Asterisk - DPU's digitale magasin
Episodes
158 episodes
Folkeskolen frigør ikke længere eleverne fra social arv – er vi blevet ligeglade?
Folkeskolen var engang den vigtigste instans til at frigøre unge fra tung social arv. Den rolle udfylder den ikke længere. I nogle kommuner forlader op mod hver tredje elev folkeskolen uden den eksamen, der giver adgang til videre uddannelse, a...
Akademisk frihed er en grundsøjle i demokratiet – men den kommer med forpligtelser
Akademisk frihed angår os alle, fordi friheden til at skabe og udveksle viden er en grundsøjle i vores demokrati. Men skal vi forsvare friheden bedst muligt, må vi skelne mellem legitime og illegitime begrænsninger af den. Og vi må åbent diskut...
Uddannelse: Fra økonomi til trivsel og bæredygtighed
Vi har vænnet os til, at uddannelse styres ud fra økonomiske pejlemærker, for sådan har det været igennem mange årtier. Men i mange lande begynder nye pejlemærker gradvist at få indflydelse, og det rejser vigtige politiske og måske endda filoso...
Hvem styrer skolen, når fonde og tech rykker ind?
Når fonde tilbyder partnerskaber eller færdigpakkede undervisningsforløb, og når tech-firmaer rykker ind med digitale platforme, skaber det nye muligheder for en presset folkeskole. Men prisen risikerer at være den pædagogiske frihed. Vi har åb...
Frihedsguide til skolen
Vi vil slippe friheden løs i skolen, lød det fra flere partier op til folketingsvalget. Men hvad vil det egentlig sige? Asterisk går tæt på friheden som dannelsesideal – og dykker ned i lærernes f...
Hverken børn eller pædagoger er gode til at lege
Fri leg er en vigtig brik i børns udvikling, men i dag har børn svært ved selv at få gang i legen. Også voksne har svært ved at lege, selvom læreplanen for dagtilbud anbefaler, at de deltager i børnenes leg. Fri leg er en færdighed, der skal læ...
Frihed under stort ansvar
Sidder pædagogiske ledere med stækkede vinger i et bur af regulering og forsøger at få driften til at hænge sammen? Eller flyver de som frie, vilde fugle rundt og orkestrerer pædagogisk udvikling? Sammen med to forskere tager vi temperaturen på...
Historiefaget er afgørende i usandhedens århundrede
Den handler om, hvordan fælles historisk viden kan blive vores vigtigste værn i en tid, hvor kunstig intelligens og magtfulde techplatforme truer vores fælles vidensgrundlag og folkestyre. I artiklen opfordrer historielektor Johnny Laursen til,...
Vi bliver demokratisk dannede ved at deltage
I artiklen slår professor i idéhistorie Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet et slag for demokratisk oprustning. Hvis vi vil undgå at blive demokratisk tyndslidte, må skolen mobilisere klassiske dyder som opmærksomhed, tålmodighed og gensidig t...
Kanonen er ladet med Tove og Den standhaftige tinsoldat
Militære kanoner og litteraturkanoner har ikke meget til fælles. Og det at læse Tove Ditlevsen og H.C. Andersen har ikke noget med geopolitik og oprustning at gøre … eller jo faktisk. For åndelig oprustning handler i høj grad om det, børn og un...
Religionsfaget har en særlig demokratisk styrke
Når regeringen taler om åndelig oprustning og demokratisk robusthed, bør religionsfaget indtage en central position. Alligevel placeres faget ofte uden for de uddannelsespolitiske prioriteringer. Det er paradoksalt, for religionsfaget rummer et...
Skolen skal ikke opruste, men løfte elever og vende dem mod verden
Skolens opgave er at stille spørgsmål, give eleverne et realitetstjek og vende dem mod verden, lyder det fra den toneangivende uddannelsestænker Gert Biesta, der hellere vil tale om ’opløftelse’ frem for ’oprustning’.Af Camilla Mehls...
Pendulet svinger fra jeg til vi
Farvel til skolens mange individuelle kompetencemål, goddag til kollektiv oprustning. Nu skal skolen og humaniora styrke fællesskab og fædrelandsfølelse. Det er et paradigmeskift, siger idéhistoriker Jens Erik Kristensen, mens lektor Helle Rørb...
Identitet på skemaet
Skolen kan spille en vigtig rolle i forhold til at modarbejde polarisering i samfundet. Asterisk har talt med to amerikanske forskere, der sætter identitet i centrum for pædagogikken, for at opnå bedre inklusion. Af Mathilde Wei...
Skolen skal skabe balance i samfundet
I en tid, hvor elevernes hverdag fyldes med algoritmer og doom scrolling, er det fristende at lukke skærmene ude af skolen. Men kun ved at møde teknologien med kritisk sans kan eleverne lære at beherske den fornuftigt: Det moderne digitalisered...
Folkeskolen i frit fald
Hvis du er i tvivl om hvorvidt den danske folkeskole har en fremtid som hele folkets skole, ja så er du ikke den eneste. Skal man tro politikere, medier og skolefolk står truslerne mod folkeskolen nemlig i kø. Men hvis vi vil forstå skolens kri...
Lærerne – det forsvundne folk
Færre og færre vil være lærere. Og at alt for mange uddannede lærere forlader professionen. Det er et gedigent samfundsproblem, som vi kun kan løse ved at lytte til de lærere, der trives i jobbet. Vi skal hente gejst og håb i deres rige profess...
Skærme er velkomne i undervisningen – men brug dem med omtanke
De er blevet kaldt farlige for elevernes udvikling og trivsel. Men retter vi blikket mod den viden, der faktisk findes om de teknologibaserede skærme i undervisningen, så ser det ud til, at det er helt fint at invitere dem ind i klasseværelset ...
Geopolitiske spændinger truer den akademiske frihed
Forskning har til alle tider været filtret ind i geopolitisk magt, og krisetider gør spændinger tydeligere og trykprøver demokratiet. Også pædagogisk er universiteterne under pres, men der er stadig handlerum og beslutningskraft til at udfordre...
I ordenes vold
Den frie samtale kan være mere tyrannisk, end vi tror. Når vi lufter vores politiske meninger, er vi mere styret af følelser end af fornuftens stemme. Og vores samtaler savner fælles fixpunkter i en tid, hvor misinformation påvirker debatten og...
Vi skal lære at være uenige
Debatten om, hvad eleverne må og ikke må diskutere til Skolevalget 2026 viser, at vi er mere forskellige, end vores demokratiske samtaleidealer kan bære. Det er tid til at vinke farvel til konsensuskulturen – også i skolen, lyder det fra to DPU...
Det vi ikke taler om
Der er så meget, vi ikke taler om. Men hvorfor? Og hvad står i vejen for de intime samtaler? Vi skal først og fremmest blive bedre til at lytte til hinanden, lyder det fra DPU-lektor Kirsten Hyldgaard, som med hjælp fra psykoanalysen guider os ...
Da karakterdannelse blev en opgave for skolen
Begrebet karakterdannelse er kommet på den politiske dagsorden, efter at Trivselskommissionen fremlagde sine anbefalinger i det tidlige forår 2025. Men det er ikke nyt, at vi diskuterer karakterdannelse - det gjorde vi for eksempel også i 40’er...