Episode 24: Hvorfor sukker du? Din krop prøver at fortælle dig noget.

Du sukker flere gange i løbet af en dag.
Også når du er på arbejde.
Måske når du åbner din mail.
Midt i et møde.
Eller når du endelig sætter dig ned efter en lang dag.

Men hvad betyder det egentlig?

I denne episode dykker jeg ned i sukket som kropsligt signal – og hvorfor det ikke bare handler om træthed, irritation eller opgivenhed.

Du får indblik i:
3 forskellige typer af suk – og hvorfor det er vigtigt at kende forskel.
Hvordan suk kan fungere som en fysiologisk og psyko-fysiologisk regulering eller som et signal om, at du ikke får ilt nok til dine celler og til hjernen.

Jeg gennemgår også nyere forskning, som peger på, at suk kan fungere som en form for “reset” i kroppen – samt studiet bag det såkaldte cykliske suk.

Samtidig sætter jeg fokus på nuancerne:
 👉 hvorfor én åndedrætsøvelse ikke virker for alle
 👉 og hvorfor vi skal passe på med at gøre forskning til en universel sandhed

Et suk er ikke bare et suk.
Det er et signal om, at noget i dig forsøger at regulere sig.

Spørgsmålet er:
 👉 Lægger du mærke til det?

Transcript

Episode 24 – Hvorfor sukker du? Din krop prøver at fortælle dig noget.

Hej og velkommen – og tak fordi jeg må låne dit øre for en stund. Jeg hedder Annbrit Olsen. Denne podcast er dedikeret til at give dig viden og indsigter om, hvorfor den kropslige intelligens er vigtig både generelt i dit liv – men især med fokus på arbejdslivet. Den er dedikeret til at guide dig til bedre trivsel, mere ro og dermed også mere vækst – enten på et personligt plan eller på et arbejdsmæssigt plan.

I denne episode – episode 24 - vil jeg tale om noget, du gør helt automatisk, sikkert flere gange om dagen, og måske uden at lægge mærke til det. 

Du sukker – også når du er på arbejde.

Måske når du åbner din mail.
Måske midt i et møde.
Måske når du læser en besked, du egentlig ikke har lyst til at forholde dig til.
Måske når du sætter dig i bilen efter en lang arbejdsdag.
Eller når du endelig lander hjemme i sofaen.

Ikke alle suk er ens. 

Et suk kan have forskellige årsager – og betyde noget forskelligt.

Jeg vil skelne mellem tre typer af suk.

1) Den første type suk er den fysiologiske regulering.

Den kan opstå spontant, når kroppen forsøger at genetablere fleksibilitet i vejrtrækningen. 

2) Den anden type er den psyko-fysiologiske regulering, hvor du har fornemmelsen af at slippe noget gennem kroppen.

3) Den tredje type er det hyppige eller dysfunktionelle suk, hvor du sukker, fordi du føler, at du ikke får ilt nok.

Et suk er information. Derfor er det godt at kende forskel på de 3 typer af suk. 

Mange sukker uden selv at opdage det. Bevidstheden om at skelne mellem hvorfor vi sukker, betyder at vi bliver bedre til at være opmærksomme på, hvordan vi har det og til at spørge: Hvad er det egentlig, kroppen prøver at fortælle mig lige nu? 

Indblik i din egen reaktion giver dig også en forståelse for hvorfor andre sukker.

Når vi hører andre sukke, tolker vi det ofte socialt. På en arbejdsplads kan et suk hurtigt blive læst som noget negativt. Det kan blive tolket som irritation, træthed eller opgivenhed. Vi kan tænke: Er min kollega irriteret eller træt af mig måske bare opgivende? Der kan være risiko for, at et misforstået suk skaber dårlig stemning.

Meget ofte er et suk ikke rettet mod andre. Det er ikke nødvendigvis et socialt signal. Det er ofte et kropsligt signal om hvordan vi har det. Et suk kan være kroppens forsøg på at skifte tilstand.

Hvis du begynder at lytte efter, hvad kroppen fortæller dig, når du sukker, vil du få information om hvordan du har det – og måske vil du blive mere bevidst om, at du skal beslutte at ændre noget. Du vil også blive mere rummelig overfor andre som sukker, når du kender de forskellige baggrunde for at sukke.

Én ting er sikkert, din krop forsøger at fortælle dig noget - og at hjælpe dig?

I denne episode dykker jeg ned i, hvad der sker, når du sukker — både fysiologisk, mentalt og i dit nervesystem.

Lad os se på de 3 typer af suk:

Først det fysiologiske suk:

Den overordnede definition af et suk er typisk en dybere vejrtrækning end de almindelige åndedrag. Ofte er der tale om en større indånding efterfulgt af en længere udånding. 

Suk har en vigtig fysiologisk funktion i lungerne. Når vi trækker vejret i løbet af dagen, er det ikke alle små lungeafsnit, der nødvendigvis bliver ventileret lige meget hele tiden. 

Vores vejrtrækning er ikke ensartet. Det ændrer sig hele tiden. Tempo, dybde, rytme og volumen justeres efter, hvad du laver, hvordan du har det, og hvilke krav du står i. Hvis du sidder stille og læser en mail, trækker du vejret på én måde. Hvis du går hurtigt op ad trapper, trækker du vejret på en anden måde. Hvis du sidder i et svært møde, hvor du prøver at holde dig professionel, mens noget i dig reagerer, ændrer vejrtrækningen sig også. Og nogle gange kommer sukket som en del af den justering. Som en overgang. 

Et dybere åndedrag kan hjælpe med at genetablere lungefunktion og forebygge sammenfald ved at åbne små lungeblærer, alveoler, og være med til at holde vejrtrækningssystemet fleksibelt.

Her er det dybe suk er helt naturlig mekanisk og hensigtsmæssigt regulering.

Suk som den psyko-fysiologiske regulering.

Der findes forskning på suk - som en del af følelsesmæssig regulering. Det kender du sikkert. Du har været spændt op. Noget blev afgjort. Du fik en besked, du havde ventet på. Et møde er overstået. En konflikt lettede. Og så kommer sukket. Det er, som om kroppen registrerer: “Nu kan jeg slippe lidt.” Det suk kan hænge sammen med en overgang i nervesystemet. Fra spænding til lettelse.
Fra aktivering til mere ro.
Fra kontrol til overgivelse.

Jeg oplever det også, når jeg laver kropsbehandlinger på mine klienter. Når kroppen slipper spændinger, er det som om energi bliver frigjort, og der kommer automatisk et eller flere dybe suk efterfølgende. 

Nyere forskning understøtter teorien om, at suk kan fungere som en form for reset i vejrtrækningen både fysiologisk og psyko-fysiologisk.

Et studie fra Trinity College Dublin undersøgte suk under længerevarende opmærksomhedsopgaver. 

Suk blev defineret som en indånding, der var mindst dobbelt så stor som gennemsnittet af personens normale indåndingsvolumen.

Der var to typer af opmærksomhedsopgaver i studiet. 

I den ene gruppe lavede deltagerne en visuel opmærksomhedsopgave over flere blokke af 8 minutter, hvor de skulle opdage gradvise ændringer i kontrast.

I den anden gruppe lavede deltagerne en auditiv opgave med rytmiske toner.

Her var der to undergrupper:

En gruppe som havde spontan vejrtrækning, hvor forskerne ikke instruerede dem i specifik vejrtrækning. Her trak deltagerne i gennemsnit vejret ca. 16 gange i minuttet

En anden gruppe hvor deltagerne blev instrueret i langsom, styret vejrtrækning under opgaven. Her trak deltageren vejret i gennemsnit ca. 8 gange i minuttet.

Forskerne analyserede:

• respirationsfrekvens – altså hvor hurtigt de trak vejret
• indåndingsvolumen – hvor meget luft de trak vejret med
• variation i vejrtrækningen 
• ændringer over tid 
• hvad der skete før og efter suk 
• pupilstørrelse 
• reaktionstid 
• subjektiv opmærksomhed/mind wandering 

I gruppen med spontan vejrtrækning (altså hvor deltagerne trak vejret uden nogen form for instruktion) så forskerne, at flere suk hang sammen med større variation i vejrtrækningen. Både i hvor hurtigt de trak vejret og hvor meget luft de trak vejret med.

Med andre ord:

Når vejrtrækningen p.g.a. opgaven blev mere uregelmæssig, kom der flere suk. Og efter et suk stabiliserede vejrtrækningen sig, og den samlede variation i vejrtrækningen faldt igen. Det peger på, at sukket kan fungere som en slags fysiologisk reset-mekanisme. Som om kroppen siger: “Nu bliver jeg udfordret, og nu er systemet blevet lidt for ustabilt. Lad os justere.”

For når du sidder længe i koncentration, i møder, foran en skærm eller i komplekse beslutningsrum, er din vejrtrækning ikke bare passiv. Den bliver påvirket af de krav, du står i. Den tilpasser sig opmærksomhed, arousal/aktivitetsniveau, sanseindtryk og kognitive opgaver. Det betyder, at arbejdets rytme kan sætte sig i åndedrættet. 

SUK OG OPMÆRKSOMHED

I samme studie så forskerne også på, om suk påvirkede deltagernes præstation. 

Forskerne fandt nemlig også ændringer i pupilstørrelse omkring suk. Pupilstørrelse bruges ofte som et indirekte mål for arousal og aktivitet.

Arousal-systemet er kroppens indbyggede reguleringssystem. Det hjælper dig med at skifte mellem ro, fokus og handling – og det er helt afgørende for, hvordan du fungerer i din arbejdsdag.”
Det regulerer dit energiniveeau, din reaktionstid, hvor vågen, opmærksom og klar til handling du er.

👉 Lav arousal = ro, træthed, afslapning
👉 Mellem arousal = fokus, klarhed (optimalt niveau)
👉 Høj arousal = stress, alarm, overaktivitet

Som alt andet når vi taler om hjernen, er det lidt mere kompliceret end jeg kan forklare her. Vores arousal bliver reguleret i samspil mellem: 

hjernestammen (grundlæggende vågenhed) 

det autonome nervesystem (sympatisk/parasympatisk) som du måske har hørt mig tale om flere gange, hvis du har lyttet til nogle af de tidligere episoder

signalstoffer som noradrenalin (vigtigt for aktivering) 

Arousal er ikke “godt eller dårligt”.

👉 Det handler om at kunne regulere det
– så det passer til det, du skal foretage.

Så ifølge det studie, handler et suk ikke kun om lungerne. Det ser også ud til at være koblet til hjernens arousal-system, fordi de så ændringer i pupilstørrelsen i forbindelse med suk. 

Det er et meget godt tegn på, at kroppen regulerer opmærksomhed, alarm, belastning og nervesystem — ofte før vi selv forstår, hvad der er på spil.

Det er kropslig intelligens i funktion.

LANGSOM VEJRTRÆKNING OG FÆRRE SUK

I studiet var der også en gruppe, som trak vejret langsomt og guidet. Her blev sukfrekvensen markant lavere. Det tyder på, at når vejrtrækningen får en mere stabil rytme, får kroppen mindre behov for spontane reset-suk.

Det passer godt med det, mange oplever i åndedrætsarbejde. Når vejrtrækningen bliver roligere, langsommere og mere stabil, kan nervesystemet falde mere til ro.

I de spontane vejrtrækningsgrupper (dem som trak vejret uden at blive guidet) steg sukfrekvensen over tid. Samtidig steg den samlede variation i vejrtrækningen. Det peger på, at jo længere opgaven varer, desto mere “ustabilt” eller belastet bliver det respiratoriske system.

Forskerne tolker det som mulig ophobning af:

• fysiologisk belastning 
• kognitiv belastning 
• opmærksomhedstræthed 

Når mennesker sidder længe i koncentration, møder, skærmarbejde eller komplekse beslutningsrum, kan spontane suk være tegn på, at systemet forsøger at regulere sig selv. Det er tegn på, at vejrtrækningen ikke bare tilpasser sig indre tilstande, men også ydre opgaver og timing. Det betyder, at arbejdets rytme, krav og stimuli kan påvirke vejrtrækningen direkte.

Den overordnede konklusion fra studiet er, at suk kan forstås som kroppens spontane forsøg på at regulere fysiologisk belastning, arousal og vejrtrækningens stabilitet. 

Min tanke her er, at vi kan forebygge vores kropslige tilstand inden vi påbegynder komplekse opgaver, ved at sikre en rolig stabil vejrtrækning. Som studiet viste, når vi trækker vejret langsomt – har vi mindre brug for suk som regulering.

Det viste ikke nogen tydelig sammenhæng med præstation eller opmærksomhed. 

Det er en vigtig pointe i fht hvordan vi tolker, når andre sukker. Det understreger, at et suk ikke nødvendigvis er en reaktion på, hvad vi synes om et andet menneske, men en reaktion på den opgave eller udfordring vi står overfor. 

Lad os se på den 3. type af suk.

Det hyppige suk:

I Oxygen Advantage, som er viden om funktionel vejrtrækning, beskrives hyppige suk som muligt tegn på dysfunktionel vejrtrækning eller lav CO₂-tolerance, og at man ikke leverer ilt nok til sine celler. 

Når vi trækker vejret, kommer der ilt ned i lungerne. Ilten bevæger sig over i blodet, og fra blodet over i vores celler. Men for at ilt kan bevæge sig fra blodet over i cellerne, har vi brug for Co2 i blodet. CO₂ er ikke bare et affaldsstof. Det har en vigtig rolle i reguleringen af vejrtrækningen og i frigivelsen af ilt fra blodet til cellerne.

Hvis vi trækker vejret for hurtigt, med for meget luft, for overfladisk og med munden – mister vi Co2 i blodet. Hvis CO₂-niveauet bliver for lavt, kan kroppen opleve en form for respiratorisk uro. Man kan få en følelse af ikke at kunne få luft nok — selvom man faktisk trækker meget luft ind. Det kan skabe en ond cirkel. 

Du føler, du mangler luft. Du tager en dyb indånding med munden eller sukker. Det giver kortvarig lettelse. Men følelsen kommer hurtigt tilbage, og du har brug for luft kort efter igen. Hvis du gør det ofte, kan det fastholde mønsteret.

Den tilstand får os til at sukke, fordi hjernen registrerer, at vi ikke får ilt nok. Det er ikke en farlig tilstand – vi får ilt nok til at overleve, men det er tegn på, at vi vil have gavn af, at få mere ilt, som kan give os mere energi til arbejdsdagen. 

Her arbejder Oxygen Advantage med fokus på at trække vejret med næsen, ned i maven, langsomt og med så lidt luft som muligt. Derudover med øvelser, hvor man i korte passager holder vejret. 

Når vi bevidst holder vejret, ophobes Co2 i blodet, og det kan være en aktiv måde at træne systemet til at have mere C02 i blodet, og dermed blive bedre til at levere ilt til cellerne. Det skaber et mere stabilt vejrtrækningsmønster. Du kan altid gå tilbage til episoden her i podcasten om vejrtrækning, hvis du vil dykke mere ned i det. 

En tommelfingerregel er, at hvis du sukker oftere end hvert 8 minut, er det sandsynligt, at årsagen til dine suk er, at du har for lidt Co2 i blodet – og dermed lever mindre ilt til dine celler. 

En lille øvelse kan være, at når du mærker et suk på vej, stopper du sukket – som om du vil sluge det, holder vejret i 3-5 sekunder, og derefter trækker vejret bevidst med næsen, ned i maven, langsomt og med så lidt luft som muligt. 

På den måde får du lavet en mini korrektion af dit CO2 indhold intuitivt i løbet af dagen. 

Cyklisk suk: 

De tre typer af suk jeg nu har beskrevet, er spontane automatiske suk, som opstår i kroppen som et signal – uden viljens kraft. 

Vi skal lige omkring en anden form for suk også.

Måske har du hørt om en teknik som hedder det cykliske suk. 

Det cykliske suk er en bevidst teknik, som stammer fra et studie fra Stanford, hvor forskergruppen viste, at fem minutters daglig struktureret åndedrætspraksis over en måned forbedrede humør og sænkede fysiologisk arousal.

Studiet sammenlignede 4 forskellige øvelser:

Den første er cyklisk suk, hvor man trækker vejret ind – og fylder lungerne. Efterfulgt af endnu en vejrtrækning som topper den først indånding op. Efter de 2 indåndinger, lavede deltagerne en lang udånding.

Forskning har vist, at den ekstra opfyldning af lungerne giver et stræk i lungevævet, som aktiverer vagusnerven – som aktiverer ro i vores nervesystem. 

Øvelse nr. 2 var box breahting, hvor man trækker vejret ind på 4 sekunder, holder vejret i 4 sekunder, ånder ud på 4 sekunder og holder vejret i 4 sekunder. Box breathing er en øvelse som i tidligere forskning har vist, stimulerer både til afslapning og parathed på samme tid. 

Den 3. øvelse var cyklisk hyperventilation og at holde vejret. En øvelse som minder om Wim Hoff metoden, hvis du kender den, hvor man trækker vejret hurtigt og holder vejret (bl.a. kombineret med isbad). De havde dog ikke isbad med i dette studie. 

Den 4. øvelse var mindfulness meditation.

Studiet sammenligner fire forskellige måder at påvirke nervesystemet på. Ud af de 4 øvelser konkluderer studiet, at cyklisk suk er mest effektiv i fht at reducere stress og angst.

Forskerne gør selv opmærksomme på, at studiet er lavet i et kontrolleret miljø i et laboratorie, og derfor ikke tager højre for de påvirkninger vi kan være udsat for – på en arbejdsplads.

De beskriver, at målingerne er gennemsnitlige reaktioner, og ikke tager højde for individuelle reaktioner. 

Hvis vi kigger nærmere på, hvad de 4 øvelser påvirker, bliver vi lidt klogere på, hvad sammenligningen består af:

I cyklisk suk ved vi, at den lange udånding og strækket i lungevævet ved den ekstra indånding stimulerer vagusnerven/parasympaticus og mere ro. Indånding stimulerer sympaticus og mere aktivitet og uro.

I box breathing stimulerer indånding og at holde vejret aktivitet/sympaticus eller uro. At holde vejret stimulerer også til mere Co2, som giver bedre iltoptagelse. Det gør man 3 x 4 sekunder, hvor den lange udånding stimulerer parasympaticus og ro – det gør man 1 x 4 sekunder. 

Den øvelse øger rytme og kontrol – stabilisering af vejrtrækningen. Den giver en blanding af ro og parathed. Den bliver ofte brugt i forbindelse med performance. 

I hyperventilation stimulerer vi sympaticus aktivitet og uro, vi sænker Co2 niveauet i blodet og øger adrenalin. Det er mere en øvelse i tolerence og aktivering, og ikke i at berolige systemet, så det overrasker mig ikke, at det cykliske suk virker bedre på ro – end den øvelse. 

I mindfulness er der ikke den samme fokus på fysiologisk vejrtrækning. Her er fokus på opmærksomhed og interoception – hvad du mærken inden i dig. Virkningen på vores fysiologi er langsommere her. Vi arbejder fra hovedet ned i kroppen – hvor vi får tankerne til at være stille og regulerer vores følelser. Det kræver, at du er i stand til at være i ro med din krop og dine tanker. Det kan øge uroen hos nogle mennesker. I mindfulness får vi ikke den umiddelbare og hurtige regulering af fysiologien og nervesystemet. Mindfulness afhænger af, om vi med viljen og vores bevidsthed kan slippe tankerne og finde ro. 

De 4 øvelser er ret forskellige tilgange til påvirkning af nervesystemet. 

Som med al forskning, åbner der sig nye spørgsmål op, og det leder det til mere nysgerrighed og mere forskning. 

Nogle af de ting som jeg synes kunne være interessant at gå videre med i undersøgelsen af effekten af cyklisk suk er:

At der bliver taget højde for kvaliteten af den enkeltes vejrtrækning før øvelsen. Man kan registrere om personen trækker vejret til brystkassen eller maven, med næsen eller munden, hvor hurtigt - og hvad Co2 niveauet er i blodet. 

At det cykliske suk bliver sammenlignet med en indånding og en lang udånding – uden den ekstra indånding. På den måde kan man finde ud af, om det primært er den ekstra indånding med stræk i lungevævet, som aktiverer til mere ro – eller om det er den lang udånding. Det synes jeg kunne være interessant, fordi den ekstra indånding kan virke ubehagelig for nogle mennesker, hvis man i forvejen er presset eller har tendens til angst. Vi ved at indåndingen aktiverer vores sympaticus system, som er aktivitets- kamp og flugt systemet. 

Så i dette studie viser forskerne, at cyklisk suk i gennemsnit kan skabe mere ro og forbedre humøret. Det er et godt udgangspunkt. 

Men det er ikke det samme som at sige, at det er en universel øvelse og sandhed for alle. 

Her er det vigtigt at mækre efter, hvad gør den øvelse for mig. 

Hvad har jeg brug for. 

Vi kan indimellem have en tendens til at søge en sandhed for alle. 

Forskning har et sæt regler for, hvornår de resultater et studie kommer frem til, har en høj sandsynlighed for at være rigtige eller relevante. 

Men det er ikke en sandhed.

Evidens, som er det ord vi bruger for værdien af resultater i forskning, betyder sandsynlighed – ikke sandhed.
 
En god sætning at huske på er fra Carl Sagan: Professor i astronomi og rumvidenskab.
Han skrev: 
Abscence of evidence is not evidence of abscence:
Det betyder, atbare fordi vi ikke kan måle eller bevise noget endnu, betyder det ikke, at det ikke eksisterer.
 
Det er her vi som klinikere skal være gode til at formidle den forskning som bliver lavet. 
Jeg har stor respekt for forskere som har indblik i det kliniske arbejde. Og for klinikere som har indblik i de resultater som forskningen leverer.
 
Sandheden og relevansen for den enkelte ligger nok et sted midt i mellem. 
Når vi står i klinikken, er der vilkår i det enkelte menneskers liv og i den enkelte krop, som kan være svært at tage højre for i et forskningsstudie. 
Det skal vi som klinikere tilføje den situation, som vi skal hjælpe klienten med. 
Resultater fra forskning kan være et godt udgangspunkt, men det skal krydres med individuelle hensyn. 
 
Vi har som klinikere et ansvar for IKKE at bruge forskningsresultater som en endegyldig sandhed – som svaret på alt. 
 
Den viden vi som klinikere har, kan være med til at skubbe forskningen videre – og blive mere præcis. 
 
Når jeg arbejder med vejrtrækning, så kender jeg de fysiologiske forhold og de øvelser, som gør sig gældende for at vi kan få nok ilt til vores celler og hjerne, men jeg må tage hensyn til, hvis min klient har tendens til f.eks. angst. Så kan det godt være, at forskningen siger, at jeg skal lave øvelser, hvos klienter skal holde vejret i – lad os sige – 10 sekunder. Men hvis det provokerer klienten til at udløse et angstanfald, fordi det føles som ikke at kunne få luft, så er det lige meget hvad den fysiologiske forskning siger – så må jeg justere min tilgang. 
 
Sådan er det også med det cykliske suk. 
Forskerne har undersøgt gennemsnitlige effekter i gruppen - ikke individuelle reaktioner.
De individuelle reaktioner er noget sværere at sætte ind i en forskningsprotokol.
 
Derfor er forskning et godt udgangspunkt, som vi kan se, har en effekt på gennemsnittet. 
Derfra må vi som klinikere justere i fht den enkelte klient. 
 
 
Nå, det blev en lang snak om forskning. Men jeg tog studiet med cyklisk suk med, fordi jeg indimellem på mine workshops bliver spurgt til den øvelse. Så det er en øvelse som har fået en del opmærksomhed derude. Jeg håber med denne gennemgang, at det giver lidt klarhed. 
 
Lad os samle op på de forskellige former for suk. Det er vigtigt at skelne mellem det suk, din krop laver af sig selv – og det suk, vi forsøger at lave som en teknik. Det ene er et signal. Det andet er et forsøg på at påvirke systemet.
Det kan være et fysiologisk reset, som hjælper lunger og vejrtrækning med at finde fleksibilitet.
Det kan være et følelsesmæssigt lettelsessuk, hvor kroppen registrerer en overgang.
Det kan være koblet til arousal og hjernens reguleringssystemer.
Og det kan være et åndedrætsmønster, hvor gentagne suk, gab og behov for dybe indåndinger peger på at du ikke får ilt nok.
Derfor skal vi ikke gøre suk rigtige eller forkerte. Vi skal blive bedre til at forstå dem.
Spørgsmålet er ikke bare: Sukker du?
Spørgsmålet er: Hvor ofte? Hvornår? Hvad sker der lige før? Og hvad sker der bagefter?
For et suk er ikke bare et suk. Det er et signal om, at noget i dig forsøger at skifte tilstand.

SUK I ARBEJDSLIVET
Lad os så tage det mere konkret ind i arbejdslivet.
Du sidder måske ved din computer og åbner din indbakke. Der ligger 47 ulæste mails.
Du sukker. Du går ind til et møde, hvor du ved, at der er en uafklaret konflikt.
Du sukker. Du læser en besked fra en kollega, og du mærker straks en spænding i kroppen.
Du sukker. Du kommer ud fra et møde, hvor du har holdt dig tilbage og ikke sagt det, du egentlig mente. Du sukker. I alle de situationer kan sukket være et signal. Ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er galt. Men et tegn på, at noget i dit system forsøger at regulere sig.
Det kan være: Jeg er presset. Jeg holder vejret. Jeg prøver at bevare kontrollen. Jeg har brug for en pause. Jeg er på vej op i aktivering. Jeg mærker noget, jeg ikke har forholdt mig til endnu.
Og det er netop det, kropslig intelligens handler om. Ikke at gøre kroppen mystisk. Men at tage dens signaler alvorligt.
Og hvis du begynder at lægge mærke til dine suk, kan de blive en indgang til kropslig intelligens. Du kan begynde at spørge: Hvad skete der lige før jeg sukkede? Det er ofte lige før sukket, at informationen ligger.
Så hvad skal du gøre, næste gang du sukker? Næste gang du sukker, så stop et øjeblik. Læg derefter mærke til: Kom der mere ro efter sukket? Eller fik du lyst til at sukke igen? Hvis sukket gav ro, kan det have været et naturligt reset. Hvis du bliver ved med at sukke kan det være tegn på, at du ikke får ilt nok eller at dit nervesystem er mere presset, end du har registreret.
I det tilfælde kan du prøve tre helt enkle ting:
Luk munden og træk vejret gennem næsen.
Gør vejrtrækningen lidt mindre.
Og forlæng udåndingen blidt uden at presse.
Ikke store dybe vejrtrækninger. Bare roligere, lettere, mere stille vejrtrækning.
Og hvis du er meget aktiveret eller urolig, så lad være med at gøre det til en præstation. Start med at mærke fødderne i gulvet. Se dig omkring. Find noget i rummet, som er neutralt eller trygt. Og lad kroppen få besked om, at du ikke behøver løse alt lige nu.
Kropslig intelligens handler ikke om at gøre signaler rigtige eller forkerte. Det handler om at mærke efter, kunne kende forskel, forstå signalerne og lave regulering.
Min opfordring er, at du begynder at lægge mækre til, hvor mange gange du sukker i løbet af en arbejdsdag – og hvorfor. Svaret på hvorfor giver dig svaret på, hvad du skal gøre ved det. Om du skal træne din vejrtrækning til bedre iltoptagelse, om du skal holde flere pauser eller om du skal tage beslutninger om at ændre på dine arbejdsgange og opgaver. 
 
Tilbage er der bare at sige, tak fordi du lyttede med.
Og hvis du er nysgerrig på, hvad kroppens signaler betyder for trivsel, beslutninger og arbejdsliv, så følg endelig med i podcasten og del den gerne med dem du kender. Det hjælper mig til at få viden om kropslig intelligens ud til mange flere. 
Du kan finde mig på www.kropogkommunikation.com
Tak fordi du lyttede med. 
 
 

Links til de to forskningsstudier:
 

Suk som reset:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/psyp.70245
Forfattere:
Ralph W. G. Andrews, Michael C. Melnychuk og Paul M. Dockree
Trinity Institute of Neuroscience, Trinity College Dublin

 

Cyklisk suk:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2666379122004748?utm_source=chatgpt.com