Episode 12 - Hvad siger neurovidenskaben om intuition, og hvordan træner du din intuition?

I denne episode folder jeg intuition ud som fysiologi, ikke magi – og viser, hvordan hjernen og kroppen samarbejder, når noget bare føles rigtigt.

Du får viden om:
✨ Hvad forskere som Lisa Feldman Barrett og Amanda Blake siger om intuition
 🧠 Hvad der sker i hjernen, når intuitionen opstår
 🌿 Hvordan du kan træne og kalibrere din intuition gennem kroppen

Lyt med, og bliv klogere på, hvordan du kan stole mere på din mavefornemmelse – og hvornår du bør tage et virkelighedstjek.

Transcript

Podcast episode 12 – Intuition

Hvad siger neurovidenskaben om intuition, og hvordan træner du din intuition? 

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. 

Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

Intuition er ikke magi, men biologi og fysiologi i kroppen. 

Vi kalder det ofte en mavefornemmelse, og det er der faktisk en fysiologisk grund til. 

I denne episode vil jeg give dig indblik i, hvordan du kan bruge din intuition som en ressource — hvornår du kan stole på den, og hvordan du kan træne den.

Du har sikkert oplevet det mange gange: din mavefornemmelse fortæller dig, hvad du skal gøre, eller hvilken beslutning du skal tage.
Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen og i hjernen, når vi intuitivt fornemmer noget – når en beslutning bare føles rigtig?

Forleden var jeg på min søns efterskole, fordi jeg havde meldt mig til en aften, hvor ti forældre skulle fortælle eleverne om deres uddannelsesvalg og arbejde.
Da jeg i dagene op til forberedte mit oplæg, kom jeg til at tænke på dengang, jeg besluttede mig for at blive fysioterapeut.

Jeg gik på sproglig linje i gymnasiet og havde samfundsfag. Jeg var ret interesseret i politik og samfundsøkonomi. Derfor troede jeg, at jeg skulle læse enten jura eller nationaløkonomi, og jeg besøgte de to uddannelser på Aarhus Universitet. Men på en eller anden måde var jeg alligevel i tvivl.

Dengang brugte man ikke internettet til at søge oplysninger, så vi havde en bog, der hed “Hvad kan jeg blive?”
Jeg kan stadig huske, at jeg sad på en trappe på gymnasiet og læste i bogen, og kom til siden med uddannelsen til fysioterapeut. Jeg dyrkede en del sport, men det var ikke en uddannelse, jeg havde tænkt på før, og jeg vidste faktisk ikke helt, hvad den gik ud på.

Da jeg havde læst teksten færdig, var jeg ikke et sekund i tvivl: jeg skulle være fysioterapeut.
Jeg kan ikke forklare, hvad der skete – men det føltes bare rigtigt i maven.
Jeg havde en intuition om, at det var det helt rigtige valg for mig. 

Fra den dag gik jeg målrettet efter det.

Lad os dykke lidt ned i, hvad intuition egentlig er – og hvad der skete for mig den dag på trappen i gymnasiet.

Lisa Feldman Barrett er professor i psykologi og neurovidenskab og en af de førende forskere i verden på sit område. Hun og andre neuroforskere beskriver hjernen som et forudsigende organ, der konstant laver gæt om, hvad kroppen får brug for. 

Hun beskriver intuition som et samspil mellem hjernen og kroppen, hvor flere processer spiller sammen.

Det første er mønstergenkendelse: 

Hjernen forudsiger hele tiden, hvad der sker – både i verden og i kroppen.
Den bruger tidligere erfaringer og de begreber, du har til rådighed, som en slags indre modeller for virkeligheden.

Den forsøger altså at finde en tidligere erfaring, som passer med den situation, du står i, så den kan forudsige, hvad du skal gøre, og hvordan du skal reagere.
Derfor defineres intuition som noget, der opstår ud fra hurtig, ubevidst mønstergenkendelse bygget på erfaring.

Det kredsløb i hjernen, som står for den proces, lærer gennem feedback og kan fuldende mønstre uden bevidst refleksion – derfor føles den rigtige beslutning bare “rigtig”, uden du helt kan forklare hvorfor.
“Mavefornemmelser” eller intuition er altså hurtige, indlærte gæt – ikke nødvendigvis sandheder, men ofte nyttige pejlemærker.

Den feedback og de signaler, som hjernen lærer af, kommer bl.a. fra det, der hedder interoception. Det har du måske hørt mig tale om i episode 2:
Det er vores evne til at registrere kroppens indre signaler – alt det der sker inden i din krop.

Det kan være, at du mærker temperaturændringer, tyngde eller lethed, spænding eller afslapning, hjerteslag eller vejrtrækning.
Disse signaler er kroppens måde at fortælle hjernen, hvordan du har det lige nu.

Så nu har vi to ingredienser i intuition: hjernens forudsigelser og kroppens signaler.

Den tredje ingrediens er allostase.
Allostase er hjernens evne til at forudse kroppens behov og handle på forkant ved at justere kroppens energi – som et slags kropsligt budget for energi, væske, sukker, hormoner og meget andet. Et budget som det kan uddele fra, når kroppen har et behov, eller når hjernen forudsiger at kroppen får et behov i nær fremtid.

Allostase er beslægtet med homeostase. 

Jeg skal prøve at holde tungen lige i munden. 

Homeostase er kroppens indre balance – og handler om at holde kroppen stabil ved at reagere på ubalance nu og her (fx regulere temperaturen når du sveder), og allostase handler om at forudse kroppens behov og justere inden ubalancen opstår. 

I stedet for først at reagere når du sveder, så handler Allostase om, at din hjerne forventer, at du snart skal ud i solen, og kommer til at svede → så den begynder allerede at justere væskebalance, puls og blodkar, inden du går ud. 

Så der er forskel på processerne i hjernen når kroppen reagerer, på det som sker her og nu – og det som hjernen forudsiger, kommer til at ske. 

Det kan også være, når du fx skal til at holde et oplæg, så vurderer hjernen (ud fra erfaringer): 

“Nu skal der snart bruges ekstra energi og fokus – jeg øger pulsen lidt, og sender mere energi til hjernen.” 

Det er allostase i praksis. 

Så nu har vi 3 ingredienser: hjernens forudsigelser om hvad der skal ske, kroppen som sætter i gang med at reagere på forhånd og kroppen som reagerer i nuet. 

Det er et kompliceret loop, som foregår meget hurtigt, før du når at tænke en tanke. 

Herefter kommer interoceptionen på banen igen – altså kroppens signaler. 

Den laver en løbende måling af, om forudsigelserne passer. Hvis forudsigelserne tager fejl, kan fejlene justeres ved at regulere kroppens energi-regnskab i nuet. 

Som du kan høre, så er intuition resultatet af et komplekst samarbejde mellem hjerne og krop - og når kroppens signaler passer med modellerne i hjernen, opstår en klar “følelse af rigtighed”. 

Vi oplever det som tydelig intuition. 

Da intuition bl.a. bygger på erfaring og mønstergenkendelse, er den mindre pålidelig i nye/komplekse miljøer uden ret meget feedback. 

Der hvor vi især skal være opmærksomme på, at der kan opstå fejl i hjernens forudsigelser og på, om vi kan stole på signalerne, som kroppen sender op til hjernen er, hvis hjernen konstant skal forudse og justere på baggrund af stress, krav eller usikkerhed, - så bliver systemet slidt. 

Prøv at tænke på hvordan de fleste menneskers hverdag er. Vi bliver konstant bombarderet med indtryk, krav og forandringer. Det giver en overophedning i den proces, som forudsiger, hvad der skal ske, og som forsøger at regulere på forhånd.

Kroppen er her i en tilstand af vedvarende forberedelse. Hormoner (fx kortisol og adrenalin) bruges for meget over tid, og det tærer på energi, immunforsvar og nervesystemets fleksibilitet. 

Det er bl.a. grundet den proces, at mange moderne stress- og trivselsproblemer opstår. 

Når vi mangler tryghed, og vores nervesystem reagerer med kamp, flugt eller frys, bliver vores intuition også forstyrret. 

Hvis du befinder dig i en tilstand af stress og dårlig trivsel, kan din intuition/mavefornemmelse vildlede dig. 

Den er stærkt farvet af kroppens tilstand. Er du træt/stresset/underskud, kan din intuitionen føles ægte, men være ude af trit med virkeligheden. 

Stærke følelser kan også forstyrre din intuition. 

Når vi ser på situationer, hvor to personer kan opleve den samme begivenhed på vidt forskellige måder, er det ifølge forskerne bl.a. fordi, vores følelser og oplevelser er konstruerede af hjernen. Hjernen bruger tidligere erfaringer til at forudsige betydning af de sanse- og kropssignaler, som vi reagerer med både før og under en begivenhed – og det bliver til oplevelsen (fx “vrede” eller “ro”). 

Vores følelser er virkelige for os. Det er sådan vi reagerer, men vi har tendens til at bruge følelser som bevis: “Det føles negativt, så noget må være galt.” 

Her bliver affekt lig med virkelighed. 

Vi kan ikke bruge en følelse som et ukritisk bevis, men vi kan bruge den som en information, vi skal være nysgerrige på. 

Når en stærk følelse opstår, kan vi med vores opmærksomhed undersøge, hvad der har udløst den følelse, dykke tilbage i vores egen historie for at undersøge, om det giver mening i fht tidligere oplevelser, og tjekke ind med vores interoception – vores sanser i nuet, for at fornemme om vi er ved at blive snydt af gamle mønstre – eller om følelsen er reel, og vi skal handle på den. 

Så følelser kan ikke bruges som direkte kilde til intuition og til sandhed. 

En tommelfingerregel fra Lisa Feldman Barret er derfor, at du kan bruge din intuitionen som en hypotese - ikke et facit: når du lytter til din intuition, så tjek kroppens tilstand (søvn, sult, stress), sæt følelsen ind i en kontekst, og lav et hurtigt virkeligheds-tjek mod data og eller andre mennesker. 

Hvornår virker intuition bedst? 

Det er en rigtig god idé at arbejde med regulering af dit nervesystem til mere ro og balance, før du lytter til din intuition – og før du tager beslutninger. 

Hvis du følger med her i podcasten, har du allerede en god idé om hvad det vil sige at regulere dit nervesystem til mere ro og balance. Når du har mere ro og balance i dit nervesystem, er du bedre i stand til at mækre efter i din krop og opfange de signaler, interoceptorerne sender op til din hjerne. 

Du er også bedre i stand til at mærke, hvad der sker hos andre, og til at være i relation til andre mennesker, så du kan række ud efter hjælp og rådgivning. 

Jo mere du er vant til at lytte til dine indre signaler - dine interoceptorer, og jo bedre sprog du har for, hvad der sker i din krop – des større chance er der for, at du kan stole på din mavefornemmelse – din intuition. 

Hvis du vil have en mere præcis intuition (altså bedre “mavefornemmelser”), kan du også hjælpe hjernen med at bygge bedre erfarings modeller. 

Det gør du på to måder: 

1. Få flere nuancer i dit følelsessprog → Lær at sætte mere præcise ord på dine tilstande: forskellen mellem fx “irriteret”, “presset”, “frustreret” og “bekymret” betyder noget. Når du kan kende forskel, får hjernen et mere præcist billede af, hvad der egentlig sker – og den kan reagere mere hensigtsmæssigt. 

2. Træn erfaring i dit felt (specifik erfaring) → Jo mere erfaring du får i netop dit område – fx ledelse, samtaler, formidling – jo flere mønstre har din hjerne at sammenligne med. 

Det betyder, at dine intuitive vurderinger bygger på et rigere datagrundlag. Når du kombinerer regulering af nervesystemet, nuanceret følelsesmæssig bevidsthed med erfaring i praksis, bliver dine forudsigelser mere præcise – og din intuition mere pålidelig. 

Lad os dykke endnu mere ned i, hvordan du kan træne din intuition. 

En af pionererne indenfor arbejde med kropslig intelligens er Amanda Blake. 

Hun kombinerer neurovidenskab, ledelsesudvikling og kropslig praksis. 

Hun er forfatter til bogen ”Your Body Is Your Brain” og Ph.D. i Leadership and Change – Case Western Reserve University i USA). 

Hun underviser og coacher ledere, konsulenter og coaches i, hvordan den kropslige praksis styrker følelsesmæssig intelligens, relationel ledelse og beslutningsevne. 

Det er bl.a. hos hende jeg er uddannet. 

Amandas definition på intuition er: Intuition er kropsligt informeret, trænbart “tavs viden”. 

Når vi styrker den kropslige selvbevidsthed – evnen til at mærke og regulere sanse-, følelses- og bevægelsessignaler i nuet – bliver vi bedre til hurtige, kloge skøn under pres (beslutningstagning/intuition). 

Hendes PhD handler om, hvordan kropslig selvbevidsthed kan måles, udvikles og anvendes i ledelse og coaching. I hendes ph.d.- arbejde fandt hun ud af, at høj kropslig selvbevidsthed hænger stærkt og signifikant sammen med centrale sociale/emotionelle kompetencer (empati, konflikthåndtering, forbundethed) samt resiliens, tilpasning og trivsel. 

Altså – jo bedre du er til at mækre dig selv, og hvad der sker i din krop, jo højere scorer du på parametre som empati, konflikthåndtering, forbundethed, resiliens, tilpasning og trivsel. — alt sammen faktorer, der typisk øger kvaliteten af intuitiv dømmekraft i praksis. 

Hendes studie viste også, at kropsorienteret coach-træning, altså coaching hvor man vender opmærksomheden ned i kroppen og til sanserne - udvikler den kropslige selvbevidsthed mere pålideligt end fx generel yoga, meditation eller kropsarbejde alene. 

Dvs. at målrettet, somatisk træning er særlig effektiv, når man vil skærpe sin “mavefornemmelse” og sin intuition. 

I arbejdet med somatisk coaching inspireret at Amanda Blake, som også skærper intuitionen, arbejder vi med at mærke, regulere, vælge, teste og justere. Lad mig folde det lidt ud: 

At mærke: Her mærker du de subtile signaler som dine interoceptorer – dine sanser - giver dig. Gennem centreringsøvelser og mikro-øvelser som justering af kropsholdning, tyngdelinje, blødgøring af dit blik og dit åndedræt, spænding, puls, mavefornemmelse. De skaber adgang til informationer, som er rå data, du registrerer, før hjernen begynder at tolke på dem. 

At regulere: Her regulerer du dit nervesystem til mere ro og balance for at mindske den støj, som kan påvirke signalerne fra kroppen. Du kan finde mange ideer til regulering af nervesystemet i tidligere episoder her i podcasten. 

At vælge: Nu hvor du mærker kroppen, kan du vælge – og tage beslutninger fra et roligt nervesystem – og ikke fra affekt eller reaktion. Her er dit sociale nervesystem også åbent. I denne tilstand bliver din intuition mere klar og præcis. 

At teste: Nu afprøver du din fornemmelse i handlinger og beslutninger. Her omsættes din intuition, og bliver til læring. 

At justere: Her reflekterer du over din oplevelse med den fornemmelse, du havde før din handling eller beslutning – og den erfaring du nu har med at udføre din handling eller beslutning. Du kan nu finjustere, hvis noget skulle have været anderledes, så du kan forbedre fremtidige forudsigelser. 

Gør så vidt muligt træningen relevant for det, du vil kunne i din hverdag i fht. formål og værdier. Brug realistiske scenarier, som du gerne vil blive bedre til at tackle. Det øger overførbarheden til hverdagen, og gør din intuition mere pålidelig. Det er vigtigt, at du under træningen justerer kroppen og den fysiske vane – ikke kun tankerne om det. 

Kropslig selvbevidsthed aktiverer et neuralt læringsspor, som er forskelligt fra rent tankemæssig selvbevidsthed; når det kropslige læringsspor styrkes, påvirker det bl.a. beslutningstagning og intuition – fordi du får renere, tydeligere “signal” fra kroppen at vurdere og afgøre situationer ud fra. 

Du kan selvfølgelig få hjælp til denne form for arbejde med den kropslige intelligens. Du skal bare række ud, hvis du synes, det lyder spændende. 

Det er en utrolig effektiv måde at ændre adfærd og forankre nye vaner i hverdagen og arbejdsdagen. Intuition er ikke noget du “har” – det er noget du kalibrerer gennem kroppen. 

Når nervesystemet er roligt, og du kan mærke dine subtile signaler, forfiner du kroppen og hjernens evne til at mærke forudsigelserne. Dermed bliver intuitionen mere præcis og effektiv.

Hvis vi skal tale om intuition og arbejdsliv, så er fordelen ved at skærpe din intuition, at du blive bedre til at mærke dig selv - hvordan du har det, du bliver bedre til at mærke andre, og du blive bedre til at tage de beslutninger, som er rigtige for dig og for andre. Det vil øge din trivsel.

Jeg ved stadig ikke, hvad det var som gjorde, at beslutningen om at blive fysioterapeut – virkede så rigtig - den gang for mange år siden. Det var jo ikke en erfaring om at være fysioterapeut, som min hjerne brugte til at forudsige noget. Men der må have været noget i de ord, de brugte til at beskrive uddannelsen, som gav genklang i mit system. 

Jeg tror det var noget med de ord, de brugte om at arbejde med mennesker og noget med viden om, hvordan kroppen fungerer – som på en eller anden måde fandt ind til en erfaring i min hjerne, som den kunne genkende og syntes var spændende. 

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med til denne episode. 

Jeg håber, at du kan bruge den viden i din arbejdsdag – og i det hele taget. Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender. 

Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com 

Tak for nu – og tak fordi du lyttede med.

BH

Annbrit Olsen