Kropslig intelligens i arbejdslivet - Nervesystemet som guide til trivsel, ro og vækst
Viden og interviews om kropslig intelligens betydning for vores arbejdsliv, og for at vi trives som mennesker.
Kropslig intelligens i arbejdslivet - Nervesystemet som guide til trivsel, ro og vækst
Episode 20: Ledelse i krisetid: Derfor afgør dit nervesystem kvaliteten af dine beslutninger
Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.
Verden er blevet mere uforudsigelig.
Geopolitik, cyberangreb, forsyningskriser og krig påvirker i stigende grad de beslutninger, der bliver taget i organisationer og virksomheder.
Kriser er ikke længere en undtagelse – de er blevet et vilkår for moderne ledelse.
Men hvordan leder man, når usikkerheden er høj, og svarene ikke er klare?
I denne episode tager jeg udgangspunkt i et morgenmøde hos Mandag Morgen og Velliv, hvor topledere og eksperter diskuterede ledelse i en usikker verden.
Her blev der blandt andet peget på behovet for at kunne navigere i tvivl, skabe tryghed i organisationen og træffe beslutninger uden at have alle svar.
Jeg kobler pointerne fra debatten med den neurofysiologi, der ligger bag vores evne til at regulere nervesystemet, bevare overblik og træffe gode beslutninger under pres.
For når vi er i alarmberedskab, indsnævres vores perspektiv – og kvaliteten af vores beslutninger falder.
Du hører blandt andet om:
• hvorfor et velreguleret nervesystem er en overset ledelseskompetence
• hvordan stress påvirker hjernens beslutningsprocesser
• forskellen mellem det kognitive og det sansende netværk i hjernen
• hvordan ledere påvirker organisationen gennem co-regulering
Til sidst får du tre konkrete redskaber, du kan bruge til at regulere dit nervesystem i pressede situationer.
For ledelse i krisetid starter ikke med strategien.
Den starter med tilstanden i dit nervesystem.
Hvis du vil arbejde mere med kropslig intelligens i ledelse, kan du læse mere på
https://www.kropogkommunikation.com/
Link til beskrivelse af executive forløb:
Ledelse i krisetid: Derfor afgør dit nervesystem kvaliteten af dine beslutninger
Intro
Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund.
Jeg hedder Annbrit Olsen.
Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv – men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også til mere vækst enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan.
I denne episode – episode 20 – vil jeg beskæftige mig med ledelse i en krisetid.
Verden er blevet noget mere uforudsigelig. Geopolitik, cyberangreb, forsyningskriser og konsekvenserne af krig rundt om i verden er rykket ind på ledelsesgangene og påvirker måden vi driver ledelse på. Mange taler om, at vi lever i en tid med konstant forandring, og at krisen ikke længere er en undtagelse. Den er blevet et grundvilkår.
Og spørgsmålet er derfor ikke længere, hvordan vi undgår kriser.
Spørgsmålet er hvordan vi leder i dem.
Jeg deltog for nylig i et morgenmøde hos Mandag Morgen i samarbejde med Velliv, hvor temaet netop var ledelse i krisetid. Jeg har indtil nu været til to morgenmøder med det tema. Til morgenmøderne er der inviteret eksperter og topledere til debat på scenen, modereret af chefredaktør Andreas Baumann fra Mandag Morgen.
Jeg kan varmt anbefale dem. Det er nogle virkelig gode og interessante morgenmøder, som man både kan deltage i live og online. Det vil jeg opfordre dig til at holde øje med. Jeg lægger linket til det seneste morgenmøde ind i noterne til episoden, så du selv kan gå ind og tjekke deres arrangementer ud.
På det seneste morgenmøde pegede flere af de inviterede deltagere på, at den verden virksomheder navigerer i, er blevet mere uforudsigelig end tidligere.
Der blev talt om behovet for at kunne træffe beslutninger uden at have alle svar.
Om nødvendigheden af at kunne justere kurs hurtigt.
Og om vigtigheden af at skabe tryghed i organisationer, så medarbejdere kan navigere i usikkerheden.
Jeg vil i denne episode se nærmere på nogle af de pointer, der blev fremhævet både på morgenmødet og som bliver fremhvæet i Vellivs skriftlige analyse af ledelse i en usikker verden – som jeg også har lagt et link til i noterne – og koble dem til den neurofysiologi, der ligger bag vores evne til at mærke os selv, regulere nervesystemet til ro og balance og træffe gode beslutninger under pres.
Og så vil jeg til sidst give dig nogle helt konkrete redskaber, du kan bruge til at regulere dit nervesystem, når tempoet stiger, og usikkerheden fylder.
For kriserne forsvinder sandsynligvis ikke.
Men vores måde at være i dem på kan vi faktisk træne.
Morgenmødet hos Mandag Morgen
En af de inviterede var Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri, som talte om, at mange emner på den geopolitiske scene i øjeblikket fremstår som en stor rodebunke – især i relation til USA og Trump.
Alt peger på, at vi er i tvivl hele tiden, men det kan vi ikke holde til i længden. Vi må vænne os til at tage store beslutninger uden at være helt sikre – og så justere kurs, hvis vi tager fejl.
Han understregede også, at vi har brug for at rekruttere de rigtige mennesker. At vi skal kunne mærke os selv, og at der ikke findes siloer i virksomheder, som kan klare sig alene.
Kim Kehlet Johansen, som er direktør for Velliv, fortalte, at halvdelen af alle skader hos Velliv handler om udfordringer på det mentale. Det er blandt andet et spejl af, at den usikre verden vi lever i – den påvirker medarbejdere.
Han kom med en opfordring til, at vi skal lære at se forbi støjen. Vi er nødt til at indhente fakta og data – og ikke lade os lede for meget af frygt, følelser og panik. Og vi skal tale om det, der er svært.
Der skal være en grounding – og der er brug for mere ro på broen.
Han sagde også noget meget interessant:
"Folk kigger på mig. Hvis jeg ser urolig ud, så forplanter det sig."
Jo mere diffus og utydelig en leder bliver, jo mere diffus bliver organisationen.
Han nævnte også, at det er vigtigt at agere indenfor det, vi faktisk kan påvirke. For eksempel ved at arbejde med mental sundhed i en verden under konstant forandring. Det kræver blandt andet klar kommunikation.
Gert Vinther Jørgensen fra Norlys talte om, at en måde at skabe tryghed på er at være herre i eget hus i denne usikre verden. Det indebærer blandt andet at bygge vores eget energisystem, så vi ikke er afhængige af andre lande.
Han opfordrede også til, at vi ikke skal være bange for at handle på trods af usikkerheden. Vi har brug for handlekraft – men stor usikkerhed kræver god kommunikation.
Vi kommer til at tage forkerte beslutninger – men vi skal kunne justere hurtigt, når vi laver fejl.
Sofie Rud, som er journalist og USA-ekspert, sagde:
Plejer og skråsikkerhed er fortid. Nu skal vi vænne os til at være i tvivl.
Vi skal skabe et rum, hvor man har mulighed for at være i tvivl og bygge scenarier ud fra det.
Julie Engelund Sander, som er sundhedsdirektør i Velliv, talte om to typer ledere.
Den leder som løber derudaf og arbejder sig til nedbrud. Når man løber lige ud med høj fart, kan man ikke skifte retning, når der opstår forandringer.
Og så er der den leder, som graver sig ned i analyser og data og ikke kan handle før analyserne er færdige – og derfor risikerer at træffe beslutninger, der allerede er blevet forældede.
Hun understregede derfor vigtigheden af temposkift.
Fra deltagerne på morgenmødet og i Vellivs analyse af ledelse i krisetid peges der på en række centrale behov hos ledere og organisationer.
Behovet for at:
Navigere i usikkerhed og tvivl
Mærke os selv
Rekruttere de rigtige mennesker
Co-regulere – vi kan ikke klare os selv
Se forbi støjen
Grounding
Ikke blive fanget i frygt og panik
Klar kommunikation
Tryghed i rammer
Gode beslutninger
Dynamik og evne til at skifte spor
Emotionel intelligens
Selvindsigt, selvkontrol og empati
Den skriftlige rapport (som jeg også lægger et link til i noterne) taler også om mental robusthed, psykologisk tryghed, ro, positivitet og forandringsparathed.
Men den forklarer ikke, hvordan man faktisk skaber det i kroppen.
Og når jeg lytter til debatten på morgenmødet – og når jeg læser analysen – savner jeg dét lag.
Alt det, der efterlyses – handlekraft, overblik, ro og gode beslutninger – kræver i virkeligheden ét fundament:
Et dynamisk og velreguleret nervesystem.
Noget som vi sjældent taler om i ledelse.
Det er kompetencer, vi ikke kan tænke os til eller beslutte os for at have. For når vi er under pres, sker der netop det – som psykolog Louise Dinesen også fremhæver i den skriftlige analyse – at hjernen lukker ned og bliver uklar.
Den vigtigste kompetence må derfor være at kunne mærke i kroppen, hvornår vi er under pres – og derefter regulere os tilbage til mere ro og balance så hjernen bliver klar igen, før vi tager beslutninger.
Det sker gennem kroppen, nervesystemet og vejrtrækningen.
Beslutninger og nervesystem
Den anden ting Velliv peger på, er behovet for kompetence til at tage beslutninger i usikkerhed og tvivl. Ledere skal kunne analysere komplekse situationer, forstå geopolitiske bevægelser og træffe strategiske beslutninger.
Men også her spiller nervesystemet en afgørende rolle. For når vi kommer i stressrespons, sker der noget i hjernen. Vores perspektiv indsnævres. Vi bliver mere sort-hvide i vores tænkning.
Og vores evne til at se nuancer falder. Det betyder, at selv meget kompetente ledere kan komme til at træffe dårligere beslutninger, hvis deres nervesystem er i alarm.
Når vi tager beslutninger, kan vi overordnet gøre det fra to forskellige neurologiske netværk.
Vi har det kognitive netværk og det sansende netværk.
Det kognitive netværk arbejder med tanker, analyse, fakta og tidligere erfaring.
Det sansende netværk arbejder med kropslige signaler, timing og fornemmelse for situationen.
Når vi bruger det kognitive netværk, tænker vi os frem til en løsning ud fra analyse og erfaring.
Når vi bruger det sansende netværk, mærker vi efter, hvad sanserne i kroppen fortæller os om, hvordan vi og andre omkring os har det – og bliver påvirket af situationen.
Det er især vigtigt i en foranderlig verden, hvor vi ikke altid kan læne os op ad tidligere erfaringer og vi ikke altid har alle svar. Vi bliver nødt til at mækre efter, hvad der giver mening lige nu og her.
Sanserne fortæller os hvordan krop og nervesystem reagerer på forskellige beslutningsscenarier. Den information som kroppen og nervesystemet giver os, sender vi op til den kognitive hjerne, hvor vi analyserer informationerne og sammenholder dem med erfaring og viden.
Herfra tager vi en beslutning, som vi fører ud i livet.
Hvis ledere kun bruger deres tænkende hjerne og måske deres følelser til at navigere ud fra, mangler der en vigtig brik.
Hvis ledere ikke er vandt til at mærke efter i krop og sanser, går de glip af en stor mængde information fra kroppen.
Når kriser er blevet et grundvilkår i moderne ledelse, skal evnen til at regulere sit nervesystem også være en ledelseskompetence.
Derfor er det vigtigt, at den kropslige intelligens bliver en del af debatten om ledelse i en krisetid.
At kunne regulere sit nervesystem betyder ikke, at man aldrig bliver stresset eller usikker.
Det betyder, at man har redskaber til at finde tilbage til ro, overblik og beslutningskraft.
Vi trives bedst i tryghed, men vi kan ikke regne med at tryghed kommer fra vores omgivelser længere.
Der hvor vi kan skabe tryghed er blandt andet i de nære relationer og i de rammer vi selv har kontrol over – som Gert Vinther Jørgensen fra Norlys siger:
Når vi bygger energisystemer som gør os selvforsynende, skaber det mere tryghed. Det handler om rammerne.
Når vi bruger tid på at pleje vores kommunikation, samarbejde og relationer, skaber det også tryghed. Så ved vi, hvor vi kan hente støtte og hjælp, når verden omkring os brænder.
Velliv peger også på, at trygge relationer er afgørende i en krisetid. Det giver god mening. Når verden bliver usikker, søger mennesker mod fællesskab, tillid og tydelig kommunikation.
Men relationel tryghed opstår ikke kun gennem ord. Den opstår gennem det, man i neurofysiologien kalder co-regulering. Det betyder, at vores nervesystemer hele tiden påvirker hinanden.
Når en leder træder ind i et rum, registrerer medarbejderne – ofte helt ubevidst – hvordan lederen har det.
Er tempoet højt?
Er stemmen presset?
Er kroppen spændt?
Eller er der ro, nærvær og overblik?
Hvis lederen er i alarmberedskab, kan det hurtigt sprede sig i organisationen.
Hvis lederen er reguleret, kan det skabe tryghed.
Det er det, man i neurofysiologien kalder co-regulering.
Det er derfor, kropslig intelligens er så vigtig i relationel ledelse. Det handler ikke kun om, hvad du siger. Det handler også om, hvordan din krop er til stede, hvordan din vejrtrækning og din puls er.
Men det kræver en hel del af vores evne til at regulere til ro og balance. Vi har brug for at være gode til at mærke efter, hvornår og i hvilke situationer vores system reagerer på utryghed.
Det vil være forskelligt fra person til person.
Når vi er groundede og har ro, åbner det sociale nervesystem sig. Det sociale nervesystem er funktioner som sikrer, at vi kan lytte til hinanden, se hinanden i øjnene når vi taler sammen, tale med en stemme som er rolig og intoneret og reagere når andre henvender sig til os.
De funktioner er grundlaget for at skabe og være i relationer. De funktioner lukker ned, når nervesystemet er i alarmberedskab.
Når vi kan mækre os selv – kan vi også mækre andre.
At mækre sig selv betyder, at vi kan mærke hvad vores forskellige sanser giver af information:
Hvordan er vejrtrækningen? hvordan slår hjertet? hvad er den indre temperatur i kroppen? Er der opspænding eller afspænding i kroppen? Er der tunghed eller lethed i kroppen?
Og dernæst…
Hvilke redskaber har jeg til regulering:
Pauser, opsøge nære relationer, vejrtrækning, små hack som aktiverer vagus nerven som aktiverer ro og balance. Du kan finde masser af inspiration i episoderne her i podcasten.
Så hvor klassisk ledelsesteori taler om strategisk tænkning og psykologisk tryghed, tilføjer kropslig intelligens et ekstra lag: Evnen til at mærke kroppens signaler – og regulere sit eget nervesystem. Når vores eget nervesystem er velreguleret, kan vi begynde at låne ro ud til andre omkring os.
Jeg vil her give dig 3 eksempler på, hvordan du kan træne regulering af dit eget nervesystem – og dermed også evnen til at co-regulere.
1 Regulér vejrtrækningen
Når vi bliver pressede, ændrer vejrtrækningen sig automatisk.
Den bliver hurtigere og mere overfladisk.
Et enkelt redskab er derfor at tage langsomme vejrtrækninger gennem næsen – gerne med 5-6 sekunder på indåndingen og 5-6 sekunder på udåndingen før et vigtigt møde eller en svær beslutning.
Du kan evt. lade udåndingen være lidt længere end indåndingen, det beroliger også dit nervesystem.
Hvis du vil dykke mere ned i vejrtrækningens effekt på nervesystemet, kan du lytte til episode 3 her i podcasten.
2 En anden måde du kan benytte dig af, når du bliver presset er, at Orientere dig i rummet
Når vi bliver pressede, får vi tunnelsyn.
Et redskab er derfor at udvide opmærksomheden.
Se dig omkring i rummet.
Læg mærke til farver, former og mennesker.
Det sender et signal til hjernen om, at omgivelserne er sikre, og det beroliger dit nervesystem.
3 Skab temposkift
God ledelse i krisetid kræver evnen til at bevæge sig mellem de to tilstande, højt og lav tempo – analyse og handling. Og det kræver et nervesystem, som er dynamisk og kan regulere sig.
Når organisationer er under pres, stiger tempoet næsten altid.
Møder bliver kortere.
Beslutninger bliver hurtigere.
Kommunikation bliver mere hektisk.
En vigtig ledelsesopgave i krisetid er derfor at skabe temposkift.
Det kan være så enkelt som at sænke tempoet i din egen stemme.
Gå langsommere.
Holde længere pauser.
Det kan lyde helt forkert, når der er pres på, at du skal gøre tingene langsommere – men det skaber faktisk mere klarhed og giver dig mere tid, fordi du bruger din tid mere hensigtsmæssigt.
Afslutning
Kriser forsvinder ikke.
Men vores måde at være i kriser på kan ændre sig.
Når ledere lærer at regulere deres nervesystem, kan de skabe ro – selv når verden er urolig.
Hvis du kun tager én ting med fra denne episode, så håber jeg, at det er:
Ledelse i krisetid starter ikke med strategien.
Den starter med tilstanden i dit nervesystem.
Jeg håber, at du kan bruge den viden du har fået i denne episode – i din arbejdsdag – og i det hele taget.
Der er masser af viden i de forskellige andre afsnit her i podcasten om, hvordan den kropslige intelligens kan hjælpe dig med at regulere dit nervesystem.
Hvis du stadig er nysgerrig, så bliv endelig ved med at følge med – og del gerne linket til podcasten - med dem du kender.
Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com, hvis du vil arbejde mere dybdegående med kropslig intelligens og regulering i arbejdslivet. Jeg har bl.a. et længere executive forløb, hvor jeg også kommer ud i din virksomhed og skygger dig, så de ting vi arbejder med, bliver aktuelle for den virkelighed du står i.
Tak fordi du lyttede med.
Link til:
Alle live arrangementer hos Mandag Morgen
https://www.altinget.dk/live-arrangementer
Det omtalte live arrangement:
Velliv´s skriftlige materiale om ledelse i en krisetid: