#46 - Et træningsliv med hofteprotese m/Mette Windt

I dagens afsnit skal vi møde vores mega seje medlem Mette. Du har sikkert set hende på hold og generelt i boxen. 

Mette er født med hoftedysplasi, intern og ekstern springhofte som bliver opdaget ved et tilfælde da hun falder til gymnastik. 

Mette fortæller om hendes arbejdsliv, hendes historik med operationer i forbindelse med hendes hoftedysplasi - og hvordan hun i lang periode bliver anset som doven. Crazy. 

Hun er senest blevet opereret i december 2025. Vi skal høre lidt mere om hvordan træningslivet er med hoftedysplasi og hvordan hun har fundet vejen i CrossFit. 

Lyt med i dagens episode hvor vi skal lære Mette bedre at kende. 

Transcript

SPEAKER_01 0:02

Jeg føler mig sådan helt rusten, fordi det er så lang tid siden, at jeg har siddet her, og så har I til gengæld lavet åben podcast i mellem tiden og altid. Så tænke velkommen tilbage til Morten Meisen, og den her rusne stemme. Men i det kæmp der. Det er der kæmpe. Men i virkeligheden, så er det velkommen til Krusford Podcast. En podcast til dig, som træner i Craudsfordelse, og som godt kunne tænke sig at vide lidt mere, om hvad der sker i og uden for boksen. Det var faktisk ikke nogen af, der kan huske, hvordan man sagde. Det er bare i indspillet den sidste podcast.

SPEAKER_00 0:32

Vi kan i hvert fald ikke sige. Det er så paint og flydende så meget, som jeg har. Det lært er nok et rigtig godt.

SPEAKER_01 0:40

Dans afsnit. Det er med et medlem, en gæst. Det er med dig med det. Og udover med det, så sidder Jonas af, som jeg aldrig har hørt om mig selv. Så. Dans podcast, den skal handle om en medlems historie, eller måske et liv med besværligheder kan man måske kalde det.

SPEAKER_03 1:04

Nogle kan det et handicap.

SPEAKER_01 1:05

Nogle kan det handicap, det tror jeg ikke på. Jeg tror, det er helt okay, men det finder vi ud af. Men det er vi eventuelt når til det, som det faktisk handler om, som læser eventuelt det her handicap. Men du så ikke fortælle lidt om dig selv og din baggrund, så at man kan få et godt billede af, hvem du er.

SPEAKER_04 1:20

Jo, jeg hedder Mette, jeg er 30, og jeg bor på Nordfyn, og jeg er næsten er født opvokset. Jeg havde lige sådan en smutor i Odense, fordi jeg lige skulle læse til folkeskolen her. Og det blev jeg så uddannet som i 2023, og så har jeg siden da været sygmald, fordi jeg har skulle igennem nogle operationer, og jeg har også lige besluttet mig for at lavet barn også. Jeg har to børn, men jeg skulle lige lave mit andet barn. Så i den års, så har jeg været sygmalt. Og så har jeg været u på et arbejdsmarkedet et kort stykke tid og arbejdet med nogle kriminelle i Nybår Statsfænge, og så har jeg undervist unge mennesker, der har haft det lidt svært i livet. Og nu er jeg så sygment igen, fordi jeg blev operet tilbage i december.

SPEAKER_01 2:03

Og det er jo alle de her operationer, som det er, vi i eventuelt skal prøve at spore os ind på. Fordi hvorfor er det, at du er blevet operet?

SPEAKER_04 2:11

Jeg er født med dårlige hofter, og født med hofte dysplasi, og bliver tilbage, da jeg er 16. Der jeg ude for en gymnastikoløk, hvor jeg kommer til at lande på nakken, og så opdager man det rent sporadisk ved en undersøgelse af min hofter er så skæve, at jeg burde egentlig få dem skiftet nu. Og så beslutter man sig for, fordi jeg er så ung, så får jeg lavet dysplasi operationen, som bliver kaldet en gans, og det får jeg lavet på begge hofter, hvor jeg er 16 til 18. Og fra jeg så 18 og til nu, så er jeg så blevet operet efterfølgende elve gangen i hofterne.

SPEAKER_00 2:48

Elve gangen?

SPEAKER_04 2:49

Ja. Så har jeg fået to karser snidt oven i.

SPEAKER_00 2:52

Så vi er på 13 operationer?

SPEAKER_04 2:54

Ja.

SPEAKER_01 2:57

Med det her gans, som du fik som noget det første. Nu er du ikke uddannet læge eller noget i stil, men jeg tænker, at du måske har en vis form for viden omkring. Det kan du fortælle, hvad det gik ud på?

SPEAKER_04 3:10

Ja, altså, jeg er på sådan en rigtig godt gammel, dansk født med hofter, der vinder den forkerte retning. Og når man så bliver diagnosticeret med dysplassi, så går man ind kirurgisk, og så brækker man hoften over i tre dele, skruver den sammen igen med to skruer, og det har jeg så fået udført på begge hofter. Så det har været et meget langt forløb, og det har været meget særtefuldt, fordi man jo netop brækker hoften og skruer den lidt sammen igen. For få den til at sit i den rigtig anatomiske vinkel. Og så satser man på, at det jo går i sig selv.

SPEAKER_01 3:46

Ja. Det lyder ikke til, at det er gået i sig selv efterfølgende, men det kan være, at vi kommer ind på det. Sådan livet gymnastik, og blandt andet din baggrund sådan træningsmæssigt, sportsmæssigt. Har du lavet andet inden også inde, at du blev bekendt med, hvordan din hofte havde det?

SPEAKER_04 4:05

Altså, da jeg var ung, der spillede jeg rigtig meget fodbold. Jeg kørte et ret stramt program, der hedder fodbold to gange om ugen og kamp. En i weekenden, og så lavede gymnastik to gange om ugen og havde opvisning, når der var forårsæsonet. Så det var meget rutineret og meget struktureret. Og kvar af, at hofte præcis det er jo en medfødt sygdom, så det er jo altid noget, jeg har haft. Så har jeg bare altid fået at videre. Det var, fordi jeg var lidt ekstra dårne, når jeg havde lidt ond, eller var lidt træt. Det var også bare fordi, jeg måske var lidt overvægt. Så er det måske, fordi min kroppe kunne ikke tåle den belastning. Og så i den års, så har jeg bare bitte im mig så bare kløt på.

SPEAKER_01 4:43

For alle ved jo, at det er et dognskab, man får den kroppe af. Det er helt meningen.

SPEAKER_00 4:47

Det er også meget dårligt at træne fodbold to gange om ugen. Kamp og gymnastik to gange om ugen, plus opvisningen.

SPEAKER_01 4:54

Al det færdig dårlig.

SPEAKER_00 4:56

Det er jo meget få træningsplads på endnu.

SPEAKER_01 5:00

Ente var, at du blev bekendt med Hof-Dyspærsig. Så kunne du godt have lidt under sådan, men var der ellers andre gener? Du bevæger ligesom de fleste andre.

SPEAKER_04 5:11

Jeg havde fuldstændig samme mobilitet som alle andre. Det går bare ondt, og jeg har altid har altid været præd rigtig meget af løb. Jeg synes løb, det er dødens pølse. Du skal næsten holde mig i hånden, mens jeg løber, fordi jeg synes, det er så frygteligt.

SPEAKER_01 5:25

Smærkemæssigt, eller fordi det er en forfærdelig oplevelse, det kan jeg lige til.

SPEAKER_04 5:32

Simpelt særlimæssigt, fordi kvag af Hoftusskolen ikke står rigtigt. Så alle de her stød, der kommer fra løbet, så bliver man bare magtpræset. Og af den årsag, så er det derfor, jeg er blevet kaldt då. Så jeg har faktisk altid været måden.

SPEAKER_01 5:49

Jeg får en springhoft.

SPEAKER_04 5:52

Det var fordi i forbindelse med, så havde du plastin og bliver brevet, for det fandt mand også ud af, at jeg havde faktisk både intern og ekstern springhofte. Så jeg har sådan hele pladen fuld af what's wrong i hoftområdet.

SPEAKER_01 6:04

Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg ved om, hvad intern og ekstern springhoft er, Jonas.

SPEAKER_00 6:09

Det ved jeg heller ikke nok om.

SPEAKER_04 6:12

Det er en ledlæb, der sidder forkert. Og det er sådan, jeg har fået det forklaret, så hørter man den. Og så skal det jo bare, så fungerer det jo spidt igen, ja.

SPEAKER_00 6:22

Og det er noget, du også har operet for.

SPEAKER_04 6:24

Ja. Det har jeg også fået to operationer for.

SPEAKER_00 6:28

Og det er inklusive de 11. Det er inklusivet elve, og var det før eller efter din dans?

SPEAKER_04 6:34

Det var efter dansen.

SPEAKER_00 6:36

Og det kunne de ikke lige have gjort sammentid med.

SPEAKER_04 6:37

Nej, i forbindelse med gansen. Først opererer man jo det enbind, fordi dansen er en ret stor operation, især når man er 16. Jeg gik på gymnasiet i den her periode her. Og var faktisk sygmælt i et godt stykke tid, så jeg var nødt til at tage ekstra fag i gymnasiet. For ikke at skulle forlænge det. Og så fordi det var så en validerende og få den, jeg måtte ikke bære på mere end min egen kropsvægt, så det var svært at have en task med i skole. Så valgte de bare at fokusere på det, og så fokuserer de på den anden, og jeg havde ligesom fået helt godt op og var klar. Og når jeg så ligesom havde fået styr på det, så var der stadig noget, der bølet. Og så kommer man ind til en undersøgelse ved kirogen og topækren, og så siger jeg til Ortopæker, at det er Ole Uges, der har operet mig største delen af mine operationer. Så siger jeg til, at det gør skådt, hvad er det, og så kan han høre, at det klikker, og der er noget, der irriterer, og så konstaterer han med nogle rynkbilleder og nu, det er at CT, og altså et sådan et kæmpe udvalg af muligheder for at skande mig. Så finder han ud af, at det også fordi jeg har intern og eksternt springhoft. Og det fik så altså efterfølgende. Så det bruger jeg min start 20 år på?

SPEAKER_01 7:51

Nu nævnt du jo før, at du faktisk har været sygmelt af flere omgange. Og for folk, som måske ikke er blevet opereret før, eller ikke har kendskab til, hvad det indebærer få den slags operationer. Hvordan ser tiden ud, og sådan efterfølgende de her operationer, og hvordan er dit liv i de situationer, hvor du er sygmelt, har været sygmelt.

SPEAKER_04 8:16

Jamen ved ganskerne, der har jeg jo været ung, og det har været meget plet af, at jeg jo gerne vil være ung med mine venner. Men det kunne jeg ikke. Så der var faktisk. Fra jeg var 16 til jeg 18, der havde jeg slet ikke noget socialt liv. Fordi jeg primært havde fokus på genoptræning og på at blive hjemme. Og da jeg så er 18, der fokuser jeg på at komme og sted i fitness. Fordi der har jeg muligheden for det. Så der træner jeg op til noget bodybuilding, men kommer ikke rigtig så helt igennem med det, fordi jeg synes, det er for hårdt. Jeg er ikke så god til at spise. Og jeg er ikke så god til at spise meget, og det skal man lidt, når man træner på det.

SPEAKER_01 8:56

Hvis man vil have stået, så skal det se.

SPEAKER_00 8:58

Det er jo sådan en ting, der er åbenbart gentage, så jeg kan lidt høre med det.

SPEAKER_04 9:02

Ja, det er det.

SPEAKER_00 9:03

Vi prøver også her lidt på at få med det til at spise mad nu.

SPEAKER_04 9:06

Ja.

SPEAKER_00 9:08

Det er slet ikke et work in progress.

SPEAKER_04 9:10

Men det er sådan, at når jeg bliver opereret. Så det tidligere min sidste tre operationer, har jeg ikke fået morfin preparat. Men min første mange operationer har jeg fået morfinpræparet, og i den forbindelse, så er det sådan, min krop, den kan simpelthen ikke, den stopper med at fungere, fordi jeg får så meget stærkt smærestillende, og så stopper jeg med at spise. Og det er pisset dårligt. Jeg kan jo ikke mærke, at du soldan tænker jeg. Nej. Jeg kan ikke mærke andet, end jeg skal sove. Fordi jeg er på en maksis. Og jeg har jo været fra jeg bare 16 til jeg er 25, har jeg jo været på morfint dagligt og fået en maksis af det, både i depot og både i flydende. For ligesom at prøve på at balancere de her smærter, jeg havde. Og det er jo pæssundt, men det gør også, at ens krops den har svært ved at mærke rigtigt efter. Så jeg har aldrig rigtig været sultan. Det er jo lidt vigtigt, når man skal opbygge noget muskelmas, at man lige spiser noget.

SPEAKER_01 10:04

Eller muskelmasse jo en ting, men måske bare have energi til at lave den træning, man holder af for eksempel. For nok madbort, som er sige ben på motoren i forhold til, at man kan lave noget. Jo.

SPEAKER_04 10:17

Så der var, der har helt klart, altså det her med at være sygemald, og det her med at tage et break fra alt, hvad der hedder socialt liv, og spise, som man jo skal. Det er det, der hører med til en sygmeling. Det er et 100% fokus på at rejse sig op, så man kan blive frisk. Det er 100% det.

SPEAKER_01 10:36

Så man kan prøve at komme tilbage til det, der engang var. Og det kan vi jo så forstå, at det har du brugt ufattelig mængder tid på?

SPEAKER_04 10:43

Ja, jeg har brugt 15 år nu og genoptrædet.

SPEAKER_00 10:47

Så er været operation, genoptræme.

SPEAKER_04 10:49

Operation, genoptræden, operation.

SPEAKER_00 10:52

Bare på repete.

SPEAKER_01 10:54

Det er ligesom en eller anden vise eller sådan et eller andet. Operationen kan, så kører den bare.

SPEAKER_03 10:59

Jeg laver lige en jank.

SPEAKER_01 11:03

Hvordan har genoptræningen, strås der i træning sæt ud for dig i forbindelse med alle de her operationer? Og måske også event, hvor det er nu, hvor du er nu, eller hvor du har støgt i grossfit i den proces?

SPEAKER_04 11:14

Jamen jeg har faktisk kvar af, jeg prøvede på at træne til bodybuilding, fik jeg jo et ret godt i almindelig styrke træning to i Fitness World, der det hedder det. Og jeg trænede rigtig meget. Der og var glade for det, og fandt nog ro i det. Og prøver på at bare holde et motionsniveau vil lige som hedder sådan tre gange uligt. Og så bliver jeg grad videt, da jeg er 24 og kommer i en mega, mega god mødergruppe sammen med nogle søde kvinder hernede fra. Så ligesom prøver på at sige, at så ikke prøve det her. Crossfit alle sushammen. Så vi var seks dame, der lige slippt alle vores børn med til Jonas. Og så kunne have passe dem, og så trænede vi. Og så fik jeg bare, så fik jeg kærlighed for det. Det var svært for mig at lave og holde kæft, hvor det irriterende. Undskud, jeg blandet. Hvær det irriterende at se så mange dygtige mennesker, og så tænke, og det gad jeg godt. Det gad jeg virkelig godt. Så jeg blev mega motiveret af, at jeg gerne ville lære. Jeg ville gerne udvikle mig. Det var det, det hele handlede om. Det var at blive bedre. Og så skete der det, at der var corona. Så stoppede det jo bret. Og så skete der det, at så altså sådan familie tog fart, og på det tidspunkt havde min mand havde et arbejde, som gjorde, at jeg ikke kunne træne før klokken var 8 om aftenen, og jeg havde en kollekbaby, så jeg træn ikke klokken over aftenen. Så jeg mander mig ud og to linepause. Og så der jeg bliver gravet ved med barnet nummer to her i 2023. Der kommer jeg så tilbage, da jeg har født hende. Og ligesom for god. Jeg har fået kejsers lidt begge gange, så man skal lige vente på, at jeg er gået de der 8 uger. Men så kommer jeg tilbage, og så har jeg faktisk været her fast siden.

SPEAKER_00 13:00

Jeg ikke kunne slække.

SPEAKER_04 13:01

Ikke nu. Du skal mere til.

SPEAKER_01 13:04

Det kan være, at der i midts abgemange skal tilføje i lille kagave sådan om ugen. Sådan er trænt. Du kan bestemt i kagage. Det i det. Nu tænker jeg faktisk mere på, at når hun så har været til træning så midt sidste workout, det er, hun skulle slutte af med et glas kærkage.

SPEAKER_00 13:21

Men du har faktisk vist mig. Sådan i bilen, der har du jo en shake klar og noget mad efter træning. Det er ikke om du får det indtaget, men du har det i hvert fald med.

SPEAKER_04 13:31

Der er en stor mand, der har kigget på mig og sagde, nu skal du tage dig sammen. Og så gør jeg det.

SPEAKER_01 13:37

Altså, den første trin år døren, det er over at lavet den klar. Og du så bliver drukket. Det er så det næste. Men det er et godt sted at start, jo.

SPEAKER_00 13:45

Det er ligesom at stille løb skolen er klar.

SPEAKER_01 13:48

Og paket trængestken dagen, man skal afsted. De har mange gode eksemper. Men det er ikke særlig vigtigt af i den her kontekst. Du snakker om, at du så en masse dygtige mennesker hernede. Hvor du egent begrænset? Det er selvfølgelig måske omkring often. Men hvad føler du egentlig, at begrænser dig i din træning, hvis du overhovedet har den oplevelse længere. Har de investeret? Er det sådan nogle sporthof, du har fået sat in? Eller er det bare vintage modellen?

SPEAKER_04 14:16

Jamen i 18 må det være. Der har så mange operationer, man skal lige huske dator. Men i 19 der for jeg min protese, der har man besluttet sig for, at nu har man opereret så mange gang på mig, at der er så meget af, og man har en mistank om, at jeg har en stor procent af min hofte, der er simpelthen fuld af slid, fordi det simpelthen. Det har været for meget. Der var ikke en kilå, der lige tænkte, at måske skal vi stoppe med at operere. Måske skal vi prøve noget andet. Og så kvag af, at man så har opereret så meget, så vælger man at sige, at det kunne være, at vi lige skulle prøve på åbne op for at se, hvor slemt det er med den her hofte. Og så får jeg så en hofteprotese, bare sådan en helt almindelig hofteprotese, hvor man udskifter hofte skålen, og hvor man udskifter lovbens hovedet, og så stikker det et lille stykke ned i lovet. Og den operation får jeg i 19, da jeg er 23 år. Og så lever jeg et relativt normalt liv. Jeg vælger jo at få nogle børn, og jeg vælger jo at træne, jeg vælger at prøve på sådan at være normal, som jeg nu kan være. Men der er altid noget, der irriterer. For fjernet noget bloeddelsforkaltning, jeg har en tendens til at producere ekstra meget knule. Så jeg har knogle, der begynder at vokse sig fast på protesen, og det bliver jeg operet for et par gange, fordi det går jo ikke, det hindrer jo mobilitet.

SPEAKER_01 15:35

Jeg kan godt forestille mig et billeder af, hvordan det er, hvis man forestiller, der kommer sådan en eller anden forkaltning på et eller andet eller noget, der skal bevæge, så det gør ikke rigtig de her ting, der glider sådan en smuke.

SPEAKER_04 15:43

Og så er det også lige så snart, man har metal mod knogle, så gør det pæn eller. Det tror jeg, vi alle sammen kan visualisere, at det gør lidt af. Og så fjerner man jo det, og man prøver på at holde øje. Og så er det faktisk, da jeg i april 24, har fået min datter, at jeg ligesom siger, der er sådan, der stadig, at jeg er. Og så går der et helt år, før jeg kan komme ind på årisk og blive kigget på. Og så tager de det ret seriøst, fordi nu er det også på tiden, man lige kigger. Jeg har lige været til min fem årsundersøgelse med hoften. Og der er så rinkenbillerende, altså sådan Ok ud. Der var ikke noget, der var sådan alarmerende. Men da jeg så kommer ind til den ekstra scanning her i april året efter, der beslutter man sig for at lave hele pakken. Så jeg bliver skannet i fodrev, og så opdær man, at proteisen har siddet fejl i fejl placeret. Den er fejl operet, og jeg har den gjort de sidste se år. Så jeg har simpelthen fået smadret alt knogle i lovet, og jeg har fået smadret alt knogle i Høftskål. Og så går de jo i panik i søde kirger, og så bliver man indkald til en akut operation. Okay. Ja.

SPEAKER_01 16:54

Og hvornår fik du så lavet den?

SPEAKER_04 16:56

Det gør jeg her i december. Så det er tre måneder siden i dag, ja.

SPEAKER_01 17:00

Og du er jo.

SPEAKER_00 17:03

Hvis jeg må, i forbindelse med, de her fejloperet, der er der så en eller anden erstatningskrav, man kan gøre det.

SPEAKER_04 17:11

Det kan man godt, men det kræver jo et, at man vurderer, der er sket fejl, og det har de vurderet. Det er nogle søde mennesker, der gør det. To, man skal jo også gå ind og vurdere, om det er en retmæssig skade. Altså om det var noget, der alligevel kunne ske med tiden, altså om jeg alligevel kvag af alle mine operationer, der vil stå i den position. Og det er der nogle dygtige mennesker, der er i gang med at finde ud af, så takler de den ligesom derfra. Jeg sidder helt passivt og bare venter på, der er nogen, der skriver en journal, og ringer mig op og siger, nu gør vi det, men det kan tage alt fra to til fire år, før der kommer en afgørelse.

SPEAKER_00 17:50

Nå, men det er jo det offentlige effektivitet i nødsklig.

SPEAKER_04 17:55

Ja, ja. Der er mange erstatninger, der blev lidt lavet.

SPEAKER_00 18:01

Tre måneder siden.

SPEAKER_04 18:03

Det er tre måneder siden ja.

SPEAKER_00 18:06

Og den har du jo?

SPEAKER_04 18:07

Jeg har det bedre. Jeg havde det knap så godt lige op til operationen. Der var jeg ikke særlig ret. Fordi jeg simpelthen var. Der var så mange følelser. Man havde lige fået at vide, at din kroppe af i stykker. Og jeg havde det mega pres over at skulle stoppe træning, som jeg havde kæmpet så hård for at nå lidt i mod med. Og så tror jeg bare, det gjorde rigtig ond på mig at få at vide, at statistikken siger, at du skal være ude af crossfit i hvert fald 6-12 måneder. Og så kunne jeg godt mærke, det brød jeg lidt sammen, der græde jeg lidt.

SPEAKER_00 18:44

Det er nog short. Det ser du 3 måneder efter din operation.

SPEAKER_04 18:50

Jeg startede jo her to måneder efter operation, og der havde jeg gået til genoptræning fra jeg tror fjerde dage efter operationen. Der startede jeg.

SPEAKER_01 18:57

Trå du, at dit niveau inden operationen har haft en medgørende rolle i forhold til, hvor hurtigt du faktisk er kommet tilbage til at kunne lave noget nu her.

SPEAKER_04 19:05

Ja, det tror jeg. Jeg tror, det her med, at jeg har prioriteret at træne så meget og så intensivt til at skulle være stærk nok. Jeg er jo primært et overkropet menneske. Så jeg træner primært min overkrop, jeg havde ben. Men det har jeg virkelig også fokuseret på, det var en nødvendighed, fordi jeg vidste godt, at i hvert fald, da jeg fik nyhederne vid, der vidste jeg, at fra august til at bliver overbøret. Der er da røn på, for jeg skal nu opbygge noget muskel, inden jeg skal opereret. Så det tror jeg virkelig, at jeg tror virkelig, at jeg er et godt sted nu, fordi forudsætningen for at stå her, det betyder, at jeg er kæmpet inden. Og det synes jeg også gjort.

SPEAKER_01 19:44

Ja. Jeg kan virkelig gøre en forskel det her med at have et rigtig højt udgangspunkt, inden der man bliver operet. Det bliver nemmere at komme tilbage. Men typisk også hurtigere. Ja. Hvordan ser din træning ud nu her? Hvordan prøver du med sådan famililever at få det hele til at spille. Og hvad fokuserer du på i din træning ud over, at overkrop det er super nice.

SPEAKER_04 20:07

Ja, nu er der jo nogen, der en gang har sagt til mig. Det er en Christian, der har sagt det til mig. Det er nødt jo ikke noget, jeg kun stærke overkår, jeg skal også være stærke benene, før jeg skal bruge. Så derfor prøver jeg faktisk på så vidt som muligt at fokusere på, at når jeg er herinde og er på hold, at jeg så efterfølgende eller før holdet, prøver på at lave en eller anden form for styrke. Prøv at få noget kontakt tilbage til benet. Der er jo nogle følgegener af, at man bliver overberet. Jeg har for eksempel ikke særlig god kontakt med mine musler i mit lov. Og det vil sige, at jeg har rigtig svært at være bøjebenet. Så når jeg bare skal lave baby, så kan det godt gå hurtigt, og det kan godt gå stærkt, og der kan jeg godt få benet til at følge med. Men når jeg skal steppe op på en kasse, så kræver det lidt ekstra af min hjerne. Eller hvis jeg skal lave V setup. Min hjerne, den har ikke helt endnu fundet kontakten til musklerne til at skulle trække benet op. Og det er bare en proces, der kommer til at tage et stykke tid, tror jeg.

SPEAKER_00 21:06

Så er det godt, du er tålmodet et mennesker.

SPEAKER_04 21:08

Nej, det er overhovedet ikke. Der er 0% tålmodighed i mig. Kv af, og så starter her to måneder efter operationen.

SPEAKER_01 21:16

Ja, man kan jo ikke fået det hele.

SPEAKER_00 21:17

Jeg tror, da jeg har fået mindst to eller tre beskider fra dig. Jonas, kan du ikke gøre noget med min hofte?

SPEAKER_02 21:24

Ja.

SPEAKER_00 21:25

Jeg sådan ved det. Du er dafts ved tre måneder efter, du har fået en ny hofte, og jeg tror bare, du skal være glad for det.

SPEAKER_04 21:32

Ja. Men det er simpelthen, for mig kommer det så virkelig, virkelig meget af, at jeg jo gerne. Jeg vil gerne præstere i det her godt. Jeg vil gerne være god til at lave øvelser. Jeg vil gerne være god til at løfte pæn og løfte korrekt. Jeg vil gerne være god til det her. For jeg har så lidt kontrol over alt andet. Alt andet, det kan sejle, og det kan være shit. Men når jeg træder ind her, så er det her, det er mit frium. Og det er her, jeg ligesom har kontrol over mit liv, min krop, min tegn. Og så bliver det lige kommet primeret til, nu skal jeg lave et sort clin, som jeg på en måde kan finde ud af.

SPEAKER_00 22:07

Nu har vi lige haft skort klin på hold i dag. Og det er så ikke helvest til ud.

SPEAKER_04 22:12

Nej. Men alle, der har set mig skort, ved, at parallellen, det er ønsket ting.

unknown 22:17

Ja.

SPEAKER_00 22:17

Men det er jo ikke, fordi du ikke vælger det, det er jo kvar i din operationer. Ja. At bevægelsen bare er begrænset nu.

SPEAKER_04 22:25

Ja. Derfor er det jo stadigvæk pisser til at se andre, der bare. Og så flyver den op, den der vækst, og så går de ned i den flotteste skort, og jeg er bare dybt sådan lige. Men jeg ved også godt, at min forsætning er noget andet, og derfor så gør jeg det på mine prisser.

SPEAKER_00 22:41

Det lyder faktisk rigtig fornuftigt med det.

unknown 22:44

Tak, sådan.

SPEAKER_01 22:44

Det er blandt andet, det kan jo. Det indby det.

SPEAKER_00 22:47

Det er faktisk et rigtig godt eksempel, at du har de forudsætninger, du har. Nogle andre har de forsætninger, de har. Og uanset hvad man så må ønske sig til at have noget andet, så må man jo arbejde med de betingelser, man ligesom er under.

SPEAKER_04 23:04

Ja.

SPEAKER_01 23:05

Men det tror du, det er sådan, det er lidt en anden tale så, så kan du ikke i hverken, du kan bill og afkræft det. Men den her oplevelse med at være opereret så mange gange i løbet af sit liv, som du har, og blandt andet også i din ungdomsår. Jeg tror du, at det kan være med til, at der er en form for sådan en utrømodighed, fordi du faktisk er gået klip af sådan perioder, hvor du måske ikke har kunnet så meget. Så det der med, at man har et ønsker om, at ting skal gå hurtigt, det er fordi, at du måske føler, at jeg bliver nødt til at nå det her måske i den næste operation, eller hvad altså.

SPEAKER_04 23:40

Det tror jeg helt klart. Og helt klart. Jeg ved godt, at jeg er mange af mine venner, der tænker de her tanker, men jeg skal jo også tænke på et pensionsliv. Jeg skal jo også tænke på, at når du får en hofte på teet, så får du kun tre skud. Og jeg har allerede brændt to, og jeg er kun 30. Så hvis jeg skal have den her hofte til at holde, så skal den så minimum holde i 20 år, og hvis jeg skal have den til at holde i 20 år, så skal jeg slide mindre på den. Det vil sige, at jeg skal være bedre og mere effektiv i mine øvelser, mine gentagelser, hvor mange killer jeg har. Jeg skal hele tiden tænke over præmissen for, hvad er fremtiden, og hvordan jeg sikre mig bedst. Og det gør jeg bedst ved at lave det rigtigt og korrekt. Og så er det, jeg bliver udtoldomet i. Og jeg er bare også et utålmodet menneske, når det gælder min egen udvikling, fordi jeg er. Min hjerne ved godt, hvad den vil. Den ved jo godt, at jeg skal, og jeg vil, og jeg kan. Og min krop siger, hå ho, tak a break, og lige træder skridt tilbage. Og nu at du bare kan sætte dig på en tv og syn. Altså vi er helt nede i sådan noget basis, som jeg kan fx ikke selv tage bokser på. Men min hjerne ved jo godt. Jeg har jo taget bokse på de sidste 30 år af mit liv. Altså for filmen. Jeg ved jo godt, jeg kan. Jeg ved godt, jeg skal. Men min krop er simpelthen, den siger stop. Du har ikke lært det nu, hvordan du trækker benet ordentligt op, så du kan stik det ned i bukserne. Så derfor må det jo bare være sådan et spørgsmål om tid. Og det er. Jeg ikke så god det?

SPEAKER_01 25:05

Jeg forestiller mig, at når der man har, som du siger, at man kan få maks, og du har brændt to. Så tænker jeg dog alligevel, at det her med at lave noget træning stadigvæk er det bedste valg. Apropos det her med, at hvis det er, at du ikke træner, så kunne jeg forestille mig dig en større sandsynlighed for, at du skal bruge nummer tre tidligere, kontra hvis det, at du ikke trænet.

SPEAKER_04 25:27

Ja, og det er helt klart og også præmissen for, at jeg træner nu. Det er også, at jeg skal fremtid sikre mig. Jeg skal sikre, at jeg kan sætte mig ned på gulvet, og være jeg har både en datter og en søn, så jeg skal være mor og farmor. Hvis de vælger at få børn, så er det det, jeg skal være. Det er den præmis, jeg har valgt, for jeg har valgt, jeg gerne vil have børn. Jeg har valgt, at jeg gerne vil være med i Løves Lejland og Jæsologisk Have, for jeg har valgt, jeg gerne vil have børn. Så er det fuldstændig af egoistiske årsager, at jeg så træner. Det er simpelthen, fordi jeg vil gerne være det menneske, som er til rådighed. Og det vil så sige, at så er der nogle ting lige nu, der går på kompromis. Jeg træner fx, når jeg ikke har mine børn, eller jeg træner, når de sover, eller jeg tager dem med hernede og har dem med. Ford de synes, det også er mega fedt. Jeg synes også, det er mega sejrt at være med. De skal lige forstå, at det der tungevægtig, det er tungevægtig, men det synes jeg jo ikke leveret.

SPEAKER_01 26:18

Det ligner, at det ikke leverlandet.

SPEAKER_04 26:20

Men det er jo hele tiden, for mig er det hele tiden et spørgsmål, om jeg skal fremtidssikre. Og jeg har endnu ikke fundet ud af, hvordan jeg bedst fremtidssiker, fordi fremtiden er så usikker. Det er meget at lever fra dag til dag. Og det er der jo nogle mennesker, der godt kan lide, men jeg er rigtig kontroll menneske, og jeg har sind, at jeg er rigtig struktureret, og jeg har sådan en leder mentalitet, at hvis jeg godt kan få noget at skrevet ned på papir, og at følge at det sådan ret slavisk. Og tids, altså mit kalender alt står, jeg er meget struktureret. Og det er svært, når man lever med kroniske smerter og med dårlige hofter, fordi det er virkelig sådan noget at stå op i morgen, og jeg kan ikke gå, fordi jeg har brugt alle ressourcerne på at træne. Sæt, nu skal jeg ligge mig. Så det kræver ret meget hjernekapacitet at skulle fortælle sig selv. Træningen godt. Men der er også en magt, som du skal også huske at restituere, og du skal også huske at træk dig, når du ikke kan.

SPEAKER_00 27:15

Og hvordan går det med at finde den balance?

SPEAKER_04 27:18

Ja, det er jo også en by i Rusland for nogen. En proces for mig. Det er en proces, men det er faktisk for mig er det i hvert fald mest en proces, fordi jeg bliver opereret så mange gange, så man opdav også i hele det her forløb her, at min centralt nervøsystem, det er fuldstændig ødeligt. Jeg er simpelthen blevet åbnet så mange gange, at alle mine nerver, de kan ikke finde ud af, hvad de vil. Så jeg lever i det, man kalder kroniske kompleksmærker. Så jeg har smerter 24 timer i døgnet. Så jeg kan ikke mærke, hvornår jeg selv skal stoppe. Jeg kan ikke mærke, når nu er væggen tung, så nu skal jeg lade være, fordi det kommer til at gøre ondt. Nu går jeg ind i et bord, det går ondt. Altså jeg vågner bare op, og så der blå mærker. Eller går ind i en metalpælhen i børnehaven, og opdag det første, da jeg sidder i bilen og sådan, at det kan sgu da ondt nu. Det er så shit. Det skulle jeg lære med.

SPEAKER_01 28:09

Systemet er så forvirret at input og sådan noget. Nogle gange kan det godt være repræsentativt for det, du oplever, men andre gange kan det også bare gøre ondt, uden der nødvendigvis har været noget. Så det meget svært måske altid at tyde, hvad de betyder. Meget. Så man ikke altid var vid så klog på, at det du oplever nu faktisk er sådan, som tænkte, men det er måske bare smærde, og det kan være rent tilfældigt, at det faktisk er der.

SPEAKER_04 28:29

Og det skal man jo lære at navigere helt sindssygt. Og jeg kan ikke bare. Alle andre vil jo bare kunne gå ned og tage en pandel, og så sige: så har jeg lige fået smærtedækket lidt. Der var lige en migrane, jeg tager lige en pillanne, væk. Jeg har prøvet. Jeg har brugt fem år mit liv på alt medicin. Og der er 0% af det, hvor jeg har fundet en løsning. Det eneste, der var løsning for mig, det var træning. Kom hernede, lukk hoveddag, gør det, jeg skal, kører hjem.

SPEAKER_00 28:55

Hvad så med smartestillende nu?

SPEAKER_04 28:58

Ja, altså efter operationen her i december, der blev jeg jo tilbudt om jeg vil have morfin, og der sagde jeg pæn tak, fordi jeg jo godt ved, at det fokker med mere, end hvad det gør gavn af. Og så er der, jeg har ikke været på noget, hvor jeg bliver overpret til nu. Jeg har været på noget almindelig pandodil, sådan noget depot pandodil, og det er for at hjælpe med mine muskler og mine nerver. Altså for at få ligesom kroppen til at slappe af. Men det er ikke noget, der gør en forskel. Jeg har kvæg af, at jeg hele tiden har smærter, så har jeg bare smærterne. Det er det bare.

SPEAKER_00 29:38

Men det er noget, som vi ikke sådan rigtig har snakket om, så vi snakker rigtig meget om træning, men noget, jeg gerne lige vil fremhæve, bare lige for fedt, jeg synes det er, at du ikke lad dig begrænse. Det var godt nok ind seneste operation. Men du har lavet fx et hejøgst løb med dininde Elisabeth. Du har været med til Open Flere gange. Mindst to gange i hvert fald. Ja. Og også den seneste her. Som jo så også var to en halv måned efter din operation. Ja. Er der sådan andre større sportslig begivenhed, eller sådan events, du har været med til, udover det. Klubmæsterskab i OFF, Kallig kom i tankt.

SPEAKER_04 30:21

Ja, klogmæsterskab og sommerfesten, og så har jeg løbet lillebald 10 kilometer, og jeg har løbet eventyr løbet.

SPEAKER_00 30:28

Ja.

SPEAKER_04 30:29

Og nu ser jeg løbet. Men alle har set mig løbet, det er nærmere end lunte. Jeg lunder, men jeg har gjort det. Og det er simpelthen motivation. Altså det er sådan, jeg vil gerne prøve det. Nå, nu har jeg prøvet det, det kunne være godt. Så går jeg videre. Og så har jeg lige fået en af mine venner, Sile, som også træner her. Hun har fået mig over til, til vi skulle til den her functional race, der er i december. Så den har vi tilmeldt os, og jeg har tilmendt mig Hyrox til næste år med Elisabeth igen.

SPEAKER_01 31:01

Sådan. Hvor der er vilje er der en vej? Ja, simpelthen.

SPEAKER_04 31:04

Det vil jo være avligt, hvis jeg bare laver mig noget og kapituleret i sag slut.

SPEAKER_01 31:08

Det tror jeg bestemt ikke, der kommer noget godt ud af.

unknown 31:10

Nej.

SPEAKER_00 31:11

Men jeg tror, at mange, der vil have været igennem samme forløb, som du har, og godt vil bare lægge sådan noget og kapituler og sige. Det er okay. Og jeg tror ikke, at der er nogen, der vil undre det, eller jeg tror, der er mange, der vil undre det. Jeg ved ikke, om jeg siger det rigtig jo.

SPEAKER_01 31:32

Jeg tror godt, vi forstår, hvad du mener, synes jeg, at hvis der man har været igennem de ting, som Met har været igennem, så er der ikke nogen, der tænker, ved du hvad? Det synes du er for då. Kan du se at komme i gang? Det er for dårligt, det der. Fordi du har været så meget igennem. Der vil ikke være nogen, der vil være sådan lidt, at det skal okay, du ikke lige tage ned og træner i dag. Men det er ikke det, du byder dig selv. Nej. Der holder du dig selv op på alle de ting, du gerne stadig vil kunne, og sørge for at lægge en indsats for at kunne fortsætte med at kunne det, og være der for dine børn og potentielt børne børn senere livet.

SPEAKER_04 32:03

Ja. Og så er det lige så meget, at jeg er inde i et system, fordi jeg har alle de her skærvenker, så er jeg inde i et system i kommunen, som gør, at jeg jo ikke kan arbejde fuld tid. Så det her med, at jeg arbejder i de timer, jeg nu kan. Og så ligger jeg resten af min energi her, og på at være mor. Og det er det, der skal være meningen. Det skal jo ikke være meningen, at jeg skal køre mig selv død på en 37 timer stilling, og så kan jeg ikke træne. Og når jeg ikke kan træne, så ved jeg, at så skal jeg have en eller anden form for medicinpræparat, fordi min krop er fuldstændig udkørt. Der er ikke mere og giv af.

SPEAKER_01 32:35

Så det er forbyggelse af medicin blandt andet, ikke. Det er det. Som vil have været en anden udgift for nu for samfundet, eller hvad man kan sige. Det på den måde.

unknown 32:43

Ja.

SPEAKER_04 32:44

Og nu synes jeg alligevel, at jeg har sådan belæset samfundet nok med alle mine operationer. Vi har også snakket om derhjemme, jeg tror min skat, den er dækket af alle de operationer, jeg har fået.

SPEAKER_00 32:55

Men altså. Nu snakker vi om, at man godt kunne forstå, hvis du bare sådan ligernet kapituleret. Men jeg synes også omvendt, at uanset hvilken situation man er i, så har man jo stadigvæk et ansvar over for sig selv at få det meste ud af det, man nu har og gøre godt med. Altså, jeg har også noget familie, hvor de har været igennem nogle hård skabner, eller nogle hårde portioner og har givet op. Altså så er det bare et liv, der i min øjne er meget begrænset, hvor jeg ved, at hvis de trænet, som du fx gør, at vi kunne få meget med ud af det liv, de nu har eller har tilbage. Så selvom man måske godt kunne forstå, at man havde lyst til at give op, så synes jeg, at bare fordi man har haft en uheldig skaber, så det ikke årsagen til at give op.

SPEAKER_04 33:53

Og det ville jo også være evigt at forståille jer, hvis vi alle sammen bare gav op, når vi lige følte, der var noget, der var uretfærdigt, så var der jo aldrig noget, der ville kunne vende sig igen. Det er jo hele tiden mindset, det er, at hvis man fortsætter med at presse på og med at sige til sig selv, at det her er bare en periode, og det er træls, men det er bare en periode, så vender det sig til noget godt lige om lidt. Og den tror jeg, at den mentalitet, der er jo også nødt til at have, for jeg har også små børn, og på et eller andetspunkt kommer de også til at have en træls periode. Altså de er jo også børn. Der er ret mange konflikter, når man er lille endnu større, når man er større. Så det der med at give dem mulighed for at kunne sige, Jamen, det er svært nu, men på den anden side bliver det nemmer.

SPEAKER_00 34:36

Fordi du ved, at du har selv været igennem, og du ved, hvordan det er?

unknown 34:39

Ja.

SPEAKER_01 34:41

Jeg tror så, at vi runder af. Men er der ikke andet, du sådan måske her til sidst har lyst til at sige til nogle medlemmerne, eller det kan være, at du om nogle år kan få dine børn til at lytte til den her podcast, eller sådan et andet. Det må være super kluser, og det må også godt være super nice. Det må være lige præcis, hvor du har lyst til.

SPEAKER_04 35:05

Jeg tror, det, som har betydet allermest for mig, det har været, at jeg har fået nogle rigtig gode mennesker hernede, som hæpper på mig, og siger, at jeg er sej. Og nogen siger, du kan godt lige løfte lidt tunger. Men det her med, at man har et miljø hnede, som hæpper så fattig meget på en, at det trords for, at man jo tænker nogle gange, at det er en luret i dag. Ligel så snart der er menneskerne, lige så snart der er stemningen og varmen og kærligheden, så tror jeg også, at træningen bare bliver tusind gange fred. Og det vil jeg bare give videre til alle, at det der med at finde et sted, hvor man hører til. Det tog mig tid, og det tog mig tid at finde her til, men jeg har fundet et sted, hvor jeg er tilfreds og til pas. Og det trives jeg i. Også selvom at alle andre parametre ikke er OK, så er det OK her. Og det synes jeg bare, at det hele ver.

unknown 35:58

Jo.

SPEAKER_01 36:00

Jeg synes bare en dejlig afslutning.

SPEAKER_00 36:02

Det må jeg sige. Og det lige før jeg synes lidt. Sådan lidt joket. Jeg tror der ikke sådan i den der.

SPEAKER_01 36:13

Men det bare tusin tak, fordi du vil komme og fortælle. Det er jo faktisk vælgshistorie. Vi har fået en brøn del af, men til gengæld en del er fyldt rigtig meget i dit liv. Tak fordi du vil fortælle den. Jeg håber også, at mange lytterne har lyst til at. Aller og føler det inspirerende.

SPEAKER_00 36:28

Og hvis man ikke nu ikke helt ved, hvem det er, så tror jeg bare, man skal kigge efter den person med mest fagrigt tøj. Nu sidder vi jo og optager. Let i blæket. Så der kommer nok en video. Det er bare lige Karina, der skal redagere den. Og du har en meget pæn. Stæk tøj på en masse smilisk i alle mulige farmer.

SPEAKER_01 36:54

Du ligger da lidt sædan, Jonas. Og mener du det, når du ser penge. Det lyder ikke på midten som mene klædser.

SPEAKER_03 37:00

Jonas han had den. Han starte med at kymmer dræber på ikke da jeg kommer til morgen. Mener du det? Ja, Jonas. Altså. Prøv at prøve at overveje, hvis ikke jeg gjorde det, så er du ikke smilt i dag. Du har ikke ikke tænkt holdft, hun lige er en idiot.

SPEAKER_00 37:16

Jamen altså, du kan altid få et smilt frem på min læb. Om det er så fordi du gør noget godt, eller er det bare fordi du ligner en idiot. Det er så en anden side af sagen. Kig efter den mest fagrige person i lokalet, og så har du fundet midt.

SPEAKER_01 37:34

Tusin tak fordi I lyttede med. Hvis der ikke har gis og ros, så husk at skrive til os, eller tage fat i os ned i boksen her. I kan skrive til os på infosnab.dk. Og så tager vi alle gode emner med så vidt muligt. Vi skal bare fundet nogen, vi kan snakke med typisk.

SPEAKER_00 37:50

Tak fordi I lytte noget.