Episode 14 - Flow – 4 trin til at komme i flow når du arbejder.

I denne sæsons sidste episode dykker jeg ned i:

• hvad flow egentlig er – biologisk, neurologisk og kropsligt
• hvorfor flow er en af de stærkeste markører for trivsel, kreativitet og robusthed
• hvordan du genkender flow i kroppen
• hvorfor mange aldrig oplever flow i hverdagen
• og ikke mindst: 4 helt konkrete trin, der gør det realistisk at skabe flow i dit arbejde

Du får også indblik i Steven Kotlers historie om, hvordan flow blev en del af hans egen vej tilbage til livet – og hvorfor netop denne tilstand er så regulerende for hjernen og nervesystemet.

Jeg runder også forskellen mellem flow og det bjergtagede øjeblik. To vidt forskellige tilstande, som begge er afgørende i et moderne arbejdsliv.

Det er sæsonens sidste episode – jeg holder pause i december og er tilbage lidt ind i januar med interviews, nye indsigter og endnu mere kropslig intelligens i praksis.

God december – med masser af ro, flow og bjergtagende øjeblikke.

— Annbrit Olsen
 

Transcript

Flow – 4 trin til at komme i flow når du arbejder.

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. 

Jeg hedder Annbrit Olsen. 

Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv - men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan. 

Denne episode bliver sæsonens sidste. Jeg holder pause i december – og vender stærkt tilbage lidt ind i januar med nye afsnit. Jeg arbejder fortsat på at få interviews i hus med spændende personer, og dem får du glæde af i den næste sæson. 

I denne episode – episode 14 vil jeg tale om flow – Flow er en tilstand, som mange forbinder med kreativitet eller sport, men som i virkeligheden er dybt relevant for alle, der ønsker at arbejde med mere ro, fokus, nærvær og klarhed.
Flow er en måde at arbejde på, hvor hjernen og kroppen arbejder sammen i en optimal balance. Tilstanden flow er biologi og fysiologi i kroppen.

Flow er en form for optimeret aktivering af hjernen, kroppen og nervesystemet.

Når vi taler om tilstanden flow, må jeg nævne en central bog af Mihaly Csikszentmihalyi – den forsker, der oprindeligt beskrev flow-begrebet.
 Bogen hedder “Finding Flow – The Psychology of Engagement with Everyday Life”, og den giver et meget fint billede af, hvorfor flow ikke kun hører til i sportsverdenen eller i kreative miljøer, men faktisk er noget, vi alle kan opleve i vores helt almindelige hverdag og arbejdsdag.

I bogen beskriver forfatteren flow som en tilstand, hvor vi er 100 % fordybede i en opgave og har en indre klarhed. Vi oplever ro, lethed og mening. Vi er både rolige og fokuserede på samme tid. Vi mister tidsfornemmelsen, vi er ikke stressede, og vi keder os ikke – vi er i et felt midt imellem, hvor vi fungerer mest optimalt. 

I kroppen mærker vi en lethed og en rolig puls, vejrtrækningen bliver dybere, musklerne løsner, vi får en klarhed i synsfeltet og en følelse af at være præcis der, hvor vi skal være.

Kroppen begynder at arbejde for os – ikke imod os.

Og det vigtige er, at flow ikke afhænger af ydre omstændigheder.
Det afhænger af kvaliteten af vores opmærksomhed.

Som jeg nævnte før, er flow tilstanden - biologi og fysiologi i kroppen. 

Der sker overordnet noget på 3 områder:

For det første skifter hjernen til en særlig tilstand, hvor dele af frontallapperne dæmpes midlertidigt.
Frontallapperne styrer bl.a. selvevaluering og indre snak.

Når det dæmpes, har vi mindre selvkritik, færre bekymringer, større kreativitet og er bedre til problemløsning.

Det andet som sker er, at Flow udløser forskellige stoffer: 

Dopamin, som giver høj motivation, nysgerrighed, skarp fokusering, fornemmelse af, at opgaven “glider” og øget læring

Lidt noradrenalin som er ansvarlig for mental skarphed, øger din vågenhed, giver energi og øger evnen til at reagere hurtigt

Endorfiner og anandamid giver os ro, en reduceret smerteoplevelse, aha-oplevelser og øger kreativ tænkning

Derudover er flow en balanceret aktivering af det autonome nervesystem:

I det autonome nervesystem har vi de to tilstande sympatikus og parasympatikus.

• sympatikus → giver os energi og drive
• parasympatikus → sørger for ro og regulering

Flow ligger midt imellem:
👉 aktiveret, men reguleret
👉 fokuseret, men rolig

Det er præcis dér, hvor vi træffer de bedste beslutninger.

Forskningen viser, at flow kræver en række forudsætninger:

For det første skal du have en klar og konkret opgave. Hjernen skal vide, hvad den skal.
Uklare opgaver skaber usikkerhed → usikkerhed skaber stress.

Dernæst skal der være balance mellem udfordring og kompetence
Flow opstår lige på kanten af det, vi kan – der hvor vi bliver udfordret på en måde, der vækker nysgerrigheden i stedet for usikkerheden.

Opgaven skal være:

• lidt sværere end det, du plejer
• men ikke så svær, at den skaber usikkerhed eller stress

Så skal du opleve meningsfuldhed. Hjernen går kun i flow, hvis opgaven føles vigtig.
Dette aktiverer dopamin og indre motivation.

Så skal vi have umiddelbar feedback.
Det betyder ikke, at nogen skal stå og klappe ad os.
Det betyder blot, at vi kan se, om vores handlinger virker, så vi kan justere kursen.

En meget vigtig forudsætning for flow er færre afbrydelser. Flow kræver fordybelse.
Det tager hjernen 10–20 minutter at komme i flow
 – og få sekunder at ryge ud af det.

Vi er ikke skabt til konstant skift.
 Vi er skabt til fordybelse.

Ifølge bogen jeg nævnte er flow en af de stærkeste indikatorer for:

• livskvalitet
• indre motivation
• kreativitet
• robusthed
• positive relationer
• mental sundhed

Mennesker, der oplever flow ofte, rapporterer større lykke, tilfredshed og engagement i deres liv.

Bogen peger også på, at mange mennesker som er forhindrede i at opleve flow ofte er:

• er distraherede
• lever uden klare mål
• mangler indre ro
• overforbruger underholdning, som giver passiv nydelse men ikke involvering
• er fanget mellem stress og kedsomhed

Resultatet er, at hverdagen ikke opleves som meningsfuld.

Flow er ikke bare er noget, der sker ved et tilfælde.
 Det er noget, vi kan skabe mere af i vores liv ved at træne vores opmærksomhed og vores evne til at være til stede.
 Og her spiller den kropslige intelligens en kæmpe rolle – for vores evne til at regulere nervesystemet er forudsætningen for overhovedet at kunne være i flow.

Jo mere bevidste vi er om vores kropslige signaler, om vores vejrtrækning, vores spændingsniveau og vores indre tempo, jo lettere bliver det faktisk at skabe de rammer, der gør flow muligt.

Lad os se på hvorfor flow er vigtigt i arbejdslivet?

Forskningen viser at flow tilstanden skaber:

• bedre præstation (op til 500% mere output i perioder)
• bedre indlæring
• højere kreativitet
• lavere stress
• hurtigere problemløsning
• øget trivsel og motivation
• større meningsfuldhed 
• større arbejdsglæde
• bedre relationer
• mere fokus

Ledere har en vigtig rolle i at skabe flow for sit team.

Flow opstår, når:

• der er tryghed
• klare forventninger
• færre afbrydelser
• tid til fordybelse og
• tillid til at medarbejdere selv styrer deres fokus

Det er egentlig ret simpelt.
 Men det kræver en leder, der selv er reguleret nok i sit nervesystem og kan mækre sig selv og andre - til at skabe rammerne.

Flow er ikke kun individuelt – det findes også i grupper:

Teamflow opstår når der er:

• tryghed
• klare roller
• fælles retning
• synlig feedback
• relationel ro

Neurofysiologisk sker der det i grupper at:

• gruppens hjernebølger synkroniserer
• hjerterytmer koordineres (co-regulering)
• spejlneuroner aktiveres
• udskilning af oxytocin hos den enkelte skaber tillid hos andre og i gruppen

Så hvis du sidder og tænker: “Jeg vil gerne arbejde mere i flow, men hvordan gør jeg det?” – så handler det ikke kun om tid og struktur, men om at forstå din egen fysiologi.
Flow er en tilstand, hvor hjernen og kroppen arbejder i samme retning.
Og når du først mærker den tilstand, så giver den både ro, klarhed og en oplevelse af at være fuldt til stede i det, du gør.

Den måde du kan træne flow på er?

1) Skab et arbejdsrum uden afbrydelser – sørg f.eks for at lukke ned for notifikationer.

Det bedste er hvis du har mulighed for 30–90 minutters fordybelsestid uden afbrydelser → høj chance for flow.

2) Gør kroppen klar til fordybelse

Brug f.eks. 2-3 minutter på at aktivere ro og balance i dit nervesystem:

• små stræk af kroppen til at starte med
• langsom vejrtrækning gennem næsen ned i maven
• blød tunge – lægges op i ganen
• afslapning i ansigtet – kæben og bløde øjne

3) Hav et klart intentionelt fokus

Hjernen arbejder bedst med “en enkelt opgave”.

4) Hold pauser:

Sørg for 5 minutters pause hver ½ eller 1/1 time.

Start med at øve dig et sted hvor du er sikker på der er ro omkring dig. 

En anden af de stærkeste stemmer i flow-forskningen i dag er forfatteren og journalisten Steven Kotler. Hvis du har hørt nogen tale om flow og surfing, så er det højst sandsynligt ham.

Kotler blev alvorligt syg af Borelliose som skyldes infektion med Borrelia-bakterien efter et flåtbid. og lå ifølge ham selv stort set i sengen i et par år. Han var fysisk nedbrudt, deprimeret og havde egentlig mistet håbet om at få et godt liv igen. 

På et tidspunkt overtaler nogle venner ham til at tage med ud at surfe.
 Rent logisk gav det ingen mening – han var udmattet, syg og havde egentlig ikke kræfter til det. Men han tog med.

Og så skete der noget interessant.

Mens han lå på boardet og fangede en bølge, oplevede han et øjeblik, hvor:

• smerterne dæmpedes
• tiden forsvandt
• han ikke længere var ”syg mand i seng”, men bare fuldt til stede i bølgen

Det er et klassisk flow-øjeblik:
 en optimal tilstand af bevidsthed, hvor vi både føler os bedst og præsterer bedst.

Efterfølgende begyndte han at lægge mærke til, at han havde det en lille smule bedre – ikke kun psykisk, men også fysisk – de dage, hvor han har haft de her flow-øjeblikke i vandet. Det gjorde ham nysgerrig:

Han spurgte sig selv: Hvad er det, der sker i hjernen og kroppen, når jeg er i flow – og kan det her faktisk hjælpe mig tilbage til livet?

Det blev starten på hans forskning og forfatterskab om flow.
Han begyndte at følge ekstremsportsatleter, surfere, wingsuit-flyvere og andre, der bevæger sig på kanten af det mulige. Han kaldte dem ikke adrenalinsøgere, men “flow-junkies”, fordi de i virkeligheden jagter den her tilstand, hvor alt går op i en højere enhed. 

Kotler er også en af dem, der virkelig har været med til at beskrive neurofysiologien bag flow, som jeg talte om tidligere.

Måske har du lyttet til episode 7, hvor jeg taler om at blive bjergtaget. Bjergtaget er en tilstand hvor du får følelsen af, at noget er større end dig selv, dine tanker holder pause, du får gåsehud og bliver stilhed indeni.

Umiddelbart kan de to tilstande – flow og bjergtaget minde om hinanden, og de overlapper også nogle steder, men de er grundlæggende forskellige – både i oplevelse og i det, der sker i hjernen og nervesystemet.

Flow er den tilstand, hvor vi forsvinder ind i en aktivitet.
Bjergtaget er den tilstand, hvor vi åbner os ud mod noget større.

Flow er aktivt.
Bjergtaget er modtagende.

Flow gør os effektive.
Bjergtaget gør os menneskelige.

 Flow bruger vi til at skabe.
 Bjergtaget bruger vi til at forstå.

 Flow giver fokus, retning og præstation.
 Bjergtaget giver mening, perspektiv og forbundethed.

Flow er optimal aktivering.
Bjergtaget er dyb regulering.

Kort sagt:

Flow hjælper os med at gøre.
Bjergtaget hjælper os med at være.

Begge tilstande er stærkt afhængige af nervesystemet.
Og begge er direkte forbundet til vores kropslige tilstand.

Forskellen på aktiviteten i nervesystemet er, 

at FLOW er en reguleret aktivering. Det er den perfekte balance mellem energi + ro (sympatisk + parasympatisk i ligevægt). Flow kræver forberedelse og rammer.

Bjergtaget er en “dyb ro-tilstand”. Det er dyb parasympatisk aktivering overgivelse. Du behøver ikke gøre noget. Når de rammer er sat, kommer oplevelsen af at blive bjergtaget uventet.
 

I et arbejdsliv præget af højt tempo, mange krav og konstante skift, har vi brug for begge tilstande:

Flow → Hvordan vi arbejder.
Bjergtaget → Hvorfor vi arbejder.

• Flow til fokus, performance, fordybelse, kreativitet og beslutningskraft
• Bjergtaget til relationel ro, perspektiv og mening.

Og vi får kun adgang til dem, når nervesystemet er velreguleret, og kroppen er med.
Det er det, jeg mener, når jeg taler om kropslig intelligens som en af de vigtigste prioriteter i arbejdslivet – ja egentlig i livet generelt.

Sammen, er de to tilstande - de mest regulerende og helende tilstande, vi kender.

Så måske kan du i dag lægge mærke til to ting:

Hvornår glider du ind i flow – i arbejdet, i en samtale, i noget du skaber?
Og hvornår bliver du bjergtaget– af noget, der åbner dig og giver dig et nyt perspektiv?

Begge tilstande er dybt menneskelige.
Begge er dybt regulerende.
Og begge er tilgængelige, når vi lærer at bruge den kropslige intelligens som vores kompas.

Jeg håber, at du er blevet klogere og har fået nogle nye indsigter ved at lytte med til denne episode. 

Jeg håber, at du kan bruge den viden i din arbejdsdag – og i det hele taget.

Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender.  

Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com

Tilbage er der bare at ønske dig en dejlig december måned med masser af flow og bjergtagende øjeblikke.

Vi høres ved igen i 2026.

Tak for nu – og tak fordi du har lyttet med her i den første sæson. 

BH

Annbrit Olsen