt at skabe et lille mennesker og skabe en familie. Men nu ved jeg ikke med jer, men nu her lige på den anden side af juleferien, hvor det både har været jul og nytår, der har jeg i hvert fald og flere af mine vindere ramt op til flere murrer, hvor det langt henvejen har følge sådan lidt hårdt at stå i. Det har inspireret mig til at lave den her episode, hvor jeg sidder alene bag mikrofonen, og hvor jeg vil dele med jer, hvordan man bedst muligt prøver at se fremad holde optimismen være i det, når man synes, man for alle år sidder fast i subedagen. Personligt har jeg ligget med influenza siden den 27. december, og simpelthen stort set hele juleferingen. Det er altså en voldsom oplevelse, når du har to tumlinger. Samtidig her min mindste er syv, så hun kan jeg jo ikke begegnes som en tumling mere, men lad os bare sige det sådan der er gang i hinanden. Det her med selv at være syg at have to børn, og holdt ferie, og alt er lukket. Og der i forvejen været mange stimuli og alt det her, så kan det bare føles som en virkelig, virkelig lang ferie. Og det er jeg sikre på, at nogle af jeg også har tænkt. Nu er der jo mange hjertbyter med, der kun har en baby, men det ændrer ikke på, at det stadig er en kæmpe livsomventning. Eller at have sine partner hjemme, lige pludselig her en juleferie, kan også igen være noget, der gør, at tingene skal gøres på en anden måde end den rutine, man ellers lige har fået bygget op med sin baby, eller hvad det nu kan være. I hvert fald, så synes jeg, at vi alle sammen kan bruge nogle rigtig gode råd til, hvad vi gør, når vi står i en eller anden situation, hvor vi virkelig føler, at lige nu føler jeg, at det er omstændigheden, der styre mig, og ikke mig, der styre omstændighederne. Derfor skal vi snakke lidt om nogle af de teorier eller metoder, jeg selv bruger, fordi jeg har om nogen forsøg, at prøvet alt i forhold til at være presset i forældrabet. Men det, man kan sige ved, det er, at der er en meget høj tendens til at opleve stress, hvis du simpelthen, som jeg sagde før, føler det her med, at det er omstændigheden, der styre dig og ikke dig, der styre omstændighederne. Det kan lyde simpelt, men det er det faktisk ikke, fordi hvad gør du, når du står med en grædende baby, et barn, der ikke trives, et parforhold, der flyver og møden på dig, hvor det ikke er enige om noget som helst i sådan lang juleferie. Og hvor du bare på en eller anden måde, kender vi det ikke alle sammen, man bliver opslugt af situationen. Men på en eller anden måde, sådan føler, at man giver noget af sig selv væk, fordi man mister følelsen af eller viden om, hvad det egentlig er. Man har brug for, hvad det er, man mærker, hvordan man vil ønske så være. Og lige pludselig så ser man bare sig selv som sådan en somb, der render rundt og prøver at gøre alt muligt, der passer nogenlunde ind. Jeg har selv lige haft den igen, selvom jeg har øvet mig meget på det i snart 8 år siden jeg fik min datter. Nogle børn er jo selvfølgelig lidt at blive overvækket af end andre, men der er altid et eller andet, hvor vi alle sammen kan have brug for at gøre noget, der hjælper os til at holde balancen. Og der kan i hvert fald sige, min mand og jeg, vi er blevet tvunget til at finde vores veje i det her. Og jeg synes alligevel gennem så mange år, hvor der har været så meget pres på, så har vi alligevel lært et eller andet, og der er nogle af de ting, som jeg rigtig gerne vil give videre til jer. Fire så altid den her podcast, skal være en forlømme. Og det kan godt være, der er nogen af jer, der står med jer første barn, det kan også være, at I står med jer andet tredje barn og i lytter. Men det her måde, der er altså faktisk nogle ting, vi kan gøre for at prøve at tage vores egen energi hjem igen for at prøve at være bedre eller være mere i det, vi står i, uden at lade rive ned eller rive med af det. Så derfor skal vi forvide nogle forskellige små øvelser, I kan lave derhjemme. Og det bliver relativt kort og hurtigt, men til gengæld håber jeg virkelig, at der er noget af det, I kan bruge til noget, fordi det betyder rigtig meget for mig i hvert fald de her elementer. Så noget af det allerførste, som min mand og jeg, vi har implementeret det til nytår. Nu kan man jo gøre det nu her. Men det er simpelthen, at vi sætter også nogle fælles mål. Vi sætter også simpelthen nogle i det her tilfælde 2026 mål. Hvad drømmer vi om kommer til at ske for vores familie og for os i det her år? Det er en sindssygt god øvelse, fordi det sørger faktisk lige for, at hvis vi bliver i korpet, eller holder det i korprets rødet, og lige at legne jer her i førspåret. Så hvad er det egentlig, I drømmer om? Det kan først og fremmest lede nogle ret gode snakke, eller foranled i nogle ret gode snakke. Samtidig med, at det også sker i en form for retning, og det giver det også lige en indikation af, hvor I egent er. Det kan jo være mange ting, man drømmer om. Men det her med at fx fortom, er det egentlig et reelt mål for os? Og er det et fælles mål, vi har, at vi skal sikre trivsel for vores baby, hvis man har en baby, der græder meget. Er det et fælles smål, vi har, at vi skal have en baby, der sover, eller et barn, der sover mindst syv timer hver nat. Hvad er det? Det er meget lidt ved at bare lige sige, men i stræk, hvad ved jeg. Hvad er det for nogle fælles mål, man har som forældre og som partner. I vores tilfælde har det handlet og de her fælles mål, vi har sat i år, har handlet om, jeg skal have min mindste i skole nu, så det har blandt andet været i hans situation. Altså det her med at få en skoledreng i trivsel. En glade skoledreng i trivsel, for han er glade med børne have nu, så det her med, at vi har begge et fokuspunkt på nu, at det her er noget, der skal gå godt, når han skal starte skole er det noget, vi har valgt at prioritere i år. Derudover er det sådan ting som at få et ryteligt hjem, hvor alting har sin egen plads. Det er også et mål for os. Så er det at komme endnu stærkere ind i vores parforhold med endnu større gensidig forståelse for hinanden. Det er også et fælles mål. Og sådan har vi lavet en liste der ned af på syv mål, har vi i år. Og det er virkelig bare noget, som lyder så simpelt, men som virkelig kan give en god, sådan et godt fælles fundament at stå på til at starte året. Og det kan også hjælpe er lidt med sådan at pegle der ud af i løbet af året. Det er okay, man lægger nogle andre på. Men prøv, hvis man laver dem her, og man kan lave den nya aften, det synes jeg er rigtig sjovt, så tjek op på det til næsten nyt år, okay, hvor noget vi faktisk af vores mål. Har vi nået vores mål, og hvilke mål sætter vi os for det kommende år. Det er lige en. Og det handler jo bundet grund om, at det er rigtig vigtigt også at sætte sig konkrete mål, fordi på den måde, så begynder vi lige så stille at gode vores sind til, at arbejdes hen i retning af de her mål. Hvis vi hele tiden bare laver sådan noget diffus noget, vi skal også have et godt familiel, så bliver det sværere for dit hjerne at finde ud af, hvordan den arbejder så der hen imod. En anden ting, som jeg vil anbefale alle at lave, det er at lave takkrokken. Takkringen er simpelthen dig, der har et syldsklad stående, så har du en postsætlæggende ved siden af en ordentlig bunke og en kulven, og det står altid lige der. Din opgave, det er så simpelt. Hver eneste dag, der skal du skrive en ting på en af de posts, som gik skidt godt. Eller hvis du er rigtigt skids, så bare noget, der gik nogen. Noget dårligt. Noget, som du tak nemlig for i et eller andet omfang. Det skal du gøre hver eneste dag, og hver søndag aften, der tager du simpelthen og klikker låret af den her sylds, og så kigger du simpelthen, hvad er gået godt i den her uge. Jeg kalder det for takklen. Og når du så har kigget på ugen, så læser du over en større kruge, og så kigger du simpelthen på den på noget, hvor skiftet, så vil du se, hvor mange ting, der egentlig lykkes for dig i løbet af dene. Når du ikke står med et barn, så plejer man også at sige, at det her, det kan man lave sådan, at man skal lægge en, bare en enkelt sed i for en uge. Hvad gik rigtig godt i den her uge, hvad du tak nemlig for i den her uge. Fordi så vil du til nytts aften så stå med 52 fantastiske sædler om ting, der faktisk har lykkes for dig. Men jeg synes, vi skal have det med i endnu mindre bider, når vi står med baby. Fique, altså dene, de kan virkelig føles lange. Så man siger, at danene føles lange, årene føles korte, men dermed er der bare sprog for, at vi i hver eneste dag husker at fejre de små ting, der rent faktisk lykkes for os. Så tak krokken kan altså være super god at implementer. Og vi har jo en helt episode omkring taknemmelighed her eller flere faktisk. Fordi det at huske at være taknemmigt virkelig og bare være sådan, okay, det er jeg virkelig glad for det her. Det har faktisk nogle helt lavpraktiske, psykologiske og fysiologiske effekter på os som er ting, vi gerne vil have. Når vi står her i presset situationer med vores familiesituation, vores babyer. Og også selvom det kører for os, så er det, at der give det ekstra god energi, at du husker at være taknemmelig for det, der lykkedes, og det du har allerede. Og så har vi den sidste. Det er noget, som jeg arbejder rigtig meget med, og det er noget, som jeg ved, at mange andre også har rigtig stor gavn af at arbejde på. Det er det, som jeg kalder mønsterkiggerten. Det er faktisk et rigtig dårlig navn for en kigger at kigger ud, men det der er min pointe. Det er at kigge på dine egne mønstre. Fordi, som jeg ligesom sagde i starten. Det her med, hvad kan man sige, altså, kigge på, hvordan du selv stiller dig i relation til forskellige udfordringer, du står i. Fordi det, man ved, det er, at du kan ikke kontrollere alt omkring dig, men du kan kontrollere den måde, du selv stiller dig i en given situation på. Det vil sige, at du formår at skifte dit mindset til at prøve at kontrollere alt uden for dig, til at kontrollere, hvad der foregår inde i dig, når du oplever det, der sker uden for dig, så tager du faktisk din egen kræft hjem. Det vil sige, at du lige pludselig begynder du faktisk at igen have kontrol over tingene, og du ikke oplever det omstændigheder, der styre dig, men du oplever lige pludselig, at du er faktisk er i stand til at observere omstændighederne, og derefter reagerer på dem, men ikke ligesom mærke det. Så det her med at kigge på sin egen mønster i relation til, hvordan håndterer jeg det, når mit barn igen ikke sover om natten. Okay, jeg gør sådan her. Jeg ved, der er så mange, der oplever udfordringer med, at deres partner håndterer, når børnene grader om natten meget anderledes, end de fx selv gør. Nogle kan blive sure, nogle kan blive passive. Det kan være meget forskellige. Jeg selv er sådan et sombi agtiglad om natten, men ekstrem rolig er en af nog sag, også selvom jeg ikke føler det inde i nødvendigvis. Vår min mandande er meget mere effektiv og hurtigt om natten. Men igen det her med at prøve at se sig selv lidt ude fra. Prøv at se på din egne mønstre, se, hvordan du håndterer de forskellige ting, og så prøv at nøje sig med at tage dig det egentlig bund af grund. Prøv at lade være med brug alt for meget energi på at styre de her ting uden for dig, i hvert fald til en start. Og du vil opdag, at lige pludselig, at det der med sådan at skulle fokusere på dig selv. Det er rigtig svært, men det er også mindre frustrende, fordi der kan du i hvert fald gøre noget. Jeg sagde høj til mine partner på et tidspunkt til min mænd. Jeg har her med her med stoppet med at være tankelæser, det vil sige, at jeg reagerer kun på alt, hvad der bliver sagt højt. Og det lyder sådan lidt ondsvagt, måske, men jeg tror, at særligt mange kvinder nok kender det her med, at vi er hele tiden tidskridt foran. Og tror, vi ved præcis, hvad der kommer til at udspille sig lige om lidt. Og jeg har også tit haft ret ved at sige. Men der også efter, jeg har sænket parderne, og egentlig bare holder alting på min egen bane halvdel. Så har jeg opdaget, at nogle gange udspiller tingene sig faktisk ikke helt så bøvlet mere som dengang, hvor jeg føler, at jeg er styr på det hele inde. Så for mig har det virkelig, det har haft mange gode effekter det her med, at jeg udelukkende kigger på mig selv. Og så tager jeg simpelthen derfra. Fordi det på en eller anden måde, det føles meget mere empowering, og det kan godt være, at man nogle gange giver køb på nogle ting, man vil ønsker, at gjort anderledes, men nu, når du begynder at tage ansvar for dig selv, at så vil menneskerne omkring det også på sigt forhåbentlig begynder at tage ansvar for dem selv, og så kan I begynde at tale fra det sted. Det var det, som jeg vil dele med jer i dag. Jeg håber virkelig, at I alle sammen får et helt fantastisk år 2026. Nu er det i hvert fald i gang. Det kan vi ikke ændre på. Ligesom vi heller ikke kan ændre på, at dane bare går der ud af, så derfor kan vi altså lige så godt prøve det bedst ud af det. Og det siger jeg som en, der har ligget med influenza hele julefærgen, og som på trods af børnene er store. Jeg har jeg kun såret tre timer i foregårs og to en halv time i nat. Så vi satser ben hård på, at tingene lysner. Og jeg vil bare sige, at jeg ved i hvert fald godt, hvad det vil sige. Og stå i omstændighed, hvor det er lidt, og lad sig rive med, lad sig opsluve og langt hen og vejen egentlig også være drug i det. Men I må endelig skrive podcast male, hvis I har nogle spørgsmål. Vi vil også rigtig gerne lave nogle amser i gang imellem. Så I skal nemlig bare stille og spørgsmål. Så skal vi nok at sæt i det koncept her i det her år, som vi lige har startet op i. Så må I bare have en rigtig diglig dag og vil det.