Episode 2 - Hvad er kropslig intelligens?

I denne episode bliver du klogere på, hvad kropslig intelligens er, og hvordan det adskiller den sig fra følelsesmæssig og tankemæssig intelligens. 

Du får en introduktion til hvad somatisk coaching er, og en beskrivelse af vores forskellige sanser i kroppen.

Transcript

Sprog for sanserne:

Sted:

Overfladisk eller dybt

Organer:

Hjerte, Lunger, Tarme, Hud

Kropsdel:

Hoved og kæbe, Nakke og hals

Bryst, Mave, Bækken

Arme og hænder, Ben og fødder

Temperatur:

Varme:

Lun, Varm, Brændende, Svedig

Kulde:

Kølig, Kold, Is, Frossen

Tryk:

Tung:

Tæt, Stiv, Kontrakt, Spændt, Stram, Hård, Klump

Let:

Blød, Vægtløs, Flydende, Luftig, Udvidende, Rummelig

Bevægelse:

Prikkende, Strømmende, Pulserende, Skælvende

Rystende, Dunkende, Frigivende, Elektrisk

Strålende, Bankende

Energi:

Øget:

Ophidset, Trigget, Overgearet, Overstadig, Opløftet

Nedsat:

Sløv, Træt, Slæbende, Apatisk

Andre:

Åndenød, Kvalme, Kløe, Kilden

Smerte, Hæshed

Podcast Episode 2 

Hvad er kropslig intelligens, og hvordan adskiller den sig fra følelsesmæssig og tankemæssig intelligens?

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

I denne episode – episode 2 vil jeg forklare dig hvad kropslig intelligens er, og hvordan den kropslige intelligens adskiller sig fra den tankemæssige og følelsesmæssige intelligens.

I Vesten har vi længe haft en tendens til at prioritere rationel, logisk tænkning over andre former for intelligens (kropslig, følelsesmæssig, social, kreativ).

Det har betydet, at den tankemæssige intelligens – også kaldet IQ, er blevet symbolet på “intelligens” i bred forstand. Det skyldes forskellige faktorer.

Den tankemæssige intelligens er meget konkret at måle ved at lave en IQ-test. IQ-testen blev udviklet i starten af 1900-tallet (Binet, senere Terman) for at måle akademisk læringsevne og identificere børn, der havde brug for ekstra undervisning.

I en verden, der blev mere bureaukratisk og resultatorienteret, passede det godt til systemer, der ville bedømme folks evner på en objektiv måde. På det tidspunkt voksede industrisamfundet hurtigt, og der var brug for et enkelt, standardiseret værktøj til at anvise veje ind i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor blev IQ testen hurtigt set som et mål for menneskers generelle evner – selvom vi i dag ved, at det er en forenkling.

IQ giver et tal, som er let at sammenligne, bruge til statistikker og knytte til præstationer i skolen. Skolesystemer, rekrutteringsprocesser, militæret og mange professioner har brugt IQ-lignende tests i årtier. Når et system først er bygget op omkring en målemetode, er det svært at ændre, selv hvis vi får bedre alternativer.

Den tankemæssige intelligens spiller naturligvis en vigtig rolle i et samfund da der er en vis sammenhæng mellem IQ og akademisk/arbejdsmæssig succes, især i komplekse, teoretiske opgaver. 

Men det betyder ikke, at det nødvendigvis er den bedste eller mest fuldkomne målestok for menneskelig intelligens.

Moderne forskning viser, at følelsesmæssig intelligens (EQ), kropslig intelligens og sociale færdigheder ofte er lige så vigtige – eller vigtigere – for succes og trivsel. Alligevel hænger IQ’s status ved, fordi den er nem at måle, nem at forstå og indlejret i mange af vores institutioner.

I 1998 udkom Daniel Goleman´s banebrydende bog om følelsesmæssig intelligens, som beskriver vigtigheden af evnen til at være opmærksom på, hvilken rolle dine følelser spiller i forskellige sammenhænge. 

Den følelsesmæssige intelligens er blevet mere indlejret i vores samfund flere steder siden hans bog udkom, og den bliver også brugt i erhvervslivet nogle steder, som fundament for arbejde med både ledelse og trivsel – selvom der stadig er mange arbejdspladser som kun navigerer efter et fundament på den tankemæssige intelligens.

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med den følelsesmæssige intelligens i denne episode. Det er der andre, som ved mere om end mig – men den følelsesmæssige intelligens er en vigtig brik, når vi skal tale om den kropslige intelligens. De 3 intelligenser hænger sammen, og det mest optimale er, at vi kan navigere imellem dem efter behov.

Daniel Goleman opstillede i sin teori - 5 kategorier i arbejdet med den følelsesmæssige intelligens: 

Selvbevidsthed, motivation, selvregulering, empati og sociale færdigheder. 

Han berørte faktisk emnet kropslig intelligens under to af sine punkter. 

I arbejdet med empati skelnede han mellem 3 niveauer: 

Niveau nr. 1 - at forstå følelser (tankemæssig intelligens), hvor du gør brug af dine kognitive evner til at forstå dine følelser – altså du tolker og analyserer dine følelser

Niveau nr. 2 - at føle følelser (følelsesmæssig intelligens),

Niveau nr. 3 - og at mærke følelser. Når du mærker følelser, gør du brug af dine sanser, og dermed din kropslige intelligens. 

Mere om hvad sanser er - lige om lidt.

I hans kategori ”selvbevidsthed” henviste han til Antonio Demasio´s bog ”Descartes´ fejltagelse” fra 1994, hvor forfatteren beskrev begrebet: ”de somatiske markører”, som kropslige fornemmelser der indikerer, hvilke følelsesmæssige konsekvenser du oplever i kroppen – i forbindelse med at handle og tage beslutninger. 

De somatiske markører er netop de signaler, du opfanger gennem sanserne, som giver dig information, som du sender videre til følelsescenteret i hjernen - og derfra til tankerne. Sanserne er kroppens sprog.

Når du arbejder med den kropslige intelligens, udvikler du de kompetencer, som ligger under det talte sprog - ud fra den information, som kommer fra din krop og dine sanser. 

Når jeg her taler om under og over sproget eller at der går signaler op og ned i nervesystemet, så refererer jeg til en traditionel måde at anskue hjernen på som er lidt gammeldags. Den 3 delte hjerne med tanker – følelser og sanser – eller storhjernen hvor tankerne bor, mellemhjernen – eller det limbiske system hvor følelserne bor og krybdyrhjernen hvor sanserne bor er egentlig en forsimplet måde at beskrive processerne på. 

Vores hjerne og nervesystem er langt mere kompliceret end det – men der er stadig en sandhed i det, og det er en super god måde at forklare processerne på, så både jeg og I lyttere kan forstå det. Så derfor har jeg valgt at beskrive det på den måde. Bare du er klar over, at nyere hjerneforskning viser et mere komplekst billede af processerne.

Siden de to bøger jeg har nævnt udkom, er der sket meget med forskning indenfor neurofysiologi. I dag ved vi meget mere om hvordan tanker, følelser og sanser spiller sammen, og ikke mindst ved vi, at vi aktivt kan gøre meget for at ændre vores adfærd ved at arbejde med den kropslige intelligens, når vi sidder fast i handlemønstre. 

Handlemønstre som er uhensigtsmæssige for vores egen og andres trivsel. 

Forskning viser, at når du har adgang til den kropslige intelligens, er dine evner til at omgås og samarbejde med andre mennesker samt dine evner til at forstå og håndtere dig selv bedre, end hvis du kun benytter dig af din tankemæssige og følelsesmæssige intelligens. 

Når du bruger den kropslige intelligens, bliver du mere resilient, du har mere empati, og du er bedre til at skabe og mærke forbundethed med andre. 

Du bliver bedre til at håndtere forandringer og løse konflikter. 

Den forskning jeg refererer til her, synes jeg viser hvor vigtigt det er at have fokus på den kropslige intelligens. 

Derfor er det tid til, at den kropslige intelligens får en mere fremtrædende og vigtig betydning, bl.a. når vi arbejder med trivsel i arbejdslivet. 

Den bør ikke længere være et underpunkt til den følelsesmæssige intelligens - men en kategori for sig selv.

Lad os se mere på kroppens sprog – sanserne.

De fem sanser du nok kender bedst er: Lugte - høre - smags - syns- og følesanserne. 

De hedder exteroceptive sanser. Det er måske et lidt knudret ord – exteroceptive – men tænk på ordet ekstrovert, som du nok kender.

De exteroceptive sanser er de sanser, som registrerer ydre påvirkninger. 

Altså sanser du opfanger fra noget udenfor dig selv. 

Vi er anatomisk mest gearet til at registrere de ydre påvirkninger fremfor de indre påvirkninger, da deres signaler i nervesystemet bevæger sig hurtigt. Det betyder, at du har nemt ved at registrere de sanser. Fordelen ved nemmest at kunne mærke de ydre sanser er, at påvirkningerne som kommer fra dine omgivelser - for det meste, er udenfor din kontrol, og derfor skal du være mere vågen overfor dem. 

Dernæst har du noget der hedder den proprioceptive sans. Det er den sans som registrerer, hvor du er i rummet, og hvor andre er i rummet. Du får de proprioceptive signaler fra berøring gennem huden, fra receptorer i muskler og led samt fra balancecenteret i det indre øre. De proprioceptive signaler er også hurtige, derfor er de, ligesom de exteroceptive informationer, lettere for dig at være bevidst om. 

Langt mere udfordrende er det, for dig, at mærke de indre informationer i kroppen – også kaldet interoceptorer. 

Interoceptorerne sender signaler langsommere og mere stille, derfor har du tendens til at overhøre dem. Interoception er, alt det du mærker inde i din krop. Det du mærker, kan være ændring af dit hjerteslag og din vejrtrækning, spændinger i musklerne, uro eller en knude i maven. Det kan være sommerfugle i maven, boblen i kroppen eller halsen som snører sig sammen. Du kan føle, at du fryser til is, eller du mærker en varme brede sig i kroppen, som ikke har noget med temperaturen i rummet at gøre. 

Det er alt sammen signaler, som fortæller dig noget om, hvordan du har det. Det er ikke tilfældigt, at vi bruger ordet ”mavefornemmelse”. Der er særligt mange interoceptorer i det bindevæv, som du har i maveregionen og omkring dine tarme. Signalerne er essentielle for din trivsel og dit velbefindende, fordi de giver dig vigtige informationer om, hvordan du har det, og hvad du har brug for. 

Springer du nogle gange din frokost over, fordi du har travlt? 

Bliver du en time længere på arbejde, fordi der er en opgave, som skal gøres færdig, selvom din hjerne og din krop for længst har sagt stop? 

Når du har travlt, kan du undertrykke noget så basalt som at mærke sult eller udtrætning. Du genkender godt signalerne, men du kan vælge at overhøre dem. 

Signalerne er ikke fornemmelser, du bilder dig ind. Det er fysiske receptorer, som sidder i din krop og sender signaler op gennem nervesystemet til din hjerne.

Når vi arbejder med coaching gennem den kropslige intelligens, bruger vi kroppens sprog – signalerne fra sanserne – interoceptorerne som anker. 

Coaching gennem kropslig intelligens hedder også somatisk coaching. 

Lad os dele interoceptorerne ind i kategorier og sætte nogle ord på dem, så kroppens sprog bliver mere konkret for dig. 

Først lokaliserer du, hvor i kroppen du mærker noget. Du kan lære at skelne mellem om det er overfladisk eller dybt. Om du mærker noget fra dine organer: hjerte, lunger, tarme eller huden. Du kan identificere hvilken kropsdel du mærker noget – hoved, kæbe, nakke, hals, bryst, mave, bækken, arme og hænder, ben og fødder. 

Når du har styr på hvor i kroppen du mærker noget går du videre.

Derefter mærker du efter, om der følger en temperatur med. Varme kan have forskellige kvaliteter: lun, varm, brændende eller svedig. Kulde: kølig, kold, is eller frossen.

Du kan også skelne mellem kvaliteten af tryk: Tungt – tæt, stiv, kontrakt, spændt, stram, hård, eller føles som en klump F eks en klump i halsen eller i brystet

I den Lettere kategori: Blød, vægtløs, flydende, luftig, udvidende, rummelig. Plads.

Du kan også opleve at mærke bevægelse i kroppen: prikkende, strømmende, pulserende, skælvende, rystende, dunkende, frigivende, elektrisk, strålende og bankende. 

 Kroppen kan også være container for energi: Du kan mækre en energi af ophidset, trigget, overgearet, overstadig, opløftet – eller nedsat: sløv, træt, slæbende, apatisk.  

Det kan også være måden, du trækker vejret på. Du kan have åndenød eller mærke dyb vejrtrækning til maven, kvalme, eller mækre kilden. Det kan være smerter, kløe og udstråling. 

Det kan også være, at du registrerer farver de steder i kroppen du har din opmærksomhed. 

Hvis du ikke er vant til at mærke efter i din krop, kan den form for opmærksomhed virke meget fremmed. Typisk er sansernes sprog, ikke et sprog du lærer hverken i skolen eller hjemme. 

Det kan også ske, at du bliver snydt af dine sanser, fordi du har lært noget på et tidspunkt, som ikke er gældende længere. Du kan tidligere have haft oplevelser, som var skræmmende, og som har sat spor i dine sanser, men som ikke er skræmmende længere, fordi du er blevet voksen, eller fordi er et andet sted i dit liv. Det afholder ikke sanserne fra at give dig en form for falsk advarsel. 

Der kan også forekomme forskellige tolkninger af sanserne i hjernen. Et eksempel er, at hjertebanken både kan have en negativ og en positiv betydning. 

Øvelse:

Hvis du har mulighed for det, så prøv lige nu at lægge en hånd på dit hjerte.

Hvis du er ude at gå eller kører bil mens du lytter med, kan du altid vende tilbage til øvelsen senere. 

Prøv om du kan mærke dit hjerteslag. 

Mærk om det slår stille og langsomt – eller om det slår kraftigt og hurtigt.

Bare registrer hjertets bevægelse.

Mens du mærker dit hjerte, forstiller du dig en person som du er meget utryg ved – eller måske ligefrem ikke bryder dig om. Hvis du ikke kan komme i tanke om en person du kender, kan det også være en medieperson eller en filmkarakter.

Mens du tjekker ind med din oplevelse af den person, mærker du, om der sker en forandring i måden dit hjerte slår på. Giv det lidt tid. 

Måske skal du lave øvelsen nogle gange, før du begynder at mærke, om dit hjerte reagerer på dine tanker. 

Når man arbejder med det her, så skal man have Hav lidt tålmodighed. Der ligger en masse informationer gemt i din krop, når du begynder at øve dig i at mærke dine interoceptorer – dine sanser…

Du kan sagtens selv gå i gang med at øve dig.

Prøv i situationer hvor du enten mærker tydelige positive eller negative følelser – at tjekke ind med, hvad du mærker i kroppen.

Jeg har vedhæftet et skema i noterne, hvor du kan se et overblik over de ord jeg lige har sat på sanserne. 

Når du træner den kommunikationsbane hvor du registrerer en følelse, til fra følelsen at sende bevidstheden ned i sanserne, og give dig god tid til at mækre hvad dine interoceptorer i kroppen har af information til dig – til igen fra sanserne bevæge dig op til din følelse – og derfra op til din tankemæssige intelligens, så får du en dynamisk kommunikationsbane, hvor du får mange flere informationer om hvordan du har det og hvordan du reagerer på en situation – end hvis du udelukkende bruger din tankemæssige intelligens til at tolke, hvad en følelse betyder for dig – og hvordan du skal handle på den. 

Jo flere gange du øver dig i det, jo bedre lærer du dig selv at kende, og jo bedre bliver du til at tage beslutninger som er hensigtsmæssige for dig – på baggrund af alle vigtige informationer. 

Lad mig give dig et eksempel:

Du har søgt et nyt arbejde, og på papiret er det en god stilling som er det næste skridt i din karriere du har drømt om. Lønnen er rigtig god og arbejdspladsen ligger tæt på din bolig. På et tankemæssigt plan er der mange positive ting på din tjekliste.

Men – til de to samtaler du har været til, har du haft en lille knude i maven hver gang. Du har registreret, at du havde god kemi med den medarbejderrepræsentant som sad med ved bordet, men du mærker en lille utryghed ved den person som skal være din nærmeste leder. 

Du kan ikke rigtigt sætte ord på, hvad det er du mærker, men det skaber en tvivl hos dig.

Du ender med at få tilbudt stillingen, så hvad gør du nu?

Skal du overhøre den lille tvivl der sidder som en knude i maven – eller skal du give dig selv tid til at undersøge nærmere, hvad det handler om? 

Her kan du gå analytisk til værks. Du kan måske undersøge om der tidligere har været trivselsproblemer i afdelingen. Den slags information kan være svært at indhente medmindre der har været en sag i medierne eller du kender en anden person i virksomheden. 

Du kan også lave en somatisk coaching på dig selv, for at finde ud af, hvad knuden i maven betyder. Hvis det er svært selv at gøre, kan du selvfølgelig få hjælp fra en professionel.

Det kan være, at du har fået en falsk advarsel fra dine sanser. Måske havde den leder du reagerede på - en stemme eller en parfume - som ubevidst mindede dit nervesystem om en anden person fra din fortid – en person du har haft en ubehagelig oplevelse med.

Hvis det er falsk alarm, er det ærgerligt at sige nej til et job, fordi du tror du er i tvivl.

Men det kan også være, at din krop talte sandt – og du ved at dykke ned i de signaler i din mave, bliver helt klar over, at du ikke skal arbejde for den leder på trods af en god løn og et godt karrierespring.

Jeg har oplevet mange gange, at mennesker får en klarhed til at tage beslutninger, som er gode for deres liv og trivsel – ved at dykke ned i de informationer som sanserne har til os.

Somatisk coaching er en af måderne du kan arbejde med din kropslige intelligens, for at få vigtig information til bl.a. at tage beslutninger.

Andre måder er at arbejde med den kropslige intelligens er ved regulering af nervesystemet, ved at justere din vejrtrækning og ved at påvirke de forskellige hormoner din krop indeholder. Du har hele tiden en blanding af hormoner som f.eks adrenalin, dopamin og oxytocin, som er med til at definere din adfærd. 

Alt det hele hænger sammen, og alt det kan vi påvirke - og jeg vil i de næste afsnit give dig indsigt i alle emnerne, så du til sidst har det fulde billede af, hvad den kropslige intelligens består af. 

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med til denne episode.

Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender. 

Tak for nu – og tak fordi du lyttede med. 

Annbrit ;-)