#65: At vælge solo-moderskabet med Natasha Bülow

Hvordan er det at træffe beslutningen om at få et barn alene?

I denne episode taler jeg med Natasha Bülow om at blive selvvalgt solomor – om længslen efter et barn, overvejelserne før beslutningen, og hvordan det faktisk føles, når man går en anden vej end den, man måske altid havde forestillet sig.

Vi taler blandt andet om:

• hvordan Natasha nåede frem til beslutningen om at få et barn med donor
• hvilke samtaler hun havde med familie og venner, før hun gik i gang
• de fordomme, der kan være forbundet med at blive mor alene
• hvordan hun har fået arbejdsliv, selvstændighed og moderskab til at hænge sammen
• og hvorfor det kan være afgørende både at bede om hjælp – og at huske at tage imod den

Det er en samtale om mod, ansvar, familiekonstruktioner og om at vælge sit liv aktivt – også når det ikke ligner den klassiske fortælling.

Hvis du kunne lide denne episode, er den også oplagt at sende til én, der overvejer at gå donorvejen – eller som bare har brug for at høre, at familier kan se ud på mange måder.

Mere om gæsten: Natasha Holst Bülow er 36 år, solomor og indehaver af virksomheden Bülow Kommunikation. Hun bor i Ebeltoft med sin søn, der er 2,5 år, og hendes virksomhed er 6 år. Kombinationen af de to gav hende idéen til at skabe en podcast, der stiller skarpt på, hvordan vi får vores karriereambitioner til at gå op med vores liv som mor. Podcasten hedder Bizz & Baby, og her taler hun med vidt forskellige kvinder om, hvordan vi hver især balancerer barsel, baby, børn og business. 

Transcript

Velkomst Og Podcastens Ramme

Hanna Nørager 0:11

Justig går det op for dig, at der ikke er en brusning. En tjeklæg, en hav. Bare et eller andet, der kan hjælpe til at stå mere suligt for fødderne, for du står med en positiv krøvitste i hænderne og i årne. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Vår krop og sjæl har fået bruet blå mærker, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Anderson. Det er mig, der er nær. Jeg her iværksætter mor til to. Og i Armeer Podcast, der giver jeg ord til forældre og fag personer. Der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til, at vi alle løber planet mod den samme mor. Slæ ikke når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er sted, hvor vi deler. Det her er din vorløme i forældreskabet. Tak fordi du lytter med. I dag har jeg en gæst i studiet, som jeg skal have en sindssygt spændende snak med. Det er en samtale om et emne i relation til at få børn, som jeg ikke selv har oplevet og mærket på egen krop, men som jeg tror, at vi alle kender nogen eller har nogen omkring os. Der har oplevet gået igennem erfaret, hvad man nu skal kalde det. I dag har jeg en 36 år kvinde i studiet. Hun bor i æbletoft, hun er selvstændig, og så er hun solomor. Hun har nemlig søvn kalde på to et halvt år med sig selv eller med en doner, og det er et valg, hun har truffet, og som hun nyder glæderne ved i dag sammen med sin søn. Jeg skal i dag tale med den her kvinde om de overvejelser, der har ligget forud for, at hun blev gravid, og hvordan det så har været at blive mor og alt det, hun har oplevet i den periode, der er gået både før under og efter. Velkommen til Natasha Holst Byret

Natasha Præsenteres Som Solomor

Hanna Nørager 2:13

skal du have. Jeg er så glad for, at vi kan have den her samtale, og ikke mindst, at det lykkedes rent tekniskt. Det er præcis.

SPEAKER_00 2:22

Det er jeg også glad for.

Hanna Nørager 2:25

Det er lidt sjovt. Der har bare sådan et snestorme i dag, og derfor kunne du ikke komme her hen til mig på CHILA fra AbleTop, og derfor tager vi den simpelthen via nogle meget gode mikrofoner, men fra hver vores del i landet. Og man skulle tro, at sådan to kommunikationspersoner synes, det var en leg, men det var det ikke. Nu er vi her, og velkommen til, jeg har glædet mig virkelig meget til den her samtale. Natasha. Hvis du forstå der, og havde besluttet, at det her er noget, jeg gør. Jeg skal have i drn, jeg gør det selv. Hvilken følelse var den mest fremtrædende i dig på det tidspunkt, da du tog den beslutning.

SPEAKER_00 3:14

Jeg tror, det var begejstring faktisk, som var den mest sådan præsen følelse. Og nervøsitet, måske også en lille smule. Men jeg var virkelig begejstret over, at nået der til, tror jeg i min proces, fordi det er jo ikke en beslutning, men bare sådan lige træffer hen over natten. Det er jo en beslutning, som man tænker over i lidt længere tid, i hvert

Beslutningen: Begejstring Og Mod

SPEAKER_00 3:40

fald for mit eget vedkommende. Det tror jeg da de fleste gør. Det gør man måske uaget, om man gør det selv eller sammen med en partner. Men i hvert fald, så var jeg sindssygt begejst over at jeg træffed den beslutning. Der er noget der til.

Hanna Nørager 3:56

Det kan jeg virkelig godt forstå. Det er jo en følelse af total empowerment. Det her med, okay, nu er det det, jeg gør.

SPEAKER_00 4:03

Ja, præcis.

Hanna Nørager 4:06

Det er også lidt syret. Ja, det kan jeg godt forestille mig. Og hvad er det egentlig, jeg har en idé om, hvad der ville gøre, at det var syret for mig, men hvad var det, du sådan synes, var sådan det mest anderledes ved det i forhold til, hvordan du har forestillet dig, det skulle være?

SPEAKER_00 4:22

Jamen, jeg tror, jeg har jo. Jeg har jo ligesom altid gerne vilt have børn. Og jeg har jo altid forestillet mig den der klassiske fortælling om, hvordan det ville være for børn, og hvordan hvordan hele sådan rytmet omkring det at få det der barn, ville være. Så det der med at tæfte den der beslutning selv. Så var jeg bare. Det føles bare anderledes på en eller anden måde, og på samtid føles det meget hjemmeigt, fordi det jo noget, jeg havde tænkt på tit, at jeg gerne ville have. Så det var bare. Det var syret, fordi jeg stod der uden at have den der mand, som jeg havde forestillet mig, jeg skulle have. Og alligevel så var jeg så lykkelig, som jeg havde forestillet mig, at jeg ville være. Men det var bare lidt syret, fordi det jo. Det var jo bare noget andet end det, jeg havde tænkt mit liv skulle være det mening. Og ikke på en negativ måde, men bare det var sådan et vildt spring at tag en anden retning i forhold til den der meget traditionelle måder at få børn på, som de fleste jo forestiller sig, at de skal have børn på.

Hanna Nørager 5:32

Jeg kan sagtens forestille mig det der med. Det er sådan et helt. Det er jo et nyt brud i forhold til den fremtid, du så havde forestillet dig for dig selv også. Altså når du netop. Men ved måske, at jeg vil gerne have børn. Jeg har fx altid vidst, at jeg gerne være bedstemor en dag, og så var sådan okay, så skal jeg også have nogle børn. Jeg har forestillet mig mere omkring, hvordan det er at være bedstemor end at være reelt mor. Men hvad var det så? Hvad var det for en proces, du har været i, fra at du har stået med den her følelse af sådan, jeg vil gerne have børn. Men har sådan en helt normativ, kulturelt indgrået tanke om. Det kommer så nok til at ske i den her kernefamilie form, til at du beslutter, nu gør jeg det selv. Det skal være min donor. Det her skal være mit barn, og så gør vi?

SPEAKER_00 6:20

Ja, altså jeg tror først og fremmest, så har jeg også altid, jeg har jo egentlig gerne vil være rimelig ung mor. Og det blev jeg ikke. Men jeg tror, min mor, hun fik mig, da hun var 22, og vi kommer tit til at forestille os, at vores liv på en eller anden måde kommer til at se ud som vores forælders liv. Så jeg har altid tænkt, at skulle være ung mor. Og det blev jeg så ikke. Og det passer man egentlig også fænge, fordi jeg

At Omskrive Drømmen Om Familie

SPEAKER_00 6:45

har lavet mange andre fede ting i de der 10 år, da så gik fra 22 til 32. Men da jeg så. Da så var blevet 30 og 31, så havde jeg min daværende kæreste, og jeg var gået fra hinanden, og han havde et barn. Så man kan sige, at den der drøm om det der familie liv var bare mere præcent end nogensinde før, fordi jeg også var blevet det ældre. Og derfor begyndte jeg bare ligesom en proces omkring, hvad gør jeg så. Og fandt jo ud af, at jeg ikke var afhængig af den mand nødvendigvis for at skabe ligesom den fremtid af det liv og den familie, jeg gerne vil have. Så det var rigtig meget det, der foregik inde i mig i starten. Og så begyndte jeg jo at trykteste det på mine venner og min familie. Trik teste forstå på den måde, at jeg begynder simpelthen at tale hørt om konceptet og være solomor med doner og finde ud af, hvad de egentlig syntes om det. Og jeg lavede også en del sådan research på faktisk donerbørns trivsel og sådan noget. Så jeg prøver virkelig at klæde mig selv på, og også have sådan nogle meget åbne og ærlige snakke med min familie og mine venner og vinder om. Hvad jeg kunne forvente af dem, fordi jeg jo ikke var naiv omkring det faktum, at det godt kan være en smule hårdt at få et barn selv. Og uden at fra legde mig noget ansvar, for jeg var jo godt klar, hvis jeg fik et barn selv, så var det jo mit ansvar. Men jeg havde stadig ikke brug for at finde ud af. Du ved, hvad jeg ligesom forvente af dem omkring mig i den sammenhæng. Og da jeg så ligesom havde været igennem venner og familier og sådan noget i et år, tror jeg faktisk, at jeg tænkte over det, talte om det, læste om det. Så kunne jeg bare mærke, at jeg bliver nødt til at komme videre fra det. Jeg havde egentlig ikke truffet beslutningen, men jeg forestiller mig det lidt ligesom, hvis man i et par beslutning. Det er jo så sindssygt en beslutning. At man kan aldrig være helt klar, vel, fordi man ved ikke, hvordan man skal være klar på. Så du kan føle dig klar, men det sidste step er jo ligesom bare at gøre det på en eller anden måde. Og det er det samme, når man får et barn selv. Så mit sådan næste step, det var jo så at tilfærde i altså i læge. Og det få det der sundhedsfærlige perspektiv på hvad er processning og hvordan gør man. Og så ligesom bare gå i gang og fandt jo også ud af, at der var rimelig lang ventet tid. Så rullede jeg mig ligesom ind i sådan i den der fertilitets del af det.

Fra Tanke Til Handling: Research Og Støtte

SPEAKER_00 9:30

Og så kørte det bare?

Hanna Nørager 9:33

Det er jo netop på så mange områder. Den helt sådan naturlige proces, som jeg er. Jeg har været i et parforhold og fået med min partner, min ægtemand, som er den der, okay, nu gør vi det s. Og man har stadigvæk skid grønne grise, og man tænker, og nej, hvor lang tid tager det, og man begynder at læse i mit tilfælde om cyklus og sådan nogle ting, hvor du skal selvfølgelig research mere, men det er jo. Det er jo to fuldstændig allignede processer, hvor du har jo bare også gået til. Det er på sådan en rigtig kommunikationsmåde netop med, du har researchet, hvordan er trivs med donerbørn og alt det her. Og det kommer jo også af. Det skal vi nemlig også have en snakke om, for du har så mange perspektiver og niveauer af din historie, synes jeg, som jeg tænker, at andre, der lytter med også skal få glæder af enten om dig selv har stået i en lignen situation, eller overvejer det måske. Men det her med, at du er uddannet in for kommunikation, du har også din egen podcast, der hedder Bis og Baby, at du har dit eget kommunikationsbyrå, Bylig Kommunikation. Så ud over at du skulle beslutte dig for, at du var klar til at blive mor, og du er klar til at gøre det selv. Så du jo også finde ud af, hvordan gør man det som enet forsøger. Særligt som en selvstændig enet for søver. Det er jo også et særligt game faktisk. Men ikke vi snakker om, hvordan du sådan rent praktisk har fået tingene til at fungere, fordi det er også meget inspirerende, så tænker jeg på. Både da du lavet den her runde på et års tid med familie og venner, men også efterfølgende og måske også andre steder. Har du mødt nogle fordøme over for det, valg du har træffet.

SPEAKER_00 11:17

Altså, nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg bevæger mig åbenbart i akokam, tror jeg. Men altså, jeg har oplevet enkelt gang, men det var ikke sådan direkte til mit ansigt. Det var igennem. Altså, det var sådan noget anden hånds viden. Det var der, der gav udtryk for en meget stærk holdning til min beslutning i forhold til du ved, at det var uetisk, og at hedder det. Hvordan skulle det ikke gå, når jeg også var selvstændig, og jeg skulle også tænke på, at det hærge institutionernes opgave at opdrage mit barn. Altså alle sådan ting, som var super, synes jeg jo underlig. Fordi at det ved jeg ikke. Det er jo bare så langt fra min virkelighed. Altså fordi. Jeg tror, jeg tror meget, at det her handler også om, hvad man selv kommer. Altså min baggrund er sådan, at min mor og min far gik fra hinanden, da jeg var helt lille, halvt andet eller to eller sådan noget. Og så møder de jo være især i og for flere børn og sådan. Og så bliver som min mor og hendes æksmand, fordi de er så blevet skældt, men som er faktisk mit lille brød. Det lyder så roligt. Men min point er egentlig bare, at jeg kommer også af en familiekonstruktion, som er meget på krydset tværs, altså hvor jeg allerede fra helt lille fandt ud af, at genetik er én ting, men det er egentlig ikke det, det handler om. Det handler om relationer, og det handler om at vilde hinanden, og drage omsorg for hinanden og elske hinanden og bygge noget op sammen mere, end det handler om genetik. Så det er ligesom det fundament, jeg står på, sådan altså helt menneskeligt. Og så kommer de der andre ting om oven i det med, hvad andre. Hvad måt andre så

Donorbørn, Fordomme Og Relationer

SPEAKER_00 13:05

mene om det. Men man kan sige, at faktisk er jo bare, at det er jo det, jeg vokset op i, så på den måde at man meget nieranceret og åbent i min familie. Og jeg har også nogle venner og venner, der er det samme. Jeg har venner, som også har benyttet sig af doner. Men på andre baggrunde end mig, kan man sige. Og det betyder jo også bare, at hele den der doner snakk var en, vi havde haft flere år i forvejen, men bare ikke på mine vegne, men på nogle af de andres vegne. Så jeg tror, jeg har mødt den altså. Du ved, snakken en krovne fordøme, men aldrig sådan til mit ansigt.

Hanna Nørager 13:44

Det er altid noget af folk, de har plid til det. Der var så lige en enkelt der også, der havde en masse stærke holdning. Det må bare være så voldsomt og opleve, når man sidder der med sit barn. Der er skabt på baggrund af kærlighed, på baggrund af bevidst valg, på baggrund af, at man er klar til at modtage et barn, der er elsket, og som det er det der udgangspunktet for det. Jeg kender en anden solomor, som decideret og sagde, at jeg kommer til at gøre det her selv, for jeg vil ikke have en anden ind over det. Simpelt, jeg vil ikke have en partner ind over. Det er, så ved jeg, at der er succes, hvis jeg gør det her, at det skal ikke forklummer sig et eller andet ude fra kommende. Eller sådan det jo så, hvis man har en partner, men det der med, at en anden energi, en anden person, der kan gå ind og have så stærke holdning til noget, der betyder så meget for en. Hun havde så helt sikkert også nogle forhold i baggers og ægtskab, som nok også har gjort, at hun har den tanke, ikke også. Men det er jo faktisk en ret vild følelse af tilvalg, som de her børn må opleve. Fordi det er jo om noget. Det er jo virkelig besluttet, at jeg skal have dig.

SPEAKER_00 14:53

Det er jo et kæmpe stort ønske, der går i opfølgelser, og det er planlagt virkelig til punkt at brække ud over selve færditetsprocessen, for man ved jo aldrig, om man kender, hvor lang tid det tager og sådan noget. Men ja, altså det er jo. Der er ikke noget hårdsag i hvert fald over de børn. Det er da i hvert fald ikke det er der ikke. Og så tror jeg også bare, at når man træffer sådan en beslutning, så forhåbentlig så står man jo meget stærkt i sin egen overbevisning om, hvorvidt det er den helt rigtige beslutning at træffe, både på ens egne vegne og på det der kommende barns vnej. Og jeg håber virkelig på, at andre i samme situation heller ikke bliver rystet af det. Fordi jeg kan mærke, at det der sker nogle år siden, ikke hvor der var gravid. Så bliver mere bare sådan du ved sur eller vred og sådan, og jeg tænkte, at Gud var det unikseret, og er det sindssygt, men man ved jo godt, at der findes den slags mennesker, som ikke er sådan er nysgerrig, og hvorfor og spørger, for det må man jo gerne være, vi vil gerne tale om det, vil gerne forklare og sådan noget. Men de der fordomme møder man jo alle steder, og lige meget hvordan man venner drejer det, selvom der jo flere og flere kvinder, der får børn selv. Men på trods af det, så er det jo stadig en minoritet at gøre. Man putter jo sig selv ind i en minoritetskasse. Og alle minoriteter er jo en eller anden grad udfordret af nogle typer af mennesker rundt omkring. Og det må man ligesom bare dile med at leve med, fordi det er sådan, det er. Jeg håber bare på, at man jo har den der modstandskraft inde i sig selv. Fordi at man har gentænkt det. Det er jo ikke bare som sagt en beslutning, man har truffet hen over natten.

Hanna Nørager 16:39

Og du så har hele din familiebase rundt om dig, som du så har. Nu ved jeg også, at du er flyttet fra Aarhus, og du er flyttet til Abeltoft. Jeg ved ikke, om familien har spillet en rolle i det.

SPEAKER_00 16:52

Det gjorde det faktisk ikke. Det er så blevet sindssygt lægt af årene ved at sige. Og jeg har aldrig næst lyst til at flytte fra igen, for jeg synes, det er fantastisk. Men det var faktisk ikke bevæggrund for at flytte som sådan. Det var det ikke. Men jeg trænger bare til noget, der var lidt tættere og mere nært i virkeligheden end Aarhus. Jeg sagnet bare providen lidt og var sådan lidt. Ja, lidt træcstør byen. Og så har jeg

Flytning, Nærhed Og Bedsteforældre

SPEAKER_00 17:20

jo bare fundet ud af nu har boret her et år, ikke, hvor mega lækkert det er at have de der bedste forældre i samme by. Altså i tænker jeg særligt når man er alene, men vel også, hvis man var to, ikke er jo dejligt at kunne få hjælpe.

Hanna Nørager 17:33

Det er en kæmpe gave at have nogle. Alle mine bedste forældre er sådan 50-50 minutter væk. Men til gengæld er de godt spredt ud over sjældent, så de er til at komme i kontakt med alle sammen. Det er helt sådan noget. Jeg tænker, vi skal have en snakke omkring hele det her med, at inde du fik Kald, som jo så er en stor vuggestud dreng nu går ud fra.

SPEAKER_00 17:57

Ja, han er fra mig 23, så han bliver jo tre i år.

Hanna Nørager 18:01

Ja, okay. Så snart på vej over børnehaven. Jeg kan jo allerede mærke sådan koldsviden løbe af mig med tanke på, den influenza sæson, der er, al det råskesyg, der har været, og alle verdens viruser, der har været i omløb her i den her vinter og det her efterår. Og så har vi dig, Natha, der er selvstændig med dit eget kommunikationsbyråes, fastekunder, nye kunder, laver podcast. Og så har vi Kaldet, der får alle muligt vugestue pæst med hjem og smidder dig og så videre. Jeg tror, vi er mange, der tænker. Det her er rigtigt hårdt, når man er to forældre til at tage sig af sygebørn og sig selv, der er syg. Så er det næsten en anden, der laver mad til en og prøver at lave noget til børnene. Vil du ikke prøve at tage mig med ind? Hvordan ser sådan en vinder ud hjemme ved jer, hvor det

Sygdom, Hverdag Og At Være Den Der Er Den

Hanna Nørager 18:55

er dig, der er den primær, og hvor der ikke kommer en og laver suppe til dig, når det er dig, der også er syg. Det kan Kaldet jo ikke nu, selvom han gerne vil.

SPEAKER_00 19:04

Nu kommer jeg til at sige noget super kedligt. For det kalder, at 7. 13 aldrig syg. Og til lykket. Fi det er faktisk et spørgsmål. Jeg er ret titler det for. Og vi har da været syge, og vi har også været syge sammen, og det er jo cirka det årste i verden, men det er virkelig virkelig 2.3 den sjældent. Det sker. Senest var det en god gange omgang syge. Og det har jeg aldrig prøvet før, og han er jo som sagt snart tre år og har aldrig prøve det før. Og det var forfærdeligt. Det var forfærdeligt. Og så passe et bærn, der har omgangs syge samtidigt, at man selv har omgangs syge, at jeg har lige prøvet noget værre. Men jeg tror bare, at ligesom med så meget andet, så man skal jo løse det, så når du er den, der er den, så er du den, der er den. Så der kan sin omgang syge siger, at mor, jeg vil gerne have noget af mælk, og jeg tænker, det er mig der morgen. Det er mig, der skal hente det der mælk. Så er der jo faktisk bare ikke andet for end at tage sit kada over at hente noget mælk til det der barn. Og så i øvrigt ligesom give sig selv lidt slæk, fordi jeg så var den eneste, der der var hjemme. Så var der en hel dag, hvor vi bare inde i vores seng eller i min seng ind i søværdet og fjernsynet var tændt hele dagen, og Kaldet fik lov til at spise. Whatever. Altså så sengen bliver super ulker faktisk. Men må overleve i de der situationer. Men heldigvis så sker det som sagt ikke særligt tit. Og nu håber jeg virkelig ikke sådan noget.

Hanna Nørager 20:40

Det tror jeg. Jeg tror på. Jeg skal nok blive ved med at være rask. Det er jo helt fantastisk. Hvis I klaret jeg igennem den her vinder med på to år agtigt, så er alt godt for jer med det.

SPEAKER_00 20:51

Ja, præcis. Men altså, der er sket noget lidt nyligt. Jeg har faktisk fået mig en kæreste. Og det er selvfølgelig tak skal du have. Det er jo virkelig, virkelig

En Kæreste Træder Ind I Billedet

SPEAKER_00 21:05

skønt. Vi bor jo ikke sammen eller noget endnu. Men jeg kan jo godt mærke, at på den måde, så er der jo faktisk kommet en, som også passer lidt på mig. Og det er så ikke, at min venner og familie ikke har gjort det, men det er jo bare noget andet og sådan noget særligt på en anden måde, når det er en kæreste. Og det er jo bare skyndt.

Hanna Nørager 21:31

Så færdig godt.

SPEAKER_01 21:32

Jeg vil nok forvente, hvis Keller og jeg bliver ramt af influenza, så vil sørg han ligesom dukker op på en eller anden måde for at hjælpe.

Hanna Nørager 21:43

Vil du være? Alle donner, eller alle solomøder på et tidspunkt. I hvert fald er en influenza, hvis man har lyst for en sørgen i deres liv. Ja, præcis ikke, det synes jeg også. Fantastisk. Det synes jeg faktisk altså. Det er fordi. Jeg tror også, at jeg virkelig. Jeg har jo to børn på 5 og 8, og jeg er stadig vågne hver nat og velte rundt med de der børn. Og sådan hvor jeg bare tænker. Jeg ved godt, at børn er forskellige, men jeg forstår ikke, hvordan man holder i længden, men jeg har jo flere vinder også, der er blevet skildt osv. Og man gør det, som du sagde, så må man slippe sit kan og hente smælk, for det er dig, der kan gøre det. Han kan ikke.

SPEAKER_00 22:27

Men jeg tror også, at jeg tror, der ligger en helt grundlæggende ting i det er, at du har jo også truffet valget om børn sammen med din mand. Altså hele dit fundament for børn, har handler om, at jeg ville være to. I har talt om det sammen. Hvem skal gøre noget. Jeg ved ikke, hvor meget I på forhånd. Men du ved, det er jo det, der har været fundamentet for den beslutning, det har været i var to. Hvor fundamentet for min har været, at jeg er alene. Jeg tror, det ville være meget hårde. Og lad os, at jeg havde fået kalder sammen med en mand, vi gik fra hinanden efter tre måneder bare eller et andet. Det ville være meget, meget hårde for mig. Dels, fordi der var en anden drøm, der vil gå i stykker for mig, og dels fordi det var ikke det, jeg havde regnet med. Og jeg tror virkelig, der ligger, men man koder jo sig selv i en bestemt retning. Og det har jeg jo også gjort. Og så ved det der med, hvem du ved til føste, hvem skal med?

Mental Indstilling Når Man Står Alene

SPEAKER_00 23:30

Ved at have min mor med, ved at have min bedstvinden med. Hvad gør jeg lige ind i det? For der er jo ikke bare en mand, der skal tage med. Og det samme med, hvordan jeg synes ikke, jeg kan jo ikke sidde og sige her, at man kan tænke så langt, fordi du ved ikke, hvad der rammer, du ved heller ikke hvert for et barn, du får, og du ved, hvordan du selv får det, når du har fået det barn i forhold til hvilken mor du gerne vil være og sådan noget. Men jeg tror virkelig på, at fordi jeg har truffet i beslutningen selv, så har jeg også hele tiden vidst, at det er mit ansvar, det er mig, der skal gøre alle de der ting selv. Og så må jeg ligesom finde ud af at løse det. Og det betyder ikke, at man ikke kan bæme om hjælp og sådan noget. Men jeg tror, der ligger noget meget grundlæggende i det der, som gør, at jeg på en eller anden måde. Jeg vil ikke sige, det her kommer til at lidt forkert. Jeg ved ikke, hvordan skal forklare det, men det er ikke fordi, jeg overger mere, men jeg har jo påtaget mig mere det mening. Så jeg ved, at det er sådan.

Hanna Nørager 24:26

Jeg så en gang på Instagram en, der sagde. Der var sådan en stor pose med grene i. Mig der løfter posen, når min mand er hjemme, og så kan hun næsten ikke bære den. Mig der løfter på, når min mand er på skifær, og så tager hun bare en arm og kasterne op på træret. Og det er jeg kender det selv for, vi kender det tror jeg, når man har været i parforhold med opvasken om aftenen. Jeg vil ønske, at det er virkelig ikke med vilje, og selvom jeg er bevidst omkring det opvasken føles mere nederen, fordi der var det der lille bitte potentiale for, at den der opvask bliver taget af hinanden. Jeg kunne ligge på sofaen, jeg tror, det er simpelthen er helt sikkert noget et psykologisk element, der bare er ondsvagt. Du har fuldstændig ret. Sygdomme Kalle føles og opleves ikke nødvendigvis lige så anstrengt for dig, fordi du ved, at det er dig, der har den, så du har ikke det der selvmeled, som vi andre ligger og ynker rundt i. Og sådan Gryd, jeg fik også influenza, nu fik jeg også omgangssygen. Jeg kan ingenting. Det er. Og det dårlig spild af energier. Man skal bare tage sig sammen og. Man skal se sig selv som en single woman armi, og så bliver man meget mere effektiv, tror jeg også. Lidt mere chirmerende partner, måske faktisk.

SPEAKER_00 25:41

Ja, og når det er så sagt, så kan jeg også godt have ond af mig selv. Det skal jo ikke lyde, som om, at os, der vælger for børn, selv er sådan nogle super hører, der rand rundt hele tiden. Altså jeg ringer der også til min mor, og har ikke nogle gange, fordi jeg er så ud i 14 dage eller hvad ved jeg. Altså, og ligesom får den der hjælp og sådan noget. Men ja, det er jo, altså, ja skal ikke. Og så tror jeg også, jeg tror faktisk også, og det glemt jeg lige. Men der er også noget i, hvordan

Barnet Deltager I Hverdagsopgaver

SPEAKER_00 26:10

man så kommer omkring den der dag. Altså fordi jeg tror, når man er to mennesker, bygger man den job sammen, og netop finde, hvem tænker mig opværken, hvem handler ind, hvem gør sådan noget. Og der ved også, der forbørn selv, hvor den ligger. Til gengæld, så har jeg fx altid haft det princip, at jeg rødder op i køkkenet vasker op og alt sådan noget nok kalder af vågen. Fordi jeg vil ikke, når jeg har puttet ham komme ned til at bruge halvt tim på ryd op. Og så ved ligesom, at jeg støvser også, og så størs han sammen med mig. Jeg ligger også tøj sammen, og så hjælper han med at tage ud af vaske maskiner sådan noget. Jeg har så et grundlæggende principp i forhold til at give mig selv nogle pauser, at han bliver nødt til at liges være en del af det, eller se det ske. Jeg kan ikke bare, fordi det bliver for hårdt så for mig. Der er sikkert andre, der har det på en anden måde. Og der er måske også nogen, der vil sige, at jeg så vælger prive til forkert, eller hvad ved jeg. Men det har bare altid været vigtigt for mig, fordi når jeg har puttet ham der ved tiden, så har jeg brug for enten at arbejde, eller slap af, eller du ved at hænge ud med min kæreste, eller hvad ved jeg, der nu lige er nice to dave, og ikke niet-to-dove på det tidspunkt.

Hanna Nørager 27:21

Altså på baggrund af Kaldes fremtid kæreste. Tak. Fordi det er jo rigtigt. Og der tror jeg nogle gange også, at jeg er gået g ien, hvor jeg er læne med børnene, så ligner der et bumpet lukkum. Og jeg først og fremmest kommer hjem fra arbejde, hvor jeg ikke har fået taget i morgenmaden. Og så om aftenen og de putt, så er der stadig rodet noget, fordi jeg ikke har fået den der. Man er netop vant til, at hvis jeg gør det her med børn, så er den anden, der gør det der. Så på den måde, men min mand, for eksempel er vokset op, også han har været ved sin far and weekend fin relation af det, men han er vokset op grundlæggende sammen med sin mor. Og han er også bare, min mand er så driftig i forhold til husholdnings. Altså han har en helt anden drive end mig på det. Og jeg tror virkelig det der med, at det er jo rigtigt. Hvor filer skal man ellers gøre det? Det bliver nødt til at gøre det, mens barnet er med. Forlers kører man sig selv ud over kampen til sidst. Præcis.

SPEAKER_00 28:16

Og så skal man jo netop bare prøve at fokusere på, at fordi nogle gange kommer der jo også nogle gode snakke ud af det. Og hver gang jeg hender støvsuren, så er det jo sådan en morte for mig, og jeg vil også støvse, så er jeg selvfølgelig købt en lille ministør til ham. For så får han jo følelsen, at vi gør noget sammen, og det gør vi jo også. Altså det der med, jeg tror nogle gange, vi som voksne jo kan ligge, vi ligger en ramme ned over, hvad der der ned og hvad der ikke. Men hvis jeg ligesom skaber og ramme der sådan af det, det bliver man nødt til at gøre hjem hos, og måske lige have lidt højt humør omkring det. Så vil han jo heller ikke opleve det som noget, der er træs, ikke endnu i hvert fald. Det skal jo nok komme, når han bliver teenager eller et eller andet. Men lige nu kan jo stadig selv skabe narrativet for ham, ikke.

Hanna Nørager 28:59

Jo, det er virkelig en god point. Den vil jeg gerne lige skyde ud til alle, der lytter med, og implementer det jo før jo bedre i forhold til. Også bare den der, kan jeg godt sige nu med mine 5- og 8-årige, de er bedre til at rydde op i deres skole og institutioner, end de er herhjemme. Og det kan bare være en lille ting. Bare, når man bare lige lægger en legoplot på, så hjælper jeg dig med resten. Bare lige få det der ind, at de lige skal lave en lille bid oprødning, så snart de kan, og det er selvfølgelig ikke til babyforældrene, men stadigvæk der er sådan noget just lave der, som virkelig kommer ind til gode, når det bliver større? Du er jo selvstændig, det har vi snakket lidt om. Her podcast, har jeg eget kommunikationsbyre, og det skal jeg høre noget mere om. Hvordan har du indrettet? Hvordan var dit arbejdsliv, før du fik kalde, og hvordan er dit arbejdsliv så nu vil du ikke prøve at fortælle, hvordan det ser ud i praksis?

SPEAKER_00 29:54

Jo, altså jeg blev selvstændig i 2020, efter jeg havde været ansat i et kommunikationsbure. Så sad jeg op, og så oprettet jeg mit eget seværend og startede lige to måneder inden Corona ramte eller landet første gang. Så det var spændende. Men det gik. Så man kan sige, at da jeg startet op, så var alting føles meget gratis, fordi jeg jo ikke havde nogen børn, og ingen forpligt så at både til leger og alt det der. Så det var jo sådan nem beslutning egentlig på den måde at bare gøre det. Og så er det bare gået godt. Og det er jo virkelig dejligt, jeg føler mig meget heldige omkring. Og da jeg så beslutter mig for at gå på barsel der, altså jeg beslut på

Arbejdslivet Før Og Efter Barn

SPEAKER_00 30:38

forkær, og så der med følger jo en barsel. Der bliver jeg rimelig nervøs for, hvad det her egentlig kommer til at betyde for mit arbejdslive og for min karriere. Fordi jeg har brugt virkelig, virkelig meget tid og energi på at sparke min karriere i gang og bygge den op og skabe et netværk, og ligesom skabe et arbejdsliv for mig selv, som jeg godt ville have. Så er det sindssygt bange for at forlade det. Fordi jeg vidste godt, at jeg ville tage. Det er lidt af vildle, liksom gå hjem de der til 11 måneder, eller hvad der nu var muligt for mig at gøre. Og så var det, jeg startet den der podcast da Bid så bære, hvor jeg talte med forskellige kvinder om, hvordan de havde håndteret det. Og det er jo ligesom bevisligt, at kvinders bare så går ud over deres karriereliv, både på indkomstniveau, men også sådan generelt. Men jeg gjorde det alligevel, fordi man skal jo også have, man skal jo for de børn, man gerne vil have, og så bliver man jo nødt til at få det til at gå op i en højere enhed. Men der er klart en organisering omkring mit arbejde, som har ændret sig markant fra førde til efterkalde. Forstået på den måde, at jeg arbejder jo i kommunikationsbranchen og kulturbranchen af det to branser, jeg beskæfter mig med. Og der arbejder man typisk fra 9 til 17. Og der er sindssygt meget jo aftenarbejde og arbejdet på skæve tidspunkter, fordi det er jo der, de fleste mennesker gå ud og oplever udstillinger, teaterforestillinger, koncerter, festivaler og sådan noget. Så jeg har altid arbejdet rigtig meget og arbejdet på skæve tidspunkter. Og det kan jeg nødvendigvis ikke gøre nu. Fordi jeg dagplejen åbner kl. 7 og låker klokken 16. Men det torsdag og kl. 15 om fridge. Så jeg jo begrænset på en anden måde. Men det er jo bare nogle bagkanter, man må tage ind og prøve at leve med at leve eller sådan arbejde sig rundt omkring på en eller anden måde. Men det synes jeg, der har været en lille bit smule svært. Også fordi, at det er jo også. Tidligere kunne jeg også godt bare arbejde om aften, og det gør jeg også stadig nogle gange. Men mit energiniveau er jo helt anderledes fra 8 til 22 i dag, end det var før, jeg fik kalde. Så på den måde synes jeg da, at det er blevet en lidt smule svær. Jeg har heller ikke mulighed for at deltage lige så mange arrangementer, som jeg gjort tidligere, så jeg er ikke lige så meget ude, som jeg var tidligere. Og alt det har jo en afsmidende effekt på min virksomhed, kan man sige. Men den trives stadig, og jeg er stadigvæk glad for det, jeg gør. Jeg skal jo bare leve med de bagkanter, som dagplejen giver mig. Og til gengæld vil jeg så sige, at det er jo fuldstændig fantastisk. Jeg kan på en anden måde lægge arbejdet fremmer faktisk efter fået kalde. Jeg er tidligere, alle har jo stået sådan i en situation, hvor der har været et eller andet vigtigt med arbejder, så skulle man lige til en eller anden felselsdag ved ens eller andet familiemedlem, eller så nødt til at lægge det væk, men det ligger ligesom hele tiden i dit baghoved, som sådan, det skal jeg også lige tage mig af, hvornår få jeg lige mulighed for det. Og der er det, som om, at når jeg henter kalde, så selvom jeg har siddet lige helt indtil kl. 10 minut i fire, og egentlig været lidt frustreret over, at jeg skulle have sted og væk fra computeren. Så er det som om, så snart jeg henter om, så bliver det sådan kastet ud af min hjerne, fordi der er nogle andre ting, jeg skal fokusere på og tage mig af.

Tidsrammer, Energi Og Aftenarbejde

SPEAKER_00 34:00

Og det føles faktisk som en meget rar pause på en eller anden måde fra det der arbejde, som jeg så kan genoptage bagefter.

Hanna Nørager 34:08

Det er jo noget af de mest fantastiske ved at få børn, som virkelig har været en gave for mig også, og som jeg er sikker på, at du har haft det på samme måde, men når du er meget karriere, meget fokuseret og optaget, og synes det spændende, det du laver, og du får det her barn. Barnet kommer til og hivde dig til nutiden med fuld kræft, og du kan ikke. Du bliver nødt til at blive benår og skarp på dine prioriteter hele tiden, at være vigtigt, og jeg løser det vigtigt. Jeg bruger simpelthen ikke tid på opgaver, der ikke skaber i retning af noget, der er vigtigt. Fi det går bare ikke mere, for du har en anden opgave i livet, der er større end alle andre opgaver. Så den der følelse af at lave den tilpassning. Jeg synes også, at den har også været svær for mig. Men hvis jeg kigger på, hvordan jeg arbejder nu, hvordan jeg arbejder, inden jeg fik børn. Jeg lavede der selvfølgelig mange ting der også. Men jeg er ikke sikker på, at jeg er virkelig. Jeg synes virkelig, at alle nydre og fødre. De kan bare skrive projektet på deres link inde. Med kæmpe penge, fordi vi er virkelig, man bliver nødt til at blive knå skarpe, fordi du har lige pludselig en, nu kalder det bare opgav i situationstegn i livet, som går ind og påvirker alle andre ting, du laver. Du har det her sted, det her voltækst, tomrum, du bare kan smide al din energi over i, og som sørger for at holde dig fast i nu tiden og lige her lige nu, fordi man har et barn, ikke.

SPEAKER_00 35:34

Jo, præcis. Men det vil jeg også sige, og det er jo det, jeg primært undersøger, fordi jeg så lavet den der sæson et og den der podcast og en gang i sæson 2, som handler mere om, hvordan man skal. Hvordan er man så i det? For jeg kunne også mærke, at da så kom tilbage fra barsl, når jeg fik banket virksomheden op i gen og sådan noget. Så selvom jeg faktisk var, og det lyder sådan et mystisk måske, men bare sådan lidt over, at jeg lade her top et i den prioritering, altså i den række prioritering. Det gjorde han sgu. Men på den anden side, så kan jeg jo også mærke, at det ikke fordi, jeg har stoppet med at have lyst til at arbejde. Så jeg har helt vildt meget. Brug for at tale med andre kvinder om, hvordan de i løser det. Hvordan gør I det? Og hvordan er det, man så deal med f.eks. her den anden dag, så var der noget omkring en episode, som jeg kunne slet ikke. Jeg nødt til at sidde 20 minutter, selvom han var vågnet, og det var ingen aftensmæd og sådan noget. Og hvordan deler man ligesom med de der situationer, hvor man bare ikke kan lade være. Man bliver nødt til, at jeg fik så et eller andet. Er det så okay? Eller er det ikke okay? Forstå du, hvad mener? Hvordan er det, man gør plads til sig selv og sit arbejdsliv? Fordi det tror jeg også bare er vigtigt, hvis man er

Prioriteter, Nærvær Og 20-Procent-Reglen

SPEAKER_00 36:50

den type, som får energi af det der arbejdsmarked. Og det er jeg helt sikkert. Så jeg bliver også nødt til, at de to ting skal sgu passe sammen. Altså.

Hanna Nørager 36:59

Det skal det, fordi det er også noget af det, der opbygger dig. Og jeg synes, det er der, nogle gange, jeg oplever, at der er det der, det kan blive ubalanceret, i forhold til, hvis du er et eller andet high performance miljø. Der kan det godt være rigtig svært at have fået et barn, fordi der forvente langt den evejen det samme for dig. Og hvor det var i hvert fald det, jeg oplevede med mit første barn, særligt inden jeg var blevet lidt mere bevidst omkring mine prioriteter. Jeg var lang tid om at forstå, at det her var min første prioritet, i forhold til, hvad jeg havde troet. Og det var noget med det der med, at jeg blev ikke mere nærværende på jobbet, der var jeg ikke helt nærværende. Jeg var heller ikke helt nærværende i mit forældrægt. Fordi jeg prøvede egentlig bare at dele mig op i to, og sådan være lige med 100% begge steder. Og det fungerer jo ikke. Så det der med virkelig at være bevidst omkring, hvordan og lad sig rive med af, at barnet kræver nærvær, det synes jeg også har været en kæmpe gave, og jo supersvært. Og samtidig, så det her med, selvfølgelig er det okay, at du sidder og redigerer noget. Nå det færdigt. Jeg har hørt en sørg var det. Det er en, der helt sikkert af godt navn på. Jeg skal til at sige lidt citat, men it only takes 20%. Du skal bare gøre 20% rigtigt. Så er det det, barnet vil huske dig for. Så det vil sige, at du sidder og rediger. Det er skidigt lige meget. Du skal bare sætte dig, og så også bare være nærværende i kvarter bagefter, hvor du faktisk er nærværende med dit barn, så vil det også være den følelse, der sætter sig i dit barn bagefter. Så virkelig, hvis man skal stemme ud, så gør det, men så skal ind med værdighed bagefter. Det er en god points. Det er en god sætning. Så tror jeg, vi huske. Husk det, fordi det er faktisk den her god nok, det er anerkendt psykologi, at it only takes 20%. Det kan vi godt alle sammen have glæde af at huske.

SPEAKER_00 38:50

Ja, fordi det kan jo hurtigt blive sådan en situation, hvor man hele tiden løber efter det, det der er det bedste, og det gør man jo helt naturligt. Men jeg tror bare i det sådan kapløb, så glemmer vi nogle gange, at vi ikke altid kan præstere det bedste. Altså, det kan man ikke.

Hanna Nørager 39:10

Det er fuldstændig rigtigt. Og det kan bare hurtigt blive et race, hvis man ikke er bevidst omkring det. Hvis nu, at der sidder en, tænker jeg og tænker, er det her noget for mig, eller er det her ikke noget for mig og skulle blive solomor. Er der nogle gode råd, eller andet, du kan dele, hvor du tænker, her vil jeg? Det her et godt sted at starte.

SPEAKER_00 39:36

Helt sikkert. Altså, jeg kender jo nogle bases solomøder, som ikke har fx mega meget familie eller sådan noget. Og det har jeg synes var sådan let, at de så har turet til springet. Fordi jeg har jo vidst, at jeg har relativt meget familie, relativt tæt på og sådan noget. Så derfor ud fra mit eget udgangspunkt, på trods, at jeg ved, det ikke er alle solomødes udgangspunkt, så vil mit allerbedste råd helt sikkert være at tale med dine familie og dine venner om det. Hvis du kan mærke i noget mærke, når det er den rigtig vejgår for dig. Så prøver jeg at tjek, hvilket

Ambition, Skyld Og Plads Til Sig Selv

SPEAKER_00 40:15

støttersystem du har bag der. Fordi det synes, jeg giver en mental ro på en eller anden måde. Fordi man kan altså godt, det kan jeg i hvert fald blive overvældet af den der ansvarsfølgelse. Fori det er et stort ansvar at stå mig selv. Men så hjælper det jo bare for mig at mærke og vide, at mit bagland er fuldstændig madombord. Så klart tal med din venner familie som noget i allerførste, det vil jeg gøre.

Hanna Nørager 40:43

Det er helt godt rød. Det gjorde det i hvert fald og det gærligt. Så er det også, hvis I så kommer til at støtte dig det tidspunkt, så bliver det også nødt til at stille op, når du ringer og har brug for hjælp. Præcis. Og Natas, jeg plejer jo altid at slutte af med et lille godt råd, eller noget, man egentlig gerne selv vil have vid, da man bliver mor. Så kunne jeg ikke få dig til lige at reflektere kort over og svare på, hvis du nu kunne rejse tilbage i tiden til den gang, han kommer til verden. Hvad vil du gerne have fortalt dig selv, som Kaldes mor et godt spørgsmål.

SPEAKER_00 41:24

Jeg tror, jeg tror, jeg vil fortælle mig selv, at det er okay at bede om hjælp. Jeg har fået rigtig meget hjælp, som vi lige har talt om. Og det er heller ikke fordi, at jeg ikke også godt har kunne bede om hjælp, men jeg har faktisk været dårligt til at bede om hjælp. Jeg har været beret med venner af familier, som selv har opsøgt at hjælpe mig. Og der tror jeg, at hvis jeg kunne vilje lidt mere i faktisk at række ud efter hjælp, særligt de der under barsen, fordi kaldet så ikke. Og der tror jeg, at jeg ville have gavnet alle, eller de ville have gavnet alle på en eller anden måde, hvis jeg faktisk havde turge mig ind i og ringe til min mor og siger, kommer du lige to timer, så jeg kan sove, eller når jeg havde været ude af min venet, sagde, hvor du er sove, så havde en tendens, nej skal jeg ikke tænke på. Det er altså, det behøver ikke hjælpe med det. Altså ved, det der med bare at tage det ind. Der er faktisk nogle mennesker omkring, der som rigtig gerne vil hjælpe, så du må gerne bede om hjælp, og du må også godt tage mod den hjælp, der bliver tilbudt hver gang den bliver tilbudt.

Hanna Nørager 42:30

Det er et virkelig, virkelig godt råd og lærer mig bygge op med. Og så man kan ikke altid stole på, hvad en trælser siger. Fordi vi er formentlig så udpintet på det tidspunkt, at vi er i total er fris mod, så vi kan bare sige, at da godt, jeg har det godt. Det er fint. Det er fint, børn sover jo ikke så meget. Al de der ting, som vi lærer os selv, men hvor vi egentlig. Vi er så blæst det på det tidspunkt, vi ved ikke, hvad vi har brug for. Så det er et rigtig, rigtig godt råd.

SPEAKER_00 42:59

Jeg kan huske, at jeg få et tidspunkt, der jo så de første måneder af Kaldes liv, hvor vi serjøst ikke sov. Og der kan jeg bare huske, at på tidspunkt tænkt. Det er også lige meget. Det kan

Råd Til Den Der Overvejer Solomor

SPEAKER_00 43:10

man vel godt. Jeg sover bare ikke de næste fem måneder, og sådan må det jo så er. Det er jo så sindssygt tænkt, men det var helt. Det var det mit rationale, at sagt. Python, det er da ikke noget at gøre ved, det må jeg bare komme igennem. Jeg sover bare ikke.

Hanna Nørager 43:24

Men det er også. Nu har man trået beslutningen om at få det her, og man har trået beslutningen om at få det selv. Så hvis jeg føle, at der var meget pres på i forhold til at præstere og vise, at jeg kan altså godt finde ud af det her, så kunne jeg også godt forestille mig, der er rigtig meget power i en, der bare siger. Nu skal jeg altså også lige at klare det her, for jeg har selv valgt det her. Ja, det. Natasha, tusind tusind tak, fordi du kom og var med her i Amerne og dele din historie, det sætter jeg virkelig meget pris på, og jeg ønsker jer alt heller lykke i det dejlige forår, der kommer nu, tak fordi du var med. Tusind tak, Hanna, det var en fornøjelse.