Episode 7 - Kan man blive bjergtaget af at gå på arbejde?

I denne episode – episode 7 vil jeg tale om hvad det vil sige at blive bjergtaget, og hvorfor det er vigtigt at vide noget om - i arbejdet med både trivsel og stress.

Jeg vil forklare dig hvad sker der i nervesystemet, når du bliver bjergtaget, og give dig eksempler på, hvordan du kan opsøge situationer, hvor du selv kan blive bjergtaget. 

Transcript

Episode 7 – Kan man blive bjergtaget af at gå på arbejde?

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

Kan man blive bjergtaget af at gå på arbejde?

I denne episode – episode 7 vil jeg tale om hvad det vil sige at blive bjergtaget, og hvorfor det er vigtigt at vide noget om - i arbejdet med både trivsel og stress.

Jeg vil forklare dig hvad sker der i nervesystemet, når du bliver bjergtaget, og give dig eksempler på, hvordan du kan opsøge situationer, hvor du selv kan blive bjergtaget. 

Det kan lyde lidt underligt at tale om at være bjergtaget i en podcast som handler om arbejdslivet, men jeg lover dig, at det giver mening, når du har lyttet til hele episoden.

Prøv lige nu at overveje, hvornår du sidst har være bjergtaget af noget? 

Bjergtaget er et udtryk vi ikke bruger så meget i vores sprog, men det dækker over en helt særlig tilstand i nervesystemet, som er vigtig at vække til live indimellem, for at rense vores nervesystem for stress hormoner. 

Den måde vi spontant fysisk reagerer på, når vi oplever det, at øjnene spærres op, øjenbrynene løfter sig og du ”taber kæben”. 

Du får gåsehud, og det føles, som om tiden står stille. 

I litteraturen beskrives det som oplevelsen af noget som er større end én selv.

Du er til stede i nuet, men du har ingen tanker, der er ingen ord og kun meget lidt eller ingen fysisk aktivitet. Det er en tilstand af overgivelse, ro og forbundethed. 

Det er den tilstand i nervesystemet, hvor fysiologisk restitution for alvor opstår. 

Du kan opleve at blive bjergtaget i mange forskellige situationer:

På engelsk bruger man udtrykket AWE – som staves…

To amerikanske psykologer Dacher Keltner og Jonathan Height som har forsket i ”Awe” har opstillet 8 kategorier:

Kategorierne som de kalder ”Livets 8 vidundere” er: 

1)    Moralsk skønhed hos andre (som kan være oplevelsen af at blive inspireret af andre menneskers handlinger eller noget de siger – i en grad så du får den fysiske oplevelse i kroppen, som jeg lige har beskrevet. 

Måske kan du komme i tanke om en person som har inspireret dig på den måde. 

Hvis jeg skal komme med et ikonisk eksempel fra historien, så er det Martin Luther Kings tale: ”I have a dream” fra 1963 i Washington, hvor han talte til mere end 250.000 mennesker. Når jeg tænker på hvordan det må have været at stå dér og lytte til hans tale, så kan jeg mækre kuldegysninger i kroppen. 

2)    Det kan også være Kollektiv bevægelse. Som er en betegnelse for, når vi gør noget sammen, som giver os en oplevelse af sammenhængskraft og power. Prøv at tænke tilbage på en koncert du har være til, hvor 1000 vis af mennesker synger med på den samme sang og bevæger sig i takt. Eller en fodboldkamp hvor du mærker suset fra mængden af mennesker som holder med det samme hold som dig. 

Det kan også være et projekt du har været med til på arbejde, hvor jeres team arbejdede godt sammen og løste opgaven bedre end forventet. 

3)    Naturen bringer os mange øjeblikke af at blive bjergtaget. Tænk på hvis du har set sjældne vilde dyr i naturen, ligget og kigge op på stjernehimlen, du har sikkert set en smuk solnedgang eller siddet og kigge ud over havet. De eksempler har du forhåbentlig masser.  

4)    Musik kan også vække helt særlige kropslige følelser og få tiden til at stå stille. 

5)    Kunst og visuelt design kan betage os på en måde, så nervesystemet reagerer fysisk. Prøv at tænke tilbage på, om du har oplevet at stå nedenfor en kæmpe skyskraber – kigget op og tabt kæben, eller om du har et smukt møbel eller maleri i dit hjem, som bare giver dig en god følelse i maven, hver gang du kigger på det. Jeg kan huske første gang jeg så David statuen i Firenze for mange år siden. Jeg kan stadig huske det, som var det i går. Jeg havde ikke forventet noget, før jeg gik ind på museet, men jeg endte med at sidde helt stille på en bænk, og kiggede på statuen i måske ½ time – jeg ved faktisk ikke hvor lang tid der gik, fordi jeg havde fornemmelse af at tiden gik i stå. Jeg var nærmest ude af stand til at bevæge mig fordi jeg syntes den var så umådeligt smuk.  

6)    Så har vi spiritualitet og religion. Mange mennesker som oplever at blive bjergtagede, beskriver tilstanden som en spirituel oplevelse, og selve mødet med spiritualitet og religion har indbygget, at der er noget som er større end os selv. Rammerne omkring de forskellige ritualer som bøn og meditation er med til at gøre det muligt, at blive bjergtaget. 

7)    Store ideer og åbenbaringer kan også give os de oplevelser, som f.eks. en opfindelse og filosofiske tanker om livet. 

8)    Mødet med begyndelsen og slutningen på livet har klart også potentiale til at give os bjergtagende oplevelser. Hvis du har vidnet en ukompliceret fødsel af et barn, eller siddet og holdt en ældre person i hånden som stilfærdigt har forladt denne verden, så ved du hvad jeg taler om. Her møder vi noget som er større end os selv. Starten og slutningen på livet, som er svært for den menneskelige hjerne at forstå.

Forskning viser, at de fleste mennesker i gennemsnit har 2-3 oplevelser af at blive bjergtaget om ugen. Både små og store oplevelser tæller, så længe de giver dig en kropslig reaktion. 

Så jeg kan jo spørge dig nu - hvor mange gange er du blevet bjergtaget den sidste uge?

Hvis du gerne vil have en fornemmelse af, hvor god du er til at blive bjergtaget, kan du bruge denne lille test: som er en del af et større spørgeskema. ” Dispositional Positive Emotion Scales”. (Shiota, Keltner, & John, 2006).

Det er en skala, hvor man vurderer sine egne oplevelser. 

Der er 6 spørgsmål. Hvert spørgsmål scorer du med point fra 1 – 7, hvor 7 repræsenterer, at du er mest enig i udsagnet. Til sidst tæller du dine point sammen. Du kan have mellem 6-42 point. 

Jo flere point jo mere disponibel er du for at blive bjergtaget.

Jeg har tilladt mig at oversætte udsagnene fra engelsk til dansk:

1.     Jeg oplever ofte at være bjergtaget.

2.     Jeg ser skønhed overalt omkring mig.

3.     Jeg oplever noget vidunderligt næsten hver dag.

4.     Jeg ser ofte efter detaljer og mønstre i genstande omkring mig.

5.     Jeg har mange muligheder for at se skønhed i naturen.

6.     Jeg opsøger oplevelser som udfordrer min forståelse af verden.

Du kan evt pause podcasten og tælle dine point sammen….

Du kan have de store oplevelser på ferier og når du har fri, og du kan have små – men også vigtige – oplevelser i løbet af en dag, også selvom du er på arbejde. 

Forskning viser også, at når du tænker på en oplevelse du tidligere har haft, kan den give dig næsten sammen kropslige reaktion som da du oprindeligt havde oplevelsen. Derfor er minder om bjergtagende oplevelser også vigtige for vores nervesystem.

Årsagen til, at det er så vigtigt at opsøge bjergtagede oplevelser er, at de på et splitsekund udløser oxytocin i store mænger, og som bringer dit nervesystem i restitution. 

Det er nærmest en smutvej til at få det bedre – i hvert fald for en stund.

Måske har du lyttet til de tidligere episoder her i podcasten om kropslig intelligens, nervesystemet og power poses, så du allerede har en viden om, hvad jeg taler om. 

Oxytocin er et vigtigt hormon til at fremme restitution. 

Det vigtigste fundament både for at danne oxytocin og i de fleste tilfælde også for at blive bjergtaget er, at du er tryg. 

Så her kommer det første vilkår for at det er muligt at blive bjergtaget, når du er på arbejde – der skal være psykologisk tryghed på dit arbejde. 

Forskning indenfor det her område er meget ny – det er kun gennem de sidste ca. 20 år, der er lavet forskning på effekterne af at blive bjergtaget, derfor er der meget vi endnu ikke ved.

Men den hidtidige forskning viser, at din evne til en række værdifulde kvaliteter styrkes, når du lader dig bjergtage. 

Flere studier, der har undersøgt effekten af de her oplevelser, peger på en række markante forandringer:

Der er forandringer på 4 områder:

Område 1: Er det psykologiske område, hvor du ændrer du den måde, du har det på og oplever virkeligheden på.

Du får mere empati, er mere resilient, og du er mere tilbøjelig til at hjælpe andre.

Tilstanden øger din evne til at føle forbundethed og omsorg. 

Du bliver mere nysgerrig, og du får flere positive tanker. 

Dermed øger den din livstilfredshed, og den løfter dit humør - også i flere uger efter en oplevelse. 

Du bliver mere ydmyg, mindre selvoptaget og bedre til at vurdere dine egne styrker og svagheder. 

Den sænker stress og hjælper på PTSD symptomer. 

Område 2: På det endokrine område, som vedrører hormonbalancen, ændrer du udskillelsen af hormoner. Jeg talte lige før om oxytocin… Oxytocin er kendt som et kærligheds- og tilknytningshormon, fordi det spiller en central rolle i forbindelse med sociale og følelsesmæssige relationer, samt i forbindelse med tillid og følelsen af ro og tryghed. Det hormon renser stresshormonerne adrenalin og kortisol ud af kroppen.  

Område 3: På det neurologiske område ses forandringer i måden, neuroner aktiveres i hjernen.

Når personer bliver eksponerede for oplevelser, som gør dem bjergtagede, kan man på MR-scanning af hjernen se, at det område som normalt lyser op ved tankeprocesser, bliver stille – altså tankestrømmen nærmest ophæves. Deltagerne rapporterer om fornemmelse af opløsning af deres ego. 

Man kan se, at hjernen midlertidigt skaber nye forbindelser, som pludseligt viser sig som en eksplosion af nye nervebaner. Vi ved stadig ikke hvad der sker i disse nye nervebaner, men vi ved, at når du kan stoppe tankeprocesser, bliver du mere nærværende i nuet, og du får mere oxytocin ud i kroppen. 

Område 4: På det eksistentielle område øger du udforskningen af meningen med livet og dit åndelige fokus. Dit ego som nævnt bliver mindre, og du får mere fokus på verden omkring dig.

Du bliver mere tilbøjelig til at have fokus på oplevelser end på materialistiske ting, og du har større tendens til at deltage i frivilligt arbejde. 

Det er, som om tiden udvider sig. Du oplever en ekspansion af begrebet tid, fordi du tager mere information ind gennem dine sanser for hvert sekund.  Du er mere til stede, og du får derfor en følelse af at have mere tid. Jeg tror det var det som skete for mig, da jeg så David statuen.

Jeg tror ikke vi kan være uenige om, at alle disse forandringer er fordele både i det hele taget, men også når du er på arbejde. 

Det vil fremme trivsel, opgaveløsning, kommunikation og samarbejde.

Du har selvfølgelig selv et ansvar for at sørge for at dit liv er skruet sammen på en måde, så du har mulighed for at restituere, når du har fri fra arbejde.

Og jeg vil gerne opfordre dig til at opsøge forskellige oplevelser, hvor du har mulighed for at blive bjergtaget. 

Men selvom du foretager dig alle de ting som er beskrevet i de 8 kategorier, er det ikke en garanti, at du bliver bjergtaget, men det hjælper dig med at sætte rammerne for at det kan ske. 

Det næste som er vigtigt, er tilstanden i dit nervesystem. 

Det kan godt ske, at du får en oplevelse selvom du har travlt, er presset eller stresset – men det mest sandsynlige er, at det sker når du har ro i dit nervesystem. 

Vi ved, at chancen for at det kan ske er større – jo flere gange du oplever det. Det er som om du kan opdrage dit nervesystem til at være modtagelig for bjergtagede oplevelser. 

De fleste lever et liv, hvor der er en overvægt af travlhed, mange aftaler og opgaver der skal løses, og derfor har mange af os mere adrenalin og kortisol i kroppen – end oxytocin. 

Nogle af de ting i vores moderne hverdagsliv, som typisk er en hindring for at kunne blive bjergtaget, er højt tempo, manglende tid til refleksion og nære relationer, manglende stilhed samt fokus på blandt andet mobiltelefoner og computere. 

Desværre har vi også ladet vores arbejdsliv udvikle sig til noget, som mange mennesker bliver syge af, og vi har derfor brug for en modvægt.

Det kan måske virke som utopi, at du kan blive bjergtaget, når du er på arbejde. 

Men hvis du forbedrer din evne til at regulere dit nervesystem, som jeg fortæller om i episode 4 og 5 - og du begynder at lægge mærke til de små ting i hverdagen, som kan åbne for den tilstand, vil den opstå oftere end du tror.  

De ting du kan tage højde for på din arbejdsplads er:

Som nævnt lige før – der skal være psykologisk tryghed på din arbejdsplads. Hvis der ikke er det, er vilkårene for at skabe en reaktion af at blive bjergtaget meget vanskelig.

Så skal du sæt tempoet ned en gang imellem. For når du giver dig selv lov til at trække vejret, bliver der plads til både eftertanke, nærvær og oplevelsen af at blive bjergtaget.

Så kan det være måden du holder pauser på:

Har du muligheden for at gå ud i naturen – eller se ud ad et vindue, når du har pauser. Måske er der en regnbue eller en dramatisk himmel som du bliver betaget af.

Så kan I også tjekke ind i starten af et møde:

Del historier om at være bjergtaget, inden I starter et møde eller en temadag. Det kan inspirere andre at høre om måder at blive bjergtaget på, og det minder jer om at sætte tempoet ned og huske at have fokus på andre ting end travlhed og deadlines.

Du kan også være heldig at arbejde i en arkitektonisk smuk bygning – lavet af smukke organiske materialer. Prøv at stoppe op et par minutter, sid et roligt sted og tag indtrykkene ind – måske er der nogle former og materialer som du kan røre ved, som giver dig en sanselig oplevelse. 

I det hele taget - Tænk over indretningen på din arbejdsplads. Bring naturen ind – det kan være grønne planter, adgang til dagslys eller en skiftende kunstudstilling på væggene. 

Måske kan I have en skærm med skiftende billeder, hvor I hver især indsender et eller flere af deres egne fotos med oplevelser af at være bjergtaget i naturen. 

En skærm med den slags fotos kan give en mulighed for samtaler om hinandens oplevelser, som kan inspirere. 

Hav også gerne personlige billeder af bjergtagende øjeblikke på skrivebord eller jeres egne computerskærm – det kan give små glimt af mening og glæde i løbet af dagen.

Det kan også være ved at prioritere udendørs ”walk and talks” i stedet for siddende møder indendørs. 

Vær nysgerrig på, om du kan vælge en anden vej til arbejde, som giver dig andre sanseindtryk, hvor du måske har muligheden for at mærke skønhed, taknemmelighed og måske end da blive bjergtaget. 

Og ja, lige nu sidder du måske og tænker – det har jeg da ikke tid til når jeg er på arbejde. 

Men det er min opgave at sige til dig – at det SKAL du tage dig tid til, hvis du vil undgå at blive stresset og syg. 

Det kan måske virke lidt firkantet at sige, men jeg har oplevet så mange skæbner i stress forløb, som ville ønske, de havde taget sig tid til det, før det var for sent. 

Det kan have kæmpestore konsekvenser for både den enkelte, men også for familie og omgivelser, når vi bliver syge af at gå på arbejde. 

Andre situationer som vil oplagte muligheder for at blive bjergtaget kan være, når en opgave er afsluttet, når ting lykkes, og når vi fejrer resultater sammen. Her oplever vi kollektiv bevægelse. 

Det kan også opstå, når vi mærker, at vi står sammen i svære tider, og når vi er gode til at motivere hinanden. 

Giv plads til de gode idéer, til kreativitet og til innovation – og sørg for, at der er tydelige fælles mål, som giver retning. Endnu stærkere bliver det, når I har et større fælles formål – noget, der rækker ud over jer selv og gør en forskel for andre og for verden.

En øvelse som er beskrevet af de to amerikanske psykologer jeg tidligere talte om, som har opstille 8 kategorier for at blive bjergtaget – kan du måske lave, hvis du sidder med en opgave og er gået i stå. Den kan evt inspirere dig til at komme videre:

Tænk på en person, som enten betyder eller har betydet meget for dig.

Giv fornemmelsen din fulde opmærksomhed.

Træk vejret roligt og dybt – ind og ud gennem næsen.

Forestil dig, at du kigger ind i den persons øjne.

Hvad har den person betydet for dig?

Hvad har du lært af den person?

Fornem minderne og mærk, hvad det gør ved dig.

Foretag en lang udånding.

Tillad dig selv et øjeblik, hvor du har chancen for at blive bjergtaget.

Kilde: The Power of Awe.

Selvom det kan være svært at få øje på i en travl hverdag, rummer arbejdslivet mange små øjeblikke, små glimt og mulighederhvor du kan opleve at blive bjergtaget – du skal bare lære at lægge mærke til dem. 

Du bliver ikke bjergtaget hver dag, og det behøver du heller ikke – men ved bevidst at orientere dig mod at skabe den tilstand, kan det i sig selv føre til mere mening, nærvær og arbejdsglæde.

Få øjeblikke i løbet af en uge eller en måned vil skabe bedre vilkår for trivsel på arbejdspladsen. 

At være bjergtaget fjerner ikke alle udfordringer, og det kan selvfølgelig ikke stå alene i arbejdet med at skabe bedre trivsel, men det bevirker, at du bliver i stand til at skifte dit perspektiv for, hvad der sker både inde i dig selv og omkring dig. 

Det skift i perspektiv bringer dit nervesystem i Ro og Balance, og det giver dig mulighed for at tage andre og gode beslutninger, og skabe bedre trivsel.

Men du skal se efter de øjeblikke, du skal skabe rammerne for dem, ellers suser skønheden forbi dig i travlhed og deadlines. 

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med, og jeg håber, at denne episode har fået dig til at tænke over, om du tillader dig selv at blive bjergtaget – også i løbet af din hverdag og din arbejdsdag.

Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender. 

Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com

Tak for nu – og tak fordi du lyttede med. 

VH

Annbrit Olsen