#69: Slyngevugger, dårlige vaner(?!) og dårlig samvittighed – med Mie Lindholm

Slyngevuggen er blevet debatteret heftigt på det seneste. Men det ændrer ikke på, at den er en redning for mange forældre. Men er det egentlig en dårlig vane? Et problem? Eller bare en løsning, der virker for nogle familier i en presset periode?

I denne episode tager Mie og jeg fat i noget, som rammer lige ned i et ømt punkt hos mange forældre: følelsen af at få noget til at virke – og samtidig slå sig selv i hovedet over måden, det lykkedes på.

Måske faldt baby kun til ro i slyngevuggen.
Måske blev det amning i søvn igen.
Måske virkede skærmen, snacksene eller den løsning, du egentlig havde sagt til dig selv, at du ikke ville bruge.

Og så kommer tanken straks:
“Åh nej. Har jeg nu skabt en dårlig vane?”

Vi tager den snak, fordi den dårlige samvittighed fylder alt for meget hos alt for mange forældre. For ofte glemmer vi at glæde os over, at noget faktisk virker – fordi vi bruger energien på at være bange for, om vi gør noget forkert.

I episoden taler vi blandt andet om:

• hvorfor “dårlige vaner” ofte bliver gjort større og farligere, end de er
• hvordan mange forældre kommer til at skamme sig over løsninger, der faktisk hjælper familien her og nu
• hvorfor det vigtigste ikke er, hvad andre tænker – men om det fungerer for jer
• hvordan man kan justere en vane senere, hvis den ikke længere giver mening
• og hvorfor det nogle gange er langt sundere at vælge ro end at kæmpe imod noget, der faktisk virker

Vi kommer selvfølgelig også ind på puttemetoder, nattamning og alle de valg, der kan sætte gang i både kommentarspor og indre kritik.

Det her er en episode til dig, der har brug for at høre, at du ikke ødelægger dit barn, fordi du vælger den løsning, der virker lige nu. Og at en vane godt må være der, så længe den hjælper mere, end den belaster.

For måske er det ikke vanen, der er problemet. Måske er det presset om at gøre alting “rigtigt”.

Transcript

Velkommen Til Forældrekaosset

Hanna Nørager 0:11

Kustig går det op for dig, at der ikke er en brussen. En tjeklæs, en hav. Bare et eller andet der kan hjælpe til at stå mere sådan på fødderne, for du står med en positiv kravitet i hænderne og i årne. Vi er mange, der har prøvet at slå os på forældreskabet. Vår krop og sjældent har fået bruet blå mærker, der ikke var der før. Jeg hedder Hanna Anderson. Det er mig, der er. Jeg journalister iværksætter Morse 2. Og i Armeer Podcast, der giver jeg ord til forældre og fag personer. Der på den ene eller anden måde ved en hel masse om at få et barn. Der er nemlig ingen grund til, at vi alle løber planet mod den samme mor. Slæ ikke når der findes så meget viden og erfaring derude. Det her er sted, hvor vi deler. Det her er din form i forældreskabet. Tak fordi du lyder med. Jeg ved ikke, om du nogen har prøvet det, som jeg har prøvet virkelig mange gange i mit forælderskab. Du har lige fået dit barn til at stoppe med at græde, til at sidde stillet til at spise det med, du havde planlagt. Men det sker også, fordi du gjorde den der ene ting, som du godt vidste, at det var måske ikke lige det, der var bedst praktis inden for børneopdragelse, inden for søvn. Om det så har været at pacificere dit barn med en skærm eller putte lidt chokolade ned i maden, hvad I nu kan finde på. Det er i hvert fald noget, jeg har prøvet virkelig mange gange at sidde med en følelse af, at ej, det virker det her. Men helt overset værdien i at lykkes med noget, fordi jeg allerede bruger rigtig meget energi på at tænke, at nej, nu understøtte jeg den her dårlige vane. Det her var ikke måden, jeg havde tænkt at skulle gøres på. Og på en eller anden måde glemmer nyde, at der var noget, der lykkes for mig, fordi jeg bruger tiden på at sidde godt mig selv overent i hovedet over, at jeg endnu en gang gjorde noget, der ikke var meningen. Det kan være lyngevåge søvn, det kan være alle mulige ting. Og det skal vi have en rigtig god snakke om i dag, fordi noget af det, som Mia og jeg møder rigtig meget i klinik du, det er forældre, der slår sig selv oven i hovedet over, at nu har jeg vælgt komme til at give min baby en rigtig dårlig vane. Og velkommen Mie. Tak for det. Og vi skal tale om dårlige vaner i dag. Og det skal vi, fordi det er faktisk noget, der påvirker mange forældre, også selvom vi prøver at være super sejligt og ved, at det nok går alt sammen. Hvad oplever du, når du møder alle de dejlige forældre du møder.

Mie Lindholm 2:45

Jeg oplever jo virkelig, at der er mange, der slår sig selv over i hovedet, ligesom du siger. Og det synes jeg bare er super agligt, fordi der er så mange mega sege forældre derude, og vi skal simpelthen øve os i at stoppe med det, fordi det gør ikke noget godt for ens selv, og det går heller ikke noget godt for ens baby. Så jeg vil i hvert fald sige, når jeg oplever, at de enten kommer og siger, nej, nu købte altså også den her slynvugle med motor, eller jeg amrer mit barn i søvn, og det ved jeg godt, jeg ikke må, og jeg står vugger dem efterfølgende. Eller er jeg nu kommet for sent til behandling? Altså. Vi kan ikke gøre det om, at det valg, vi to, alligevel. Så vi skal øver sig at se fremad og så sige, at jeg tog faktisk et valg, og jeg valgte, at mit barn gerne må falde i søvn, mens det ammer. Jeg valgte at bokke tid ved dig eller en anden, eller hvad det nu kan være, og så øver at sige, at vi kan jo ikke lave det om alligevel, fordi vi er godt nok hård ved os selv.

Hanna Nørager 3:41

Altså det her, det kan jo godt lyde som sådan lidt en flysk diskussion, men for når du står i det, det er jo meget lavpraktisk. Altså, og det er jo simpelthen et arbejde med mindset, som jo er noget, du og jeg, vi gør rigtig meget. Seludviklingen, men jeg har jo først også for alvor, det her, du også ved, at man åbnet op for det efter vores børn, var helt små, hvor nu her retroperspektivet, er det jo meget tydeligt at se, hvor har jeg jo brugt meget energi på at for det første argumentere for, hvorfor en dårlig vane måske kan opretholde sit længere, fordi det gør noget godt for min og familie, eller mid og familiens lavesystem eller ro eller overskud. Men hold derop også den indre energi. Den kam, der er blevet brugt på at have det ned over sig selv over, at man endnu en gang. Men det kan jo være på alt putning. Ej, nu kommer jeg også til at love igen, jeg skulle sove inde ved hende igen, igen, igen. Jamen lige præcis.

Mie Lindholm 4:38

Det er jo i hvert fald den der fornemmelse af, at så længe det virker, jeg tit siger til forældrene i hvert fald, det er, at så længe det virker for jer, så er det altså helt okay. Og så laver vi det om, når det ikke virker mere. For eksempel det her, der jo mange, der har det omkring Amestop om natten også. Det er jo også en kæmpe diskussion, hvornår har baby egentlig brug for det her mad, hvorn' de ikke brug for det her med, og vi må jo simpelthen bare lære at forstå, at baby har brug for noget forskelligt. De er kommet ud på forskellige måder. De er skabt på forskellige måder. De har haft en start, der er vidt forskellige, så selvfølgelig kan alle børn ikke stoppe med at spise eller andre eller få flaske om natten på samme tidspunkt. Det vil være sådan en utopi at tænke, at vi er de slags maskiner, for det er vi ikke. Det er så meget mere komplekst end det. Så der er nødt til at kigge på, hvordan har jeg det med at stadig gå op og lave en flaske om natten, stadig amre om natten. Hvordan har jeg det med at putte min baby i en lyngvåge? Og hvis du har det okk med det, så er der ikke nogen andre, der skal jo ikke skabe en dårlig vaning, som andre synes er dårligt.

Sikkerhed Luftvej Og Hovedform

Hanna Nørager 5:40

Hvis det fungerer for os. Ej. Lad os lige kaster stænårt ned i den der syngevåkkebat, der var sig. Så det der sket, det var, at forbrugerrådet ting gik ud faktisk og frade alt brug af syngevugger. Og jeg skal lige lov for, at det har fået kommentarsporene i kog. Og faktisk tænker jeg, at jeg vil elsker at være syngevuggeproducent, fordi det kan godt være, at det set ud fra. Der var mange, der hedder birde og løne og sådan ting, der bare sådan: Ja, altså de der syngevugger, jeg sindt for helvede, men så var der også for hver dårlig kommentar, der var om syngevugger, var der mindst 100 forældre, der sagde, at jeg vil ikke have unværen. Og jeg kunne godt mærke, at bare det at jeg så, at anbefalingen for ting kom ud og fra år det, så var jeg alleret sådan af, fordi det jeg jo gjorde. Der har været meget moralt og i tik i når mit syngevugge forbrug. Nu min da er jo 8 år, der var det ikke helt lige så stort, som det er nu ældste, hvor hun jo slet ikke så, hvor jeg sådan, hvad jeg foregår dig, for jeg ikke havde en syngle. Jeg er nået til at købe synevuggen, men min barriere, min dårlig særlighed dengang forhindret mig i at bruge pengene på en motor, for jeg var sådan ej. Det er sgu også fra Grald. Børn skal, de måske da kunne sove selv. Så må jeg sidde og hive i den der pind, og hun endte med ikke at vil være dig selvfølgelig, hvor hun noget aldrig at faldt til ro. Og så var jeg sådan et barn nummer to til min mand. Og vi kører hele parken, motor, hele muligten. Det der, så sker med ham, som jo så også har været ved flugsbarn og alt muligt andet. Kort, lurbaby. Jeg jo, at han endte med også at sove i den om natten med motarrenkørende. Og han så der, og han så. Og da jeg så accepteret på et tidspunkt der var et par måneden, hvor jeg var sådan, nu ryger barnevognen, nu ryger barnevognslugen midt på dagen, så jeg også ind i Slykkemuk nu. Jeg kan jeg huske, det var en juli måned, og han er fra oktober, hvor vi havde kørt 27 minutter slur fra oktober til juni. Hvor jeg jo heller ikke, jeg havde også vardan, nej, nej, de må altså stadigvæk, og det er fem år siden stadig, de må kunne sove selv de børn. Hvorfor sover min børn ikke? Hvor jeg sådan til jakko på min mand, nej, nu prøver vi simpelthen lige at tage en formiddags slur inde i den da vugge også med motor på, så sår han lige pludselig en timme og tre varter. Og fedt. Og så var sådan, men jeg prøvede stadig, jeg havde stadig dårligt som vild over. Hvordan havde du det maven, da den her komme ud fra ting? Ja, først jeg tænkte var sådan, oh noget. Men jeg tænkte også, ah, fordi nu havde jeg jo overlevet. Og jeg havde jo altså også dengang kendte jeg jo dig, og min følelse var jo helt klart, at mine børn har jo ikke været nogen motoriske genier. Der kan jeg jo godt se. Jeg kan jo godt se, der er noget med, at visse syngevugger forhindrer mobiliteten, fordi de ligger puttet ind og ligger fast låste eller sådan fast.

Mie Lindholm 8:30

Og det er jo kan man sige, at den her os motoriske nørder går op i. Men det, som tænk har fundet, er jo det her med, de her med i blødbunden, hvor baby har mulighed for måske at blive svær ved værktrækning, fordi de bliver trykket sammen i brydskassen, det er jo det, den går på selv testen, at man fryder det på grund af sikkerhed. Så det har ikke noget at gøre med vaner her fra ting. Men simpelthen, at man, selvom der egentlig ikke er observeret nogen skader eller nogle ulykker omkring lyngevugger, på trods af, hvor mange år, de alligevel har været brugt, så vurderer man ud fra den position, de ligger i, at det simpelthen ikke er optimalt, fordi vi jo i Danmark i hvert fald gerne vil have, at de ligger helt flat, for at få mulighed for at trække vejret frit.

Hanna Nørager 9:22

Og det her er jo i hvert fald et eksempel på, hvordan noget lige pludselig kan gå ind og skabe en masse følelse af mig, fordi der er nogen, der anbefalder noget andet, og jeg vidste allerede godt dengang. Men nu skal vi høre, hvad tænker du om både tænk og omslingevugger generelt. Fortæl mig alt, hvad der foregår i din hjerne.

Mie Lindholm 9:41

Jeg er jo egentlig indrettet sådan, at jeg ikke synes, der findes nogle dårlige vaner. Jeg synes, at forældre har forskellige behov, og de har også forskellige forestillinger om, hvordan man er forældre. Nogle har brug for flere pauser end andre. Nogle har bare brug for at være helt tæt med deres børn hele tiden. Jeg synes ikke, der er noget, der rigtig forkert. Fisk være forældre på ens måde. Så derfor går jeg aldrig op i, om der er noget af en god van eller en dårlig van, jeg er fuldstændig liget med, om de skal vugge om tre måneder eller hvad det nu er. Det jeg går op i forhold til svyngvågen, det er, at der selvfølgelig skal være fri mobilitet i nakken til de her små babyer. Så det, jeg kan se ved dem, det er jo selvfølgelig, at mange af dem er jo kolikbørne, refluksbørn, fordi de har brug for mere bevægelse. Og det gør altså også, at de får lidt, jeg ser en tendens til, at de har lidt mere flade og skæve hoved, fordi de har rigtig svært ved at ligge i fuld rotation, som vi rigtig gerne vil have. Jeg kan ikke rigtig godt lide, når en baby ligger sover, ligger helt flat, men kan så kan dreje hovedet fuldt til begge sider. Altså simpelthen næsen helt ud til skulden. Og det er lidt svært med den bløde bund, hvor de har tendens til at ligesom at trække hanen ned til brystkastet og så ligger med hovedlig.

Hanna Nørager 10:54

Og inde vi så lige taler ind i det her med, hvad det er, den fladbundet slyngevugge så kan. Så har vi jo tænker jeg allerede en lille bare, for det er jo rigtigt nok, du ser helt sikkert flere af de her syngevugebab med skævekrænger, flade baghover, alt det her. Men der må vi jo så også sige, de ligger formentlig også i den slyngevugge, fordi de er allerede i en kategori. De er reflugsbørne, de er kollekbørne. Så jeg vil også få, at en større andel af kunne lægge refluksbaberne, det er de jo også, fordi de har mobilitets udfordringer i forvejen, og derfor kan man sige, at så fordrer man ikke nødvendigvis, der er mobilitet ved at spænde dem fast i en slyngevugge, hvor de ikke kan dreje ud lige så godt. Men det vil formentlig også være største del af dem, der i forvejen kom i klinikken med et skæld krænker.

Tjek Ind På Behov Over Tid

Mie Lindholm 13:41

Ja, det kan du måske ikke godt sige. Jeg tror ikke, du sådan 100 procent kan relatere den til, at det er sådan, det er. Men jo det er jo dem, der er meget flitspugøren og meget motorisk urolig, så de kan godt ligge også og give et større pres på deres baghoved, end hvad andre børn vil gøre, om de lå i syngvugg eller ej, for jeg ser jo også flade af baghover, selv de ikke ligger i en slyngukke. Men det, jeg synes, der er lidt af problemet ved den her. Der er jo ikke noget problem i at selv tænkt gå ud og gøre det her, men du går bare ud til en faggruppe, der i forvejen slår sig rigtig meget oven i hovedet. De har virkelig børn der.

Hanna Nørager 14:18

Eller en forældregruppe.

Mie Lindholm 14:20

Ja, en forældregruppe, ja selvfølgelig børnene ved det jo heldigvis ikke. Men en forældregruppe, der virkelig oplever, at de i forvejen måske ikke bliver lyttet til, og de har børn, der ikke er optimale i trivsel. Og så kan man jo så overveje, at hvis der er der nogen, der ligger deres børn i en svynvåge uden nogle problemer. Så kunne man jo godt overveje, at sige, at Gud kan vi sove på en anden måde, hvis der ikke nødvendigvis er behov for den her vuggen op og ned, fordi vi skal jo nødvendigvis ikke skabe det behov, hvis barnet ikke har behov. Så der jo også nogle gange forældre, der kommer og haft et refluksbarn eller et meget motorisk uroligt barn og har brugt svyngevle til eten, hvor det ikke nødvendigvis er nødvendigt med toren, men så fordi det har været den, det kender vi jo alle sammen med vores børn. Det der virklig med et dan, tror jeg også, tit virker med toren. Og der skal vi jo, så kan den i hvert fald give den der reminder til at sige, at Gud kan jeg også bare lægge dem i en barnevogn, eller kunne jeg bruge et bæreskab.

Hanna Nørager 15:13

Det er virkelig en god point, fordi det, der foregår lige der, det er jo, ja, vi må gerne lave vaner, gode vaner, hvis det giver også noget rode fleksibilitet. Det vi selvfølgelig lige skal huske, det er, at vi lige skal tjekke ind en gang imellem. Er den her vane eller den her handling at lave, er det stadig relevant at gøre det egentlig. Hvis man ligesom er på medicin, så vil du også være tredje måned lige skulle tjek til lægen og eventuelt lige sagde, skal vi lige prøve at docere ned nu? Altså det her med i hvert fald at tænke over, okay. Er det egentlig stadig et behov? Og det er jo, det følger nemlig. Det kunne lige så godt øve dig på, mens du har en baby, for det kommer til at følge dig resten af tiden med mindre børn. Fordi så rykker det sig bare. Er det egentlig stadig et behov, at min datter har to sker klar til sin havgrød, ligesom hun havde i den der fase fra 7-9 måneder, hvor hun skræk hele tiden, hvis ikke der var to sker til hendes havgrød. Er det stadig et behov, at jeg skal sove en ved nat, eller er det egentlig tid nu, hvor det bare er fordi det er det, vi plejer at gøre? Så det kræver selvfølgelig. I hvert fald hvis det er optimalt, synes jeg, vanerførelse, altså at have ro i det, men også lige huske at have op på, at det er tid til at implementere en ny vane eller noget nyt vi gør nu, fordi det kan selvfølgelig også bare gå hen og blive en vilde på, det hedder det ikke. Sådan sted, hvor man bare sove på sove ud, ja.

Sådan Optimerer Du Uden Skam

Mie Lindholm 16:36

Men det har du fuldstændig ret i, men før du kan reflektere der, der er du også nødt til at have pusten bare lidt. Så det er jo tit, når børnene kommer lidt en lille smule ud på den anden side, at du kan begynde at tænke. Okay, er det her reelt egentlig et behov nu. Måske lige starte med nyde, at perioden er bedre, og så kan man gå ind og tænke, okay, er der et eller andet, vi kan ændre her. Sjær ikke gøre det for andres skyld, men gør det for din egen skyld. Det tror jeg virkelig er den største pointe med det her, tror jeg. Fordi vi gør det tit for en vuggestudsskyld, vi gør det for en bedstefælders skyld, vi gør det, fordi det er det, vi får at vide af anbefalingen. Og det skal være for vores egen skyld. Så når vi har lyst til at ændre noget om det er omkring en putning, om det er omkring noget mad, om det er omkring, at man må sidde i en autostol i halvand time, fordi man lige skal over til Jylland. Det kunne også være tre timer alt for, hvor man bor. Men det må man jo gerne, så længe det jo er noget, du tager aktivt stilling til, at siger, at selvfølgelig skal et barn ikke sidde en autostol i tre timer hver eneste dag, fordi det er måske ikke sådan fordrende for barnet, men at du gør det én gang, det er der virkelig også mange forældre, der kan have dårlig samvittighed omkring.

Hanna Nørager 17:45

Og inden vi lige skal tilbage til det med de fladbundet lyngevugger, så tænker jeg også, at det er nogle gange netop det her, du siger, selvfølgelig skal barnet ikke sidde en autostol tre timer, men også hvis nu du så har et barn, der har nogle udfordringer, der sover i en lyngevugge, o ved, der kan man få et skævt kran i flat bagud. Hvad kan jeg så gøre for at prøve at bare bruge, i stedet for at bruge tiden på at have dårligt som videt over, det der sker, så brug tiden på at tænke, okay, hvad kan jeg gøre for at gøre det her bedst muligt? Fordi jeg har brug for, at baby sover i den her syngevugge, hvad kan jeg gøre? Okay, jeg kan lave blid nakke med sagen, og baby og vågne. Jeg kan prøve at være ekstra opmærksom på hovedformen. Jeg kan tage baby i klinik, altså til klinikken, indbehandling. Jeg kan gøre. Altså, så det her med i stedet for bare. Nogle gange kan vi, fordi vi bare sidder og bruger energien. Altså, man har den mængde energi, man har, man har den hjernekapacitet, man har, hvis man kigger inden for kogniv terapi osv. Men det bruger du på noget. Så brug energien på at sidde og bange og selv i hovedet over, at det var dumt igen. Eller brug energien på at tænke, okay det er det, vi gør nu, og det har jeg ro med. Hvad kan jeg så gøre for at gøre det skunge, altså mest skånsam, at bruge energien på et på den måde sådan positivt her.

Sommerhuset Hvor Vi Borede En Krog

Mie Lindholm 19:00

Og der kan du vælge både om der er et eller andet, du kan optimer i selve sover, men du kan også vælge at sige, hvad gør jeg så i den vågne periode, der kunne fordre noget andet. Så du kan sige, i hvert fald, hvis jeg har nogle af dem af de forældre, der har en svynvugge med den rundt bund, så prøver jeg at sige, at vi har i sådan en lift, at du kan putte ned i, som måske kan afstive den her bund, sådan så de faktisk har mulighed for at kunne dreje hovedet, når de sover. Det kunne være den her, kan vi gøre selve syngevågen? Er det egentlig bare vuggen, de har brug for, eller er de egentlig også brug for at blive omslutet. Nogle gange er vuggen jo ridel, og så kan vi faktisk godt gøre situationen mere optimalt. Så det der med at få puttet enten en lift ind i, eller købe den flade bund, er klart at foretrække, hvis baberne finder ro i det. Men du kan også gå hen og sige, sådan, okay, det er den her, vi har køret nu, det er helt okay. Men når baby så er vågner, så er det så her, at vi går ind og motorisk optimer på nogle ting, eller lave noget bredere stimuligt, der kan gøre, at baby også vender sig til at kan kigge til siderne og få noget mavet, der gør, de bliver stærke. For hvis de følger med motorisk, og ellers får deres søvn og så videre, så skal vi bare øve os netop, som du siger, at det er så fint at tænke. Aller hver med bomg dig selv overdent i hovedet, men hvor kan jeg ændre noget, så det faktisk bliver mindre dårligt, og det lyder forkert at sige, for det er jo ikke det, jeg mener. Men hvor vi kan op til mere på de ting.

Hanna Nørager 20:25

Jeg har altså siddet lige og kommer i tanker om en sjov historie, som jeg simpelthen ikke ved, om du kender mig. Men bare for at sige det der med sådan, og alt skal seriøs nok gå. Altså min søn nu, der er 5 år nu, han sover så godt værd, og han så meget bedre end mine store datter, og han ligger der og snurker med sin åbne vund og stramme tunger bond. Vi arbejder på det. Men han ligger og så dejligt. Men det, der sket jo, da han har været. Jeg stor jo eller sådan 8 måned af lidt. Der skulle vi på den første ferie i et sommerhus på Bundholmen. Og der havde jeg kigget alle billeder i, og jeg var sådan Jakker. Der er ikke noget sted, vi kan hænge den længevåge. Hvad gør vi? Jeg kommer ikke til at sige, hvor jeg var i somhovedet.

Mie Lindholm 21:05

Jeg har ikke hørt.

Hanna Nørager 21:07

Det er. Jeg tvinger min mand. Jeg svinger min mand til at pakke en bormaskine og en krog. Og tage plastisk træ. Pastisk trækning til at fik tilbage. Jeg tvinger ham til at bruge. Det var et gammelt. Det lyder slemt nu. Det var sådan lidt ud med det. Det er sådan nogle kommunale sommerhuse. Det var et stille og roligt fyrtløk. Det var ikke. Det, der sker da, jeg tvinger ham til at bruge en krog op. Og nu kender jeg jo din mand, han bruger altså ikke i alle steder. Det vil jeg så. Han er meget pæn, men det er også derfor, det blev flot hul. Jeg tvinger ham til at bruge findes bærerne, bruger et hul og sætte en kro op, og så hænger jeg min søn op en forken længere både, så jeg kan sove på den sommerhus tur. Vi skulle være der 7 dage, han sov jo ikke nat eller dag uden den i den periode. Det der så sker, det er. Det har jeg selvfølgelig gjort. Men så så han lurer vi sådan, der skal tjække ud. Og det er sådan en sød ældre dame, der står for ringgang. Det der så lige, så hun kommer allerede 20 minutter før. Og min søn hænger og dæng af den der længere book med motor på end i det der står. Det var heldigvis i sover, hvor vi bare sådan må ikke komme ind i huset nu, fordi så kan du se oport op i det her sommerhus taget eller det her loft. Så vi må simpelthen, jeg troede, at han skulle sove 20 minutter mere, der må vi simpelthen få ham vækket og nærs skæret ud i bilen med dig, og så jakker jeg står. Og jeg snakker med hende der den ældre tilsynsførende. Nej, det er frygteligt. Men det siger bare noget om. Fær nok, der havde jeg måske også lidt. Det var det, der sket, og han fik du her, og min mand er jo alle tiders håndværker. Der seriøst, altså det matchet i farven det der, Polyfilder eller hvad hedder. Der var ikke nogen, der kunne se det lille hundet. Og det havde en fantastisk ferie, hvor jeg så næsten værnet.

Ændringer Skal Være For Jer

Mie Lindholm 22:55

Og det er jo også for at sige, hvor præssede folk er, når de står det omkring søvn, fordi vi har simpelthen brug for at få noget, ikke? Jo. Ja. Så jeg synes altså helt seriøst, og jeg kan også godt mærke, at forældrene er faktisk okay roligt i det. Jeg oplever ikke. Det siger du også selv i det kommentarfelt, der kører, vi kunne ikke leve uden. Og så ved jeg godt, at står alle muligt sig, at det havde vi ikke i gamle dage. Nej, men det har vi nu. Og det er, at det giver noget mere søvn for mange. Men selvfølgelig skal vi jo overveje. I specielt synes jeg jo omkring, at de selvfølgelig skal have fri luftvej. Det er rigtig klart. Og det er jo det, når vuggen jo også giver et mere roligt nævnesystem, så kan de også godt tage nogle længere strække og tage en ekstra søvn cyklus. Og det er jo rigtigt, det kan vi godt lide. Men det er jo også heromkring det her med, at de skal jo også vågne igen, de her børn. De skal jo også have lyst til at spise. Der er jo noget omkring det her med vuggød og så videre. De er jo ligesom designet til at vågne op igen. Så det skal man jo selvfølgelig også. Jeg siger overhovedet ikke. Jeg tror ikke, der er nogen sager omkring vuggød og slængvugger overhovedet, fordi så vil. Heller ikke får lov til at sælge dem i Danmark. Men det er jo det her med, at vi er jo som babyer designet til, at de skal op og have noget mad, og så skal de have lidt vogntid, og så skal de sove igen. Og det er jo bare svært for nogle babyer. Og der er vugken bare en måde at regulere ens nævesystem. Forestil jeg, de har jo været vant til ni måneder, og de ligger i en maven og boblet, og du går jo rundt, og du taler, og sådan, så de er jo vant til den her bevægelse, de ligger i fostervand. Så det er jo det er jo derfor, det er sådan helt naturlig del af en baby. Det er at blive vugget, og vi gør det også, hvis du har en baby i hånden, som ikke er din egen, så kan du også finde på at stå og vugge lidt og køre lidt med numsten. Og sådan den bevægelse, der kan de vild godt lide, og det skaber ro i en baby krop.

Hanna Nørager 24:46

Og når hun laver den der at køre lidt med numsen, så laver du lige det der sådan en cirkel bevægelse. Jeg kunne næsten se en lille babynumser ligge i din. Du står der og putter med den op, og så kører bare helt naturligt numsen lidt for at bevæge samssystemet. Man burde være en baby i din. Jeg burde være en baby i din her. Og det minder mig om det her. Det kommer til at blive en ret kort episode, for det, der sker, det er, at klinik du lille åbner døren her i din hjemmeklin ikke lige om lidt. Og mit hoved sidder fast. Så vi har brug for, at min nakke, jeg har jo bare så meget lyngebågende. Den skal også lige sætte os på plads. Men vi to, den dag, den her udkommer, har vi jo faktisk en stor dag os tog. Det er jo tirsdagen lige efter påsk. Og det betyder jo, at vores to mindste, begge to har første dag i foræsefonen, altså forskolen, fordi vi har ikke børnehavebørn mere fra i dag. Nej, det er rigtigt.

Mie Lindholm 25:43

Det er vildt, var. Og så kunne jeg lige få ret lidt mere, kan jeg mærke. Du græd og græd, fordi han stoppede ned i børnehaven. Det var så altså en år omgang, synes jeg. Kæft, det er dejligt sted. Det er det, altså.

Hanna Nørager 25:57

Ja, der græd jeg ikke lige så meget, det må jeg sige. Men det var også fordi, min han lå der hjemme og kastet op, så det var kun mig, der var nød til afslutningsfesten og bare samlet hans ting sammen og gen gave. Og så er det god for noget. Tak for de sidste syv år. Hej hej. Og det var godt nok lidt samt, men vi må komme ned andet dag. Men det er faktisk vildt.

Mie Lindholm 26:16

Ja, det har faktisk vildt. Jeg tænker lige, jeg har lige også lige brug for at sige i forhold til, kan man sige: nu har jeg jo også to børn, og jeg har også haft et refluksbarn. Og jeg har faktisk ikke haft længere til nogle af mine børn. Og jeg kan godt huske mig min nummer to, der hedder refluks, som så mindre. Men nummer et har så fantastisk.

Hanna Nørager 26:36

Jeg tror næsten for meget kan jeg huske, vi snakker om vågon ja.

Mie Lindholm 26:40

Han så virkelig meget. Men nummer 2 kan jeg sagtens huske, han så jo mere normalt, tror jeg. Så der kan jeg godt huske, at tænke sådan, at er der noget med den der slænge våge, om du skulle have den. Og det er noget, jeg aldrig til, fordi jeg ved ikke helt sådan, jeg tror bare, at det her med, at jeg var jo godt klar, at børn var forskellige, og jeg er en af de møder, der egentlig godt kan lide at øde et ret højt servicniveau og havde ret lidt brug for min alene tid på den måde. Så man skal heller ikke have en slynvugge, fordi ens baby kun så går 45 minutter. Vi har bare lige sige.

Hanna Nørager 27:16

Jeg synes, det er fuldstændig crazy, det du fortæller der, fordi jeg faktisk godt at vide mere om virkelig om det, altså hvad der ligger. Om det også har været sådan en ej, det må jeg kunne klare selv her, fordi det var jo under coronanedlukningen, så du havde jo en vugestudreng hjemme, og en baby, hvis der var noget, jeg havde købt lige der.

Mie Lindholm 27:32

Jeg var i hvert fald tit ude og forlænge en cyklusker husk, fordi han ellers så vågnede han efter de der 40 minutter, og så kunne jeg godt få dem til at sove en lur til eller en cyklus til. Og så havde det egentlig været sådan nogenlunde en halvme time, hvilket jeg var godkendig hos mig, men det krævede jo selvfølgelig også en aktiv handling, så jeg kan huske, jeg kigget meget på de der rockets, hvor der rokker barnvogene, men det nåder jeg heller ikke. Men du har helt klart ret i, at der også er et eller andet, der ligger i. Det kan jeg godt klare agtigt. Og jeg måske skulle have været bedre til at bare sige sådan er det. Så jeg kan godt forstå den der fornemmelse af at have dårligt samvid over at tilvælge noget som er en maskine, som ikke er mig. Så jeg vil egentlig bare sige, at sådan set i bagspejlet kunne have været en god idé for mig måske at invere i noget. Men det er også okay, hvis man ikke er fedt op. Jeg blev ikke fedt op af det på samme måde. Jeg synes, det var hårdt, men det var også okay. Jeg havde det okay med, at det var mig, der var der ude lige at sige, at vi så var lige lidt mere. Og du har haft det første barn, hvor du vist og søvn var en mulighed.

Hanna Nørager 28:35

Og jeg har jo været i midt nummer to, inden vi gik i gang, for jeg var sådan, ham her bare pleise sov mere end 6 minutter. Og det gjorde han så, sådan så 27 minutter. Men det er jo rigtig det, så hvor kommer man fra. Men det, der også er interessant, det er, jeg tror jo grunden til, at vi holder os selv tilbage med at prøve noget. For eksempel at du bare sådan, okay, jeg låner der bare lige en lyngevåge hænger op. Det er jo fordi, vi egentlig er bange for, hvad kommer den her til at gøre for mig godt, sådan så jeg egentlig skal hen og modarbejde den her van på et andet tidspunkt. Jeg tror, hvis jeg havde haft mit mindset om, altså mit første barn, fordi med mit andet barn var jeg lagt alle barrier. Jeg var sådan, whatever the fuck works, så er det det, jeg gør. Mælkefri, så jeg ikke fri og motorne i synge. Jeg havde givet op, fordi jeg var presset. Jeg var presset i forvejen. Ja, og hun var jo stadig, så jo stadig ikke den store det her lillekom og alt det her. Men hvis jeg havde haft en velfonkerende familie liv i forvejen, havde jeg helt sikkert også, altså ikke været lige så villige til at prøve alt muligt af. Men jeg har bare også stadig haft dårlig symvidhed på forhånd, når jeg prøvet ting af jeg var bange for. Hvad er det for en dårlig van, jeg får lavet her? Undskyld er det nu. Altså, så den der, hvis jeg virkelig kan give noget videre til nogen, der ikke har. Dem, der står i det lige nu, måske med første barn, eller bare ikke er lige så langt fra babyiden, som vi to er lige nu, hvor vores mindste skal i skole, så vil det virkelig være det her med at det er jo egentlig ikke bundetgrund at være mere ud. Og så prøve at være sådan, men det her, det må jeg godt lige nu. Det behøver ikke at blive en livslang vane. Og jeg er fandme da ikke set nogen, der spiser med sket sted i det og troret ikke problem.

Mie Lindholm 30:16

Det eneste, jeg tænker, det er, at man skal gøre det for sig selv. Så du skulle heller ikke stå og være dig, der siger, en slønvå, det var mega godt, hvis jeg egentlig havde det okay med det. Så det er jo det der med, der er jo virkelig forskellige ting, og jeg amrede også min dreng i 18 måneder om natten, hvor alle sådan, det har han jo slet ikke behov for. Men jeg kunne ikke oversku og ændre det der. Nu er jeg simpelthen for træt. Så var det der, jeg gik ind og ændret den vanen. Og så må man gøre det på en rare, ordentlig og kærlig måde. Og min nummer et, lige så snart, han så jo bare igennem, da jeg stoppede med nattermen. For han var god til at sove ikke, og så jeg har helt med på, at jeg også komme med et helt andet grounded baseline her til min nummer to. Så der kunne jeg godt holde ud, og nattermen i halvandet år, men havde ikke sovet måske to år forden, så havde jeg helt sikkert ikke gjort det i halvandet år.

Ny Klinik Og Nye Kapitler

Hanna Nørager 31:03

Så vi skal altid få et udgangspunkt i selv. Det er virkelig det, man skal gøre. Det tror jeg. Hvad har du brug for, hvad føles rigtigt for dig. Og det er jo egentlig det vigtigste. For så må du gå i gang med alt det, du har lyst til. Det skal bare ikke være på grund af andre. Og netop heller ikke, fordi andre har sygt med en slyngevugge. Hvis du kan mærke, at du gerne vil ud og vugge, eller det ikke føles rigtigt for dig, så skal du da ikke have en slyngevugge. Jeg var forældre skab spændende. Så mange ting, vi bliver presset ud i. Grænsætningen, hvor vi er allermest sårbar, allermest sårbar og mest preset.

Mie Lindholm 31:37

Der skal vi tage stilling til de her ting. Og både få inputs fra alle mulige vinker om, hvordan man bør gøre, fordi det gjorde mit barn, det skal vi simpelthen bare stoppe med. Fordi det er det her, jeg har brug for. Og bliver enige om i familien, hvad har vi brug for. Vil du synes, det var okay, vi har det her, kan du finde ud af sådan det der, vi skal bare holde det for egen fire væk. Og hvis der er så nogen, der spørger, så må man gerne sige sin egen holdning til det. Jeg tror ikke, der er holdninger til det. Det er jo, altså vi er i forskellige familie konstellationer alle sammen.

Hanna Nørager 32:06

Og apropos at gøre nogle ting, som man kan mærke rigtigt, også selvom de nogle gange er svær. Så bliver vi nødt til lige at vende at om uge, der overtager vi to vores erhvervslokale her i Sorøen, hvor klinik du lille i vasker ikke forstand. Vi behandler allerede i klinik, du lille, det er her i din hjemmeklinik. Men der åbner vi simpelthen, altså når vi lige har indrettet og så videre. Åbner vi en ægte klinik, du lille i Hertet og Sorøg. Og det er skønt, og det er dejligt, men det er jo også med en form for ven mod, fordi du har jo lige haft din sidste dag i fantastiske kulklinik, som har været dit sted og behandling fra inde på Frederiksberg første og siden på Østerbrog i de sidste 8 år, hvor du har været under vingerne på de mest fantastiske kvinder. Fortæl mig lidt, hvordan føles det og haft sidste dag derinde, og hvad er det, du står sådan. Hvad er det for en livssituation, du står i lidt.

Mie Lindholm 33:12

Jamen, jeg står jo med noget. En følelse af Vod, fordi det er jo har været en fantastisk tid. Og samtidig så er jeg faktisk fuldstændig klar til at skal skabe vores kemik med vores idealer og drømme. Og jeg glæder mig helt vildt. Jeg føler mig faktisk. Jeg har ikke været usikker på noget tidspunkt omkring, at det var det rigtige. Så en kæmpe ved alle dem, som jeg vil kalde også af mine venner nu. Jeg føler, at jeg har fået en masse gode venskaber i den klinik, og jeg har været under vingerne på den fantastiske mennesker. Så jeg er dybt taknemmel for alt det, hun har lært i mig. Det er jo det, min dejlig chef, siger jo gerne det er, selvom vi jo alle sammen er selvstændige. Men det er hende der af bossen i butikken og en af dem. Og hun har simpelthen lært mig så meget. Og jeg er så taknemmelig for, at det har skabt det, vi to kan skabe nu, og der skal bare give så masser af god energi ud videre til alle dem, der bor omkring Sønder, så det hele ikke bliver centreret inde omkring København. Og jeg glæder mig faktisk også vildt meget til, at jeg er lidt spændt på den der fornelse af, at jeg skal arbejde helt alene. Jeg ved ikke, at du er der nogle dage, men den fornemmelse af, at nu er jeg egentlig de her rum alene i dag, men jeg glæder mig til rogen i det, fordi der også tit er noget larm, når der er en masse forskellige behandlere er samlet. Det kan noget, men det er også lidt mere i støjende for mit niveau og for børnenes og forældrendes. Så kan det være, at der er lidt mere ro i den forstand også.

Mod Til Valg Og Afrunding

Hanna Nørager 34:58

Vi har så meget at takke Kuklinik for netop det, at du har været under vingerne på de, som jo er, i min optik den største baby, visker i landet. Og hun rejser jo også rundt i hele verden og underviser, og du har været under vingerne på hinanden, og var den første. Er det ikke rigtigt? Du var den første, der blev ansat. Du var den første, der blev ansat i kuklinik ud over de to leder. Og jeg kan huske dengang, hvor jeg var sådan. Der er dine mennesker bare. Hvor er det vildt, at du skal være derinde og specialisere dig i baby og kvinder. Og vi har jo et rigtig godt samarbejde med Ku og alle dem, der ikke går ret Saturden til Sol i for København. Det er jo der, vi sender dem til. De dygtige kugamer. Alle der er i den klinik er så dygtige. Og ja, nu skal du ind og være fuld tid i vores klinik, hvor vi har fået opsat en dejlig støgre væggel. Det bliver også dejligt. Du kommer til at sidde derinde, og der kommer til at være et dejlig vendærelse, hvor man kan hygge sig og slappe af, mens man vinder på, at du åbner døren og siger at kom ind. Det bliver så fantastisk. Jeg glæder mig meget til, at få det op at stå. Indtil den åbner. Det bliver jo nok sådan noget slut af april. Vi skal lige indrette den og så videre, så behandler du jo heldigvis stadig videre her i din hjemme klinik. Men det bliver så fedt.

Mie Lindholm 36:16

Det glæder vi også til.

Hanna Nørager 36:17

Men det tider, og det ligesom det skal være. Det er så dejligt. Men tak for snakken. Jeg håber, at der er nogen, der har fået mod på at implementere nogle nye såkaldte dårlige vaner, men også og mod på at bare være i det. Og være klar til at tage en føling på, hvornår de skal lækkes væk igen.

Mie Lindholm 36:36

Ja, lige præcis, fordi dårlig vaner kan du ret hurtigt afgoge igen, hvis man skal den dårlig van, og det er så snart vi beslutter os for, at nu kan jeg ikke være i det her mere. Så er vores mindest jo par på, at der skal være en dans. Og så er vi alle samme også klar til det på det tidspunkt. Leg.