Episode 4 - Dit nervesystem afslører, hvor godt du trives på dit arbejde.

Denne episode handler om hvordan kan du lære at aflæse dit eget nervesystem – og opdage, hvad det fortæller dig om din trivsel på jobbet? 

Jeg guider jeg dig gennem nervesystemets tre grundtilstande: ro & balance, kamp & flugt samt frys & immobilisering. Du får indsigter og øvelser, der hjælper dig til at skabe mere ro, balance og trivsel – både i arbejdslivet og i hverdagen.

Jeg har fokus på tryghed - og hvorfor begrebet psykologisk tryghed bør starte med en forståelse af nervesystemet. 

Transcript

Podcast episode 4

Dit nervesystem afslører, hvor godt du trives på dit arbejde.

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

I denne episode – episode 4 dykker jeg ned i, hvordan du kan lære at læse dit eget nervesystem, så du bliver mere bevidst om, hvordan du egentlig trives på dit arbejde.

Husk at de ting jeg fortæller dig om her, kan du sagtens bruge i alle aspekter af dit liv. 

 Vi kan alle have gode og dårlige dage på arbejde, perioder med ekstrem travlhed og perioder med forandringer som presser os. Det er ikke usundt at have travlt i perioder, og det er ikke usundt indimellem af blive presset til grænsen af hvad vi er vandt til at klare. MEN – når de ting jeg nævner her, står på i længere tid, eller når der er for mange faktorer som opstår på samme tid, så begynder det at blive usundt for os.  

I mit arbejde med stress håndtering oplever jeg desværre ofte, at de fleste reagerer for sent – og med for sent mener jeg, at de har haft symptomer på stress igennem længere tid uden af søge hjælp. 

Det kan være svært selv at reagere, hvis du ikke trives – og her er det vigtigt at andre omkring dig – altså kollegaer og ledelsen - reagerer. Det sker også ofte for sent – måske fordi mange ikke ved hvilke tegn de skal være opmærksomme på – eller fordi alle har travlt, og har nok i at holde sig selv oven vande. 

Det kan i nogle tilfælde betyde, at det tager meget lang tid at komme sig ovenpå en stress sygemelding – og i flere tilfælde ser jeg, at den enkelte har forandret sig, og har fået en lavere grænse for hvor mange udfordringer personen kan håndtere. 

Jeg vil i et senere afsnit dykke endnu mere ned i, hvordan jeg arbejder med både forebyggelse og håndtering af stress ved at bruge den kropslige intelligens.

I dette afsnit tager jeg fat på den generelle forståelse af, hvordan vores nervesystem er bygget op, og hvordan vi kan blive bedre til at tage beslutninger og navigere i en travl hverdag, ved at kende til de forskellige tilstande i nervesystemet, og ved at vide, hvordan vi finder mere ro og balance.

Den måde vi er i verden på, og den måde vi tænker, taler og handler på, er et spejl af tilstanden i vores nervesystem.

Der er overordnet 3 tilstande i nervesystemet:

Tilstand nr 1 er Ro og balance

Tilstand nr 2 er Kamp og flugt

Tilstand nr 3 er Frys og immobilisering

Du er hele tiden i en af de tilstande, det er en klub du ikke kan melde dig ud af – og hver tilstand har selvfølgelig en spændvidde – du kan både mærke lidt ro og balance, og du kan mærke dyb ro og balance. Det samme gælder for de to andre tilstande. Du kan være i de tilstande både bevidst og ubevidst. Jeg vil gerne lære dig at blive mere bevidst om, hvilken tilstand du er i, og hvornår dit nervesystem skifter mellem tilstandene.

Lad os starte med ro og balance, som er den tilstand vi som udgangspunkt helst skal være i. 

Når du er i ro og balance har du en rolig vejrtrækning, dit hjerte slår roligt og du har overskud til at have opmærksomhed både på dig selv og på andre omkring dig. 

I ro og balance er der som udgangspunkt ikke ret meget fysisk aktivitet. Tænk på hvordan du selv skaber dyb ro og balance. Det er ofte når du sidder eller ligger ned, er i kontakt med naturen og er sammen med mennesker du holder af.

Det kan godt lade sig gøre at være i ro og balance, når du er i fysisk aktivitet – det vender jeg lige tilbage til.

Øvelse:

Prøv hvis du kan at lukke øjnene et øjeblik og find et minde frem, hvor du har være i dyb ro og balance. Forhåbentlig dukker der billeder op for dit indre. Mærk hvad det gør ved dit hjerteslag og din vejrtrækning. Mærk om dine skuldermuskler giver lidt slip og om du bliver mere afslappet i ansigtet…

Bare ved mindet om en situation hvor du har været i dyb ro og balance vil din krop ofte respondere fysiologisk ved at ændre sine funktioner på et øjeblik. 

Tilstanden ro og balance sørger for, at kroppen holder sig sund. I ro og balance er vagus nerven aktiv. Hvis du har lyttet til episode 2 og 3, har du hørt mig nævne vagus nerven. Det er den længste nerve vi har i kroppen, og den er ansvarlig for at skabe ro og balance i vores nervesystem. 

Den har også en rolle i fht frys og immobilisering. Det skal jeg nok sige noget mere om, om lidt. 

I ro og balance sænker du inflammation i kroppen. Inflammation udfører forskellige vigtige opgaver i kroppen, men hvis du konstant har et forhøjet inflammationsniveau, er du i risiko for at blive syg. Her snakker jeg bl.a. om mange af de sygdomme vi kender som livstilssygdomme og også cancer. Der er selvfølgelig også andre faktorer som spiller ind ved de sygdomme, men inflammation er en af de store syndere. 

Afgørende for, om du er i en tilstand af ro og balance er, at der er tryghed til stede.

Oplevelsen af tryghed kan være meget individuel.

Hvis trygheden forsvinder, reagere dit nervesystem nu med tilstand nr. 2 som er enten kamp eller flugt.

Både kamp og flugt er styret af en reaktion i dine stress-hormoner, og her er vagus nerven sat ud af spillet. I den tilstand vil du mærke at din puls stiger, din vejrtrækning bliver hurtigere og mere overfladisk. Dine muskler øger deres spænding og du har tendens til at få tunnelsyn, dvs. du mister det brede overblik og du mister fornemmelsen af hvordan andre mennesker har det og hvordan de reagerer på din adfærd. 

Øvelse:

Måske du lige nu mens du lytter kan komme i tanke om en situation på arbejde, hvor du har været involveret i en konflikt, har følt dig uretfærdig behandlet eller måske bare har haft travlt i for lang tid….

Prøv om du kan genkalde den fornemmelse…

Mærk hvad det gør ved dine muskler i især skuldre og mave – måske også i ansigtet.

Mærk hvad det gør ved din vejrtrækning og din puls….

Måske opdager du endda lige nu, at du knytter dine hænder….

Igen reagerer kroppen og nervesystemet på meget kort tid, og giver dig en masse informationer om, hvordan du har det. Hvis du vel at mækre har bevidsthed på din krop.

Kamp og flugt kan virke som to forskellige strategier, men de er styret af den samme proces – og fælles for dem er, at de er aktive strategier. 

Med aktive mener jeg, at du fysisk aktivt foretager dig noget for at håndtere den situation du er i. Det kan enten være, at du begynder at argumentere og skændes eller forsvarer dig – i værste tilfælde måske slås – eller at du fysisk flytter dig fra situationen.

I den tilstand stiger niveauet af stress hormoner i din krop. 

Der er tidspunkter i livet, hvor den tilstand er vigtig – men det er sjældent når du er på arbejde, medmindre du har et højrisiko-arbejde. 

Som nævnt tidligere, kan vi godt klare at være i den tilstand indimellem, men når det bliver den tilstand vi lever vores liv fra i længere perioder, bliver det usundt. 

Hvis du er i en situation, hvor du ikke er i stand til enten at kæmpe eller flygte, har dit nervesystem et gear mere – det gear er tilstand nr. 3 - frys eller immobilisering. Det kan lyde ret uhensigtsmæssigt at reagere med frys når man er på arbejde, men måske har du oplevet at blive talt hårdt til, hvor du i nogle sekunder ikke har kunnet svare igen eller gå væk fra den person, som talte til dig. Måske har du oplevet at være til samtale hos din leder, og helt uventet kommer samtalen til at handle om, at du skal afskediges. Her bliver du helt blank i hjernen. Det kan føles som om din vejrtrækning stopper – selvom den ikke gør det. Din krop stivner og nogle gange føles det som om rummet omkring dig forsvinder. 

I de situationer, hvor ubehageligt det end må føles, forsøger dit nervesystem at passe på dig. Det pakker dig ind i en tilstand af frys og immobilisering, og venter med at tø dig op, til du er et sted som er trygt eller er sammen med andre mennesker som kan give dig tryghed. Her kan du nu begynde at bearbejde oplevelsen, så den ikke sætter sig fast som et traume i dit nervesystem. 

Den reaktion er også aktiveret af vagus nerven. 

Vagus nerven har to grene – en gammel og en ny gren. Frys og immobilisering bliver aktiveret af den gamle gren, som løber fra hjernestammen og ned til din mave og dine tarme. 

Før talte jeg om, at du kan have ro og balance samtidig med at du er fysisk aktiv. 

Hvis der er tryghed til stede, når du er fysisk aktiv, har du en kombination af ro og balance – og kamp og flugt, som jo repræsenterer fysisk aktivitet. 

Den kombination er – på grund af tryghed – IKKE usund, selvom der er aktiveret stresshormoner. Den tilstand kan du være i når du dyrker sport, når du er på arbejde og når du i det hele taget bevæger dig igennem din hverdag. 

Den tilstand hedder på engelsk PLAY – og jeg har endnu ikke fundet et godt dansk ord for den.

Igennem en dag og igennem et liv vil du opleve at bevæge dig dynamisk mellem tilstandene alt efter hvordan du har det og hvilke situationer du møder. 

Overordnet set har vi bedst af at være i ro og balance eller PLAY – og indimellem besøge de to andre tilstande kortvarigt efter behov – for at vende tilbage til ro og balance og PLAY igen. 

Du kan også risikere at have oplevet noget i dit liv, som betyder, at du sidder fast i enten kamp og flugt eller frys og immobilisering, så du ikke kan bevæge dig dynamisk mellem tilstandene.

Her taler vi om traumer, som ofte kræver, at du får professionel hjælp til at få det bedre. 

De situationer vil jeg gerne i denne episode sætte lidt i en parentes. 

De kan helt klart betyde meget for din trivsel, når du er på arbejde, og du kan sagtens bruge viden om nervesystemet + bruge nogle af de øvelser jeg nævner, men vær opmærksom på, at du vil have gavn af at få hjælp til din proces.  

Når ro og balance er til stede, har vi et system som hedder: Det sociale nervesystem, som bliver aktiveret. 

Det sociale nervesystem består grundlæggende af 4 funktioner. 

Husk igen, at det jeg beskriver nu, KUN er aktivt, når der er tryghed til stede. 

Som nævnt har vagus nerven både en ny og en gammel gren. 

Den nye gren hører til tilstanden ro og balance. Den udspringer fra hjernestammen og går til hjertet. 

Den har grene som forsyner andre nerver i det område. 

Du får her en kort beskrivelse af de 4 funktioner i Det sociale nervesystem:

Funktion 1:

Den har en gren som forsyner din ansigtsmimik især i den øverste 1/3 del af ansigtet. 

Det betyder, at når der er tryghed til stede, vil du være i stand til at have en levende ansigtsmimik. Du kender sikkert udtrykket – smiler med øjnene….

Funktion 2:

Når vi taler sammen og har øjenkontakt, er der en nerve som sørger for at en lille klap i øret åbner, så vi bedre kan høre hvad der bliver sagt.

Tænk på hvor meget kommunikation som foregår UDEN øjenkontakt. 

Funktion 3: 

Derudover er der en nerve til dit stemmebånd som sørger for, at din stemme er levende og intoneret. En levende stemme skaber tryghed hos andre – og det åbner andres sociale nervesystem. 

Funktion 4:

En nerve løber til de muskler i din hals, som sørger for at du drejer dit hoved, når andre taler til dig. 

Hvis du kigger på de 4 funktioner, så har de tilfælles, at de understøtter kontakt til andre mennesker – de sørger for at vi kan indgå i relation med andre mennesker.

HUSK igen, så snart dit nervesystem reagerer med kamp og flugt eller frys og immobilisering, vil de 4 funktioner lukke ned. 

Forstil dig et møde på dit arbejde, hvor alle er i en grad af kamp og flugt fordi I har meget travlt…

Hvor mange tror du ægte lytter til det som bliver sagt, og hvor mange kan huske hvad der er foregået på mødet….

De kompetencer vi har brug for på en arbejdsplads, hænger uløseligt sammen med at have et åbent socialt nervesystem. Bl.a. derfor giver det mening at have en forståelse for den kropslige intelligens og tilstandene i nervesystemet.

Styrken ligger i, at du lærer at blive bevist om hvilken tilstand du er i – og hvordan du kommer tilbage til ro og balance og PLAY, hvis du har bevæget dig væk derfra. 

Det skal skabes gennem et fælles ansvar. 

Du har selv et ansvar for din adfærd, når du er på arbejde – og din arbejdsplads har et ansvar for at skabe tryghed, så det er muligt at bevare så meget ro og balance + PLAY som muligt. 

Hvad kan du selv gøre?

Først og fremmest kan du begynde at øve dig i, at være bevidst om de forskellige tilstande i nervesystemet. Det er første skridt til at skabe forandring. 

Jeg har i denne episode nævnt nogle af de tegn du kan begynde at lytte efter: Hjerteslag, vejrtrækning, spænding i muskler, og hvis du lytter til episode 2: Hvad er kropslig intelligens, vil du få input til nogle af de andre informationer, som kroppen hele tiden forsøger at give dig – hvis du lytter til den. Alle de informationer giver dig et indblik i hvordan du har det. De informationer kan du bearbejde i storhjernen, så du kan beslutte enten at bede om hjælp eller selv ændre ting i din arbejdsdag, for at få mere ro og balance. 

Jo mere bevidst du bliver om dine reaktioner, jo bedre bliver du til at lægge små mikro pauser ind, før du kommer til at reagere i enten kamp, flugt og frys.

Nogle gange oplever jeg, at beslutningen bliver at sige sit arbejde op, fordi det står klart at rammerne på arbejdspladsen ikke kommer til at forandre sig – og der dermed ikke er udsigt til at kunne bevare ro og balance.

Hvad kan arbejdspladsen gøre?

Din arbejdsplads skal sørge for at skabe tryghed.

Som nævnt tidligere kan tryghed være individuelt, og jeg opfordrer ofte leder til at være nysgerrig på, hvad tryghed er for deres medarbejdere. 

Når jeg spørger medarbejder i virksomheder, kommer der ord som: Gode kolleger, god løn, kort transport til arbejde, mulighed for hjemmearbejde, godt fysisk inde miljø, socialt samvær med kolleger, god ledelse, klarhed over opgaver, tilpas udfordringer …. Og jeg kunne sikkert blive ved…  

Men der er en gennemgående ting som gælder for stort set alle. 

Måske har du stiftet bekendtskab med emnet psykologisk tryghed. 

Psykologisk tryghed har fået en del fokus efter Amy Edmondson kom frem med sin forskning på området. Hun er psykolog og professor i ledelse på Havard Business School. 

Hendes forskning har resulteret i en del kurser og bøger om emnet. 

Det handler overordnet om at sikre; at der på en arbejdsplads skal være plads til at stille spørgsmål, lave fejl, dele viden og spørge om hjælp 

- uden at føle sig forkert.

Det bør efter min mening være et grundlæggende fundament på alle arbejdspladser, at disse kriterier er på plads, men det er det desværre langt fra. 

Som med alt andet, så er det ofte på de arbejdspladser som har mest brug for det, hvor der ikke er fokus på arbejde med at sikre psykologisk tryghed. 

I arbejdet med psykologisk tryghed tænker jeg, at vi godt kan gå et spadestik dybere, ved at skabe fokus på den kropslige intelligens, før vi arbejder med de 4 grundregler. 

Tryghed er per definition – en tilstand i nervesystemet.

Jeg har set eksempler på, at forsøg på arbejde med psykologisk tryghed – faktisk skaber mere utryghed, hvis der ikke er fokus på bevidsthed om adfærd. 

Med det mener jeg, at hvis en ledelse fokuserer på psykologisk tryghed fordi det er politiks korrekt at gøre, men er ubevidst om sin egen måde at agere på – og meget af tiden har en adfærd som ligger i kamp eller flugt, så skaber det mere utryghed. 

Ord betyder ikke noget, hvis nervesystemet og adfærden ikke følger med.

Det er helt afgørende at psykologisk tryghed bliver formidlet fra en tilstand af ro og balance.

Det er selvfølgelig også afgørende, at de mentale og fysiske rammer som er på en arbejdsplads, bakker op om de 4 grundregler som Amy Edmondson beskriver. 

Det hjælper ikke noget at aftale, at man må lave fejl, stille spørgsmål, dele viden og spørge om hjælp, hvis der er så meget pres på, at alle er i en tilstand af kamp og flugt. 

Så er der ingen som kan leve op til de aftaler, hvor gode intentionerne end er. 

Det jeg foreslår man kan gøre på en arbejdsplads er at skabe en fælles forståelse og et fælles sprog for den kropslige intelligens og nervesystemets opbygning. 

Det giver et fokus på den bagvedliggende tilstand i nervesystemet – i fht adfærd. 

Jo mere bevidsthed vi skaber om, at adfærd er fysiologi i kroppen og ikke hænger sammen med at mennesker er bevidst irriterende eller beregnende i deres adfærd, jo bedre adgang har vi til at rumme hinanden og til at ændre uhensigtsmæssig adfærd. 

Det betyder ikke at vi bare skal acceptere vores egen og andres adfærd, hvis den påvirker trivslen på en negativ måde. 

Men det betyder, at vi skal have forståelse for, at der meget sjældent ligger dårlige intentioner bag adfærd. 

Adfærd er fysiologi i kroppen, og den fysiologi kan vi påvirke.

Vores adfærd betyder meget for både kommunikation, samarbejde og løsning af opgaver.  

Så længe vi arbejder med adfærd som har til mål at fremme de ting, så hører det til i en arbejdssammenhæng. 

Den enkelte har ansvaret for sin egen adfærd, og ledelsen har ansvaret for rammerne. 

Udover tilstedeværelse af psykologisk tryghed, skal ledelsen skabe rammerne for, at det er muligt at holde pauser, og at der er luft i arbejdsopgaverne, som giver plads til at medarbejderne kan regulere deres nervesystem til ro og balance gerne flere gange om dagen. 

Her kan man bruge de vejrtrækningsøvelser jeg taler om i episode 3, og man kan lægge små gåture ind, kigge ud ad vinduet, bevæge kroppen og small talke med en kollega. 

Vi kan regulere nervesystemet til ro og balance både selv og i samvær med andre.

Tilstanden i nervesystemet smitter, så hvis du er rolig – vil andre i dit nærvær også have en chance for at mærke ro. 

Hvis du er i kamp – risikerer du også at smitte andre med kamp.

Hvis du gerne vil have et visuelt overblik over nervesystemet, har jeg lavet en model som jeg kalder ”Det dynamiske nervesystem”. Jeg lægger et link ind til en video på YouTube i noterne, hvor jeg både viser og forklarer modellen. 

https://youtu.be/0epFaYdeiR0?si=wQ8Sm0Uoiwr9rwTl

Mit budskab er, at trivsel starter med bevidsthed om nervesystemets tilstande, og hvordan vi regulerer til mere ro, balance og PLAY både gennem selvregulering, sam-regulering og gennem de både fysiske og mentale rammer arbejdspladsen tilbyder.

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med til denne episode om nervesystemet. Jeg håber, at du kan bruge den viden i din arbejdsdag – og i det hele taget.

Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender. 

Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com 

Tak for nu – og tak fordi du lyttede med.