Episode 23: Samtale med Helle Winther

I denne episode taler jeg med Helle Winther – Lektor, Ph.d. Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, som er en af de mest erfarne stemmer i Danmark, når det kommer til kroppen som sprog i professionel praksis.

Vi taler om: 

Egenkontakt, kommunikationslæsning og lederskab, som er vigtige temaer i hendes forskning om "Kroppens sprog i professionel praksis"

"The five Leadership Asanas", en bevægelsespraksis som er udviklet af Helle i samarbejde med Michael Højlund Larsen.

Om vigtigheden i at mærke grænser/zoner

Forskellen på "at have autoritet" og "være autoritet"

og meget andet...

Du får også et indblik i, hvordan hun selv arbejder med den kropslige intelligens. 

Du kan finde Helle her:

https://researchprofiles.ku.dk/da/persons/helle-winther/

På den side ligger flere links til faglige artikler og bøger.

Dette er et par ekstra links som Helle har delt med os, bl.a. om det aktuelle forskningsprojekt vi taler om: 

Moving Leaders af Helle Winther og Michael Højlund Larsen: https://oa.journals.publicknowledgeproject.org/index.php/oa/article/view/271

Kroppens sprog- om sårbarhed, mod og åbenhjertet lederskab i pædagogisk af Helle Winther praksihttps://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/390395547/10960_2472_PB.pdf

Transcript

SPEAKER_02 0:17

Velkommen til min podcast. Tak skal du have. Og vi sidder. Læder vi her på Institut for Idret og hjener med Københavns Universitet, hvor du er lektor. Og så er du phd i dansk og bevægelse psykologi. Er det rigtigt. Det er rigtigt spæet her. Og du arbejder jo ret meget med kroppen som sprog i professionel praksis, og det har du gjort i rigtig mange år. Og vi sad lige og talt lidt inden af optagelsen, den gik i gang, hvor du nævnte sådan måske tilbage fra 2000-2002. Og det er jo længe før. At det her med kroppen og kropset intelligens og embot i dit, som vi talte om, det er offentlig i ledelse. Og du har faktisk også skrevet gennem ordent en hel del bøger og artikler omnet. Jeg har et par stykker liggen her, og det kan vi altid lige vende tilbage til. Så lad os prøve at starte med, hvis du siger lidt om, hvad det er for typisk for målgrupper, som du underviser.

SPEAKER_00 1:24

Jeg underviser rigtig mange målgrupper. Men først og fremmest, så underviser faktisk de studerende her på Institut for Idræg og Næring, og de skal være gymnasiet, og skal jo også på den måde lede. Fe skal lede og gøre undervisningen. De skal kunne lede og gøre med idræksundervisning og arbejde med unge. Og så unge, der nogle gange har det svært. Jeg tror hele mit primære målgruppefelt. Det er jo noget, der har vokset også igennem de her mange år, fordi det er blevet rigtig stort og bredt. Ogbindel så har jeg også arbejdet meget med f.eks. fysioterapeuter og psykomotoriske terapeuter, arbejdet meget med bevægelsesundervisere, men også rigtig meget med sygeplejersker, læger leder og pædagoger eller studerende, der skal være pædagoger eller lærer. Fordi at det med lederskab, det er jo meget mere end noget, der er for leder. Der hører til i rigtig mange professioner, at man skal kunne have lederskab i forhold til sin egen professionel praksis, og der betyder kroppens sprog virkelig meget.

SPEAKER_02 2:25

Og vi især også i professioner, som du nævner, hvor man har, hvor vi har med mennesker at gøre.

SPEAKER_00 2:30

Ja, helt sikkert. Det er jo rigtig meget i professioner, hvor man har en menneskelig kontakt, et med menneskeligt ansvar. Og også rigtig meget i professioner, hvor kroppen også er meget til stede. Altså fx for pædagoger og sygersker, der er kroppensborg jo virkelig alt afgørende, hvis man har med mennesker at gøre, som med børn og unge, eller med mennesker, som er syge, fordi der skal man ligesom kunne læse det kropslige sprog virkelig meget.

SPEAKER_02 3:01

Jeg er jo som lige over fysioterapeut, og den her oplevelse af at arbejde med mennesker, hvor vi rent fysisk kommer meget tæt på hinanden. Der har jeg også oplet igennem årene, hvor vigtigt det er, at jeg har styr på, hvad det er for nogle signaler, der sender, og hvordan jeg gebærder mig, når jeg skal være fysisk tæt på mennesker.

SPEAKER_00 3:24

Det er rigtig vigtigt, fordi der er man ind i sådan nogle grænser om nogle gange. Kan man sige ikke? For vi har jo nogle, selvom voksne er vi jo ind i sådan, på mange måder har vi sådan nogle zoner nogle afgrænsningszoner, som er rigtig vigtige for, at vi kan eksistere. Og det er jo nogle af de grænser, som man er nødt til som professionel at kunne vandre i, kan jeg det nogle gange. Altså hvis man fx er fysioterapeut eller psyklarisk eller læge, fordi man skal kunne komme tæt på andre, man skal kunne røre ved andre. Og der er det rigtig vigtigt, at man kan gøre det på en måde, der er meget respektfuld og tryg, ikke mindst. Og det handler rigtig meget også meget om, hvordan man viler i sig selv, men også hvordan man ligesom læser de mennesker, som man er i kontakt med, eller har en professionel praks i forhold til. Og det gælder jo sådan set også, hvis man arbejder med børn og unge eller ældre for den sags skyld, men jo også i høj grad i ledselspraksis.

SPEAKER_02 4:20

Olever du her med soner eller grænser. Olever du det, der ændret sig? Man kan sige, populistisk, så er der foreget rigtig meget i medierne de senere år i forhold til alt det her me too, som jo også handler om soler og grænser. Hvad har din oplevelse været der i forhold til der, hvor kroppen spiller ind.

SPEAKER_00 4:39

Altså det har jo ikke sådan forsket i på den måde, fordi det er rigtigt, at der har været. Der har været meget fokus på det at med gode grunde. Altså alt sådan med krænkelser, og alt det der i forhold til berøring, hvor man rører børn og unge, hvis man arbejder i skoler og institutioner osv. Jeg har ikke forsket i det område, men det, som vi ofte har talt om på nogle af de fordragsworkshops, og sådan noget, jeg har haft for nogle af de grupper, der er i det dilemma. Det er jo det der dilemma mellem, at på den ene side, så er berøring faktisk noget, som vi har brug for som mennesker. Små børn har brug for at blive omfavnet og blive holdt i hånden også videre. Vi har brug for berøring nogle gange for at kunne føle os trygge. Det gælder også, hvis man arbejder med ældre. Og på den anden side, så er der helt det der passen på, at man ikke kommer til at krænke unydeligt og så videre. Så det er virkelig sådan et landskab, der er rigtig svært at gebære sig i, men jo ikke mindre vigtigt at sætte fokus på, kan man sige. Og betyder det så den her debat, betyder det så, at man slet ikke skal røre ved nogen, det kan man jo godt stille spørgsmål stang. Det er jo nok også en umulighed. Og det er jo nødt til at gøre. Men det kræver i hvert fald, at vi har en ekstrem stor bevidsthed om, hvad det er, vi gør, hvornår vi gør det, og med den største respekt.

SPEAKER_02 6:04

Og det ord af bevidsthed her. Jeg synes, når jeg læser du, har du kendt det andet end bevidsthed med vidden tror jeg?

SPEAKER_00 6:13

Ja, det er rigtigt.

SPEAKER_02 6:15

Det er noget af det, som jeg oplever, når jeg kommer ud, det er den her med virkelig mangelne bevidsthed for, hvad sker der egentlig en kroppe, når jeg taler med andre. Så bevidstheden tænker jeg er sådan et kod her, i forhold til at arbejde med det på en legal måde.

SPEAKER_00 6:34

Ja. Jeg tror, at noget af det, jeg har skrevet i en af bjerne er, det er, at vi taler med kroppen, uanset om vi er, uanset om vi ved det eller ej, men at det, det handler om, det er også den der medvidenhed, at vi faktisk ved, hvad det er for et sprog, vi taler, i forhold til kroppensprog. For vi kan ikke undgå at kommunikere med kroppen. Vi kan ikke kommunikere med vores kroppe. Og det gør vi jo sådan set også lige nu, når vi to sidder over hinanden, selvom lyderne kun kan høre det siger, så er der jo også stemmes klang i den måde, vi taler med hinanden på, og måske kan det også på en eller anden måde fornemme, at vi sidder over for hinanden og rent faktisk kan se hinanden. Og kan se hinanden i øjnene og her.

SPEAKER_02 7:19

Hvor meget bruger du? For noget af det her med øjenkontakt og stemskang og alt det her, som handler om det sociale nærvesystem. Hvor meget bruger du det i din direkte i din undervisning?

SPEAKER_00 7:30

Det med nervesystemet? Alt for lidt. Altså det. Ja, det kunne jeg godt gøre meget mere. Jeg har været meget mere fokuseret omkring, fordi jeg også omkring det med det holistiske og det mere fænomologisk inspireret, det kropsykologiske, det bevægelse psykologiske, så jeg har faktisk ikke fokuseret så meget på det med nervosystemet, men det kunne jo virkelig godt være et udviklingspunkt. Fordi det ligesom. Det der interessant, det er jo, at den forskning, der kommer derfær, faktisk taler direkte ind i noget af det, som jeg så skriver om. Så det er, det er bare to forskellige tilgange, der siger mange de samme ting.

SPEAKER_02 8:10

Og det er noget af det, der så har forberedt mig til vores snak her, var også noget af det, jeg sådan kiggede på i forhold til, der, hvor jeg kommer fra, og meget det her nævidenskabelige nærosystem værktning. Men alt hvad jeg så tidligere har læst, og nu genlæst jeg da så også igen, altså alt hvad du har skrevet, var bare sådan ja, ja. Og hvor der kommer. Så synes jeg nu er en ny form for forskning, som går ind og bekræfter det, som I har sagt i mange år. Og som måske fordi den her selvfølgelig en tolkning, jeg ligger ind over, men den her hele filosofien, altså måske ikke sådan helt i erhvervslivet en rigtig form for forskning, som man helt har lyst til at lyt til, eller som giver den samme genlagskraft. Så når man kommer og kan sige et eller andet. Der er nogen hjørneforsker, der siger sådan noget samdankt. Og jeg ved ikke, om du oplever, at det er sådan, at det har været svært at trænge igennem med den forskning, du har lavet. Hvordan er det ikke?

SPEAKER_00 9:15

Tværtimod faktisk. Jeg oplever, at der er mange, der kontakter mig, der er mange, der kalder på mig eller hvad man skal sige. Så jeg oplever ikke, at der er noget forskning, der er mere valid eller rigtigt end noget andet, når man kommer ud i alle de her sammenhæng. Men tværtimod er det betydningsfuldt, at der rent faktisk bliver forsket i det. Om det er så på den ene måde eller den anden måde. Og jeg tror, det er rigtig vigtigt, som du også siger, at nu kommer der faktisk noget fra flere kanaler. Og det vil jo så kunne have endnu større genslagskraft, så det ikke sådan enten skal være fra den ene side eller fra den anden side, men at vi rent faktisk skal skabe synergi omkring det. Men jeg oplever, at det har fået virkelig stort sådan en gemslagskraft og nogle gange sådan ret overvægt af, hvor meget det er blevet brugt af de ting, som jeg har arbejdet og arbejder med. Og jeg tror, at en af grunden er, at jeg prøver, når jeg skriver, så prøver jeg også at gøre det meget nægt, altså meget praksisnægt. Samtidig med, at det også har en dybt eller en forskningsdyb eller teorisk dybde, men jeg prøver at virke at skrive på en måde, som man som læser kan genkende noget i sin egen praksis. Og det der med at kunne genkende noget i sin egen praksis, det er faktisk også, kan man sige et kriterie for den form for forskning, som jeg arbejder med. Altså, at der kan være en eller anden form for resonans i andre. Altså andre kan genkalde sig noget.

SPEAKER_02 10:46

Det er virkelig godt at høre, synes jeg. Jeg ved ikke, om det kan have noget at gøre med, hvad det er for nogle brancher. Altså den her oplevelse af, at vi står med at snakke om det her med, du har været i gang i mange år. Og jeg synes umiddelde bare, at Danmark har været lidt langsomme til opbrede det her med boty ud. Og hvor jeg oplever, at der er brancher, hvor jeg kommer ud, hvor man ligesom sådan skal tage et sprog for at få dem til at starte med lidt. Og så først man er i rummet, så er det ikke noget problem. Fordi når først vi arbejder med kroppen, så er det nemt at få folk med, synes jeg, men det at få lov til at komme ind i rummet. Det synes jeg godt nogle gange har været svært. Men jeg synes, det er virkelig godt at høre, hvis du har oplevet rigtig stor resonans i din forskning.

SPEAKER_00 11:38

Det har jeg.

SPEAKER_02 11:39

Det gjorde også det helt fra starten af.

SPEAKER_00 11:45

Ja, altså måske ikke lige med det. Og det er jo også lang tid at finde frem til, at nu ved jeg, at vi skal tale om nogle af de der principper. Det er kan vi tale om på et tidspunkt, men det tager lang tid at finde nogle ret klare begrebber, teoriske begreber, som også har pro bundet i praksis. Så jeg tror, i starten omkring det her, der var jeg måske også selv sådan lidt på ny grund, eller hvad man skal sige. Men jeg har jo altid haft et kæmpe netværk, eller jeg er blevet inviteret ud til mange forskellige ting. Og så har det jo så ofte i starten været. Der da også nogle gange stadigvæk. Inden for det mere sådan bevægelspædagogiske eller danskepædagogiske område. Og så arbejder jeg også med danser og krops eller danseterapi, som jeg også er en kæmpe stor del af både min praksis og min forskning, som også ligesom skaber en dybde i forhold til det her med kropsprog, fordi jeg har en terapeutisk, altså en danseterapeutisk baggrund, og uddanner også danseterapeuter. Og det tror jeg også, i forhold til det her med kropsprog i professionel praks, og når så er ude underviser i det, så kan rigtig mange også godt mærke, at der er en dybde. Selvom vi laver ofte nogle ret enkel ting, så prøver jeg på at facilitere det på en måde, så mange sådan ret umiddelbart kan genkende noget fra deres egen praksis. Selvom der også er sådan forskningsmæssigt begreber i spil.

SPEAKER_02 13:08

Kan du selvom det er lyd lige på her, men kan du sådan give et par konkrete eksempler på, hvordan du, hvordan du arbejder? Lad os prøve at tage det der med, hvor du skiller mellem at have autoritet og være autoritet, og hvordan man kan mærke forskellen i kroppen, både hos sig selv og hos andre. Brigger du dansen til det, eller har du nogle sådan konkrete øvser, du laver, og jeg ved ikke, om man kan beskrive det. Det er jo sprog nu, så det er bedst at prøve. Jeg tror, jeg godt kunne se lidt.

SPEAKER_00 13:43

Jeg tror faktisk lige præcis på de to her vi jo nogle gange. Det er lidt mere lejende på den måde, vi har arbejdet med det på, men det er jo. Jeg synes, det er nogle meget smukke sætninger, det der med at have eller at være autoritet, som jo faktisk kommer det ikke frem. Og det har givet mig sådan et blik og så se med, fordi en måde at forstå autoritet på, er så kropsligt. Fordi der for mig er en stor forskel på at have og at være autoritet. Og man kan være begge dele faktisk på en gang. Men at have autoritet, det handler om den autoritet, man ligesom får ved, at man er her en eller man er politi uddannet, man eller leder, man er sygeplejerske eller noget andet, så har man sin autoritet i kræf af sin faglighed og i kræft af sit virke. Men hvis den autoritet kan primært er forbundet eller bundet i det, og ikke har den der at være autoritet, som har noget at gøre med, hvordan man er som menneske, hvordan man viler i sig selv som menneske, så vil man nogle gange kunne opleve, at der er noget, der er, der kan være usikret, eller man kan føle som den der møder den her at have autoritet. Hvis den kun primært hviler i den her funktion, så kan man nogle gange opleve en fornemmelse af, at det her er en rolle på en eller anden måde, som autoriteten er i, men at det ikke hviler på en sådan et roligt fundament, kropsligt fundament, eller at man kender sig selv som menneske. Og at være autoritet er mere forbundet med integritet, at man faktisk også hviler i sig selv i den autoritet, man så har givet, uanset hvilken rolle man har, om man er underviser eller leder eller sygeplejerske eller hvad man er. For det skal man selvfølgelig også kunne fylde ud sin at have autoritet, men det smukke er jo, når det bliver til en at være, at man er autoritet. Så behøver man ikke at kæmpe for sin magt eller sin rolle på den måde. Fordi så fylder man det ud på en mere autentisk måde, hvis man skulle bruge det ord.

SPEAKER_02 15:54

Det er meget interessant, du siger det, fordi jeg oplever, jeg har nogle opgaver sammen med en kollega, blandt andet inden for domstolen. Og noget af det, som jeg både og mine kollega har arbejdet med i mange år. Og det at hører, det der med, at uniformen betyder ikke lige så meget mere, som den gjorde engang. Altså det her den måde, vi taler til hinanden på i det offentlige rum. Og der er et eller andet i den autoritet, som står for fald, hvor det bliver enormt vigtigt at kunne være en autoritet og ikke have den.

SPEAKER_00 16:32

Og det er der jo også et kæmpe dilemma i, fordi det kan godt umiddelbart lyde som om det smukkeste, og det er også sådan, jeg talesætter. Det er virkelig smukke, hvis man ligesom kan være i sin autoritet, eller at være autoritet. Men det er der også er lidt svært i forhold til det, at du siger, at det lidt står forfald, at uniformen ikke er nok. Det gælder jo rigtig mange sammenhæng. Thomas Servet for mange for mange år siden sagt. At det så i skolerne, at lærerne har mistet det der gratisværdi. Og en gratis værdi, det var jo forbundet lidt at have autoritet. For eksempel tilbage i tiden, så rejste man sig, når lærer kom ind. Så vist man respekt for autoriteten og for lærer, og så kunne man sætte sig ned, og så var der jo sådan set rog, fordi der var et ritual omkring det. Der var også rigtig meget magt, forbundet med det. Men det der gratis, værdi, det er jo faktisk lidt forbundet med at have autoriteten eller nogle ritualer, der ligger i de forskellige kontekster, hvem det skole eller domstol eller nogle andre ting. Og når de smuller eller forsvinder, så bliver der jo rigtig meget brug for, at man selv skal skabe sit lederskab og sin autoritet og sin relationskompetence. Og det kan også være rigtig hårdt. Og det er jo mange lærer rundt omkring i skolerne, der kæmper med, fordi det er rigtig hårdt, hvis man hver eneste dag, som skal, så skal finde finde vej i det derskab, at man ikke ligesom får noget forærende. Så jeg tror egentlig, hvis man sådan skulle også gøre noget nu taler om skolerne og sådan noget, så tror jeg, at man kunne gøre rigtig meget ved også at indføre nog ikke, hvis man rejser så ikke, når lærer kommer ind, men en eller anden form for virtualisering, som alle børn og lærer kender. Omkring nu er så nogle kan, som man ikke behøver at diskutere eller finde ud af. Hver enkelt lærer behøver at finde ud af, men det er noget, man ligesom gør på nogle tiskoler.

SPEAKER_02 18:38

Det er meget interessant. Og på en måde, så understærker det jo endnu mere, hvor vigtigt. Og nu er sådan, at vores samfundet er kommet derhen, hvor det er gratis, fordi den forsvinder. Så er det jo bare endnu mere vigtigt, at vi har kontakt til kroppen. Og det er der værden, den kommer fra. Og så bliver det jo, så kan man vælge og synes, at det er interessant eller spændende at se, hvordan det kommer til at udvikle sig nu med kunst intelligens og sådan noget. Det er jo noget, der bevæger sig væk fra kroppen. Har du, og jeg er her på Institut Fiddlere ognæring, har ikke gjort det nogle tanker om det her med kunst intelligens i forhold til, hvordan vi holder fast i kroppen og væren. Og det er i kommet så langt som til at begynder at tænke på det.

SPEAKER_00 19:32

Nej, altså ikke som en sådan stør grundlæggende diskussion i nu. Vi taler selvfølgelig om det i dagligdan og sådan noget, men der er jo et sted, hvor kroppen har en naturlig plads. Fordi at der bevægelser, der er i dret, og der er meget for. Hvert flidan, det vi kalder det praktiske teoriske fag, der er meget for telefoner frem, eller stort set aldrig er computer, også når man vælger at sige frem. Så det er ligesom det levende møde der hele tiden er i spil. Og det er jo. Det er jo en gave at være på, synes jeg. Og et sted, hvor det er det levende møde, der er i spil, og kroppen har sådan naturlig plads.

SPEAKER_02 20:14

Og det er på en måde gratis, hvor i det er stadigvæk. Det er det, sig. Hvis man sådan kigger på, altså, fordi nogle af de brancher, du har nævnt, altså både studiet her på Københavns Universitet, men også sygplejke, fyskrauter og lærer, hvor man pædagoger, hvor man er meget i kontakt med mennesker, menneske til mennesker. Hvis man sådan kigger på brancher som finansværden, ingeniør, sådan, hele den del af erhvervslivet. Har du arbejdet med leder der fra?

SPEAKER_00 20:46

Altså, jeg har arbejdet med en del leder, men jeg ved ikke lige, om de kommer fra de verden, og du beskriver andet. Jeg har mødt dem på forskellige fordragsworkshops og sådan har arbejdet meget med Folk Universitet. Men jeg har også et forskningsprojekt sammen en ledelsfilosof, der hedder Mika Højløg og Lærsen, og vi har et forskningsprojekt, der hedder Moving Leaders, og vi har faktisk to. Vi har et forskningsprojekt, der hedder Moving Leaders, og et der hedder Rising Moving Leaders. Og det er leder fra både offentlige virksomheder og private virksomheder, der har været med i de her forskning projekter, vi har haft. Der har vi arbejdet med bevægelse og dansk og filosofi og bevægelse psykologi med de her leder. Og det har både været her på universitetet, men det har også været på SILA, der ligger i nykge. Det har været sindssygt spændende møde. Altså at arbejde med Michael Holder Lærsen, fordi han kommer jo fra. Det så han arbejdet meget med coaching, og så er han også filosof, og har arbejdet rigtig meget med dyre og inspiret og studislæser og sådan noget som en helt anden vej end jeg er kommet af. Så det møde mellem filosofien og bevægelsepsykologien, det har gjort, at det har været rigtig spændende for os at kunne udvikle noget sammen. De også lærer rigtig meget af hinanden. Og i hvert fald også at få skabt et spændende rum for de her leder og for vores forskning i den sammenhæng. Det har været en stor gave for dem, fordi de har kunne dele nogle ting, og de har kunne træge nogle ting, og vi har kunne begre os ud på nogle rejser, kan man sige. Og så er også sådan kropsligt og bevægelsmæssigt, der også var med til at udvikle dem som leder, og de oplever, at de kommer til at stå stærkere i sig selv. At de også får den der kropslige opmærksomhed. Og der har vi arbejdet også rigtig meget med det, jeg kalder en professionspersonlig ledelseskompetence, som jeg også har skrevet om mange steder, som har tre forskellige dimensioner, og som vi alle sammen alle os, der arbejder på en måde, at mennesker står i hver dag. Jeg siger tit, når jeg holder sådan nogle fordrets Røkstop, som folk kender den professionspersonlig ledelseskompetence. Så der er mange, der siger, at nej, det gør de ikke. Og så siger jeg ofte, men I arbejder med det hver dag alle sammen. Og det er fordi, det er et begreb, der er udviklet fra praksis. Fra professionel i praksis. Og det handler om for det første er det første begreb, det handler om egentlig kalder egne kontakt, og det handler om, hvordan vi hver især oplever os selv, altså vores egen krop, hvordan vi finder rog og grounding i vores ekrop, hvordan vi rummer vores følelser, også vi er i pressede situationer. Hvordan vi ligesom også med vores e krop kan skabe sådan tillidsbund for andre. Og der er rigtig mange, der også siger, jeg har lidt midt nogen, der siger, at jeg er altid i egen kontakt. Men egen kontakt er noget, vi kan hele tiden kan finde ind til, også når vi føler os presset. Og det handler om at føle sig hjemme i sin e krop og have ro i sig selv. Og der kan man bruge nogle kropslige øvelser til at finde ind til det. Og det andet begreb i en professionspersonlig ledselskompetence. Det handler om det, jeg kalder kommunikationslæsning og kontaktevne, og det handler om at kunne se andre, kunne læse andre, kunne sanse, hvad det er, hvordan de har det, hvad de fortæller, selvom de ikke siger noget. Og det er jo en stor nødvendighed, tænker i rigtig mange professioner, at man har den lyttende opmærksomhed. Og nogle gange ligesom kan sanse ting før, før det sker, også selvom det egentlig er blevet sagt. Så det handler jo om at læse, hvordan folk bevæger sig, hvordan de sætter sig i et rum, hvordan de ser roligt eller uroligt ud, hvordan deres øjne er. Uden at det sådan noget, som helst er noget udhageligt, men noget, som man kan bruge som en positiv tilgang til mennesker, så de også kan føle sig trygge. Og så det tredje niveau i den her professionels personskompetence, det kalder så lederskab og gruppe eller situation. Og det handler i høj grad også om helt konkret, hvordan man ligesom skaber et rum eller indta et rum. Altså fx man skal holde et foredrag eller en tale, at man kan bære det som også kalder en forstøret opmærksomhed på sin egen krop, at man ligesom kan bruge kroppen til at guide et rum eller holde et rum. Hvis man er psykolog eller terapeut, eller sygeplejer, så står man jo ikke på hinanden scene, men der skal man ligesom holde rummet, og også ikke bruge sin ep til at skabe sådan en forstøret opmærksomhed. Så der er sådan tre niveauer, der hele tiden er i spil. Og hvis man føler, at man mister grebet om situationen, så vil det ofte også påvirke ens egen kontakt, så man lige pludselig følge sig så lidt usikker, eller presset eller stresset, eller hvad det nu kan være. Og så handler det jo egentlig om, at man hele tiden er nødt til at først og søge ind i egen kontakten for at kunne arbejde sig ud i de andre dimensioner. Men det er noget, vi gør hele tiden. Altså pædagogen gør det hele tiden, sygklæsten gør det hele tiden, leder, gør det til hver eneste møde i virkeligheden. Ja, arbejder med sin professionspersonlig ledelseskompetence, selvom man ikke tænker over det.

SPEAKER_02 25:54

Ja, fordi nogle gange. Nogen har jo flere for det, og gør det bare ubevidst, når man tænker over det, og nogen har tillært sig det, og er meget bevidst omkring det.

SPEAKER_00 26:02

Ja. Præcis. Og det handler jo ikke om, altså fordi man kan også være overbevidst. Altså, og så kan det blive sådan lidt. Kun stift på en eller anden måde. Fordi det der jo egentlig er det vigtige i det, det er jo, at man efterhånden ligesom for, og som du siger, nogle kan det bare. Nogen har bare naturligt flere for det andres. Men vi skal altid, at vi har alle sammen ting, vi kan træne. Jeg har ikke med nogen, der ikke har noget, de kan træne, eller ligesom blive mere opmærksom på. Fordi man ofte støder på de samme problematikker gang på gang, synes jeg ikke eller andet svært. Det kan nogle gange være, fordi der er noget, vi ikke er helt opmærksomme på, men som vi faktisk kan dygtige os i, eller blive mere tydelige omkring. Men jo mere vi arbejder med det, jo mere kan det også blive til sådan en intuitiv ekspertise, kan man sige, som ligesom bor i os. Samtidig med, at vi skal gøre alt det faglige, vi nu skal gøre. Så det er jo virkelig komplekst at være professionelt. Det er et kæmpe ansvar. Man har.

SPEAKER_02 27:00

Og et som jeg ser da det sikker på, at du også gør, at det her er jo fundamentet for. Vi har nok en tendens til, at vi lærer alt det så teoretisk faglige først. Og så det her kompetence, professionel kompetence, det kommer sådan måske bage efter, hvor det jo faktisk er fundamentet for, at man kan udføre sit arbejde.

SPEAKER_00 27:21

Det er det. Og det er også det, vi arbejder med det her på studiet med de studerende, de lærte allerede på det første år, der begynder vi at arbejde med det. Og nogle af dem, de arbejder så med det igennem flere år, også når de i praktiforløb, eller når de selv laver projekter, batellerprojekter eller speciale projekter og sådan noget, så arbejder de også med det her. Og jeg ved også, at der er nogle uddannelser, f.eks. pædagogiddannerne sådan noget. Der bruger de det faktisk også rigtig meget. Alem flere år af studierne, i forhold til at uddanne dig studerende til at kunne have opmærksomhed omkring det med kroppsprog, fordi det er så vigtigt.

SPEAKER_02 27:58

Og det er også kan jo høre nu, det er sådan det et af de steder, hvor den her lidt senere forskning fra nævidenskab er kommet ind, og har ligesom også oven i det sagt, Jamen. Hvis ikke du kan mærke dig selv, så kan du heller ikke mærke andre. Og at det er det sammeologiske netværke. Og det går bare, altså to veje, kan jeg sige ud af en andet.

SPEAKER_00 28:17

Det er jo fantastisk. Og det er faktisk fuldstændig det samme. Det synes jeg er helt fantastisk. Det bakker det op. Ja, det bakker hinanden op. Det er ret fantastisk. A begge dele, kan subler hinanden.

SPEAKER_02 28:37

Jeg prøver at vende tilbage til det der projekt, du er i gang med nu, sammen med den filosof, du snakkede om. Er de helt færdige, eller I stadig i gang?

SPEAKER_00 28:49

Nej, selvom den praktiske del af projekterne er færdigt, og så er vi stadig ved at publicere noget på det sidste projekt. Men jeg er færdig med arbejde med lederne, kan man sige.

SPEAKER_02 29:01

Og vil det så være det produkt, der er kommet ud af det? Lige om vi i langs snakkede du lidt om noget med fem lederskabs, af sanders kaldte det. Er det noget, som så bliver tilgængeligt, som man så kan læse om et sted, eller er det i sådan en form for kurs, I så tager ud og laver, eller hvordan hvad bliver afkommet af det?

SPEAKER_00 29:23

Det, der sådan kom ud af det sidste projekt, der hedder Rising Moving i der, som jeg så ikke er færdig med at publicere nu. Det var altså faktisk sådan lidt og sådan surprise, kan man sige. Nogle gange så opstår ting jo på vejen, når man udvikler noget, uden man egentlig har sat sig for, at det skal ske. Og det, der sket i det her projekt, hvor vi havde arbejdet rigtig meget med også med bevægelser og alle de her leder, de har så skrevet det her oplevelsbeskivelse omkring, hvordan de oplever deres egen krop, hvordan de oplever at være i bevægelser, hvordan de oplever deres hverdag, altså det kropsligt sprog og hvordan det er en del af deres hverdag. Så kom der sådan på baggrund af den analyse, vi havde, der kunne vi se, at der var femer, der ligesom trådte frem på tværs af alle de her ledere, der havde været med. Og det, som vi kunne se, det var, at det, der var rigtig vigtigt for dem, det var for det første at kunne følge sig hjem i sig selv. Så jeg er sådan noget med det om ekontakt at gøre, men at det var virkelig vigtigt for dem, at de kunne mærke, at de kunne følge sig hjem i sig selv som leder i. Og jo mere de kunne følge sig hjem i sig selv, jo mere sikkert følge de, at de stod i deres ledsposition. Så var der et tema, der handlede om, at de faktisk også var rigtig meget brug for at slippe. Det har brug for at kunne slippe på stressfyldde situationer, eller ting, som fyldte for meget. Altså for at kunne gå ind og være åbent i et møde, f.eks. så var det også vigtigt for dem nogle gange, de kunne slippe på noget, som lige havde eksisteret, eller noget har været i konflikt sted, for ikke at bære det med ind i nogle andre sammenhæng. Eller hjem med hjem, eller hvad det nu kan være. Så var der et tema, der handlet for dem, og som var sådan lidt overraskende for dem, fordi de egent også mange af dem sagde, at de har faktisk også brug for at afgrænse sig. Fordi at de jo oplever, at mange af dem, at de hele tiden er tilgængelige. Altså det vil sige, at der kan hele tiden komme nogen, selvfølgelig at tale med dem, eller opsøge dem, men at det også faktisk var ret vigtigt nogle gange ligesom at kunne afgrænse sig og sige, at det bliver ikke lige i dag, eller det bliver ikke lige nu, men også sådan i forhold til deres egen kropslighed for at kunne holde sig åben, så er de nødt til at afgrænse sig. Og så var der et tema, der handlede om at kunne række ud, altså kontakt, og være åben i forhold til kontakt, i forhold til alle de der mange mennesker, de arbejder med. Og det sidste tema, der handlede om at kunne virkelig stå med det lederskab og det ansvar. Altså nu gør jeg sådan her, fordi det handler faktisk om at embrace det ansvar jeg åbner lige min arme her. Det handlede om at kunne stå med det ansvar, store ansvar, som mange af dem oplever, at de har. Altså virkelig sådan st med det uden at følge så tynget af det. Hvilket er.

SPEAKER_02 32:14

Ja ikke nemværlig stå for mange mennesker.

SPEAKER_00 32:17

Men simpelthen kunne bære det ansvar på en fri måde, uden at følge så tynget af det ansvar, man har. Og det fem, altså at følge hjem i sig selv, at kunne slippe noget, og kunne afgænge sig at kunne række ud og være åben og kunne stå med det ansvar, man har. Det er blevet til sådan lige pludselig, at det kunne udvikle sådan en meditativ bevægelsespraksis. Så jeg designet fem øvelser, kan man sige, eller fem sådan bevægelser, som vi så lavet med de leder, der er udviklet sammen med de leder, som man så gentager igen og igen og igen og igen. Altså først, når man hjemme i sig selv, så giver man slip, og så afgrænser sig, så rækker man ud, og så tager man sit lederskab. Og de der fem bevægelser, så det bliver sådan til det, vi kalder The Five Leadership, der standers. Så man bevægs praksis, man kan gøre som leder i fem minutter om dagen, tre minutter om dagen, man kan også gøre det sammen med andre, men også ligesom hver eneste dag, eller de gange, man nu gør det, prøve at kigge på, hvad er det at få nogle processer, jeg har i min professionel praks lige nu. Hvad er det, der på spil? A i dag har jeg måske mere brug for at slippe, i dag har jeg måske mere brug for at sætte grænser, eller hvad det nu kan være. Men man ligesom bruger det som en måde at også forberede sig på, eller slippe noget på, afbrundt på, eller hvad det nu kan være. Det er meget smukt. Ja, det er faktisk virkelig smukt, men også især, når man så gør det sammen. Og så kan man også dele med hinanden. Altså, når man egentlig gør de samme ting, og det er meget enkelt. Så det er nemt. Det er meget nemt, man kan stå og gøre. Jeg har også nogle gange gjort det med hundred mennesker på en gang, fordi det er meget nemt at gøre. Men det er jo ikke bare sådan nogle fysiske øvelser. Det er jo en praksis, som også har. I virkeligheden også af råd i sådan danset terapeutisk praksis, så der kan være mange processer. Så du kan gøre dit, jeg kan gøre mit, men du slipper noget, og jeg slipper noget andet. Og så kan man bage efter tale om, hvad var det, der var på spil for dig, og hvad var det, der var på spil for mig.

SPEAKER_02 34:25

Jeg forestiller mig også, at jo bedre man bliver til at mærke sin kroppe, når man laver de her bevægelser, der har designet, så vil man kunne mærke, om, hvilke bevægelser var nem for mig at lave lige i dag, og hvornår havde jeg modstand eller kroppen blevet tung. Og så er det der. Og det er igen det her måde, sådan hele tiden at arbejde med kroppen, mærke sans, få det op i følelserne, få det op i det kogne timet, få det analyseret, få det smidt ned i kroppen igen. Og vi nok er mere tilbøj til i den her vestlige verden i vokset op i den dualistisk, at være meget op i hovedet og måske noget i følelserne. Men lige få det her lug med. Og så op og tale om det, kommunikere om det, og så ned igen og mere. Men vil man kunne lave de her øvelser, altså lidt ligesom de fem tilaner, hvor man kan kigge i en bog, og så kan man se, hvordan øvelser er. Vil man kunne lave dem uden at have en forståelse for, hvad de er de her folk i forskningsprojekt. De har selvfølgelig vidst, hvad det handler om, ind i gang med øvelserne. Hvad tænker du? Vil man bare kunne gå i gang med at lave det uden at have sådan en indflyvning rent teorisk?

SPEAKER_00 35:33

Altså jeg tror, man selvfølgelig får mest ud af det, hvis man bliver guidet til det. Altså de første gange og få noget undervisning i det. Men selvfølgelig kan man godt læse sig til det eller kigge ligesom ikke kigge på de fem type ting eller andre øvriger, og så prøve det selv. Jeg tror bare, at det kan godt være lidt svært, hvis man i hvert fald ikke er vant til at arbejde med bevægelse eller kropslighed. Hvis man er vant til det, så kan man bare gå ind i det, tror jeg. Men det vigtigste er måske at kunne være, sådan en åbenhed for, hvad det er, det betyder for en. Fi man kan også bare lave dem. Altså som en fysisk ting, ligesom man kan væke eller sådan noget, men det får man jo ikke nogen process ud af. Det kræver jo, at man ligesom så har et roligt rum at være i og rent faktisk går ind i det. Ligesom hvis man laver mindfulness eller meditation eller noget andet. Som kan være med til at give ind eller.

SPEAKER_02 36:32

Jeg tænker også, når du guider, så bruger du jo også sproget til at sende folks opmærksomhed ned i kroppen. Altså det, man kalder det somat coaching. Altså, at man hele tiden guider folk den opmærksomhed ned i. Så hvis man ikke er helt er vant til det. Jeg tænker, at det kræver et eller andet at blive guidet til den mærke.

SPEAKER_00 36:52

Det gør det, for man ligesom og så efterhånden, så kan man så gøre det til sit eget at bruge det selv.

SPEAKER_01 36:57

Ja.

SPEAKER_00 36:59

Og vi bruger jo også musik til det, fordi nu er det der med, jeg kommer jo fra dansens verden, så jeg bruger jo rigtig meget musik, som en måde også at arbejde med de her forskellige professioner på, fordi vi bruger meget omkring bevæge så nogle ting også fra dans, som vi så oversætter ind i sådan professionelle praksister. Fordi det kan give sådan en enkelt åben adgang til at arbejde med det kropsligt, at man kan få øje på noget. Som ellers i den daglig dan, så kan det kropsligt sprog jo være meget hurtigt og ret små i virkeligheden. Så ved at vi ligesom kan forstørre nogle ting og dæle ved noget. Så altså fx at dører ved betydningen, at man synkroniserer sig med dem, man arbejder med, eller man ligesom finder den samme ritme, eller dæle ved det med kommunikationslæsning. Hvad betyder det, at man også nogle gange spejler hinanden, eller man faktisk oplever, man ser hinanden. Hvad betyder det? Der kan dansens nogle gange fra dansens verden være med til sådan at åbne rummet. Selvom mange så kan være sådan, at jeg kan jo ikke danske, så hvad nu det fordan. Men lige så snart vi kommer i gang, så er det som reald super enkelt, fordi man skal ikke kunne nå som helst. Altså. Det handler bare om at være i det.

SPEAKER_02 38:18

Og dansen er jo, det er det, der har, hvad skal man sige, fået dig ind i det? Hvad kommer først?

SPEAKER_00 38:25

Ja, det gjorde dansen, helt klart. Det er det, jeg har arbejdet med hele tiden. Og der er så mange danskeformer, der arbejder med kropslig kommunikation og kontakt og tilli og kunne fagne et rum, om mennesker kan åbne sig i. Når man er i sådan et dans. Altså det er jo det, jeg kommer fra det der af røderne i alt der jeg laver, og også danset terapi i virkeligheden også. Men jeg har hele tiden også været meget fascineret omkring det der med helt den der sådan professionel, det der professionel univers og den kommunikation. Og undd mig over, at der ikke var så meget omkring. Altså på det tidspunkt, da jeg gik i gang, der var der ikke skrevet særligt meget omkring kroppens betydning. Der var ret mange bøger omkring kropsprog som noget der, man sådan kan gøre. Hvis man står med kortslagt arme så man lukket, og hvis man står på en anden måde, så man åbner, eller hvis øjnene ved den vej, så betyder det det her. Men det der med sådan mere sandslig en sandselig tilgang til den kropslige kommunikation, det var der faktisk ikke så meget om, og slet ikke i forhold til, hvilken betydning det har for professionel praksis. Og det synes jeg bare virkelig interessant i forhold til, hvor mange der arbejder med professionel praksis, og hvor kroppens sprog er så betydningsfuldt. Fordi børn taler, børn taler jo kroppens sprog. Altså helt små børn, de taler med det kropsligt sprog. Også inden de får sprog. Det er vi alle sammen gjort, så vores kropsligt sprog er noget, der ligger som sådan en form for modersmål eller udermænsklig kommunikation faktisk hos os alle sammen. Inden altså vi har det jo som fundament, inden vi har fået sprog. Og det kan også være det derfor, det er nogle gange så svært lige at få adgang til eller få øje på, fordi det ligger som noget, der bare som ikke tænker over.

SPEAKER_02 40:18

Jeg har sige, at det er simpelthen en klub, man ikke kan melde sig ud af. Og vi har alle sammen. Hold kommer alle sammen for det. Vi har alle sammen kroppe, vi har alle sammen et nærsystem. Så man kan ikke sige, om det der, det vil jeg ikke være en del af. For så er det det alligevel. Det er det nemligt. Og så tænker jeg også, at der er meget i vores opbygning i vores samfund, som bevæger os væk fra kroppen. Altså skolesystemer og sådan noget muligt. Måske er det ved at vinde. Men det har jo fjernet bevidstheden fra, hvad der foregår på halsen og ned efter mange steder.

SPEAKER_00 40:56

Men der tror jeg også, det, du taler om det næste effektiv og sådan, det er da også kommer rigtig meget fokus på, i forhold til at arbejde med børn og unge og sådan noget. Det er jo rigtig, rigtig godt. Fordi det også er den der kropslig opmærksomhed og forståelse for, at man kan regulere noget, altså igennem kroppen.

SPEAKER_02 41:20

Tænker du, at man også kan blive snyt af kroppen, og det, man mærker, eller fordå af sin kroppe, eller bruge det som det her med at sige, at jeg mærker noget, og så bruge det som en form for ubevidst undskyldning for noget, man ikke kunne have lyst til at være med til. Er der forskel på det, og sådan den her dybe sansning, som du taler så smukt om.

SPEAKER_00 41:44

Helt sikkert. Det tror jeg da. Fordi vi mærker jo alle sammen noget hele tiden, og vi mærker også nogle behov hele tiden. Altså vi kan mærke, at vi bliver træt, og måske har lyst til at få en paus. Så man ikke lige kan få en pause. Vi kan mærke, at ubehaget ved at skulle gå ind i noget altså en eller anden form for modstand. F.eks. hvis man er i skolen eller gymnasiet, og man synes eller andet svært, så kan man godt få lyst til at bare trage sig eller gå eller sådan. Så der er forskel på at mærke det behov, man har og handle på det behov, man har umiddelbart. Og så have træne den der ekontakt, som jeg taler om, som er en meget dybere kontakt til kroppen. Så egentlig også handler om, at man kan rumme sine følelser eller nogle gange udsætte nogle behov, fordi man skal kunne være der for en anden. Så der er også en etisk forpligtelse i egne kontakten. Og det synes jeg er ret vigtigt, at det handler ikke bare om, at man handler på sin behov eller mærker sig selv i egen navlig eller sådan noget, men det handler om, at hvis ikke vi mærker os selv og ikke er i kontakt med os selv, så kan det være, som du også sagde, så kan det være svært også at sætte sig i en andet sted, for eksempel. Så det er en altså en dybere kontakt, som også har sådan en form for næstekærlighed, eller sådan, som jo gør, at man nogle gange faktisk er nødt til lidt at tilsætte sin egne behov for at kunne være der nogle vigtige situationer. Og det kan også nogle gange være, at man skal rumme noget, der er meget ubehægt. Hvis man står i konfliktsituationer eller noget andet, der er rigtig svært. Så nyer det jo ikke noget, at den der leder eller guarder den situation, går sin vej, fordi det er behældet at være. Der er man jo nødt til at kunne være der og blive der, hver kapcijal beskædet på en eller måde, ikke, også selvom det er svært.

SPEAKER_02 43:38

Og lidt her, altså den her dans mellem, at det kan godt være, det står med egne kontakten, men den kan ikke stå alene. Man skal ud og røde. Hvad gør det ved andre og så tilbage til sig selv? Og det lyder som om noget af det, du beskriver, at sådan, at så bliver folk lidt bare ved deres egen kontakt, uden at tænke ind med. Hvad gør det ved? At jeg så tager det her valgt. Og hvis man så er nødt til at tilsætte sig selv og sin egen behov, hvilket skal man jo som forældre rigtig rigtig trygge. At man så bag efter, når der bliver plads og rum til det for mærket efter noget, fordi jeg skulle tilsætte min egen behov der. Hvad har jeg så brug for nu, hvor situationen giver mig en mulighed for at få opfyldt mit eget behov.

SPEAKER_00 44:27

Og det tror jeg faktisk så til gengæld er rigtig vigtigt. At man får det der rum, og også til reflektion, eller nu tale vi før om de der Five Lighte, Sebastian Standard, eller nogle andre ting, der kan gøre, at man faktisk kan få processet de processer, man har som professionel, at der er rum til, at man kan fortælle om nogle ting, eller der er rum til, at man kropsligt ligesom kan gå igennem noget. At der er nogle rum, hvor man kan få plads til at kigge på det, altså på den professionelle praksis, man har, eller man har sådan et fri rum til at kunne skabe en eller anden form for proces omkring det. Det tror jeg så gengæld er ret vigtigt. Fori ellers så er det, og det er også det, vi har i mange de projekter, som også arbejder med, og mange af dem er professionelle har talt med også nogen, jeg ikke har skrevet noget og skrevet om. Det er jo nogle gange det, de giver udtryk for. Og ellers kan man jo blive udmattet som professionel, hvis man altid så siddder sin egen behov. Så det skal man jo heller ikke gøre.

SPEAKER_02 45:26

For det er jo også det, der sker med det her med striskoven, der har stiger, og stier, at så er det helt over i den boldag af. At man til sidst slet ikke kan mærke sin egen behov.

SPEAKER_00 45:39

Men ekontakten handler egentlig om, også, at der er hele tiden er sådan, altså lidt ligesom, vi trækker værd, at man giver, og man modtager, og man giver, og man modtager. Altså, at der er sådan en balance i det. Og hvis man giver alt for meget og giver og giver og giver og giver, så bliver man i udmærket. Og når man ikke ind, og omvendt, hvis man bare tager, tager, så får man jo ikke givet noget af det, som man gerne skal give. Så det er faktisk en lidt ligesom at trække være. Hvis det er sådan organisk, så er det en bevægelser, så bliver man faktisk ikke træt på samme måde. Det er en smuk måde at sige på. Altså, hvis jeg er i en kontakt, så kan sagtens undervis 6 timer i træk uden at blive træt overhovedet. Eller dænget, fordi der er en udveksling. Men det er også en træning, kan man sige. Ja. Det er meget smukt.

SPEAKER_02 46:29

Jeg læste lige. Jeg tror faktisk, det var faktisk i dag, jeg læste en artikel i nyhederne af den danske bank, som har egent til at lave sådan. Altså lidt sådan nogle, jeg ved ikke, hvad de kaldte dem, men nogle grupper, hvor man hvis man var lidt forpresset eller havde sygmelt med stress, sådan nogle samtalegrupper, som ikke var behandling, ikke var noget sådan andet afstatningen for noget andet der ellers er på marked, men hvor man simpelthen kunne komme med kolleger fra den samme virksomhed, og man kunne sidde og tale om de her udfordringer, det er at have stress. Jeg kommer bare til at tænke på det nu, hvor du siger det der med. Det er også ligesom det sådan et rum, hvor man lige er blevet vælgt. Man bliver trukket væk fra opgaverne. Og nu der plads til, at man kan blive lavet op igen. Og den slags rum har vi nok for få af.

SPEAKER_00 47:22

Altså så finder vi måske selv, så filme i naturen, eller vi kan finde, man går til yoga, eller man går hjem til børn, eller man går hjem i haven, og det var også rigtig vigtigt. Men det professionelle rum, der har den karakter, der er der sikkert, der tror jeg faktisk ikke, der er så mange af. Og det vi egentlig kunne se med de der ledere der, det var egentlig, at noget af det, de gav udtryk for, det var, at det, der også var godt for dem, at det var, at de var sammen med nogen, de ikke kendte. Altså det var ikke nogen for deres eget sted, det var nogle for nogle andre steder. Så de kunne ligesom føle sig fri på en anden måde, end hvis det nu var sammen, at de var samme, hvor det var også laver, hvis du var sammen med deres medarbejdere eller nogle andre. Og det der kollektivt, altså, der er jo også noget i det kollektiv, som kan gøre, at vi kan få plads til noget fritt, som vi ellers ikke har måske.

SPEAKER_02 48:19

Og vi ligesom smitter hinanden eller måde. Altså det gør vi jo hele tiden, men hvor det bliver noget positivt, vi ligesom kan smidt hinanden med.

SPEAKER_00 48:26

Præcis. Fori det handler om også at lade op, og gæp og lavet op og finde ny energi og sådan ikke. Så det, man nu står i. Og det er noget, man står i.

SPEAKER_02 48:41

Det er en meget interessant tanke det der med, at vi måske nok skal have nogle flere professionelle rum, som kan det der. Og det bliver titfolks eget ansvar at få lavet op i deres fritid. Fordi når vi på arbejdet, så skal det bare, så skal det gå rimelig hurtigt.

SPEAKER_00 48:57

Og det er ikke fordi, jeg tror, jeg tvivl på, at det lige pludselig bliver den helt store trend om derovet af midler og tid og økonomi og alt muligt til det. Men det er jo i hvert fald noget, som kan være at tænke over engang med tror jeg. Men der var også noget andet at tænke på i forhold til det der med kontakten, og jeg har nævnt det før, det der med, altså det etiske i det. Fordi det der også er, der er også forskel på, det der med at lytte til dine behov, også det med at lytte til sine værdier. Fordi det er jo ret vigtigt, i forhold til ekontakt, også at lytte til de værdier, man har. Og også lytte til, om der nogle gange kan være situationer, hvor de værdier ligesom bliver udfordret. Og hvis de bliver udfordret, så kan vi også som mennesker eller som professionel, komme lidt på glatis, på en eller anden måde.

SPEAKER_02 49:53

Kan du give nogle eksempler på værdier? Altså, hvilken situation i arbejdslivet kunne det være.

SPEAKER_00 50:01

Jamen altså, det kunne jo være for eksempel, hvis man nu arbejder med børn, og man har en værdi, og man gerne vil møde børn på en legne måde, og der er tid til dem, og der er plads til, at man sådan kan skabe noget godt for de her børn, og man så er på en arbejdsplads hvor der aldrig har tid til det. Og man hele tiden bare er nødt til at gå videre, gå videre, gå videre og gå videre. Og man kan se, at de børn, man så jo egentlig gerne vil give noget, og man egentlig rigtig kan gøre det. Fordi at tilværelsen er organiseret på en måde, at det faktisk er svært. Så vil man jo møde nogle konflikter også i sin ekonkt, fordi man føler, at der er noget, man ikke rigtig kan gøre, og det er som man ikke gerne ville gøre.

SPEAKER_02 50:46

Det er vel egentlig sådan nogle situationer, der ofte enten ender i en stressemænding, eller folk siger op, fordi det kan ikke være i det stykke arbejde.

SPEAKER_00 50:56

Nej. Det tror jeg. Men det har jeg ikke forsket med. Jeg synes bare, at der er sådan interessant i det der med værderne også. I forhold til behov. Og det er også nogle. De er ikke bare noget, vi tænker. Det er også noget, vi kan mærke. At vi kan mærke, om vores værdier er til sted, eller der er mulighed for, at vi kan udfolde de værdier det sted, vi er.

SPEAKER_02 51:23

Mid det er, at det er faktisk ikke sådan af det første. Nogle gange så arbejder jeg egentlig også sådan krops coaching, hvis folk skal have et nyt arbejde fængt. Og det der med sådan, hvad det man leder efter. Og når jeg udfordrer dem på det der værdier, som der er noget, der handler om løn, og der er noget, der handler om at være sted, hvor der måske er brand og noget status og noget titl. Men hvor det her med, passer mine værdier egentlig til den her virksomhed. Det kommer tit langt ned på ønskom for folk. Hvad gør du selv sådan for at passe din kropslig intelligens og passe på dig selv? Mærke efter? Har du nogle ritualer?

SPEAKER_00 52:11

Altså, jeg laver jo nogle gange de der 5. Lige det siger bestanden. Og så elsker jeg gå. Det er faktisk kommer til at betyde mere og mere for mig det her, at gå ud i naturen. Altså at mærke vandet, mærke luften, mærke solen eller vinden eller frosve, eller hvad det nu er. For liges og finde rum, hvor der er stille. Så det er blevet mere og mere vigtigt for mig også at have sådan nogle lidt stille rum. Altså det kan også være rum med musik, fordi jeg jo også arbejder med musik, altså hvor jeg selv ligesom kan bevæge mig til musik. Men i hvert fald nogle rum, hvor der er åbent. Hør er en åben atmosfæren. Og så går jeg også til meditation af det, som også er rigtig vigtigt for mig. At være i sådan en meditationsgruppe. Hvor der også andre til stede. Der er også andre til stede. Så det er igen det der med, de der rum, der sådan er åbne og frie, og hvor der ikke er noget præstation. Men der kun er det, der er. Og det er altså den værden, der nu er.

SPEAKER_02 53:20

Og ikke en masse snak.

SPEAKER_00 53:22

Nej, der er faktisk ikke særlig meget snak.

SPEAKER_02 53:23

Kafej larme.

SPEAKER_00 53:25

Nej, præcis. Og den snak, der er mere sådan dyb. Det kan man sige. Det er i hvert fald rigtig vigtigt for mig at kunne finde.

SPEAKER_02 53:38

Jeg bliver også lavet op, at dit virke, dit arbejde af helt vildt.

SPEAKER_00 53:43

Det gør jeg virkelig.

SPEAKER_02 53:44

Det er jo det privileget.

SPEAKER_00 53:45

Det gør jeg virkelig. Altså, både når jeg skriver, hvis jeg så kan finde ind igen i sådan en zone af. Jeg ligesom følge at sådan i en eller anden haver, og skriver, selvom det gør jeg bare overhovedet ikke. Men også den der lidt mere stille, dybe ro til af tingene, de ligesom kan komme. Og det samme underviser. Altså det at møde af mennesker, der synes, det er spændende. Og kalder på nogle af de ting, som jeg arbejder med, det synes jeg er helt fantastisk. Altså det er virkelig givende. Fordi vi sådan sammen kan skabe en eller anden form for nysgerrighed eller vandre ind i noget, som de jo synes er spændende. Og det er jo rigtig vigtigt, at det ikke bare er noget jeg giver, eller jeg siger, eller sådan noget, men at det virkelig er sådan en fælles undersøgelse, vi har. Og jeg selvfølgelig guider en proces, fordi det er jo det, man gør, når man underviser.

SPEAKER_02 54:40

Når du siger det ikke, hvor der i dit blik.

SPEAKER_00 54:42

Det er fandt af det virkelig, jeg brænder virkelig for det. Det gør jeg, jeg synes, det er helt fantastisk. Også se nogen, der selv griber noget, eller når jeg arbejder med de unge, hvordan de udvikler sig og udfolder sig og bliver mod i. Og vi taler rigtig i forhold til det her med kroppens sprog og det er professionsperson, der taler vi rigtig meget om, at også de udfordringer de møder på deres vej, at det er ligesom bare en træning, og at man ikke skal føle, at man er helt forkert, hvis der er noget, der gør. Det er svært, eller sådan i en professionel situation. Man ligesom kan bruge også det her med krops sprog. Så kigge på, hvad var det så, der skete? At forstå, hvad det var, der sket, og komme videre og prøve noget andet næste gang. Så det arbejder vi meget med. Altså også den risiko, der er i det.

SPEAKER_02 55:31

Og det er også det, som kroppen kan. Den læring, der er i det, det bliver bare meget mere ibående. Fult, end hvis det er en anden teorisk tekst, man har læst, så glemmer man den igen. Men det der, der kroppen oplever, det bliver hos os. Det er en hukommelse, som er svær slet. Kan du mindre på et tidspunkt i dit liv, hvor du sådan har, altså helt bevidst, har brugt den der egen kontakt og kropskontakten til at tage en vigtig beslutning?

SPEAKER_00 56:04

Ja, altså det jo har jeg gjort det gang, tror jeg. Men det er sådan lige komt til at tænke på. Det er faktisk sådan en situation, der er lige nu i mit arbejdsliver, hvor jeg lige for ikke så lang tid siden, siden og sådan noget har taget en beslutning. Og det er ikke nogen, det ikke så en kæmpe, svær situation, men det har lige været noget, der er ret vigtigt. Og det handler om, at jeg i lang tid gerne har vildt på et kursus, altså sådan et intensivt holistisk bevægskursus i Prag. Og her i måned. Og jeg har gjort alt, altså det en weekend, og alle mulige og spurder, kan du komme til det i den virkend. Kan du kom til det? Og jeg har sagt nej. Min familie har spørg, og så nej, for jeg skal til det her kursus. Det er rigtig vigtigt, at jeg virkelig kunne mærke det. Altså for jeg ligesom kunne få det rum, som vi lige talte om. Det er sindssygt vigtigt for mig at få den. Altså også at få den inspiration og komme ud i nogle internationale sammenhæng. Og møde nogen, der arbejder med noget, der minder om det på en anden måde. Og sådan noget. Altså er virkelig vigtigt. Jeg glæder mig helt vildt meget. Og så kommer så ind i mine kollegaer, som skal holde op. En kollega, jeg arbejdet sammen med i over 30 år. Og han skal så holde afskrits reception om fred dagen. Og så først sagde jeg, nej det kan jeg desværre ikke, fordi jeg skal til prag på kursus, og det har jeg planlæggt det rigtig langt. Og allerede da jeg sagde, så kunne jeg mærke, at nu kommer der bare sådan det dilemma. Altså nu vælge det ene, eller skal jeg vælge det andet. Og så gik jeg så med den der proces, og så begynder jeg bare sådan ret tydeligt at kunne mærke, at jeg slækker i tvivl om, hvor jeg skal være her. Fordi jeg skal være til den afskis reception.

SPEAKER_02 57:59

Hvordan mærk du det?

SPEAKER_00 58:02

Jamen. Det mærkede jeg på den måde. Jeg skal bliver sådan lidt over det faktisk. For jeg kan mærke, at det sådan er. Det der med, altså af kærlighed på en måde til min kollega, respekt for mine kollega. Al det, vi har arbejdet sammen, alt det, vi har skabt sammen. Det er ligesom om, at hele mit system sagde, der skal du være. Og det kan godt være du rigtig gerne, og det vil jeg også rigtig gerne være et andet sted. Men det der med at finde ud af, hvor det så, jeg skal være, hvis der er to sted, jeg gerne være. Der var bare sådan en dyb stemme, der sagde, at du skal være der. Og det er gen tilbage til det, du snakket om mes behov og værdier og sådan noget. Og jeg har virkelig et behov for at komme på det. Jeg har virkelig et behov. Jeg har kæmpet helt år for at få plads til tid og plads til at kunne få tage sted den virgen. Men jeg skal være dan, og det har også behov for, men det er også forbundet med mine værdier. På alle mulige måder. Og så kommer jeg tit til at tænke på, når jeg skal tale sådan nogle beslutninger af en af min store lærmest dered, Vivian Person, hun er død nu, men hun var jo stander og danseterapeut teacher her i København. Det er fantastisk menneske. Men hun sagde nogle gange, at man kunne stille sig selv to spørgsmål. På alle mulige tidspunkter i livet, man især i sådan nogle situationer, hvor man er tvivl om, hvad man egentlig skal gøre. Og det ene spørgsmål det er, er du, hvor du skal være? Og det andet spørgsmål, det er, gør du, hvad du skal gøre? Og hvis man kan sige ja til begge to, så er man ligesom den der, hvor man. Hvor man egentlig så skal være. Og det var det, jeg kunne mærke, at jeg kunne ikke svare jeg til begge spørgsmål, hvis jeg tager det kurus, men jeg kunne svare jeg til begge spørgsmål, hvis jeg tager til den der afskald. Og det er nogle virkelig spændende spørgsmål. Forte i nogle situationer, så er vi jo nødt til at sige nej til en anden. Og så har man noget skal kigge på. Og så kan man måske tilbage, så jeg snakker med i kontakten. Så jeg må også begynde at mærke, hvad er det så, jeg skal kigge på som menneske, eller som professionel, eller hvad det nu er. Og fordi det er også nogle gange sådan i professionelle praktisk, så kan det jo godt være, at det som er det rigtigt at gøre i forhold til alt andet. A kreditering og regler. Ja alt sådan der, at det er så det rigtigt at gøre sådan og sådan og sådan. Men det kan godt være, at i den situation man er ikke, der er det rigtigt at gøre noget andet.

SPEAKER_02 1:00:53

Ja. Da du beskrev det der, hvor du også stærker om kærlighed og sådan noget, så jeg fik sådan helt kulsning der må på den anden side af bordet. Jeg kunne sådan registrere, hvordan du sådan pegede på området omkring hjertet. Fordi de spørgsmål, det kan ikke undgå, hvis man kan mærke sin krop, så kan det ikke undgå at give en kropslig resonans. Nej. Det. At nej til de spørgsmål: der er noget ved kroppen og hver trækningen, og jeg gør ikke i den grad.

SPEAKER_00 1:01:25

Ja, det er rigtigt.

SPEAKER_02 1:01:28

Det er et meget smukt sted, hvor det der med sprog og ord hænger sammen med. Eller i hvert fald kan komme til at hænge sammen med kroppen. Det er rigtigt. Jeg har vi også ikke tale om meget mere. Og der er tænkt, vi ikke har nået at blæn på sådan. Men et eller andet sted, så kan jeg mærke i min kroppe, at den her smukke fortælling er et godt sted og slutte samtalen. Hvis nu Lyterne er blevet nysgerrig på at finde ud af mere om, hvem du er. Hvor kan de så finde der hende?

SPEAKER_00 1:02:14

Jamen så kan de finde mig på Københavns Universitets hjemmeside.

SPEAKER_01 1:02:18

Ja.

SPEAKER_00 1:02:20

Der står da også lidt om, hvad jeg har arbejdet med. Og der er også en e-mail og sådan noget. Så de er velkommen til at kontakte mig. Hvis der er nogen, der er blevet nysgerrig på et eller andet. Og så er der. Der ligger også alt det, jeg har skrevet. Der ligger sådan en lister over det, jeg har skrevet. Der ligger altså, det heller ikke sådan offentlig tilgængelig, men der er nogen ting, der er by og sådan noget, så det skal man selvfølgelig lå på biblioteket eller et eller andet. Men der er en liste over de ting, jeg har skrevet i hvert fald.

SPEAKER_02 1:02:48

Og de her nye ting omkring de fem leadership og sådan noget. Kommer det til at ligge der også? Eller.

SPEAKER_00 1:02:54

Det kommer til at lægge der. Det bliver en international artikel, men vi tænker også, at vi vil lave en dansk artikel, som er lidt lettere og tilgængeligt, men det er jo ikke helt færdigt det nu.

SPEAKER_02 1:03:05

Og jeg kommer til en i noterne lige og længe til nogle af de her forskellige ting, som det bliver nemt for lytteren. Jeg vil bare sige tusind tak. Altså mig, så var det her sådan en vigtig snak. Byterne kan jo ikke se det, men jeg har et program. Så jeg må år på banke en international bog, du har bidrag til, og en dansk bog. Du har været med til at både skrive, og redigere. Og du er den, der har været, som jeg ser det i det her felt i virkeligheden i Danmark og står på. Så vi er mange, der står på skuld af dit arbejde. Det er glad for at høre. Så det har været virkelig dejligt at snakke med dig i dag. Så jeg kan bare sige tusind tak, fordi du vil sætte tid af til det. Tusin tak, fordi du bliver inviteret til det her.

SPEAKER_00 1:04:01

Det har været rigtig spændende også at snakke med dig. Sådan samtal bringer også altid nogle nye ting frem, som man ikke lige selv tænker over daglig. Så det har været spændende at snakke med jer.

SPEAKER_02 1:04:17

Jeg har ikke. Så er der bare tilbage at sige tak til lyterne, fordi I lytte med.