Episode 13 - IGLO-modellen set gennem den kropslige intelligens filter. 4 trin til implementering af bedre trivsel gennem kropslig intelligens.

I denne episode giver jeg mit bud på, hvordan man kan implementere den kropslige intelligens som strategisk prioritet, på baggrund af IGLO modellen. 

Jeg beskriver hvorfor det er vigtigt, at den kropslige intelligens danne baggrund for trivsel og godt arbejdsmiljø i hele organisationen. 

Transcript

Podcast episode 13

IGLO-modellen set gennem den kropslige intelligens filter.

4 trin til implementering af bedre trivsel gennem kropslig intelligens.

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

Iglo-modellen er en kendt model udviklet i Videncenter for Arbejdsmiljø af Michael Martini Jørgensen m.fl. Det er en model, som illustrerer, at det kræver en indsats på alle niveauer i en virksomhed at forebygge stress og skabe god trivsel på en arbejdsplads. 

Bogstaverne i IGLO står for:

Individ

Gruppe

Ledelse

Organisation

I nogle modeller er der tilføjet et S for samfund. 

Jeg kunne godt tænke mig i denne episode at tale om, hvordan vi med IGLO modellen som baggrund, implementerer den kropslige intelligens som redskab til at skabe bedre trivsel.

Overordnet handler den kropslige intelligens om at skabe forståelse for nervesystemets reaktioner, skabe et fælles sprog og lære redskaber til både at selvregulere og co regulere. 

Det skal gerne resultere i, at der bliver taget bedre beslutninger ude på de enkelte arbejdspladser til gavn for alles trivsel. 

Som lytter her i podcasten, har du sikkert allerede nu et meget godt indblik i, hvad kropslig intelligens er. Ellers kan du altid gå tilbage til tidligere afsnit, hvis du vil nørde mere i emnet.

Man kan altid diskutere, hvor man skal starte med at lave ændringer, for at skabe mere trivsel 

– er det den enkeltes ansvar – eller er det virksomhedens ansvar? 

Det bedste er, hvis alle niveauer i en virksomhed er med i en indsats fra starten. 

Hvis det ikke er muligt for en virksomhed at implementere indsatser på alle niveauer, er det min holdning, at man skal starte med ledelsen. Selvom vi alle har et ansvar, så har ledelsen et udvidet ansvar i en virksomhed. 

Fordi ledelsen tager beslutninger på andres vegne, vil det have en større effekt i en virksomhed at starte med ledelsen, end hvis man starter med en lille gruppe af medarbejdere. 

Men lad os beskrive indsatsen med fokus på den kropslige intelligens 

– i den rækkefølge modellen lægger op til.

Så vi starter med: 

I: for individ:

Du er i sidste ende ansvarlig for hvilken arbejdsdag, du byder dig selv. Du skal tage ansvar for at sige ja og nej til opgaver, sætte grænser og holde pauser. 

For at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at du lytter til din krop og dine sanser. 

Din krop fortæller dig en masse om, hvordan den kan håndtere opgaver og tempo. 

Den kompetence det er at lytte til sin krop er for nogle mennesker nemt – og for andre er det meget fremmed. 

Men alle kan lære det. Du kan selv gå i gang med at eksperimentere ved at bruge den viden du får her i podcasten – men du kan også opsøge hjælp til det. 

De indsatser du kan lave, som ligger udenfor arbejdstiden, er at sørge for at restituere: det er de helt basale ting som at spise sundt, få nok søvn, bevæge dig, hvile ud og være sammen med mennesker du er tryg ved. 

Du kan have perioder i dit liv, hvor du har store udfordringer, som du bliver nødt til at forholde dig til. I de perioder kan det være meget sværere at restituere, når du har fri. 

Her er det din opgave at række ud efter hjælp – både i dit privatliv, men også på din arbejdsplads. 

Det er ikke sikkert dine kolleger og din leder kan gætte, at du har brug for hjælp.  

Når du er på arbejde, kan du sørge for at holde pauser. Med pauser mener jeg ikke, at du går fra møde til møde, og tænker over det som lige er foregået – og det som skal til at foregå. Med pauser mener jeg rigtige pauser, hvor hjernen får et hvil, og du regulerer dit nervesystem til ro og balance. 

Din opgave er at lære kroppens sprog - hvilke tegn din krop viser dig på, at du er presset – og hvilke redskaber du kan bruge til at restituere. Det kaldes selvregulering.

Det kan bl.a. være gennem vejrtrækningsøvelser. 

Der er masser af ideer til øvelser som restituerer dit nervesystem her i podcasten. 

Min anbefaling på dette niveau er: gennem kropsbehandling lære at mærke nervesystemets tilstand og lære effekten af selvregulering.

G: for gruppe:

Vi mennesker er sociale væsner. Vi påvirker hinanden og tilstanden i vores nervesystem smitter. Det kaldes co-regulering. Først og fremmest har nervesystemet brug for, at du føler dig tryg. 

Tryghed kan være mange ting, og derfor er det en god idé at kende hinandens behov for tryghed i en gruppe. 

Der vil altid være minimum en eller to personer i en gruppe, som ikke har ro og balance i deres nervesystem. Det kan være kortvarigt og det kan over over længere tid. 

En gruppe bør ses som et økosystem. De personer som har ro og balance, har et udvidet ansvar for at smitte de andre i gruppen med ro og balance. Personer som har ro og balance, har også evnen til at mærke hvornår andre har brug for hjælp til regulering af nervesystemet. Når du mærker andres behov for hjælp i en gruppe, kan du nysgerrigt tilbyde din hjælp – eller gøre en leder opmærksom på situationen. 

Hvis gruppen har et fælles sprog for, at adfærd og manglende ro og balance er fysiologi i kroppen, er det nemmere at tale om åbent, og det er nemmere at være bevidste om, hvad der sker hos hinanden. Det giver plads til nysgerrighed og til at tjekke ind hos hinanden og tilbyde sin hjælp. 

Sociale arrangementer kan være et middel til at skabe tryghed og sammenhold i gruppen.

Min anbefaling på dette niveau er: skabe et fælles sprog gennem en workshop med fokus på forståelse og regulering af nervesystemet, så alle kender vigtigheden af co regulering – og at det er ren biologi og fysiologi i kroppen.

L: for ledelse

Ledere er jo også mennesker med det samme nervesystem som alle andre medarbejdere, men ledere har et udvidet ansvar for trivsel i virksomheden. 

Som leder er det særligt vigtigt, at du er i stand til at mærke tilstanden i dit eget nervesystem. Mange øjne er rettet mod dig, og det øger effekten af, hvor meget dit nervesystem smitter resten af gruppen. Du har også ansvaret for dine medarbejdere, og hvis du ikke kan mærke dit eget nervesystem – kan du heller ikke mærke andres nervesystem. Det er ren fysiologi i kroppen. 

Du har ansvaret for at være i ro og balance, så meget det er muligt. Og de dage det ikke er muligt, har du ansvaret for at kommunikere, at du ikke har ro og balance. Det opbygger tillid og skaber tryghed og gennemsigtighed. 

Du har også ansvaret for at vende tilbage til dine medarbejdere, og rydde op efter dig selv, hvis du er kommet til at kommunikere fra en tilstand af kamp, flugt eller frys. 

Det kan umiddelbart lyde som store krav at stille til ledere, som om de skal være overmennesker. Men vi stiller også krav til ledere om at de skal have styr på f.eks. økonomi, forretningsforståelse, strategi og organisationsudvikling, digital, agil og innovativ ledelse. Når vi begynder at forstå, at kendskab til mennesker og adfærd er fysiologi i kroppen, og at det er en kompetence alle kan lære, så virker det ikke så overmenneskeligt. 

Selvfølgelig vil der være ledere, som er bedre til personaleledelse og til at navigere i menneskelige kompetencer, men der er også ledere som er mere skarpe til økonomi og forretningsforståelse end andre. Det handler om at sørge for, at placere ledere på de rigtige poster. Har du ledelse af andre mennesker – SKAL du kende til den menneskelige adfærd.

Jeg ser desværre ofte, at ledere som ikke har forstand på personaleledelse – bliver placeret i stillinger som kræver forståelse for mennesker, trivsel og den kropslige intelligens. Det er fatalt for trivslen, og det sker alt for ofte at medarbejdere under de ledere, bliver sygemeldt med stress. 

En leders fornemste opgave er at skabe tryghed på arbejdspladsen. Tryghed starter med tilstanden i nervesystemet. Man kan ikke skabe tryghed, hvis man er i en tilstand af kamp, flugt eller frys. 

Jeg opfordrer ledere til at være bekendt med, hvad der skaber tryghed for den enkelte medarbejder samt at kende til medarbejdernes sanseprofiler. 

En sanseprofil viser, hvilke sanseindtryk der giver energi, ro eller overstimulation, og hvordan man bedst kan regulere sig selv i hverdagen. Den viden kan betyde noget for planlægning af arbejdsdagen, hvor meget fleksibilitet den enkelte har brug for – og for indretning af arbejdspladsen. 

Min anbefaling på dette niveau er: gennem kropsbehandling, at den enkelte leder lærer at mærke nervesystemets tilstand og lære effekten af selvregulering samt at den enkelte leder sørger for at medarbejderne får formidlet et fælles sprog om nervesystemet og den kropslige intelligens.

Derudover kan lederen: 

Implementere mulighed for små hacks i hverdagen, hvor nervesystemet bliver reguleret til ro og balance. Det kan f.eks. være en regel om, at alle møder starter med 2-3 minutters langsom vejrtrækning.

Sørge for at det er muligt for medarbejderne at overholde pauser. 

Skabe et miljø på baggrund af ro og balance, hvor tryghed opretholdes ved at følge retningslinjerne for psykologisk tryghed, hvor man kan tale åbent, stille spørgsmål, indrømme fejl og dele idéer uden frygt for at blive ydmyget, ignoreret eller straffet.

O: for organisation

En organisation består af mennesker, og i de fleste virksomheder er det ledelsen som tager beslutninger på vegne af organisationen. - Der kan også være en bestyrelse indblandet. 

På organisationsniveau træffes de overordnede strategiske beslutninger. Beslutninger som i sidste ende kan have stor indflydelse på trivslen i virksomheden. 

Hvis de mennesker som træffer beslutninger på et organisatorisk niveau, har mere fokus på økonomi end på mennesker – eller har mere fokus på afkast til aktionærer, - hvis de glemmer, at der også arbejder mennesker i deres organisation, vil det ofte gå ud over trivslen. 

På den lange bane, vil fokus på god trivsel være en investering – og ikke en udgift. 

Den mentale sundhed skal prioriteres gennem strategiske beslutninger i organisationen. Det kalder på, at de mennesker som tager de strategiske beslutninger også kan mækre sig selv. Derudover skal de skal have berøring med, hvordan medarbejderne i hele virksomheden har det. 

Jeg oplever indimellem, at en APV-måling som ikke ser for god ud i fht det mentale arbejdsmiljø – udløser en handling fra ledelsen – men på medarbejder niveau – hvor den strategiske plan i organisationen og kulturen fortsat en den samme. Det har ingen effekt på den lange bane. Tværtimod vil medarbejderne efterhånden opleve, at der alligevel ikke bliver gjort noget ved problemerne. 

Min anbefaling på dette niveau er: at der skal være en overordnet plan for trivsel, som indeholder forståelse for mekanismerne i nervesystemet. Den kropslige intelligens skal være en del af en organisations strategi. 

Det vil indebære at både topledelsen og en evt. bestyrelse på deres egen krop skal forstå, hvad det vil sige at mærke og regulere nervesystemet. Hvis de ikke kan det, er de heller ikke i stand til at mækre hvordan andre har det – og dermed bliver det ikke vigtigt for dem. 

Der skal være en overordnet strategi for, at hele organisationen har et fælles sprog for de mekanismer som er på spil i nervesystemet – og som ligger til grund for al adfærd og alle beslutninger. Når den forståelse er til stede, er det nemmere at tale åbent om bl.a. arbejdspres og stress. 

En organisation skal sørge for at der hele tiden er ambassadører, som vedligeholder indsatsen og uddanner nye medarbejdere. 

Min mission er, at den kropslige intelligens, med både forståelse for og regulering af nervesystemet også bliver en strategisk prioritet – ud over at den skal implementeres på alle niveauer i virksomheden. 

Forståelse for den kropslige intelligens er vigtig, når vi skal handle og skabe forandring som kan forankres i arbejdsdagen. 

Det er efter min mening den brik der mangler, for at vi knækker stresskurven i Danmark. 

Det kan lyde som om jeg synes, at alle skal en tur på briksen hos en kropsterapeut – og at alle skal deltage i en workshop, hvor man lærer forståelse for nervesystemet – som forudsætningen for at kunne bruge redskaberne. 

Og ja, det er nok egentlig det jeg mener – min erfaring er, at når vi arbejder med kroppens ressourcer – begynder mennesker at ændre adfærd, så de bliver bedre i stand til at passe på sig selv og hinanden. 

Når man arbejder med kroppen og nervesystemet, sker det indimellem også, at folk indser – at de skal finde en anden arbejdsplads, fordi vilkårene på deres nuværende arbejdsplads skaber dårlig trivsel. 

Når man først mærker hvordan kroppen har det, er det svært at blive ved med at udsætte sig selv for så høj en belastning, og hvis arbejdspladsen ikke er interesseret i at skabe bedre trivsel, så må den enkelte flytte sig.

Måske har du har lyttet med i episode 9, hvor jeg beskriver hvordan de i Salling group er lykkedes med at vende stresskurven, ved at implementere indsatser på alle niveauer – uden de store økonomiske omkostninger – men ved målrettethed, engagement og vedholdenhed.  Det som Salling group har gjort, er at implementere gennem handling – og ikke kun gennem gode intentioner, tanker og snak. 

Det kan godt lade sig gøre at starte et sted, hvor de fleste virksomheder kan være med. 

Tænk over, om din arbejdsplads har indsatser på alle niveauer, der fremmer tryghed og trivsel. 

Hvis ikke, så tag fat i HR, arbejdsmiljørepræsentanten eller ledelsen. 

Send dem evt. forbi min podcast, så I kan starte en snak om, hvordan I øger trivslen på jeres arebjdsplads.

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med til denne episode. 

Og hvis du er leder eller bestyrelsesmedlem, at du har lyst til at gå forrest i at gøre den kropslige intelligens til en strategisk prioritet.

Jeg håber, at du kan bruge den viden i din arbejdsdag – og i det hele taget.

Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender. 

Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com

Tak for nu – og tak fordi du lyttede med. 

De bedste hilsner

Annbrit Olsen

Krop og Kommunikation