Hverdagsvalg, moderskab og mentalt overskud – med Lea Hellmann Midtgaard

I dagens episode af Ammehjerne har jeg Lea Hellmann Midtgaard i studiet til en ærlig samtale om hverdagsvalg, moderskab og mentalt overskud.

For mange forældre kan det føles som om man hele tiden er lidt bagud. Der er et barn på armen, en to do-liste i hovedet og en stille fornemmelse af, at man aldrig helt når i mål. I denne episode taler vi om den virkelighed — og om hvordan vi kan skabe mere ro og overskud midt i det hele, uden at skulle gøre alting perfekt.

Vi taler om de små valg i hverdagen, der enten dræner eller støtter os, og om hvordan mental trivsel ofte handler mere om at skrue ned end at gøre mere. Om pauser, forventninger, vaner — og om hvordan vi kan være forældre på en måde, der også er bæredygtig for os selv.

En samtale om at finde en lidt mere menneskelig rytme i familielivet — og give slip på idéen om at skulle lykkes med alting på én gang.

Lyt med, hvis du har brug for lidt mere ro, lidt mere plads og lidt mere dig i din hverdag.

Links til Lea finder du her:

Podcast, Vores Mentale Sundhed: Lytter du til her 

Instagram, Mindcare Collective: Finder du lige her

Bog, Mentalt Overskud - 7 ting at huske før du glemmer dig selv: Kan du fx købe lige her 

Transcript

Når Forældreskab Spidser Alt Til

Hanna Nørager 0:00

Når vi bliver forældre, så kommer der ommuligt endnu mere på vores tærken, end der var i forvejen. Alle de mønstre, vi havde i forvejen, de bliver sat lidt på spidsen. Al de ting, vi var gode til, havde masser af tid til, og der måske ikke så meget tid til mere. Og pludselig så prøver du at få det hele marked ind i det her, vi kalder 24 timer og syv dage om ugen. Men det kan være virkelig svært at have sig selv med. Det kan være super svært at bevare et balanceret mentalt overskud, og det er noget, der virkelig kræver sin kvinde eller sin mand, når du bliver forældre. I dag har jeg en gæst i studiet, der ved rigtig meget om mental sundhed og om trivsel, og som også har prøvet at skulle balancere ønsket om karriere med tre børn. Og selvom det er en proces, der er ongoing, så er det noget, hun øver sig i hver eneste dag. Hun har vært på podcasten Vores mentale sundhed. Hun har skrevet bogentalt overskud, og så sidder hun lige her over for mig, læa helmand, midt gård. Det gør jeg. Hej. Hej. Og hvor er jeg glad for, at vi to, vi kunne optage i dag.

SPEAKER_01 1:09

Det er også tusind tak for at invitere mig ind i dit studie.

Hanna Nørager 1:13

Det er jo det, der er så skønt ved andre, der har podcast. Jeg har fået lov til at komme ind i dit studie, og så er det min lille fil.

SPEAKER_01 1:21

Men er der gæsten i dit studie, i mit fysiske studie. Det er lidt perfekt.

Hanna Nørager 1:27

Det er ligesom det skal være. Det er så dejligt at opleve bare at komme ind, og så er det hele bare klar. Det er virkelig, virkelig dejligt. Men Lia, når du ikke koordinerer, du udholde foredrag, du er ude, og du sidder og skriver bog, du laver podcast, alle de her ting, som på mange måder minder enormt meget i mit eget liv, så har du også tre børn. Kan du prøve at fortælle mig, hvornår oplever du, at du er den allerbedste morversion af dig selv?

Nærvær Som Den Bedste Morversion

unknown 1:55

Det er det.

SPEAKER_01 1:55

Eklig et godt spørgsmål, synes jeg. Jeg tror, jeg er den bedste version af min mor i ej. Nog jeg er 100% nærværende, altså når jeg lykkes med ikke at være i fortiden eller i fremtiden. Og måske også, når jeg ikke har en plan med det, der skal ske. Altså er et meget kontrolleret menneske. Og en der går meget og bliver. Nu skal vi hygge, eller nu skal vi på legpladsen, og nu skal vi. Nu skal vi, nu skal vi, nu skal vi. Hvilket virkelig er noget, jeg også har med hjemmefra. Altså det her, at der hele tiden skal ske noget. Ikke nødvendigvis underholdningsmæssigt. Det kan også være praktisk, måske mindt praktisk, fordi der er et hus, der skal fik sig. Så det der med, når jeg evner bare at være med min børn og lad ske det, der skal ske, så tror jeg, at mine børn i hvert fald værdsætter mig mest og mit selskab mest som mor.

Hanna Nørager 2:54

Det er noget, jeg virkelig godt kan genkende. Og det har sikkert været noget, der også godt kunne være et fokuspunkt for dig, før du fik børn. Hvis jeg kender dig og meget ret. Du har været managementkonsulent i din 20 år, og du er uddannet for CBS, og jeg er uddannet journalister og rajst rundt i store organisationer og har fået mine børn, mens jeg har været der. Det her med at opdage, at man skal være i noget. Det er jo faktisk der, der er ikke det godt at være. Det er der, der er ro for hjeren. Det der, der er tid til at leve og mærke og bare være. Og det er der, livet er.

SPEAKER_01 3:30

Altså. Vi har det ofte med at gøre ting, altså planlægge ting i fremtiden, eller spekuler over, hvad vi ikke gjorde nok i går, fordi vi ligesom vil forberede os på noget, der kommer. Og jeg ved godt, det er totalt en klædit i der med livet af nu, men det er det jo virkelig. Så vi aner lidt, hvad der sker om fem minutter, eller om det er der. Og det er jo ikke, fordi det skal være sådan dystopisk eller helt vildt negativt, men det er jo lige nu. Det er med sikkerhed alt, du har.

Hanna Nørager 3:57

Det er alt du har. Og det er, mens du har små børn, særligt masser. Jeg har hørt det her flere gange med, at dane er lange, men åren er korte, når du har små børn. Og det er derfor, at det er jo en, det kan være, for mange, der lytter med her har helt små baby, og har måske ikke sovet i flere måneder. Og der kan det faktisk både være lige deliaterende og også ret lækkert at få at vide det her med. Bare prøv at være endnu. Det er en rigtig stor opgave, og det er helt okay, at det er det eneste, der er egentlig af din opgave.

SPEAKER_01 4:27

Ja, og jeg tror, vi hørte jo også så tit det der med i går, så hurtig med den barndom. Og jeg tænker, at de fleste møder kan genkende den der følelse af sådan en til fødsdag, og så var det nytår, så var det sommer, så var det nytår, så var det sommer. Og alle, altså, jeg tror i hvert fald ikke, jeg har mødt nogle voksne, der sådan, ej, hvor gad jeg bare ikke have nogen momenter med mine små børn igen. Altså det er jo så livende og så meningsfuldt. Så prøver virkelig, altså på trods af, jeg stræber og er ambitiøs, og jeg presser alt muligt ind i mit arbejdsliv og også i min friid, men virkelig at være sådan, det nu de er så små, som de nogensinde vil være. De bliver ældre hver dag. Og det nu, de har allervis brug for mig. Og jeg får det aldrig tilbage. Det er totalt en glich, men jeg prøver at huske, det er et travlt liv.

Hanna Nørager 5:18

Og du har jo også kørt trip træsko med dine, hvis jeg har noteret rigtigt, så er de syv-fem og er lige blevet tre. Og næsten ikke.

SPEAKER_01 5:26

Okay. Det er. De er syv, fem og ligevet to et halvt, så der er stadig lidt tid til, ikke. Og jeg vil sige indlængen, så 8, 6 og nærmere den sidste så tre. Okay, fantastisk, ja. Så er der to og tre år mellem dem.

Hanna Nørager 5:44

Og du har jo faktisk været igennem som mange derytter med. Altså noget af en. Al du siger selv, at du beskriver dine børn som egentlig meget lette børn. Der er ikke noget sådan traumatisk, der har jeg lyst til at sige, hvor der er mange andre, der har haft kunge børn, eller et eller, hvor vi har tænkt, det her, det kan ikke være normalt.

SPEAKER_01 6:03

Men jeg tror, at jeg virkelig en sådan afgørende fakt har været søvn. Altså, jeg har rigtig mange venner, som kæmper med og sover godt, og jeg nu studerer jeg over søvn i mit arbejde og sådan er jo virkelig afgørende for vores trivsel og vores overskud og vores madvaner og vores tankermøller og alt muligt. Så jeg tror også grunden til, at jeg synes, det er nemt at have tre børn. Og det ikke for at lyde sådan. Det er altid nemt. Selvfølgelig det ikke det, med jeg synes, altså vi skal ikke have fire, men jeg kunne godt tage en til? Og det tror jeg virkelig primært, fordi de så godt.

Fra Frihed Til Første Barn

Hanna Nørager 6:43

Ja, men det er da fantastisk. Og det er så dejligt at høre, at du har fået tre børn, der faktisk sover godt. Hvordan var du gik fra nul til et barn, hvordan så din sådan karriere ud, da du havde bare et barn. Hvordan fik du det til at hænge sammen tidsmæssigt og sådan overskudsmæssigt?

SPEAKER_01 7:02

Jeg tror klart, det var det, barn synes var sværest at få, og jeg synes herligt alt ikke, at det var ikke sådan, at det var færdigt svært. Jeg synes faktisk bare, det var fedt, hver gang at få et barn. Men det var klart der, hvor jeg synes, jeg ligesom gik fra helt frihed til, der var et barn. Og så fik jeg et til, men der var jo allerede et barn. Så det der med, at man ikke kunne gå hjem klokken 6, 7 fra arbejde, det kunne jo værken med et eller to børn. Forstår du mig? Der er nogen, der synes, der må to barn af, eller nummer tre. Jeg synes, det var nummer et, der var den største omveltning. Og det var jo det her med, at jeg arbejder som managkonsulent, og det er jo et arbejde, der kræver meget. Og jeg kunne jo ligesom arbejde, når jeg ville, og så længe jeg ville. Og det er jo lige pludselig noget, der gør, at man ikke kan, når man får et barn, hvis man i hvert fald har lyst til, hvordan der hænder og bringer også nogle ting. Men det var også helt klart det i mit liv, jeg var mest preset. Der var også nogle andre faktorer, der gjorde det. Nu nævner du det her med du gætter på, der også var noget i mig, der var hurtigt og travlt og fik sådæng før jeg fik børn, og det var der virkelig. Det er en del af min opvæst at være både en toldtalspige, og det ser jeg, fordi det jo virkelig også har et negativt element koblet til sig, fordi man ofte kan komme til at løbe uden at helt tænke over, hvor det er, man løber hen, og hvorfor løber man så

Kroppens Signaler Og At Holde Ud

SPEAKER_01 8:32

hurtigt.

Hanna Nørager 8:32

Det var der fart på.

SPEAKER_01 8:33

Helt vildt, måske nogle gange uden grund. Eller i hvert fald uden at reflektere over den der fart. Så jeg løb hurtigt i livet, og det havde altid gjort så den der fart, og måske den der mangel på restitution og på at tage mig af mig selv og mit nævnesystem. Og så skete der det i mine mid 20, hvor jeg miste min far til kræft, og min mor fik i den periode havde rigtig mange år med alkoholprobler. Så jeg var presset på rigtig mange fronter, og så fik jeg det her barn på et tidspunkt, hvor jeg jo ikke rigtig havde en forældre. Jeg har mistet min far, og min mor jo også i overført betydning. Samtidig med jeg ville være en god management konsultent, og jeg var den ikke den allerførste, men en af de første i min veningruppe, der fik børn, som heller ikke var nogle dårlige ting. Jeg nødt det, men jeg kan jo godt se fordelen i at få børn samtidig med sine venner nu, fordi man jo bare er det samme sted af livet så. Så jeg synes, at det var hårdt. Og det sjovt, jeg har holdt ud. Jeg tror ikke engang, jeg tænkte så meget det hårdt. Men når jeg kigger tilbage nu, og i hvert fald, der var de her fysiske tegn, jeg havde kroniske bihulesmærter, som jeg talt meget højt om i min podcast. Jeg nævner min indledning af min bog, fordi det var i flere år, jeg havde de her, som om der sad i hver side af mit hoved, og bare sådan strålet min hoved, og jeg blev skæmet, og jeg fik lige nya barkommunse spryg og jeg ackupunktur og hormonkrimer. Der var ikke nogen, der var sådan distres. Hvilket også ret vildt. Men det er jo bare for at sige, at når jeg kigger på mit liv dengang i dag, så er jo sådan, wow, det gik alt for hurtigt. Men jeg holdt jo ud.

Hanna Nørager 10:22

Men du holdt ud, og det. Det er jo også, når du ser på det, når du opsumerer nogle gange kender det, så kan du opsumere et liv og tænke, sådan sket alt det lige, og du har netop talt tidligere som din jer relation til din mor, og så du mister din far til kræft samtidig med at du får børn og karriere kvinden oven i. Det er en vild koktal at lave. Og der har du så måske på den. Altså, du har jo hele tiden haft dit fokus på, så jeg i hvert fald også have det godt, og jeg skal også være nærværende og alt det her, men på en eller anden måde, når du putter det ovenligt alt det andet sådan ubalance, så er det jo en nest umulig opgave og lykkes med. Og jeg har gjort præcis det samme selv, og jeg var nok forkølet ni gange om året. Fordi jeg skulle også bare, jeg var godt til frisk, hvis min datter blev hentet klokken 16-20, så synes jeg, jeg har gjort det godt faktisk. Men til gengæld har jeg også bare fået en datter, der viser sig til sidst måtte jo hengt kl. 12 år, så hun har jo lært mig vejen i. Sæt dig ned, han er. Og jeg føler lidt, at du har haft samme oplevelse.

SPEAKER_01 11:24

Ja, og i forhold til det med forkøbelsen har jeg bare det der med kroppen signaler, der er så vigtigt for mig at slå fast, at vi skal lære og lytte til den kroppe. Jeg havde også i forbindelse med min cyklus, der havde hver anden måned, fire, fem dage op til min menstruation, hvor jeg lærte så at forstå, at det var det, men hvor jeg havde ondt i halsen ordentlig ørene, altså ligesom jeg skulle til at få en influenza, men så var jeg bare sådan, at fuck mand, så skal jeg have menstruation igen. Og jeg kan bare huske at kigget på min mand, og var sådan, det skal det virkelig være sådan her? Altså, jeg skal jo have menstruation hver måned, og så skal der bare være sådan lille uge, hvor jeg slået ud af kurs, og ikke har egentlig til noget og har ondt, som om jeg er syg. Og det var bare min krop, der var sådan.

Hanna Nørager 12:06

Sejold, og det er jo også noget af det, du skriver om i din bog Metal Overskud, og jeg ved jo også, at du kunne forestille mig. Nu ved jeg det selvfølgelig ikke, men jeg ved, at dig en taler på en kaller i din konference, men du er med til at afholde i november, som jeg tænker, vi også ikke kan vinde. Men kan man tænke sig rask med Thomas Breinhold. Thomas, kender jeg faktisk en lille smule. Det er jo en super interessant bog, han har skrevet. Den vil jeg virkelig anbefale alle at læse særligt, hvis du rigtig godt kan lod. Den er jo så veldokumenteret den bog. Han har brugt det tre eller fem år på at rejse rundt og tale med mennesker, der har prøvet at blive hredt på forskellige måder. Men også virkelig går i forskningen. Jeg viser den om depression. Brun af antidepressiver. Og kan man tænke så syg, kan man tænke så rask i bund og grund. Tankskraft er jo i sig selv bare et vildt.

SPEAKER_01 13:00

Vild større.

Hanna Nørager 13:10

Det er en vild større. Og jeg tænker jo noget af det, som du også har brugt nu. Fordi du er jo kommet et sted hen i dit liv, hvor du faktisk har både lært at mærke nu. Så det vil sige, at hvis du igen stod i den situation, du har stå i der, da du havde et helt lille barn, så ville du jo opdage det nu. Det bliver jo klogere hele livet. Men hvad har du tilført af rutiner eller elementer i dit liv i dag, som gør, at du tænker, at nu kan jeg modstå større storme, end jeg kunne før. Fori du kommer ikke tilbage til derbiole show, fordi du har lært noget. Så hvad gør du, vi andre vil kunne have gavn af, tror du?

Nervesystemet Kræver Pauser Og Søvn

SPEAKER_01 13:53

Jeg er så mange ting. Jo, det er jo det, jeg er lidt optaget af, eller meget optaget af også med min tals. Det er det der med, der er ikke én ting. Nu læste jeg lige Morten Mønsters bog den anden dag i laver på størr bogen om middelmådelens potentiale med det der med, ligesom når man snakker med Nikles Brandborg, så vil man bare gerne høre det der drikke med tandstikken, fordi du ved det, der skiller sig ud. Og det er jo nogle basale ting, der egentlig virker, men der er mange ting, der virker. Og for mig er det hele rudfædet, det som jeg også bygger også min bog op, altså, det er hele rudfædet en forståelse af nervosystemet. Og forstå, at der er nødt til at være en balance mellem den her aktivitet i et sympatisk og et parasympatisk nervosystem. Det er ikke fordi, vi behøver at gå ned i det, men det er bare for at sige, at alle de ting, jeg gør. Det er for at værne om den forståelse og ankende den. Så der er virkelig mange ting, jeg har gjort. Og først og fremmest er det at forstå, hvad det er for en krop, jeg bærer på, og hvilken hjerne og hvilken nervosystem jeg bærer på. Og det er jeg bare super interesseret i, og det har også givet mig noget med på vej. Det er at forstå, hvordan vi ikke kan klare et hurtigt liv uden pauser og uden restitution. Og det er fuldstændig afgørende, fordi vi lever i et samfund, hvor vi lever så hurtigt og vi løber hurtigt. Vi bliver rost og anerkendt for fart og for tempo, og vi bliver det, vi får at vide, at vi skal blive ved med at gøre. Og så er vi individuelle individer, så vi bliver også vægtet på vores eller belønnet ud fra vores individuelle præstationer. Og det er hårdt, og det gør, at vi glemmer pausen. Vi glemmer restitutionen. Så det er sådan, og det er både i forhold til cyklus, altså i løbet af vores cyklus, så er der jo også perioder, hvor vi kan præstere rigtig meget, og vi har mere overskud, og vores immunforsvar har det bedre. Og så er der også perioder, hvor vores immunforsvar er sværere, og vores overskud er mindre. Så både i den cyklisk forstand i løbet af måneden og forstå, der er nogle perioder, hvor jeg skal tage det med ro. Jeg har levet så lignert, som jo også er en samfundsværdi, vi hylder. Det her med, det bliver kaldt de maskuline værdier, men der er også masser af kvinder, der har det. Det her med, at tingene skal ske lige. Det skal være resultater, det skal være målbart. Men vi cyklige væsene, når vi går op og vi går ned, og ligesom naturen har en sommer, så er der også en vinter, hvor den kan spige igen. Så nu bliver det lidt abstrakt, men det er virkelig den forståelse, jeg har taget med mig i min hverdag, og både over en måned, over et år, over et døgn. Altså at tage restituationen. Så virkelig prioriterer mit nette søvn, når jeg også tænker over, hvordan jeg arbejder som konsulent om aftenen timer om aften for computeren. Jeg dag, hvor dårligt det er for en søvn. Og det er ikke fordi, jeg aldrig sidder skærm om aftenen, men jeg prioriterer virkelig min søvn. Jeg går også til fest, jeg drikker også alkohol, men de fleste dage, der går i sen kl. 10, og måske gerne lidt før, og præhere at få en god natte søvn. Og det samme gælder de her restitutioner i løbet af dagen. Og det er jo også dem, der giver mig mulighed for at gøre det, der er godt ved mit nævnesystem og for min trivsel, som både kan handle om værdtrækningen for eksempel, som også er et simpelt, overset, fuldstændig fantastisk live.

Hanna Nørager 17:17

Det er helt vildt. Når vi trækker været igennem næsten sted for dem, så revolutionerer vi simpelthen vores sundhed, den er ikke til at komme udenom. Men også det er noget, vi har med os hele tiden.

SPEAKER_01 17:25

Og når vi sådan, så fortæller vi vores krop, du er utryk, du er fare, og det fortæller dit nævnesystem, du er i far, og der skal alle mulige biologiske processer, som gør, at din fordøjelse virker dårligt, du får mere tankemølger, du bland og alt det her. Så det der med at forstå, at krop og hjerne, mind and body, som for nogen sted kan løde abstrakt. Det er så biologisk, psykolisk vigtigt at forstå, og så naturligt.

Hanna Nørager 17:55

Og så væsentligt, og det er det for alle mennesker, og det er det også i relation til vores baby og vores børn, og jeg vil ikke være nogen, der lytter med til den her podcast, der ikke er med på det her med, at det er mange elementer, fordi jeg har en fast ekspert med, som også henge har klinik med. Det her med, at vi beskriver altid det her med at opnå trivsel ved vores babyer, det er ligesom et løg, der skal pilles lag af. Og det er okay nogle gange, så finder vi den der, okay, den her baby fik klippet tungebåndet og fik det rigtig godt, og alt forsvandt, eller vi fjernede komilk fra kosten, og alt forsvandt. Men med mange af os, der er det lagende. Det her med, okay. Der er mange elementer, der gør, vi har et velreguleret nervesystem. Og det der er også rigtig interessant, når vi kigger i relation til netop vores børn. Det er, at babyers nervosystem afspejler vores, vi afspejler deres. Det er simpelthen helt dokumenteret også, at de er jo er forbundet på den måde, man skal have et roligt nævnesystem at læne sig ind i, fordi så kan man selv blive rolig, og hvis mor og baby fx er totrolig, så prøver at sætte en helt rolig far ind i midten af de to. Og det er sker og se, hvad der sker.

SPEAKER_01 19:01

Ja, så har jeg lyst til at tage den videre ind på arbejdspladsen, som jo også er det sted, jeg er meget optaget i med det her med. Jeg tror ikke de fleste kender den der psykologisk tryghed term, men det handler jo bund og grund om, at man som leder og som medarbejder, påvirker andre med sit nævnsystem, og med sin selvfølgelig den måde, man taler på, og den måde, man agerer på, men det handler så meget om energi, og hvordan vi påvirker andre mennesker, og om det er vores børn eller familiemedlemmer, andre familiemedlemmer eller kollega. Vi har det bare bedst, når vi kan regulere vores nævnsystem, vores følelser. Og det godt i selv. Når vi har det godt i jer selv, så har vi det også godt med hinanden. Og det er bare rimelig mindblowing.

Hanna Nørager 19:46

Det er det virkelig. Og det sjov er jo, at det jo også det er jo der, i overskud faktisk findes. Det er jo derfald, det, jeg oplever det her med, når vi formar og trække os selv ned, trækker os tilbage og få et roligt nævnesystem. Så det er også der, du i stedet for at bare løbe dig ud af, som både du og jeg har været rigtig gode til at også fået meget klar og anerkendelse for helt sikkert løbende. Men det er jo faktisk, når du sidder der i ro med styret på systemet, at du får de idéer, der faktisk viser sig. Altså, det kan vi jo sige nu her, og kunne jeg forste mig også og dig på den anden side, at det er jo faktisk, der viser sig, at de gode idéer ligger. Det, hvor du faktisk kommer til at få noget og kaste din energi over, som du kan gøre på en måde, hvor du passer på dit nævnesystem.

SPEAKER_01 20:27

Ja, og jeg synes, det er sådan, det der med at se det biologisk for, hvad det er. Altså, når vi har et nævnsystem i ubalance og får meget aktivitet i det sympatiske nervesystem, som de fleste af os har og oplever, fordi vi lever i det samfund, vi gør, så har vi den kortisol, frikket i kroppen, og når vi har det i for lange perioder af gangen, så påvirker det i bund og grund alt. Og lad os lige slå fast, at stress i korte perioder er super godt. Det giver os overblik påerskud. Vi kan præstere videre på kort sig, men hvis vi har det i for lang tid af gangen, så går det ind og påvirker vores amygdala, altså vores frygtcenter hjerten, så vi bliver nemmere at gøre bekymret, nemmere at gøre engstige. Helt factuelt, når vi er stresset. Vi sover dårligere, hvilket påvirker alt i os negativt. Vores immunforsvar, vi bliver nemmere at syge. Nu havde vi begge to eksempler på det før. Vi har en kår og lundte over for hinanden. Vores kognision har aproget det, du siger med nye idéer. Vi bliver mindre kreative, vi bliver dårligere til at fokusere. Vi bliver dårligere til at lære nye ting. Så det er bare sådan en langsigtet nobreiner, at vi er nødt til at passe på os selv og vores nævnsystem og vores balanc i os, hvis vi vil trives bedst, også præsterer bedst, som jo også er det, jeg har optaget i mit arbejdsliv.

Tre Greb Når Alt Sejler

Hanna Nørager 21:45

Ja lige præcis. Hvordan kan man ligesom få det optimale ud af det? Hvis nu vi så har nogle forældre her, der sidder og tænker, oh my god, altså, jeg har ikke såvet i år, sådan føles det i hvert fald. Og barnet er ikke 100% i triv, så jeg skændes med min partner, fordi der er ingen også, der kan beslutte, hvem er. Så får lov til at tage til møde i morgen, fordi det er bare noget syg igen. Altså, kan man give, kan vi give dem tre gode råd et eller andet, okay. Hvis alt andet sejler, så prøv at starte det her.

SPEAKER_01 22:12

Ja. Og igen er jeg også optaget, at folk er forskellige, og jeg vil så nyde være sådan, den her ting virker for alle. Det er også derfor, jeg har skrevet en bog, hvor jeg ligesom med afsat i forskning prøver at samle en håndfuld og lidt mere af emner, som virker. Og så vil der være noget, der virker bedre for dig, end for mig. Men noget, jeg har lyst at nævne og baseret på mit eget liv i den her samtale, det er altså, lad os lige nævne den værdtrækning igen. Fordi din hvertrækning er direkte, altså en highway til dit nævne system. Så hvis du er presset, bekymret, sur på din mand, har hovedet piden, så vil det med alle de tilfælde hjælpe, at du sætter dig ned, prøver 5 minutter, træk med gennem næsen. Det vigtigste er på indrængen, udrængen og lidt mere valgfri, men sørg for at trække ad næsen og lave nogle lange udordninger, og gøre det hele langsomt, så du sørge for at få ilden hele vejen ned i bunden af maven, faktisk bunden af lungerne, men der, hvor alviolerne sidder, som er helt ildoptagelsen. Du kan fysisk og mentalt få det bedre, skabe et underhul, skabe en mulighed for at lige at være nærværende og mærke, hvad jeg har brug for lige nu, eller min manderskriviterende. Og når man lige mærker ind, så kan man lade være at sneppe, så kan man lade være at lave den der uhensigtsmæssig konfliktopning. Det er faktisk et super godt konfliktredskab og trækværd. Altså, fordi det giver der de der 10 sekunder til at vælge og gøre noget andet. Så det er den ene ting. Hærtrækningen at prøve at forstå, hvad den kan, og prøve at bruge den i din hver dag, også fordi den giver dig det der øjebliksreflektion. Så tror jeg, en anden ting, jeg vil fokusere på, eller nævne her, det er at fokusere på det, der fungerer. Altså, nu taler vi lige kortere om tankenskraft før, og det er virkelig noget, jeg selv arbejder meget med, fordi jeg ikke altid positiv, sådan er jeg ikke født. Men jeg kan jo mærke, hvor fantastisk det er at vælge det positive. Og det er ikke fordi, man skal være landet eller naiv. Det kan nogle gange godt få det rygen positiv psykologi, men dit mindset er fantastisk. Og du kan virkelig påvirke det. Og i den ligning er sociale medier jo virkelig bare vores fjende, fordi vi er evolutionære væsener, vores hjerne har ikke udviklet sig særlig meget i rigtig, rigtig mange tusind af år. Og det vil sige, at vi vil gerne være en del af flokken. Og når vi ser på Instagram, så fokuserer vi, hvis vi ikke er ekstremt bevidste, på alt det, vi ikke har, alt det, vi ikke opnår, alt det, vi ikke kan, alt det, vi ikke er. Og det er bare ikke noget, der gavner os, og især ikke, når vi ikke har sået, og vi heller ikke bare arbejde så være noget med vores karriere og vores parforhold haltere. Det er bare en dårlig idé. Så det der med, at slukke sociale medier kan starten med at sige, men også prøv bevidst og fokusere på alt det, du har, alt det, der fungerer, alt det, du elsker at pågår børn. Der er noget hver dag.

Hanna Nørager 25:22

Der. Og vi har faktisk ikke amerikan i podcast, flere episoder om tak nemlighed. Fordi, at det er lige præcis det her med at kaste sig ud på de sociale medier med en meget stor bevidsthed om alt det, du allerede har, og alt det du har opnået, og det du har skabt, i stedet for alt det, du ikke har. Det er helt forskningsmæssigt, videnskabeligt bevist også, hvad tak nemligt skal gøre i forhold til at stres eller sænke dit stressniveau. Det hele, du får flere lykkerhormoner i kroppen og så videre. Så det går virkelig bare ind og er sådan en indre godt i pose, hvis du for i stedet for en følelse af mangel, så husk at være opmærksom på alt det, du har.

SPEAKER_01 26:00

Der lavet den der klassiske, jeg plejer at kalde den klassiske øvelse tak nemligvelse. Det der med at skrive tre ting ned om aften, man er tak nemlig for, at det er jo simpelthen så lavpraktisk. Og der er Robert Emmers, der er forgangsmand for positiv psykologi og også taknemmelighedsforskning, han har lavet mange studier, men blandt andet et med over tusind mennesker, hvor de skulle skrive tre ting ned hver aften. De var taknemmel for. Og over, eller i løbet af et par uger, så deres positivitet steg, og deres følelse af glæde og deres stressformor, som du siger, det faldt. Deres fordøjelse bliver bedre. Deres søvn bliver bedre, og tror, de sådan halv time mere. De er endog mindre fedt, at taknemmelighed kan gøre det. Det er jo fuldstændig amazing.

Hanna Nørager 26:43

Det er helt vildt. Det er sindssygt, hvad det kan gøre. Og det lyder så lagpraktisk, og det kan man næsten være så sort et sted i starten, da man tænker, det er det simpelthen forden, så det. Men jeg har det sådan, så bare gør det som et skuespil. Det er okay. Bare fake ikke til, fordi du vil opdag, at du bliver afhængig af det. Og du skifter dit mindset super hurtigt med det. Så du kan være takel. Men det mindste særk en kaffel bedre i dag den jo. Det er hurra. Og så bare stå og lave lidt grig med. Jeg er lige glad. Bare prøve.

SPEAKER_01 27:24

Jeg har lyst til at sige 1 eller æme. Det er hele. Men det er selv på den familie, så kan jeg jo også, når børn er en vis, prøve at praktisere det rundt om mega sporet. Helt lavisk. Så i stedet for at skrive de der tre ting om aften, at man synes, det er lidt for uovosgeligt. Så taler dine børn om, hvad har været en dejligt i dag, og få den der vane ind på den måde. Og den anden ting er, hvis du tænker på det om aften, så prøv at nu har jeg læst noget, der hedder Judy Spencer, og han er meget med meditation af. Og det er jo dispenser, ja altså. Det er bare en tilgang. Nogle kan synes igen, det er lidt hokusbokus, men det er en ret fed bog, og man kan lytte til den på udbog. Men det, han siger, og som andre også siger, det her med at mærke, altså tænke tanken og mærke følelsen. Det er noget kombinationen af de to ting sker, at det er fuldstændig fantastisk. Så det var bare, hvis man har brug for sådan et guidance i forhold til, skal jeg bare tænke taknemmel, så prøv at lægge dig. Og så forestil dig, det, du er taknømmel for. Det kan være, jeg gik hånd i hånd med mit barn og en krop kaffe tidligere. Det var bare fantastisk. Og så mærke den, der følelse. Mærke, hvordan det får dig til at føle inde i. Det er jo det, du ger skabe in i din kroppe. Og det sidste, jeg så vil sige, nu sagde du selv. Man bliver bevidst, altså når man sådan, at Gud, at kaffen var god. Jeg plejer at se det som sådan en lommelyk inde i hovedet. Altså verden er kompleks og uovskuelig, det vil sige, at vi kan ikke tage hele verden. Så du kan forestille dig, at inde i din hjerne, der er en lomlygde. Og noget af verden vil falde i skygge. Og det kender alle samt det der eksempel, tænker jeg som møder, at vi vil gerne være gravide, og pludselig ser vi bare gravide maver alle steder. Eller vi vil gerne have en taske, og det pludselig ser vi den der taske alle steder. Og det er ikke fordi, at der er flere gravide mærker eller flere tasker. Det er fordi, vi har kastet vores lommelys lys den vej hen på gravide mærker hen på tasker. Og det er bare sådan et meget selvfølgelig visualiseret eksempel på, at vi kan bestemme, hvad der skal være i vores liv.

Hanna Nørager 29:30

Hvad vil du fokusere på? Det får du mere af. Det får du mere af. Hvad du tænker, skal du få. Og det er faktisk noget, når du først begynder at arbejde med det, og være bevidst omkring det så, at det fylder over alt. Det er næsten været sådan en periode, jeg har været helt avlig over, at du ved, at min mand tændte bæserviderne igen om aftenen. Eller jeg går og høre en eller anden selv udviklingspodcast og tænker sådan, at det burde være det ved sådan. Hver aften jeg skal sår, ligger jeg, og forestiller mig, alle mine mål bliver til virkeligheden. For eksempel hvor tænker du egentlig på ikke rigtig noget sådan spild af tid, hvilken potential, du mister.

SPEAKER_01 30:08

De skal tage det i deres eget tempo, ellers så hjælper det vist ikke så meget. Det har jeg også ervaret.

Hanna Nørager 30:14

Ikke første gang, jeg hører det i den her uge, lad man sige det sam. Det er rigtigt. Og så alle tag i deres eget tempo. Jeg har også en metafor på min mand og skyld jak op, men det her med, at det ved folk da lidt og møde så meget, men altså min egen privat klogariant. Han beskriver også nogle gange min mand om et glas syltøj med låget ret hårdt skud på. Og jeg skal bare blive ved med at gå og fortælle og være imponeret og alt hvad jeg gør. Og så vil det ligesom være sådan et gas rundt omkring, og på et tidspunkt, så vil det sådan løs lidt så stille, og så begynder gassen og det ved at sige lidt ind. Men jeg må ikke. Jeg kommer ikke til at kunne åbne det fucking lå. Jeg skal bare lade det være, og så skal jeg bare dele, hvad jeg mærker og føler og oplever.

SPEAKER_01 31:00

Det kan være så svært at blive på sin egen bane, der heldig.

Hanna Nørager 31:03

Men ved du, hvor fedt liv kan blive, hvis du gør det. Det er selv, det har tak nemlighedsundersøgelse. Er det ikke forvilt en journal? Altså ja de tager det der til måde.

SPEAKER_01 31:14

Men at på brugt journal og selvudvikling, så nu spurger du

Definér Succes Før Du Løber Videre

SPEAKER_01 31:18

til tre ting. Så den tredje ting, jeg har lyst til at nævne, det er det her med succes, som jeg også er meget optaget af. Og det det her med at bruge tid på at definere, hvad succes skal være i dit liv. Det er virkelig noget, der jeg tror er så vigtigt. Og jeg har hørt det fra gæst i min podcast fra forskellige vinkler. De formulerer det forskellige. Morten møgst har brug det her lige sagde før, han siger også, at du kan ikke være OLKuld vinder i alt på samtid. Og det handler ligesom om, at vi bliver fortalt i den her verden, at vi kan det hele. Just do it. Du har alle muligheder åbne, men vi kan ikke det hele. Og samtidig lever vi også i en verden med perfekthedskultur, så vi tror også, vi skal gøre det hele perfekt, hver den perfekte mor, have en perfek karriere, eller i hvert fald bare en rigtig god karriere og en rigtig god mor, og en rigtig flot krop og løber et rigtig fedt madden og have nogle rigtig fede rejser. Vi er simpelthen nødt til at anerkende, at der er noget, vi ikke kan 100% og aktivt vælge det fra, eller i hvert fald nedpriorer det. Og så omvendt virkelig prioriterer, hvad er succes for mig lige nu? Fordi vi får at ved, at det er en særlig form for succes, der er den rigtige. Altså det er tit noget med CV og løn at gøre. Men der er jo så mange andre elementer, der kan afgøre succes nu siger lige, at min mor har haft alkoholproblemer, for hende er succes at være adro. Og hvis man har været alvorlig syg, jeg er ret sikker på, at hvis man tænker over det, at succes er at være rask. Og for mig er det at være en god mor, nærværende mor, uden bihul smærder, som har et job, der løber rundt og i de alt er meningsfuldt. Men det kunne også være, at jeg har været lidt andet job for at være, altså der var mindre meningsfuldt for at være den mor, jeg gerne vil være. Altså. Man nødt til at definere det, fordi når man gør det, så er det for det første meget nemmere ikke at blive påvirket af alle de der sammenlignings trigger, som man blandt andet møder på sociale medier. Men også at sige nejlra i livet. Lad være tage for meget på sin talærken, fordi man står på det her har jeg defineret som succes for mig. Så nu er det næste halve hele to år, det er det, jeg lever efter.

Hanna Nørager 33:27

Og det er virkelig rigtigt. Når du skal lave dig selv en målsætning, eller det er virkelig først og fremmest, hvad vil jeg gerne? Hvad er succes? Det er en fin måde at sige det på, fordi succes, det opsumerer så meget, og det kan så nemt være kulturelt bestemt, men det kan også nemt være noget, der er uudtømmeligt, fordi du har så mange mål, men du har faktisk ikke sat dignægte og tænkt, men hvad er det egentlig ikke det? Hvornår har jeg gjort det godt? Jeg havde ikke en rigtig dygtig chef, hvor jeg arbejdet som kommunikationsperson i en stor virksomhed med 300 forskellige lokationer. Og jeg stod for den interne kommunikation, så man kan hurtig regn ud sådan. Den kan godt være lidt svær lige sådan at lure, hvor man lander dem. Hvor hun sagde, at du skal egentlig bare sætte dig et mål. Hvor mange artikler skal du udgive om ugen for at du til freds? Tre måske. Ja fedt. Hvor mange prøver du når nu? 7. Hvor det gik op for mig, at det kan man bruge over alt det her med, jeg føler mig altid udstrækkeligt, men hun sagde, det var bare fordi du har jo ikke noget mål. Altså hvad dit mål? Hvad vil du gerne? Hvor har du gjort det godt? Sætter nu nogen. Hvornår har jeg gjort det pisset godt? Og så sætter sig din egen små delmål, fordi altså nu er meget om ikke vi bare kører der ud af, og på eller måde, når vi så har kørt der ud af vi opdaged og vi stadig manglet alt muligt, fordi vi har glemt at sætte sætte en retning.

SPEAKER_01 34:51

Og vi kan altid putte lidt mere på, ikke og fortælle slet ikke lige nå lidt mere. Men jeg synes også, en vigtig point, det er det her med, at succes kan være forskellige ting i forskellige tidspunkter i livet. Altså det, jeg definerer som succes nu. Nok ikke det samme, som når min børn ikke har brug for mig om 20, 10, 15, hvad nu det bliver år. Så det her med at have sådan løbende, jeg plejer at kalde en pus samtale med sig selv, eller det kan også være med sin partner en personlig udviklingsomtale eller en partnerudviklingsomtale. Og så sætter sådan ligesom at gøre med sine leder eller s medarbejdere at sige: Hvad er mit må? Hvad går godt? Hvad er mine udviklingsområder? Og så ligesom sådan sæt de der delmål eller de konkrete steps, der skal til for at nå den succes eller det mål, jeg ligesom arbejder hen imod lige nu.

Hanna Nørager 35:37

Jeg må bare sige at din mand, han er heldig, min bare heldig. Og det er jo fuldstændig rigtigt. Hvis du tænker på det, så er det jo netop det, som rigtig mange går syger rundt i. Du har forskellige mål for, hvornår har jeg gjort det godt. Der jo ingen tvivl om min mand synes, at der er nogen ting, jeg burde gøre mere ikke rydde mere op i kæler, end at gøre. Og jeg egentlig er meget godt tilfreds, og jeg har faktisk formet at rydde op i stue. Du ved det her måde, hvornår er vi egentlig. Men til gengæld andre ting, jeg tænker, hvorfor har jeg ikke gjort det nu, hvor han er godt tilfreds, hvor han har fik sådan andet. Kommunikation. Kommunikation og forventningsafstænding. Og det er bare tilbage til netop med talt trivsel. Altså, først er det jo at vide, hvad er målet her. Hvornår er vi egentlig glade at få det sagt højt, efterfølgende. Og hvad er de helt store falggrupper så her, kan man sige.

Vaner Der Holder Når Viljen Svigter

Hanna Nørager 36:25

Det vil jeg nok sige. Hvad tænker du om det her med vanen smagt? Fordi at en tænker, nu har læger også planer, og du husker at trække vejret det meste af tiden. Og du er også rimelig ambitiøs, man heller ikke for ambitiøs så en gang im.

SPEAKER_01 36:39

Ja, men det er meget vigtigt for mig at sige, at jeg på ingen måde nemer det her perfektion. Og jeg føler mig meget heldig over at have væld det som et arbejdsliv. Og måske fordi jeg er den jeg er, som ellers kunne risikere virkelig at løbe, løbe, løbe der ud af. Men fordi jeg jo formidler om det her hver dag, så er jeg også nødt til virkelig at. Jeg bliver jo mindet om hver dag, om, at det her er vigtigt. Altså at tage mig selv alvorligt og bliver nudget. Men viljens magt er bare ikke nok. Det kan vi jo se på vores forbrug af sociale medier og telefoner. Det er bare opet det der med samfundet, hvad er det ros, og hos mange af jer spor der sådan en ibående stræber eller fluben så der, og den vil blive ved med at bruge derge. Så det er også sådan. Det kræver, altså bevidsthed kan jeg også få nogle lyde fløde, men det er virkelig greb nummer et det der med om at være bevidst om, hvad foregår der i mit hoved, tanker. Og hvad gør jeg? Altså, være bevidst om måden, jeg er på i livet, om de handlinger, jeg gør, tager jeg de parser og trækker afhveret. Men så er der næst være konkret i det, du gerne vil re, og prøv at starte små. Den største grund til, at vi fejler, når vi laver nye vaner eller ønsker også det, det er, at vi starter for stort. Så fx kunne man læse min bog og være, jeg vil gøre det hele nu. Al det, hun nævner i kapitlerne, har jeg lyst til at gøre. Men det skal man ikke gøre. Man skal starte et sted og være helt defineret omkring, okay hvertrækningen snakkede vi om tidligere. Nu tager jeg tre gange i løbet af dagen, hvor jeg tager to minutters hvertrækninger. Sæt det i kalenderen. Skriv, hvilken hvertrækningssylse du vil gøre. Gør det overskueligt konkret, fordi du vil opleve, at de der små succeser motiverer dig til mere, så lidt afler mere. Så altså sætte dit system så vidt muligt, og det er også med dine omkringliggende miljøer om det så er din partner når det er derhjemme. I vælger sammen, at I ikke vil se på skærme om aftenen f.eks. måske bare en dag i ugen for at være realistisk. Det der med at gøre det til et fælles projekt og indrette hjemmet, sådan, at det bliver nemmere, hvis det handler om, at ikke skal spise slik. Så lad jeg slæk i hjemmet, eller ligge det på en eller anden hylde, hvor du skal bruge en stige, fordi så er det simpelthen svær at komme til, fordi vores ryggrad er som regn.

Hanna Nørager 39:04

Gør de sundhed vaner nemme og forfærdige, og gør de dårlige vaner sværere at få fat i. Der er alle mulige hastig. Det der netop at stille løbskående for fod en sengen og nærm at sove i din sportsbehår, sådan så når du står op, så kan du næsten ikke holde, er nemlig taget.

SPEAKER_01 39:20

Men jeg ved, at i dag skal jeg løbe en tur med på dagen, fordi jeg selvstændig kan selv vælge nje i løbet, men jeg får det jo ikke gjort, fordi jeg kan bare lige lave lidt mere arbejde. Men hvis jeg om morgen tager det på, det er jo så lavkisk. Så er ligesom der 11:30, hvor jeg besluttet mig for at gøre det. Jeg behøver ikke bruge kræfterboker op og tage det på og overvejer at sgu eller og skyde, så er det bare ud af døren. Og endnu bedre, hvis jeg selv ikke i kan.

Hanna Nørager 39:42

Det kunne jeg så forestille mig. Der tror jeg, du er mere struktureret end mig, end da faktisk. Det er ret strukturet type her. Ja, men der er også tilgængeligt helt styr på det.

SPEAKER_01 39:52

Jeg har også nogle.

Hanna Nørager 39:55

Og så kan det jo være, at man altid er bag fx nu ikke har fået sat. Hvis man måst ikke kombere det med til.

SPEAKER_01 40:05

Så jeg hele længere tiden jeg. Jeg var det der med succes. Nede så havde fandt mig for.

Hanna Nørager 40:21

Hvor tror jeg, du ville have været Liga, hvis du ikke på den måde havde. Altså, du har jo kastet tolvsken over det at lave et liv medal trivsel og sundhed. Og haleluja for det. Hvordan tror du, altså, hvor kunne du have været, hvis du ikke havde været så optaget det her emne?

SPEAKER_01 40:44

Jeg tror, jeg havde været. Jeg var. Jeg havde kravlet op af rangsten i det konsultanthus, jeg var i jeg var uhos Parlament. Jeg var jeg rigtig glad for på mange måder. Eller så var jeg gået ihvervslig og fået en eller anden. Det er fedt stilling i situationsteg. Og så havde jeg formentlig stadig har haft fiuldsmærter, og måske var jeg også gå nedstredisk. Så det er jo ikke til at sige, om jeg ligesom havde holdt ud endnu, men jeg havde helt sikkert ikke været for uden min bighulgener, og jeg tror, min krop bare var begyndt at larme mere og mere.

Hanna Nørager 41:19

Og nu er det jo et område, du bevæger rigtig meget. Jeg får bare lyst til at skyde ind, når du taler med en da jeg bliver gør vid for anden gang. Der blev jeg jo akut skillet, fordi min øjnenmuskulatur var så blastet, at jeg ikke. De kunne ikke holde holde mine øjne mere. Og det er. Så det tror jeg jo også en del tid at træne op. Og det tager også meget tid at komme af med sådan nogle bibludsmer igen, bare lige hvis der er nogen, der stadig ligger i reset. Men du er jo rigtig meget ude ved organisationer og hold fordrag. Du har skrevet din bog

Trivsel På Arbejdspladsen Og I Tiden

Hanna Nørager 41:48

og det her. Hvor fornemmer du samfundet er på vej hen i forhold til mental trivsel? Og vi har jo også bare en meget stor performance kultur stadig. Hvad ser du af tendenser? Hvad er det? Alle dem, der kommer ud fra barsen her, både mænd og kvinder, hvad er det, vi kommer ud i, og er der mere fokus nu, eller hvad oplever du?

SPEAKER_01 42:06

Stort spørgsmål. Jeg startede min rejse for 4 et halvt år siden, altså det var lidt over 4 et halv år siden, så jeg oppe i kontulentverden og kæste mod det her. Og der er sket helt vildt meget på de fire halve år. Da jeg fortalt, at jeg vil lave en platform for mentalsundhed for sådan en fedt nok. Og nu er mentalsundhed jo den nye sort, så bare på de år er der, sket helt vildt meget. Virksomheder rækker udopfordret. De ser et behov for det. Jeg føler stadig det sådan lidt ligesom med klimakrisen, om for jeg skal ikke sammenligne, fordi den er nok lidt vildere. Den krise, der er i forhold til trivselskrisen, men det er stadig sådan. Er vi enige om, der er et problem. Flere og flere brænder ud. Bere stresset nu tilfølge i den vestlige verden. Og på mange måder har vi det så godt i verden. Vi har aldrig haft flere muligheder og aldrig længere. Vi brænder ud. Det koster noget på livskvalitet, det koster noget på samfundsplan. Det koster 55.000 fuldsidstillinger om året, 55 milliarder osv. Så jeg synes, at det burde være et større fokus. Og jeg synes, vi burde gøre mere. Og virksomheder mener, at sige, at vi burde tage mere flere langsiget valg i forhold til at prøve fleksible arbejdstider, prøve at gøre noget andet kulturelt for mennesketer ikke rustet det, vi har i gang i nu. Og heldigvis er der virksomheder, der eksperimenter, og der er en villighed der ude fra virksomheder, men der er stadig langt vej. Og så er der Trump med videre lige nu, der også har gjort, at rigtig mange budgetter er råd fra alt, der hedder wellbeing osv. Tænk bliver centraliseret igen. Hjemmearbejdsdagen bliver sløjtet, fleksibiliteten bliver taget væk. Jeg ser lidt to sådan strømninger, både en kæmpe push mod selvfølgelig mere trivsel, men jeg ser også et. Der stadig er på vej i sin spille skridt i kultur, som du også nævner, at der er enormt performance og resultatorienteret, og som på mange aspekter ikke ligner, at det bliver det mindre lige forjeløve.

Hanna Nørager 44:16

Så det er noget med igen. Det starter jo hver især ved os selv. Altså, hvad vælger? Det er jo nemmere at stå imod, hvis du også sat digne mål for succes. Fordi hvis du bare går ud i det, så er det bare. Du taler, det er jo to, der har bare været i det uden sådan på den måde at tænker det. Det er jo bare enormt nemt at blive revet med af karrier, og bare tage den forfræmelse, fordi det næste, man gør i det her konsulent hus, den her stor organisation, så bliver man det her, så bliver man det her, så bliver man det, hvis ikke man bliver hædhet et andet sted hen. Det er nok det her med at tage aktiv stilling, der er tilverer for ens selv. Og den er jo noget, der virkelig i opbrudet ofte i den her tid med små børn. Og ellers så er vi som jeg i hvert fald var det her med bare tilbage og gøre det samme, tror man, man kan, men det kan du alligevel ikke helt, fordi du har bare lige fået et lille fuldtidsjob derhjemme også. Så det her med at finde balancen, det er i hvert fald noget, som vi alle sammen, jeg håber at lykkes for rigtig mange og for alle jo faktisk, fordi det er bare noget, vi bliver nødt til at tage stilling til, når vi har fået børn.

unknown 45:20

Ja.

SPEAKER_01 45:20

Og så er der det her med, det er min talk trivsel, det er et individuelt ansvar, og det er et fælles ansvar. For der er nok så meget, vi kan gøre, selv, og det er så vigtigt. Jeg har selv skrevet en bog, der henvender sig til det enkelte menneske. Men når det er sagt, så er der bare, som jeg sagde før, vores rygkræd er som den er, så derfor er vi også enormt påvirket af de strukturer, der er omkring os de belønningsstrukturer og rammer osv. Så jeg håber virkelig også, at der vil ske noget på et strukturelt plan, lovgivningsmæssigt plan osv. Men det vil jo ikke på samme måde herover, så vi må starte der, hvor vi kan gøre noget, og det er at starte med selv.

Råd Til Den Nye Mor

Hanna Nørager 45:55

Lille her til aller sidst, der vil jeg stille dig et spørgsmål, som jeg altid stiller min gæster. Og det behøver ikke nødvendigvis at handle om mental trivsel, men det kan handle om lige, hvad du har lyst til. Men hvis nu er vi lige parkeret en lille tidsmaskin her ude for en hoved, og du kunne få lov til at rejse tilbage til dengang, du bliver mor. Hvad vil du så gerne fortælle dig selv dengang?

SPEAKER_01 46:23

Jeg tror, jeg vil blive imet, og jeg tror, jeg vil fortælle mig selv. Og så tror jeg virkelig, at jeg vil i den forbindelse fortælle mig selv om alt det om nævnesystemet, som jeg ved i dag, som jeg måske havde hørt flere af den gang, men som jeg ikke rigtig forstår. Måske det kommer til at lyde totalt selv i tidligt, men det mener det faktisk ikke så, men jeg vil faktisk gerne have læst min bog.

Hanna Nørager 46:58

Jeg skulle lige til at sige det. Jeg skulle til at sige, så læs din bog.

SPEAKER_01 47:03

Og det kunne have været en anden forfatter jo, men bare jeg har også skrevet af det, jeg synes, jeg mangel dengang. Både i forhold til at have nogen at spejle sig i, som også havde stragt og været på den rejse, men også at få den der viden samlet om det er det her, der på spil. Det vil jeg, det vil jeg gerne læst.

Hanna Nørager 47:20

Jeg forstår fuldstændig. Det der er hele årsagen til den her podcast findes. Det er også fordi. Jeg bliver ønsket den verder, da jeg bliver mor. Læa, tusin tak for din tid. Jeg sørger for at sætte et længere din bog og andre ting i episodebrivelsen, så hvis jeg er blevet mere nysgerrig på, hvem Læa er og alt det, hun laver, så så jeg for det nemt at finde i episodebrivelsen. Men Læa, tusind tak for snakken i dag. Tusin tak for inviter mig.