Episode 6 - Hvordan virker en power pose? - og er der sammenhæng mellem din krops fysiologi og din adfærd?

I denne episode går jeg bag om Amy Cuddys berømte TED-talk om power poses: Hvad viste forsøgene – og hvorfor fik hun kritik? 

 Derefter får du en praktisk mini-guide til kroppens kemiske budbringere (bl.a. adrenalin, kortisol, dopamin, oxytocin, acetylcholin) og helt konkrete greb til at regulere din tilstand, så du kan påvirke din adfærd i hverdagen til bedre trivsel.

Transcript

Podcast episode 6:

Hvordan virker en power pose? 

- og er der sammenhæng mellem din krops fysiologi og din adfærd? 

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

Kan to minutters kropsholdning virkelig ændre, hvordan vi føler og handler?

I denne episode – episode 6 - dykker jeg ned i Amy Cuddy’s berømte TED-talk om power poses – og jeg ser på både de fascinerende fund og den efterfølgende kritik. 

Jeg taler om kroppens fysiologi, adfærd og den måske største pointe af dem alle: hvordan kroppen kan hjælpe os til at føle mere styrke og ro, når vi har brug for det.

Hvis du ikke ved hvem Amy Cuddy er, så er hun en amerikansk socialpsykolog, forfatter og foredragsholder. Hendes TED-talk fra 2012 om power poses blev på kort tid en af de mest sete i verden med millioner af visninger. 

Hun fortalte i sit oplæg om sin forskning i, hvordan to minutters åben kropsholdning kan ændre vores hormoner i form af højere testosteron niveau, sænke stress i form af lavere kortisol niveau og øge oplevelsen af mere selvtillid. 

Det er en fascinerende tanke hvis kroppens holdning kan være med til at forme ikke bare, hvordan andre ser os – men også, hvordan vi selv føler os.

I sit studie lod hun deltagerne indtage enten: 

1)    En åben kropsholdning – stående med brystet frem, bred ben stilling og armene ud til siden.

2)    Eller en lukket kropsholdning hvor personen kryber sammen og indskrænkede sin plads.

Hun fortalte i sin TED talk, hvordan studiet viste, at den åbne kropsholdning efter bare 2 minutter fik både testosteron (som er et hormon knyttet til følelsen af selvtillind) til at stige og cortisol (som er et stress hormon) til at falde – og deltagerne fik en følelse af mere selvtillid. 

Men efterfølgende forskning viste, at billedet er mere nuanceret. Flere studier har haft svært ved at gentage de præcise hormon-effekter, især ændringerne i testosteron og kortisol. 

Amy Cuddy blev derfor mødt af voldsom kritik efter sin TED talk. 

Men selvom resultaterne med ændringer i hormoner ikke kunne genskabes i andre studier, betyder det ikke, at power poses, ikke virker – men at de måske virker på en anden måde, end vi først troede.

Det vigtigste fund i Amy Cuddy´s studie er, at folk føler sig mere selvsikre, når de står med en åben og stærk kropsholdning. 

Med andre ord: vi kan ændre vores egen oplevelse af styrke og ro – og det kan i sig selv være nok til at ændre, hvordan vi handler i pressede situationer – selvom det ikke kan måles i hormonniveauet.

Derudover viste forsøget, at personer som brugte en power pose før et “interview”:  De blev af andre vurderet som mere selvsikre, entusiastiske og autentiske; dvs. de klarede sig bedre, end dem der havde en lukket kropsholdning før interviewet.

Amy Cuddy har i forlængelse af kritikken anerkendt, at hun må give slip på nogle af sine resultater. Hun har været meget åben i debatten efterfølgende, og som hun siger, så er forskning ikke en sandhed - men en sandsynlighed, og vi bliver hele tiden klogere – de metoder som bruges til at udføre eksperimenter, bliver hele tiden mere raffinerede, og derfor kan resultater i forskning ændre sig gennem tiden. Den virkelighed skal man være klar til som forsker. 

Hun fastholder de resterende resultater, hvor studiet viste, at vores kropssprog kan påvirke hvordan vi oplever os selv – vores følelser, tanker og adfærd. Mange andre forsøg har også kunnet reproducere, at folk føler sig mere selvsikre og bedre tilpas efter at have indtaget en åben power pose. 

Et af de centrale take-away´s er: 

Selv hvis du ikke føler dig selvsikker, kan kroppens signaler (som at indtage en power pose) hjælpe med at “skifte” internt, så du faktisk begynder at føle og udstråle mere selvtillid.

Og hvad det så er der sker i kroppen, når nu det ikke er hormonniveauet der ændrer sig – det ved vi ikke, og det er vi nok ikke dygtige nok til at måle endnu. 

Effekten ser ud til at være stærkere når man bruger power pose forud for stresstilstande (f.eks. før præsentation / interview), ikke nødvendigvis mens man er midt i selve den stresssituation.

Nogle forskere peger på, at effekten kan minde om en placebo-effekt: Altså når vi forventer, at en bestemt kropsholdning vil hjælpe os, så gør den det også. 

Men måske er det netop pointen. Hvis et simpelt skift i kroppen kan give os et skud selvtillid, før vi går ind til en svær samtale, et møde eller står på en scene – så er det et værktøj, der er værd at have med sig.

Vi ved, at følelsen af power skaber en række af kognitive, adfærdsmæssige og psykologiske effekter. Bl.a. højner den optimisme, kreativitet, autensitet og evnen til at selvregulere sit nervesystem. 

Og den øger de executive funktioner:

Executive funktioner er det man også på dansk ofte kalder hjernens styrefunktioner. Det er de mentale processer, der hjælper dig med at sætte mål og styre din adfærd, så du faktisk når dine mål. De gør, at du kan foretage et valg, starte, holde fokus, skifte spor – og stoppe igen.

De executive funktioner står for planlægning, prioritering, problemløsning, tidsstyring, beslutningstagning og selvregulering.

Prøv at tænke over hvilke situationer du møder i dit arbejdsliv, hvor du kunne have brug for at indtage en power-pose i 2 minutter, for at føle dig mere selvsikker. 

Hvis du ikke kan lide at stå i en power-pose foran dine kolleger, kan du altid gå ud på toilettet hvor ingen kan se dig. 

Når det centrale her er: Hvordan vi føler os, så lad os kigge lidt på hvad følelser er. 

Følelser er fysiologi i kroppen, det er en helkropslig tilstand. Følelser opstår i hjernen og mærkes i kroppen via samspil mellem især 4 faktorer:

De 4 faktorer de er: 

Nervesystemet, neurotransmittere, neuropeptider og hormoner.

Nervesystemet er kroppens kommunikationsnet, der sender signaler via elektriske impulser mellem hjerne, rygmarv og resten af kroppen og styrer sanser, bevægelse og organfunktioner. Måske har du allerede hørt episode 4, hvor jeg taler om det autonome nervesystem.

Neurotransmittere er signalstoffer – de er nervernes hurtige budbringere, der sender signal fra celle til celle i synapsen (ms). Neurotransmittere er fx dopamin, serotonin, acetylcholin. 

Jeg skal nok forklare de her begreber lige om lidt. 

Neuropeptider (peptid-signalstoffer) – små aminosyrekæder, der justerer dine følelsers intensitet og i den sammenhæng finindstiller kroppens reaktioner såsom puls, spænding og energinivaeu. De virker langsommere. Neuropeptider er fx oxytocin, endorfiner.

Hormoner er kemiske budbringere fra kirtler, der sendes via i blodet og styrer processer i kroppen på længere afstande (de virker over minutter og timer) Hormoner er fx adrenalin, kortisol og testosteron.

Som nævnt, kommer jeg om lidt til at gå lidt mere i dybden med de enkelte stoffer – især i forhold til arbejdssituationer og bevægelse.

Samlet set kan man kalde de 4 faktorer for kroppens kemiske budbringere. 

De stoffer bindes til receptorer i hjerne og krop og de er med til at justere puls, spænding, opmærksomhed, motivation og social afstemning. De koordinerer tilsammen vores tilstand i nervesystemet og dermed vores adfærd. 

Omvendt kan denne cocktail af kemiske budbringere påvirkes af bevægelse, vejrtrækning, holdning, søvn, lys og relationer til andre mennesker. 

Derfor giver det KUN mening at tale om adfærd og følelser, når vi også taler om fysiologi – altså den kropslige intelligens.  

Du kan ikke tænke kun dig til en ændring i din kemiske cocktail. Du skal mærke, erfare og bevæge dig. Når du bliver god til at mærke efter, og er bevidst om hvilke ydre og indre faktorer, som kan øge eller sænke de forskellige kemiske niveauer, kan du begynde at tage kontrol over din adfærd og dine reaktioner, og dermed blive skarp på hvilke øvelser, du kan udføre, for at få mere fokus, ro og balance. 

Lad os se lidt på hvad de kemiske budbringere betyder for vores adfærd – og hvordan du kan regulere dem i hverdagen.

Lad os starte med adrenalin, som er et hormon:

Adrenalin forbindes ofte med stress, men i korte udladninger øger det tempo, årvågenhed og giver tilgængelig energi til muskler og hjerne, så vi kan handle hurtigt. Det er en klar fordel i akutte situationer. Til gengæld kan for højt aktiveringsniveau gøre os overspændte og mindre præcise i forhandlinger og præstationer, fordi den rolige kommunikation og det komplekse overblik falder. Når adrenalin niveauet er højt: stiger tempo, puls, men også tunnelsyn. Det gavnlige er ikke et konstant højt adrenalinniveau, men evnen til at regulere det – op ved behov og ned igen bagefter.

De typer arbejdspladser hvor en hurtig adrenalin-regulering er en fordel? 

Akut beredskab, Sikkerhed & myndigheder, Operationsstuer & klinik, Transport, Sport & scene/live, Teknik/IT-hændelser, Kriseledelse & kommunikation: 

(Fællesnævneren: kunne “skifte gear” på sekunder – fra højt aktiveringsniveau til rolig, præcis kommunikation og beslutningsevne.)

Kortisol som også er et hormon - forbindes også ofte med stress - men i moderate, kortvarige mængder hjælper det os med at holde energi og fokus over minutter og timer især i spidsbelastninger, og det kan indirekte dæmpe smerte via anti-inflammatoriske effekter. Sammen med adrenalin gør det os klar til målrettet aktivitet, når det gælder. 

“Kortisol frigives, når kroppen oplever betydelig stress eller hård, vedvarende belastning.
Derfor er målet regulerbarhed, ikke et vedvarende højt niveau.
 Bliver kortisolniveauet for højt for længe, falder overblik, rolig kommunikation og beslutningskvalitet. Et kronisk forhøjet niveau skader søvn, hukommelse og samarbejde.

Her gælder de samme jobs som jeg nævnte før ved adrenalin - igen er det en fordel at kunne regulere kortisol: op i spidsbelastningen – og ned igen bagefter.

Testosteron som er et hormon, og er forbundet med status-søgende og målrettet adfærd, især i situationer med præstation, konkurrence eller forhandling. Det kan understøtte handlekraft, beslutsomhed og mod til at gå efter et mål – især når stressniveauet er velreguleret.

Når stress/kortisol bliver højt, falder kvaliteten af beslutninger og samarbejde ofte – uanset testosteron. Derfor er målet regulerbarhed: at kunne mobilisere handlekraft i spidsbelastninger og finde ro/overblik bagefter.

For meget “power-stil” i sociale samarbejdssituationer kan opleves som dominans/arrogance og skade psykologisk tryghed. For lidt “power-stil” kan i andre situationer give tøven/undgåelse. 

Det optimale er at skifte gear efter opgaven: nogle opgaver kalder på tydelig retning og mod, andre på lytning og fælles problemløsning.

Det kan være en fordel at kunne mobilisere (ikke fastholde) “power” i jobtyper som:

Forhandling & salg, Krise- og indsatsledelse, Retssal & forhandling, Sport/konkurrence

Der hvor man skal doseres/afbalancere testosteron fordi for meget dominans skader kvaliteten:

Tværfaglige sundheds- og omsorgsteams, Produkt- og forskningsteams – kræver nysgerrighed, lytning og fælles hypotesetest. Uddannelse & ledelse af vidensarbejde: hvor psykologisk tryghed og idéudveksling er afgørende. Kundevendte roller – hvor den respektfulde og lyttende stil ofte giver bedst resultater.

Dopamin er en neurotransmitter, og det er hjernens vigtigste motivations- og belønningssignal. Det hjælper os med at holde fokus, sætte mål og blive ved, især når vi oplever fremskridt eller ansvar. Humor og positive sociale signaler som f.eks. anerkendelse kan også aktivere systemet.
 Men hvis dopaminjagten bliver for stærk, kan den tippe over i dårlige vaner, afhængighedstendenser eller impulsive valg. 

Pointen er dosering og kontekst: brug dopamin som brændstof til målrettet arbejde – uden at lade “næste lille belønning” styre alt.

Visualisering kan også aktivere hjernens belønnings-/motivationskredsløb, især hvis det, du forestiller dig, føles personligt meningsfuldt og belønnende. I de situationer kan dopaminsignalet øges – men det er kontekstafhængigt og ikke garanteret hver gang. “Når vi levende forestiller os et personligt meningsfuldt og belønnende mål, kan vi aktivere hjernens motivationssystem og muligvis øge dopaminsignalet, hvilket styrker fokus og handlelyst. 

Hvis dopamin er lavt, har man tendens til at udskyde og har et lavt drive.

De jobs hvor et sundt “dopamin-drive” er en fordel

• Salg/forhandling & fundraising: trives med mål, pipeline og hurtig feedback.
• Produkt-/projektledelse & softwareudvikling: fremdrift via milepæle.
• Forskning/innovation & entreprenørskab: nysgerrighed, belønning ved gennembrud.
• Journalistik/medie & kampagner: deadlines og tydelige resultater som giver momentum.
• Sport & performance: mål, feedback og progression.

Hvor der er særligt behov for dosering

• Trading/kommissionstunge roller: risiko for “belønningsjagt” og impulsive beslutninger.
• Sociale medier/marketing & content: variabel feedback (likes/notifikationer) kan skabe tvangsmønstre.
• Kundevendte supportroller: kortsigtet “tjekliste kultur” som kan udkonkurrere kvalitet/empati i arbejdet.
• Videns- og omsorgsarbejde: behov for at balancere “at nå mål” - med nærvær, læring og samarbejde.

Serotonin er en neurotransmitter, der hjælper hjernen med at regulere stemning, opmærksomhed, læring/hukommelse, appetit og søvnrytme. Når systemet er velfungerende, oplever mange mere indre ro, stabilt humør og bedre nærvær— som er kompetencer, der styrker samarbejde og social tryghed på arbejdet.
 Serotonin er kemisk “i familie” med melatonin, som er vigtigt for søvn.

·       Roller med meget samarbejde og relationelt arbejde (fx sundhed/omsorg, undervisning, kundeservice, HR, teamledelse) nyder godt af stabil affekt-regulering, tålmodighed, impulskontrol og social afstemning, som serotonin kredsløbet er med til at understøtte.

·       I høj-pres roller (akutberedskab, kontrolrum, forhandling) hjælper god søvn/rytme og regulering af aktiveringsniveauet — med at bevare overblik og samarbejdsevne efter adrenalintoppe. — bl.a. via vaner der indirekte støtter serotoninsystemet.

Oxytocin er et neuropeptid, der frigives i hjernen og i blodet. Det kan – især i trygge rammer – understøtte tillid, samhørighed, omsorg og samarbejde og dermed gøre det lettere at koordinere, dele viden og regulere følelser sammen. 

Effekten er kontekstafhængig: miljø, relationer og oplevet sikkerhed afgør, om signalet fremmer åbenhed eller social årvågenhed.
 Oxytocin øges typisk ved varm, respektfuld kontakt (blid berøring hvor passende, stabil øjenkontakt, rolig/intoneret stemme), fælles rytme/aktivitet og oplevelse af retfærdighed og tryghed i gruppen.

Det er vigtigt i alle jobs, men Job-relation (hvor det især betyder noget)

Sundhed/omsorg & kliniske samtaler: – hvor co-regulering og tillid er vigtig.

Undervisning & pædagogik: klasse-/forældre­relationer

Teamtungt videns-arbejde: åben videndeling, feedback uden forsvar, kreativitet i trygge rammer.

Ledelse & HR: tillidsopbygning, svære samtaler, forandringskommunikation.

Frontlinjeroller: kundeservice, socialrådgivning – hvor af-eskalering og relationel klarhed er vigtig.

Beredskab/krise & kontrolrum: som kræver ro, koordination og “fælles nerve” under pres.

Når man skal balancere:

I forhandling/salg/jura kan for megen “bonding” giver for lidt grænsesætning; balancér empati med rammer/fakta.

I compliance-/sikkerhedsroller må relationel varme ikke erstatte procedurer og risikovurdering.

Acetylcholin er en neurotransmitter, der formidler den parasympatiske “ro og balance”-respons som jeg også taler om i episode 4. Når vagusnerven aktiveres, frigives acetylcholin, som bl.a. sænker puls og aktiveringsniveauet og understøtter restitution. I hjernen hjælper acetylcholin med opmærksomhed, læring og hukommelse.

Jobeksempler, hvor evnen til hurtigt at skifte til parasympatisk gear (via vagus/acetylcholin) er en klar fordel—altså dér, hvor rolig puls, finmotorik, overblik og socialt nærvær forbedrer præstationen:

Akutberedskab: – fra “alarm” til rolig, præcis kommunikation og handling ved patienten.

Politi/indsats & kriseforhandlere: nedregulering fra højt aktiveringsniveau til rolig stemme, lytning og forhandling.

Piloter & flyveledere: bevare finmotorik, arbejdshukommelse og beslutningskvalitet i pressede situationer.

Kirurger, anæstesi & intensiv: stabil hånd, jævn stemmeføring og godt overblik under pres.

Undervisning, pædagogik & kliniske samtaler (psyk/omsorg): co-regulering er vigtig hvor man – smitte med ro frem for højt aktiveringsniveau.

Kundeservice/frontdesk: af-eskalering af vrede kunder med rolig stemme og tydelighed.

Journalister/live-værter & scenekunstnere/musikere: præstations-ro lige før “on air”/på scenen.

Atleter & dommere: ro mellem spil/heat for at bevare præcision og dømmekraft.

Endorfiner er neuropeptider. De er kroppens egne opioider, de dæmper smerte, kan give velbehag/eufori, “jeg kan godt”-energi og udholdenhed. De kan øge tolerancen for ubehag. De bidrager til at holde ud under pres, og kan dæmpe angst/uro under belastning og hjælpe dig igennem en krævende indsats.

Dosering tæller: Vi kan tænde dem men vi skal også huske at lande bagefter, så vi ikke jagter næste kick. ”Endorfin-kick er kortvarige. Brug dem klogt – jag ikke konstant “høj dosis af endorfin”, og maskér ikke vedvarende smerter eller overbelastning med endorfiner.

Der er jobs hvor det er gavnligt at kunne mobilisere endorfin (og slippe igen):

Beredskab/akut– holde ud, mens der gøres det nødvendige.

Operationsstue/klinik: – vedholdenhed og smerte-/ubehagstolerance udholdes under (fx lange procedurer).

Fysisk krævende job: lager, byggeri, rengøring, service.

Sport/scene/performance: – udholdenhed + velvære i flow.

Langvarige spidsbelastninger: – holde fokus, mens kroppen er træt.

Hvor du skal være ekstra opmærksom på endorfin kick:

Videns-arbejde /forhandling/undervisning: Endorfin-høj kan føles fantastisk, men efter et endorfin dyk kan fokus dale. 

Frontlinje med gentagne adrenalintoppe: risiko for “adrenalin-/endorfin-jagt”. 

Byg restitutionsritualer ind.

Jeg ved godt det var en lang forklaring af de forskellige kemiske budbringere, og det er selvfølgelig ikke meningen, at du skal kunne huske alt det udenad, men som nævnt flere gange er det vigtigste ved alle de kemiske budbringere, at dit system er dynamisk og at du kan regulere det efter behov. Det er først når du bliver låst og ikke kan regulere, at det er et problem. 

Der er ikke nogen af stofferne som udelukkende er gode eller dårlige, men på mange arbejdspladser er der en tendens til at der grundet travlhed, høj effektivitet og dårlig psykologisk tryghed er en overvægt at nogle af stofferne i mange menneskers system.

Så hvad kan du selv gøre?

Hvis du har et høj-aktivitetsjob, og i perioder har brug for at skrue op for f.eks. adrenalin og testosteron kan du:

Introducere høj-intensiv bevægelse som 20-60 sekunders hurtig gang op og ned ad trapper, 10 squats på stedet eller 10 armbøjninger.

Det er de samme typer af bevægelse som øger endorfin. Men her kan du også bruge Rytmisk udholdenhed: 20–40 min moderat til hård gang/løb/cykling/roning. Interval træning, Styrketræning af hele kroppen, Dans & musik, Latter & social leg: 1–3 min “ægte grin”/latterøvelser.

Små “daglige doser” virker bedre end sjældne kæmpeindsatser, og de fleste aktiviteter jeg lige har nævnt, har du nok bedst tid til i din fritid, så på arbejde kan du - for at få et endorfin løft lave 30 sek trappegang + 10 squats + 20 sek rytmisk armsving. Ægte grin og smil virker også.

Vær opmærksom på, at en endorfin-top + adrenalin kan følges af nedtur. Derfor er det godt at lande bevidst efter de toppe - med øvelser som øger oxytocin og acethylcholin. Dem får du lige om et øjeblik.

Hvis du har brug for at skrue op for kortisol, som er den langsommere og mere udholdende form – kan du vælge mere moderat bevægelse som en gåtur eller cykling.

Ved alle de her høj aktivitetssituationer, kan du også have brug for fokus, som du f.eks. skaber med box breathing. Måske har du hørt mig beskrive den øvelse i episode 3 om vejrtrækningen. I box breahting du trækker vejret 4444. Det skaber både ro og fokus.

Hvis du har tendens til for meget testosteron, kan du have fokus på at sætte tempoet ned med 10-15 %, sørge for at dine ord er tydelige og din stemme er rolig - du kan lave en micro scanning af samtalen i fht om du er ved at dominere samtalen for meget, og derefter justere med at lytte mere, hvor du kan følge 2:1 reglen – for hver 2 statements du giver i en samtale, skal du stille 1 åbent spørgsmål.

Hvis du har brug for at skrue ned og skabe ro, som når du mangler oxytocin eller acethylcholin – eller skal lande efter en adrenalintop, eller for meget kortisol eller testoteron over længere tid vil det være godt at:

Lave langsom vejrtrækning med 5-6 sekunder på indåndingen og 5-6 sekunder på udåndingen. Det kan også være 4 sekunder på indåndingen og 7 sekunder på udåndingen. Her kan du også gå til episode 3 for at blive introduceret mere til vejrtrækningsøvelserne. 

Du kan også lave en øvelse hvor du Slipper det skarpe fokus og udvid synsfeltet (periferisyn). Find så meget ro du kan, og se dig omkring – registrer 3 ting du ser i rummet, registrer 2 ting du hører omkring dig og mærk efter i din krop – hvor du registrerer 1 kropsfornemmelse. 

Hvis du er usikker på hvordan du mækrer din krop, kan jeg anbefale dig at lytte med i episode 2, hvor jeg beskriver kroppens sanser og sprog. 

Du kan også lave en afspændingsøvelse for kroppen:

Prøv at være med nu hvor jeg beskriver øvelsen…
Løft tungespidsen bag fortænderne, lad tænderne have luft imellem sig – munden er lukket. Rul skuldre langsomt 5 gange bagud. Ryst hænder i 10 sek. Plant fødderne, pres let i gulvet i 5 sek, slip. Sørg for du stadig har tungen oppe i ganen.

Mærk hvad det gør ved din krop og din ro. 

De små mikro øvelser aktiverer ro i dit nervesystem. 

Hvis du gerne vil smitte andre med oxytocin og acethylcholin kan du bruge disse virkemidler:

Rolig, varm stemme; 10–15 % lavere tempo.

Brug navne, stabil øjenkontakt uden stirren.

Korte fælles rytmer (åndedrætsøvelse, gå-møde, kort “check-in-runde”).

Retfærdighed: gennemsigtighed i beslutninger, mikro-anerkendelser for bidrag.

Berøring: kun hvor passende/frivilligt (fx håndtryk), ellers “verbal berøring”: tydelig, varm anerkendelse. 

Igen – der er ikke gode eller dårlige kemiske budbringere. De spiller alle sammen en vigtig rolle i vores system. De indgår i forskellige cocktails – alt efter hvad en situation og en opgave kræver, og alt efter hvordan du har det. 

Men hav gerne i baghovedet, at en åben kropsholdning kan få dig til at føle mere selvtillid – og små øvelser med bevægelse, søvn, lys, tempo, vejrtrækning og sociale relationer kan regulere fysiologien i din krop, så det ændrer sammensætningen af de kemiske budbringere – og dermed ændrer tilstanden i dit nervesystem og din adfærd. 

Det er derfor det er vigtigt at tale om den kropslige intelligens, når vi taler om trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladserne. 

Tænk gerne over hvilken type job du har – og hvad det kræver af dine kemiske budbringere, og om du kan gøre mere, for at skabe mere balance og ro.

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med til denne episode om vejrtrækningen. Jeg håber, at du kan bruge den viden i din arbejdsdag – og i det hele taget.

Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender. 

Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com

Tak for nu – og tak fordi du lyttede med. 

Annbrit Olsen