%20-%201.png)
NÅ
Velkommen til NÅ – en podcast for dig, der elsker personlig udvikling og drømmer om at leve et federe liv med færre bekymringer, mindre overtænkning og mere energi til alt det fede, livet har at byde på.
Podcasten er båret af nysgerrighed og varme, og her taler vi om selvværd på en måde, der giver mening i hverdagen – med konkrete redskaber, ærlige samtaler og små øjeblikke af "nå, dét er derfor".
Hver anden søndag kan du hoppe ombord på et nyt afsnit, når dine værter mixer seriøse samtaler med humor, selvironi og praktiske værktøjer til dig, der gerne vil give lidt mindre energi til andres mening - og lidt mere til din egen.
NÅ er til dig, der er klar til at leve et mere bekymringsfrit liv og tage dig selv – og dine drømme – lidt mere alvorligt på den helt afslappede måde med plads til masser hygge og hårdt, men nødvendigt indre arbejde på turen.
NÅ
Den hvor vi forklarer, hvad det hele handler om
I denne introepisode kan du lære os, Rikke og Stephanie, lidt bedre at kende. For hvem er det egentlig, der står bag NÅ? Og hvad er det for en podcast, du kan se frem til at mæske dig i hver anden søndag?
Vi glæder os helt vildt til at byde jer indenfor. Vi håber i vil tage godt imod podcasten, og husk at i altid må sende spørgsmål og forslag til emner <3
Instrumental: Suno.com